MartinusForumDk

Notifications
Clear all

Psykiske evner

51 Indlæg
6 Brugere
0 Reactions
6,614 Set ialt
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 
[#1481]

Fandt lige dette citat ved en søgning på "psykiske evner":

Martinus: Livets Bog 1
Individet og de fysiske sanser. "Udefineret følelse". "Forudanelse". "Psykiske evner". Intelligensfunktionen og en åndelig dagsbevidsthed begynder at opstå  187. Medens det primitive dyr kun kan opleve behag og ubehag i form af "udefineret følelse", så kan det mere fremskredne dyr, efterhånden som det har fået udviklet de såkaldte "fysiske sanser", såsom synet, hørelsen, lugten og smagen, i kraft af disse uddefinere eller skelne mellem de særlige arter eller former for energibølger eller vibrationer, som dets samlede følelsesoplevelse af behag og ubehag indeholder. Man må jo her huske på, at alle fysiske oplevelser er "følelse". Når væsenet "ser" noget, vil det altså sige, at det "føler" en særlig art fysisk energi. Denne energi kalder vi "lyset". Når det "hører" noget, vil det på samme måde sige, at det "føler" en anden art fysisk energi. Denne energi kalder vi "lyden". Og ligeså med "lugten" og "smagen", der hver især også er udtryk for "følelse" af særlige former for vibrationer.
      De i dyrerigets første stadier fremtrædende dyr har jo endnu ikke disse sanser. Men dette forhindrer altså ikke det primitive dyr i at kunne opleve den almindelige robuste følelse af behag og ubehag; men denne oplevelse bliver jo således nødsaget til at fremtræde som identisk med den vi allerede før har nævnt som "udefineret følelse". Hos planten kan denne følelse som tidligere berørt kun opleves som "anelse", og det er jo evnen til at opleve samme følelse som virkelighed, der adskiller dyret fra planten. Man vil således her kunne forstå, at de af denne fattige oplevelse affødte erindringsbilleder og dermed den af disse bårne "genkendelsesevne" må være af en tilsvarende fattig eller primitiv natur. Når dertil kommer, at denne genkendelsesevne i følge specialanalyserne hos det primitive dyr kun kan komme til udløsning i instinktlegemet, kan en "genkendelse" for samme væsen således absolut kun forekomme i form af "anelse", ikke i form af "viden". Genkendelsen bliver altså i dyrerigets zoner hovedsagelig, ikke en "forudviden", men en "forudanelse". Men gennem dyrerigets tiltagende robuste og hårde livsbetingelse bliver denne genkendelses- eller forudanelsesevne udviklet til genialitet. Dyrene er således i stor udstrækning trænet op til at kunne kende en opstående begivenheds begyndende spæde virkninger, ja endog medens disse endnu er ganske hårfine og ikke engang tilgængelige for de rent fysiske sanser. De nævnte spæde virkninger bliver derved til kendetegn, rettesnore eller advarselssignaler for de pågældende væsener, allerede inden den af disse virkninger affødte begivenhed er kommen til noget fremtrædende fysisk udbrud. Og det er denne genkendelsesevnes videre udviklede forgreninger vi kender under begrebet "psykiske evner". Disse evner leder trækfuglenes flugt fra verdensdel til verdensdel, fører brevduen og bien tilbage til hjemmet, lader dyrene i stor udstrækning forudane kommende uvejr, naturkatastrofer osv. Denne psykiske bevidsthedsfunktion eksisterer helt op i de første zoner indenfor jordmenneskeheden, kan spores helt op i kulturmenneskenes stadier. Den ligger til grund for det religiøse princips første manifestationsformer, er basis for "den guddommelige suggestion" eller den omstændighed, at væsenerne i de pågældende udviklingszoner kan tro uden at vide. Men med kulturmenneskestadiernes indtræden begynder en ny og langt større åndelig bevidsthedsfunktion at få den anden til at degenerere. Og som det senere fremgår af Livets Bog,er det denne degenerations symptomer, vi kender under begreberne "fanatisme" og "overtro". Medens forudanelsesevnen hos dyrene og de første jordmennesker henholdsvis er og var i renkultur og derved efterladende de pågældende væsener næsten ufejlbarlige i deres forudanelse eller psykiske instinkter, så er den hos kulturvæsenet meget usikker og fejlbarlig, kun en svag afglans eller et "ekko" af, hvad den engang har været. Medens denne psykiske bevidsthedsfunktion hovedsageligt bliver båret af erindringsbilleder af følelses- eller fornemmelsesoplevelser, bliver den ny åndelige bevidsthedsfunktion derimod baseret på "intelligenserindringer", hvilket vil sige erindringsbilleder af oplevelser, der udløses i individets bevidsthed i kraft af dets intelligenslegemsfosters nu begyndende funktion, hvorved en klar og urokkelig åndelig dagsbevidsthed i tilsvarende grad begynder at opstå.

Et forsøg på at optræne eller fremprovokerer psykiske evner, er ifølge Martinus ikke hensigtsmæssigt og snarere en forhindring eller tilbageskridt iforhold til, at opnå kosmisk bevidsthed eller indvielse.
Sådan som jeg forstår det.

Kh. Ejby


 
Lagt op : 23/02/2008 21:36
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Ejby.

Fremprovokering via for tidlig resning af kundalini eller indtagelse af stoffer (mescalin, lsd , phillysyben o.s.v.) er absolut ikke, som Martinus også¨siger, noget der i sidste ende kan udvikle sig positivt, men almindelig bøn og meditation, og "træning" i at udsende positive frekvenser, er i mine øjne meget gode redskaber til at aktivere en "genkendelsesfunktion" i de hjerneområder der senere skal bruges i forbindelse med sansningen af de nye frekvensområder.

  Dette er dog kun at sammenligne med optræning af fysiske muskler, i forbindelse med sundhed og en god kondition. ;D

  Jeg har iøvrigt et link her til en person der i nuet er i færd med at "skabe" et "forum>"! for brugere af psykedeliske stoffer, og selvom hans beskrivelser af formålet med dette, er i tråd med mange andre opfattelser af den nærmeste fremtid og åbningen af de nye "bevidsthedsplaner", så er jeg personligt modstander af at man bruger den slags medikamenter, til at forberede sig med, og vil fraråde at man falder for den fristelse.

  Men det er alligevel interresant og oplysende at høre lidt omkring denne persons beskrivelser af de oplevelser der ligger på disse "planer" og om hans formodninger om den kommende fremtids udseende, så jeg smider det på bordet alligevel.

  http://www.youtube.com/watch?v=Gp5IlodrPj4&feature=related

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 23/02/2008 23:37
(@Pondus)
Indlæg: 272
Medlem
 

Hej Ejby

Jeg syntes det er rigtigt godt, at få dette frem i lyset og jeg er helt enig med Martinus i dette artikelstykke.

Jeg har selv skrevet om netop dette her:

http://www.spiritueltcenter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=78&Itemid=78

http://www.spiritueltcenter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=120&Itemid=92

Der er et andet problem ved, at søge at "genopvække" disse gamle tilstande og det er at vi vil "gå imod" evolutionen og dermed er der stor risiko for at beskadige forskellige legemer og vehikler og blandt andet derfor advarer de fleste gamle skrifter om netop dette med at søge den form for udvikling som desværre har grebet uhensigtsmæssigt meget om sig.

Jeg har selv brugt denne bøn gennem flere år da det gik op for mig hvad jeg var på vej gennem:
Kære gud, jeg beder om din hjælp til IKKE at få åbnet for flere evner og oplevelser end jeg kan håndtere på bedste måde i guddommelig vilje og hensigt, Amen.

Kh.Pondus


 
Lagt op : 24/02/2008 11:44
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Hej Avatar og Pondus.

Avatar:
Jeg mener, at man i denne henseende skal være yderst varsom med, hvad man godtager af andres udlægninger.

Som Martinus skriver, kan det være meget degenereret forudanelses evne fra en svunden fortid, der her er tale om....og som derfor er underlagt store fejlfortolkninger og forvrængninger.

Når man således præsenteres for fremtidsvisioner, profetier m.m på nettet eller andre steder......så kan disse være udtryk for denne gamle forudanelses evne som måske er så degenereret eller defekt, at det bliver helt ude af takt med virkeligheden.

Så jeg mener man bør se kritisk på fremtidsvisioner og profetier. (bl.a. Alex Collier, Sumerianerne osv)

Det er for mig vigtigt, at bygge soklen først.....dvs få en forståelse af hvordan tingende hænger sammen og fungerer (livslovene og principperne)....og så må detaljerne komme til/tilføjes hen af vejen.
  Så når du siger, at for dig må Martinus komme senere som et "skolefag"...efter en opstigning til 4-5 dimension......så er det for mig et forsøg på at bygge huset uden fundament.

Pondus:
Jeg er meget enig med dig i, når du beskriver kosmologien....som "den sokel huset skal bygges på". Uden et solidt fundament, at vurderer tingene ud fra....bliver det meget svært navigerer mellem div. udlægninger. "It`s a Jungel out there".
  Da kosmologien giver en den mulighed, selv at eftertænke og gennemgå, samt at verificerer tingene i "livets direkte tale"...bliver det, det tætteste vi kan komme på
selverkendelse...indtil vi selv opnår kosmisk bevidsthed.
Og det er fra denne solide base af selverkendelse....at jeg har en bedre mulighed for, at finde hoved og hale i den enorme mængde af forskellige alternative retninger og fremtidsvisioner....der efterhånden er tilgængelig.

Det undre mig blot, at du flerer gange er kommet ind på, at der eksisterer "reel ondskab". Martinus er meget tydelig på netop dette punkt. "Der hvor uvidenheden fjernes findes ondskab ikke."
Så at tale om dæmoner og de mørke kræfter osv.....som reelle former for ondskab
virker meget modsættende iforhold til Martinus.
Det opfatter jeg som en dualistisk form for verdensbillede, der er opdelt i det gode som udtryk for Gud og det onde som udtryk for djævlen/dæmoner m.m.....og ikke som et enheds billede, hvor Gud er alt hvad der er og det tilsyneladende onde/ubehagelige gode er udtryk for uvidenhed.

For mig er reel ondskab en illusion, en tænkt modsætning til det gode....som giver den nødvendige kontrast til lyset.
Djævlen og dæmoner er for mig personifiseringer af begreber og opdigtede "syndebukke" som vi kan give skylden for det ubehagelige gode....det onde vi ikke forstår, hvor kommer fra, pga uvidenhed.

K.h. Ejby


 
Lagt op : 24/02/2008 14:11
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Ejby.

  I sammenhæng med dit citat fra "Buddha", hvor fornuft og intuition er fremhævet som "verificeringsgrundlag", så lyder det for mig meget useriøst at tale om at bygge på et funddament, som alene skulle stamme fra Martinus.

  Ved at sætte sin lid/tillid til Martinus, så fravælger man reelt alt andet der kunne oplyse eller berige/udvikle en,, medmindre dette materiale kan påvises direkte hos Martinus også, og det er at skabe begrænsninger for sig selv og at indtage en "gammeldags" dogmatisk form for tro, som er "afgrænset" til at indeholde et bestemt trossystem og derfor vil det bevirke at man ikke kan tro på ting der er i modstrid med dette "system".

  Da ingen af os er kosmisk bevidste, og heller ikke bliver det i nær fremtid, er fornuft/logik og intuitiv følelse altså det vi har som midler til at veridficere med, (jævnfør Buddha), og da kan man ikke samtidigt fastholde, at kun analytiske intellektuelt beviselige åndsvidenskabelige forklaringer, kan danne fundament for en, for disse ting kan man ikke verificere rigtigtheden af, mere end man kan verificere rigtigheden af andre fremlægninger, via sin intuition og fornuft.

  Der er altså på ingen måde nogen garanti for rigtigheden af Martinuses fremlægninger, idet den intellektuelle forståelse ikke kan anses for at være sandhedsbekræftigende, men stadigvæk bygger på tro og fornemmelse af rigtighed, og det uanset hvor logiskt man selv som individ føler tingene er, logik og sandhed er ikke det samme, i det nu vi lever i, og vi kan jo se via dette forum, at den enkelte opfatter Martinus på sin helt egen måde, til tider med store forskellige i udlægning, sammenholdt med "sidemanden", så nogen generel entydighed er der altså heller ikke her tilstede, som "faste grundpiller".

  Martinus som skolefag, jo det tales der jo om indenfor kosmologien, så jeg ser intet forkert i at nogle af os vælger at vente med denne "undervisning" af hensyn til undervisninger på det følelsesmæssige felt, hvis vi individuelt føler disse følelsesmæssige områder som værende vigtigere i nuet, end det rent intellektuelle område.

  Fastholder man at alt skal kunne forståes intellektuelt, før man vil interessere sig for materialet, så afviser man igen en stor del af livets direkte tale, nemlig hele det følelsesmæssige og intuitive område, som vi jo netop ikke kan sætte faste ord og videnskabelige betegnelser på, i vor nuværende situation.

  Det er her den "frygt" jeg tidligere nævnte for dig, spiller ind, idet den vil forårsage at man afviser alt, af frygt for at det skulle vise sig at være "forkert" eller "forvrængede tidligere sindsbilleder", hvis ikke man på forhånd kan intellektueltt forstå disse ting, og da er man begrænset og fastlåst af en sådan (ubevidst) form for frygt, for at bygge på noget der ikke er et fast fundament. ;)

  Det Buddha siger, er jo netop at man ikke skal tro på Martinus eller nogen anden, men kun tro på det man selv fornemmer er troværdigt, og afkræver man så sig selv en intellektuel forståelse, for at tro på en given ting, så er der meget lidt man kan betegne som noget man tror på, via fornuft og intuition.

  Siger man så samtidigt at man da tror fuldt ud på at Martinus er det helt rigtige fundament at bygge på, så har man jo derved allerede overgivet sig (dogmatiskt) til Martinus, uden at have andet end denne tro på ham som person, som grundlag, idet det fundament man bygger på, jo langtfra er færdigbygget, men via denne indstilling kun kan færdiggøres (efter egne udsagn) med Martinusses byggesten.

  Mit fundament er ikke bygget med intellektet alene, men med en balance mellem intellekt og følelse, så at jeg koncentrerer mig mest omkring 4-5 dimensionernes følelsesplaner i nuet, betyder jo derfor slet ikke at jeg ikke bygger videre på mit eget fundament, tværtimod, men jeg blander blot byggestenene (de intellektuelle og de følelsesmæssige) med hinanden, fremfor at kun bruge de intellektuelle byggesten i mit fundament.

  Jeg behøver ikke altid at forstå tingene, for at opleve dem, og for at lære af dem, eller for at udvikle en senere forståelse af det jeg oplever, så for mig er intellektuel forståelse ikke noget "must" forud for at opleve livets direkte tale. ;D

  Jeg ser skam også krittiskt på alle fremtidsvisioner, men dels indbefatter denne krittiske indstilling også Martinus (som du selv glemte at nævne, eller satte udenfor den katagori man burde være krittisk overfor), dels er min tillid til de ting jeg vælger ud som værende troværdige, netop bygget på den fornuft og intiution, som Buddha råder os til at vælge med.

    Kærlige hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 24/02/2008 15:11
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Hej Arvatar.

Jeg mener skam også, at man skal være kritisk over for Martinus udlægninger også....og det har jeg også sagt/skrevet til dig rigtig mange gange. :)

Hvilket jeg også selv har været og til en vis grad stadig er....på de områder jeg
endnu ikke har fået bekræftet eller verifierert hans analyser i livets direkte tale.

Men jeg er åbenbart vokset fra, at kunne tro på f.eks Alex Collier historie.....her er det i første omgang netop en "følelse" af, at der er noget der ikke stemmer....som først efterfølgende følges op af en gennemtænkning og brug af intellektet for, at finde frem til hvor logikken og sammenhængen brister i historien for mig.

Den samme fremgangsmåde har jeg da også benyttet iforhold til Martinus og hans analyser.....hvor det i første omgang er en indre "følelse" eller fornemmelse der giver mig en førstehånds oplevelse eller vejledning....hvorefter en efterfølgende gennemtænkning og brug af intellektet kommer på banen i forhold til, om det holder vand ifølge min egen logik.

Udelukkende at sætte sin lid til "følelsen"....uden det mindste brug af min analytiske og logiske sans....er efter min mening hjemmehørende på et lavere udviklingstrin.
Der er jo en grund til, at vi tilforskel fra dyrene har den analytiske sans. Denne sans er til for, at bruges.

Netop det citat af Buddha som jeg skrev i en anden tråd. Siger at vi skal bruge vores egen fornuft og bevidsthed og ikke blindt tro på hverken fortidens skrifter eller de store mestres ord.
Min pointe er, at man ikke udelukkende kan nøjes med at benytte følelsen....og tage andres ord for gode varer, fordi de "føles" godt og rigtigt. Det er en naiv tankegang.
Man bliver nød til, at se på om det hænger sammen med naturlovene og hvad vi kan observerer i den virkelige verden også. Ellers kan man jo vælge, at tro på et hvilket som helst eventyr, fordi det har en historie der passer godt i mit kram.

Jeg er godt klar over, at det at tro....ikke er en viljesag, men et spørgsmål om udvikling.

At lægge den intellektuelle side af sagen, til side, og udelukkende koncenterer sig om den følelsesmæssige side af sagen, fungerer ikke for mig :)
Men er det din indfaldsvinkel til tingene, er det nok en god ide af vente med Martinus til et senere tidspunkt, da hans værk er bygget på logiske analyser, hvor intellektet er en vigtig del i forståelsen af tingene.....(sammen med følelsen).

Nu har du mange gange antydet, at jeg udelukkende bruger intellektet. Og at beskæftige sig med Martinus analyser og logikken i tingene, ligesom udelukker det du kalder, at føle eller sanse tingene.....og derfor kun er af sekundær betydning.
  Det er så ikke min mening om kosmologien, at den udelukkende er af intellektuel karakter.

Når jeg støder på nye ting, benytter jeg både min indre stemme/følelse/fornemmelse af tingene....samt efterfølgende min analytiske og logiske sans. At beslæftige sig med Martinus analyser udelukker altså ikke, at bede for og sende kærlige tanker ud til jorden.....da jeg gør begge dele. ;)
  Meningen med analyserne er, at man skal komme frem til at leve dem i praksis....og blive i stand til at arbejde med livet og ikke imod.....og praktiserer en næstekærlig leve og væremåde som tager afstand fra det dræbende princip både fysisk og psykisk.

Men hver har sin indfaldsvinkel til tingene....og fred være med det. :)

Kh. Ejby
 


 
Lagt op : 24/02/2008 16:57
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Ejby.

  Martinusses begrebsverden er jo skrevet for mange år tilbage, på et tidspunkt hvor internettet og computeren kun var på babystadiet, hvor de paranormale områder kun var på babystadiet, og hvor FN og andre "institutioner" også var så nye, at de kun kunne bruges af Martinus til at danne symboler for hans fremtidsvisioner.

  Vi ser nu i f.eks FN, at der er et "kollaps" på vej, mellem de 3 ideologier der findes i sikkerhedsrådet, senest på grundlag af Kosovos løsrivelse, vi ser internettet buse frem og give os uanede muligheder i form at videnssøgning og indbyrdes kommunikation, og vi ser utallige mediummer og healere, samt andre med direkte kontakter til de åndelige "dimensioner" fremkomme, hvor der i Martoinuses tid kun var enkelte (som Uri geller) der kunne danne symbol for Martinuses beskrivelser af disse "bevidsthedsplaner, eller FN som symbol for en "fremtidig" verdensregering o.s.v.

  Der siges at biblens gamle testamente skal ses i kontekst med den tid dette testamente henvender sig til, og at der med det nye testamente tales i en anden kontekst, men Martinus er jo allerede "gammel" i sin egen kontekst, grundet den forcerede udvikling vi lever i, hvor den udvikling vi gennemgår på 10 år, førhen tog århundreder.

  Så når jeg fastholder at det for mig (og mange andre) er langt lettere at opnå viden via selvoplevelse af disse omtalte nye dimensioner, så er det jo fordi at denne selvoplevelse indeholder langt mere viden, end Martinus kan give mig via sine "gamle" ord for de få af tingene han har haft med i sin bevidsthed på daværende tidspunkt.

  Denne bevidsthedsudvidelse jeg taler om omkring 4 og 5 "dimensionerne" er langt fremskreden allerede, idet masser af mennesker allerede har kontakt til disse nye dimensioner, som healere, mediummer, auralæsere, eller via åndelig kontakter som engle eller ufoer (som Alex, m fl).

  At vi så kun oplever disse ting i begrænset grad og ikke 24/7, er jo ganske normalt, da vi jo "langsomt vågner", også ifølge Martinus selv, og ikke vækkes ved at kunne sanse disse ting fra det ene sekund til det andet.

  Det erfaringsdannelsesgrundlag vi hver især har, er jo forskelligt, og jeg forstår da udmærket at mennesker der ikke selv har oplevet sansninger i disse nye "dimensioner" kan have svært ved at forstå hvad der tales om, rent intellektuelt, men det er også for migt personligt forståeligt, at mennesker der har disse forløbere for sansninger, oplever og lærer langt mere via disse selvoplevelser, end ved at få en intellektuel analytisk beskrivelse af disse ting, fra martinusses side.

  Og her tales ikke om enten intellekt eller følelse, men om at de følelser og sansninger man personligt oplever, bearbejdes intellektuelt, så man via sit eget intellekt og sin fornuft, i samråd med sit erfaringsdannelsesgrundlag, får verificeret tingene.

  Det er sikkert rigtigt at det først er i "slutningen" af det Martinus kalder "Det rigtige menneskerige" at alle er fuldkomne bevidste i alle de bevidsthedsplaner, der findes i dette "rige", men det skulle da slet ikke hindre, at nogle udvikler sansninger før andre, eller at nogle sanser meget i 4 "dimension" men mindre i 5 dimension og omvendt, vi er jo alle unikke i vort eget ståsted rent udviklingsmæssigt, og jeg kan slet ikke lide den udlægning jeg af og til føler der lurer "under" manges forestillinger, affødt af Maertinus, nemlig fornemmelsen af at vi alle med tiden bliver "ensrettede" og får samme evner og oplevelser, uanset hvem vi er, den slags hører for mig til i en "robotverden" uden individualitet.

  Godt nok skal vi forenes i fælles sjælegrupper og af med de helt basale dualitetsfølelser, men vi er (i mine øjne) stadigvæk individuelle væsener, som ikke kan eller skal gøres ens ved at man fjerner vor dualitetsfølelse.

  Vi skal netop opfatte os som værende et væsen, men som du selv nævner, tillade at vi er forskelligt udseende "partikler" i dette fælles legeme, og derfor også har hver sin vej at gå, mod målet.

  Og i den henseende er din vej absolut lige så god som min, idet der jo er den vej der egner sig for lige dig, og så længe de underliggende intentioner (opbyggelse af næstekærligheden) er til stede, så er alle veje ligeværdige, set med mine øjne. ;D

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 24/02/2008 18:02
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Hej Avatar!

Lige som de naturlove videnskaben er kommet frem til er gældende i det fysiske univers. (f.eks tyngdeloven m.m )
Således kan vi også konstaterer, at der gælder nogle åndelige livslove ved at observerer livets direkte tale og via logiske tankerækker komme frem til, hvordan disse nødvendigvis må være gældende.

Således er der via Martinus opstillet et sammenhængende verdensbillede.
Når jeg taler om fundament eller sokel.....så mener jeg f.eks de principper og livslove der er gældende. (F.eks kontrastprincippet, skæbneloven, grundenergierne og deres sammensætning m.v.)

Det er nu engang af stor betydning, om man går ud fra f.eks et-livs princippet eller har reinkarnation med inde i billedet. Om man har et dualistisk eller et enheds verdensbillede.
 Derfor må det være af yderst vigtighed at have en klar forestilling omkring ens verdensbillede og hvordan livet er skruet sammen og fungerer, før man har et grundlag, at se tingene ud fra.

De fleste alternative retninger eller New-age bevægelser kommer med en række påstande, fremtidsvisioner eller historier som ikke er begrundede på nogen måde....man kan enten vælge, at tro på historien eller ikke.

 Forskellen på disse og Martinus er, at han begrunder sine fremlægninger og viser os, hvor vi kan se disse ting i det virkelige liv. Godt nok beskæftiger han sig ikke så meget med de små detaljer, men han giver os det store billede eller sammenhæng og de fundamentale principper og love som (som jeg ser det), er et vigtigt redskab til at kunne gennemskue de andre påstande.
 Der findes en lang række fremstillinger, som ligger meget tæt på Martinus og mange beretninger som ikke er i modstrid til principperne eller livslovene.
 (Læs evt. den tråd jeg har oprettet om "nær-døds oplevelse".)
Men der findes også mange fremstillinger, som er i modstrid med livsprincipperne/lovene.....(såsom F.eks Alex Colliers fremstilling af reptilerne.)

Kh.Ejby


 
Lagt op : 24/02/2008 18:19
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Hej Avatar!

At du prøver at fremstille Martinus som forældet viden, ser jeg ikke nogen mening i,
da principperne og livslovene er evigt gældende love som ikke bliver forældede.

Kontrastprincippet, karmaloven, grundenergierne gælder ligeså vel i dag, som på Martinus tid, for 2000 år siden og som også vil gælde i fremtiden. :)

Kh. Ejby


 
Lagt op : 24/02/2008 18:39
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Ejby.

  Dit erfaringsdannelsesgrundlag giver dig den respons at Alex Colliers beskrivelser af reptilerne er ulogisk, mens mit erfaringsdannelsesgrundlag ikke på nogen måde afviser muligheden for at han kan have helt ret, blot vil jeg ikke fremhæve lige denne del af hans materiale, af hensyn til "svage sjæle". ;)

  Et punkt der kunne vise, at hvor du måske straks afviser sådanne "udtalelser" som værende (for dig ulogiske) og derfor ikke søger videre materiale i den retning, så søger jeg langt videre oplysninger omkring disse ting, og det erfaringsgrundlag jeg derved opnår, giver mig en anden respons omkring troværdighed, end du så får.

  Det grundlæggende i Martinus, er jo som du selv nævner dualitet, og modsætninger, altså, at alt har en modpol, for at blive "synlig" for os.

  I et andet indlæg, påtaler du Pondusses brug af begrebet "onde kræfter", og siger at sådanne ikke findes, for det siger Martinus jo at disse ting ikke gør, når blot man fjerner uvidenheden.

  Jeg er langtfra enig med Martinus på dette område, intet ondt kan i min verden blive betegnet som værende godt, men allerhøjest som noget "nødvendigt" og det er en sådan forvanskning af ordnenes betydning, der gør Martinus skade, i mine øjne.

  Skal det gode, (også jævnfør Martinus) have sin modpol, så må denne jo være det onde, og det onde forsvinder derfor ikke som begreb, blot fordi man forsøger at forklare det som noget der er "nødvendigt" for at det gode kan eksistere/opleves.

  Vi er så igen tilbage ved begrebet "alt er såre godt" selvom det ikke er det, for dette udsagn gælder ihvertfald for mig, kun set fra selve Guddommens udgangspunkt, hvorimod set fra vort individuelle udgangspunkt, er alt absolut ikke såre godt, hvordan skulle det også kunne være det, for os, for så ville vi jo netop ikke bevæge os i udvikling  ;D.

  Så vi bør glemme disse begreber og udsagn helt, og ikke bruge dem i en debat som foregår omkring de ting vi oplever i nuet, da disse udsagn er så overordnede, at de netop ikke har mening eller betydning for os som individer.

  Det er på den måde jeg mener at Martinus for mig er ubrugelig på visse områder, i forbindelse med lige det jeg oplever og sanser i nuet, på mit nuværende udviklingsstadie, og det bringer kun forvirring ind over, og sætter grænser op mellem os i debatsammenhæng, hvis vi bruger den slags "udsagn" som argumentation omkring de ting vi oplever som værende indhold af vor egen virkelighed, for her er det onde altså i høj grad en realitet, både som åndelige kræfter og som indbyrdes menneskelige handlinger. :)

  At vide at det onde har en mening, fjerner ikke følelsen af smerte i nuet, og heller ikke ønsket om at styre udenom det onde, som man jo ikke kan styre udenom, hvis ikke man får det defineret som værende noget ondt. ;D

  Jeg anser ikke Martinusse grundprincipper, som karmaloven eller energiernes tilstedeværelse, for at være "gamle", disse ting er iøvrigt langtfra Martinusses egne, men forefandtes som begreber indenfdor mange religioner og opfattelser, længe før Martinus satte dem ind i sin egen kontekst, men hans visioner omkring fremtiden, beskrivelser af det "paranormale" og manglende beskrivelser af det internet  vi i dag har, og som man jo langtfra kan kalde for uden betydning for mennesket udvikling, disse ting bevidner for mig, at han for længst er overhalet af virkeligheden selv, på disse konkrete områder, og det var disse tings kontekst jeg hentydede til, som værende "gammel" .

                  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 24/02/2008 18:50
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Avatar.

Det er sikkert rigtigt, at der i dag er masser af mennesker, der påberåber sig at have adgang til højere viden. Jeg hæfter mig  bare ved, at der sjældent er nogen rød tråd i det denne indsigt giver disse mennesker, der er for mig at se mere tale om et åndeligt tag-selv bord, hvor hver enkelt clairvoyant har sin egen udlægning af tingene. Der må hver især så tage stilling til, hvad der er rigtigt og forkert. Der må vel trods alt være en eller anden fælles lovmæssighed også for den åndelige verden, en form for "kosmisk kemi", lige som der også er fysiske lovmæssigheder.

Martinus har beskrevet et evigt verdensbillede. Det er muligt, at han ikke har internettet med, men han har dog beskrevet, hvordan kommunikation mellem mennesker vil udvikles så meget, at de mennsker han holdt foredrag for den gang, overhovedet ikke kunne fatte det. Ligeledes har han beskrevet, hvordan menneskeheden i fremtiden ikke skal slide i deres ansigts sved, takket være teknologiens udvikling. Det er også muligt, at FN bryder sammen, men det forandrer ikke princippet, at den eneste vej til fred på jorden er en fælles verdensregering.


 
Lagt op : 24/02/2008 18:53
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Avatar.

Hvis vi skal skal holde os fra udsagnet "alt er såre godt" og i stedet beskæftige os med, at det onde findes, for det oplever vi jo i hverdagen, så skal vi vel også til at holde os for gode til at betragte jorden som rund, for vi kan jo i hverdagen tydeligt se, at den er flad. Hvis vi kun må debattere ud for det vi selv kan opleve som realistisk kendsgerning nu og her, så er der ikke ret meget vi kan diskutere. I øjeblikket kan jeg kun realistisk erkende det rum jeg sidder i, men det er da en sørgelig lille ting at debattere ud fra.

Hvis man vil debattere Martinus kosmologi på et Martinus-forum er man da nødt til at tage andet end "nuet" brillerne på.


 
Lagt op : 24/02/2008 19:02
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Svend.

Jo, jeg mener nu heller ikke at Martinus ikke har haft sine egne forståelser af internettet og fremtidens regeringsform, men blot at hans muligheder for at sætte ord på, som kunne gøre tingene fuldt ud forståelige for "tilhørerne" var begrænsede, på samme måde, som jesus var begrænset af sin tids "kontekst" og ikke kunne tale om åndelige bevidsthedsplaner eller paranormale fænomener eller videnskabellige grundprincipper, dengang, til en "befolkning" som ikke havde nogen chance for at forstå hvad han talte om.

  Sådan føler jeg også at Martinus har været "begrænset" i sine symbolske muligheder, og jeg klandrer ham da ikke for at have brugt det bedste sammenligningsgrundlag han havde til sin rådighed.

  Det "clairvoiante" område er da som du nævner et "tag selv bord", men at nogle ser muligheder for at udnytte disse områder, til selvviske formål, uden at have nogen form for evner eller indsigter, udelukker jo ikke at mange andre har reelle oplevelser på disse "bevidsthedsplaner".

  At nogle laver fupvideoer med "ufoer", udelukker heller ikke at disse er virkelige, men får selvfølgeligt sået tvivl hos mange, omkring troværdigheden af de vidner som beretter om sådanne, og det gælder også omkring disse "paranormale" områder.

  Selv muslimerne bliver jo af mange opfattet som "terrorrister" eller "fundamentalister" alene på grundlag af en minoritetsgruppes opførsel, i denne religions navn, så det er også her normalt, at kan man så mistro, så kan man fjerne manges forståelse af den faktiske virkelighed. ;)

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 24/02/2008 19:09
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
  Så vi bør glemme disse begreber og udsagn helt, og ikke bruge dem i en debat som foregår omkring de ting vi oplever i nuet, da disse udsagn er så overordnede, at de netop ikke har mening eller betydning for os som individer.

Kære Avatar

At du ikke ønsker, har tid til eller formår at lære det "sprog", dvs. den begrebsverden, som vi har tilfælles via vores studier af Martinus' værk, og som vi primært benytter, når vi taler om kosmiske emner, betyder jo ikke, at der er noget galt med dette "sprog" eller denne begrebsverden. Du forstår blot ikke sproget, og det kræver altså en indsats fra din side, der rækker ud over at skrive lange indlæg om, hvordan du ser verden (selvom det selvfølgelig også vil give visse erfaringer).

Men enten ønsker man at lære, eller også ønsker man ikke at lære. Hvis man oprigtigt ønsker at lære, så kræver det en vis portion arbejde, åbenhed og ikke mindst ydmyghed.

Venlige hilsner fra

Petersh


 
Lagt op : 24/02/2008 19:13
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Svend.

  Min personlige udvikling er baseret på hvad jeg kan bruge i nuet, og ikke på noget (som nævnte udsagn) som ikke på nogen som helst måde kan have relevans til mit eget liv, så at debattere den slags er i mine øjne tidsspilde, og hæmmer mig kun i min egen udvikling, uanset hvor overordnet rigtigt dette "udsagn" så er, set fra Guddommens udgangspunkt.

  Det er jo ikke mig, der er Guddommen selv. ;)

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 24/02/2008 19:14
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
 
  Min personlige udvikling er baseret på hvad jeg kan bruge i nuet, og ikke på noget (som nævnte udsagn) som ikke på nogen som helst måde kan have relevans til mit eget liv, så at debattere den slags er i mine øjne tidsspilde, og hæmmer mig kun i min egen udvikling, uanset hvor overordnet rigtigt dette "udsagn" så er, set fra Guddommens udgangspunkt.

Så undrer det mig godt nok, hvad du vil her, Avatar... Jeg tror simpelthen, jeg må erkende, at vi er uden for hinandens pædagogiske rækkevidde i indeværende inkarnation... ;)

vh. Petersh


 
Lagt op : 24/02/2008 19:20
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Petersh.

  Ydmyghed, jo overfor Gud og næsten, vil jeg være ydmyg, men overfor "sandheden" indebærer den måde du bruger ordet, at jeg skal sluge tingene råt i en del år, for at kunne forstå lige disse ting på samme måde som dig (og måske flere andre) og da er det ikke ydmyghed der er tale om, men villighed til at lade sig hjernevaske. :)

  For mig gælder ydmygheden overfor næsten begge veje, så hvorfor gør du dig ikke selv en smule ulejlighed for at forstå andre, men afkræver kun at disse skal bruge tid på at sætte sig ind i de sprog du selv taler, af ydmyghed overfor dig eller overfor martinus.

  Som nævnt før, ser jeg ingen konkrete muligheder for at verden kan samles i en fælles forståelse, hvis enkeltpersoner afkræver af alle andre, at dette skal ske alene på deres egne præmisser og med deres eget sprog.

  For mig personligt er det derfor at stor vigtighed, at de begreber jeg bruger og de begreber andre bruger, kan finde fællesnævnere med begreber Martinus bruger, så vi alle, uanset hvilket begreb eller ord vi bruger, med tiden er i stand til selvstændigt at oversætte dette "ord" eller "symbol" til det sprog vi individuelt bedst forstå.

  Og dette er en holdning jeg har netop af ydmyghed overfor alle andres udgangspunkter, og ikke kun overfor Martinusses udgangspunkt.

  Angående dit sidste indlæg, så kan jeg kun tilføje, at denne verden jo ikke kun drejer sig om dig og mig, og at det bestemt ikke var "pædagogik" jeg søgte uddannelse i, da jeg meldte mig til dette forum. :)

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 24/02/2008 19:26
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 
Avatar wrote:
  
  For mig personligt er det derfor at stor vigtighed, at de begreber jeg bruger og de begreber andre bruger, kan finde fællesnævnere med begreber Martinus bruger, så vi alle, uanset hvilket begreb eller ord vi bruger, med tiden er i stand til selvstændigt at oversætte dette "ord" eller "symbol" til det sprog vi individuelt bedst forstå.

Oh ve oh skræk - det var dog en forfærdelig tanke.  ;) Hvorfor er det af så stor vigtighed, at vi skal finde fællesnævnere, eller på en måde ensrettes? Lad dog enhver tale sit sprog, og så kan enhver frit søge at lære det sprog som vedkommende finder er det rigtige. Vi har jo lige set et eksempel på, at Martinus riger ikke kan sammenlignes med det miskmask af "dimensioner" der bruges andre steder. Forsøget med at sammenligne Kristusbevidstheden med "the awakening" var heller ikke vellykket. For mig at se, er Martinus altså bedst tjent ved ikke at blive oversat så alle kan forstå ham. Der er intet vundet ved at tro, at man kan hverve tilhængere ved at oversætte hans kosmologi til alt muligt andet - det kan man ikke uden at tabe en frygtelig masse. Så hellere lade livets egen tale få folk til at søge sandheden med tiden.


 
Lagt op : 24/02/2008 20:00
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Hej Avatar!

Nu har hverken jeg eller Martinus selv påstået, at det er ham der har opfundet karmaloven, reinkarnationsprincippet, kontrastprincippet osv......de kan af gode grunde ikke opfindes, da de altid har eksisteret.

Med hensyn til Alex Collier og hans historie om reptilerne.....så er vi endnu engang tilbage ved udgangspunktet.

Nemlig en evig uendelig almægtig, alvidende og alkærlig Gud i hvem vil alle lever, røres og er.
(iøvrigt den Gudsdefinision jeg tog udgangspunkt i INDEN jeg stødte på Martinus og som iøvrigt stammer fra Biblen selv)

Du kan ikke have en teori om noget absolut reelt permanent ondt væsen/væsner djævlen/satan eller dæmoner og samtidig have dette udgangspunkt.

Så med mindre du fornægter en sådan Guddoms eksistens....så er det logikken i tingene du har misset.

En sådan Gud er en begrænset Gud, trukket ned på det ufærdige menneskelige plan.
Hverken almægtig, alvidende eller alkærlig. Det er det "gamle" to-delte verdensbillede.....hvor verden er delt i to(dualisme). Satan og Gud. Det gode og det onde.

Gud skaber ikke nogle væsner til at være evigt onde, mens andre har mulighed for at udvikle sig. Gud er absolut kærlig og retfærdig og giver alle levende væsner de samme muligheder og forskelsbehandler eller favoriserer ikke nogen til fordel for andre.
Gud ske lov for det 😮

K.h. Ejby.


 
Lagt op : 24/02/2008 20:08
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Svend.

  At finde fællesnævnere er ikke at "ensrettes" det er derimod kun at ville snakke med samme sprog.

  De begreber, som eksempelvist "awakening" og kristusbevidsthedens komme, som dækker over de selvsamme ting, kan jo sagtens med en smule velvillighed forenes i en fælles forståelse, men afkræves det at mennesker som forstår ordet "awakening2 ikke må bruge dette, men skal betegne denne situation som "kristusbevidsthedens komme", så afskærer man en stor del af verdens befolkning fra at finde fælles fodslag, alene på grund af en arrogant holdning om at kun mit eget (eller Martinusses) ord for en given ting, må bruges, eller kan dække over noget sandt eller troværdigt.

  En sådan indstilling er jo basalt set blot et udtryk for at det er alle andre der skal ændre sig, til at forstå mig og min begrebsverden, så jeg selv slipper for at sætte mig ind i den begrebsverden, alle de andre ellers lever i, og er altså et forsøg på helt at undgå at udvikle empati, ihvertfald som jeg oplever det. ;)

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 24/02/2008 20:24
Side 1 / 3

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: