Hej med jer

Jeg sad lige og kiggede i Per Bruus-Jensens "Mennesket og den seksuelle revolution", hvor han også beskriver de to poler - og måske kan han være med til at rette op på eventuelle misforståelse i forbindelse med polerne. Her er et uddrag fra konklusionen på side 48:

"Som det fremgår, kan de to poler hver især gøre krav på tre betegnelser eller navne, nemlig:

Ét, der hefører til rollen som overordnet talentkerne for enten afsendelse eller modtagelse af energi (polen for afsendelse af energi kontra polen for modtagelse af energi)

Et andet, der henfører til, om det er det emotionelle eller det intellektuelle anlæg i underbevidsthedsregionen, den enkelte pol står i forbindelse med (den emotionelle pol kontra den intellektuelle pol).

Og endelig et tredje, der udtrykker hvilket af de to køn, den seksuelt aktive pol understøtter i den én-polede fase (den maskuline pol kontra den feminine pol).

Det er altså de samme to poler, der hele tiden er tale om, men hver især i tre forskellige mulige roller. Hvilket nævnes for at tage højde for den misforståelse, at der opereres med hele seks forskellige poler..."

Venlig hilsen

Petersh

Martinus: Livets Bog 5
1930.

Den ene af disse to poler kender vi som den maskuline pol. Indenfor dyreriget udgør denne pol for nogle væseners vedkommende den altovervejende regulerende og bestemmende faktor, idet den feminine pol i samme væsen kun eksisterer i en latent tilstand. Væsenet bliver derfor i overvejende grad et maskulint væsen. Da dette væsens seksuelle drift eller sympatiske anlæg kun kan udløses igennem den maskuline pol, medens dets intellektuelle anlæg udløses igennem dets modsatte pol, hvilket vil sige den feminine, og denne er latent, bliver et sådant væsens fremtræden kun et dominerende "hankønsvæsen", hvilket igen vil sige: et forplantningsvæsen. Da de intellektuelle anlæg her som nævnt kun kan udløses igennem dets feminine pol, og denne er latent eller i sin mindsteudfoldelse i kredsløbet, bliver et sådant væsens intellektualitet ligeledes noget, der ligger latent i dets åndelige struktur. Et sådant væsen har derfor kun sans for ægtemage og afkom. Alt, hvad der ligger her udenfor, har dette væsen ikke nogen som helst evne til at sanse eller sætte sig ind i. Det kan kun hævde sig i kraft af sin legemlige overlegenhed overfor andre væsener. Resultatet her bliver derfor dette, at livsloven her er magt i stedet for ret. Dette er dyrets livsbetingelse. Og vi har her for os væsener, hvis liv kun kan eksistere i primitivitet og mentalt mørke. Og væsenet her er således et "handyr".

Martinus: Livets Bog 5
1931.
På samme måde bliver de væsener, i hvem den feminine pol er den altbeherskende faktor, til "hundyr". Da den feminine pol hos disse væsener på samme måde som den maskuline i handyret ikke rummer nogen som helst interesse eller begær udenfor parringsprincippet, ægtemagen og afkommet, idet den maskuline pol her udgør organet for intellektualitet, og samme pol her er latent eller i sin mindsteudfoldelse, bliver "hundyret" således et til "handyret" bevidsthedsmæssigt jævnbyrdigt væsen. De har begge kun parringstilstanden og selvopholdelsesdriften i udfoldelse. Intellektualitet er her ikke tale om.

Kære Venner,

Jeg foretrækker 'stagnere' frem for 'degenerere', (om poler)

Kærlig hilsen
Holger

Hej Steen2

Tak for citatet.

Ud fra hvad Martinus skriver her, mener jeg det er tydeligt at se, at der ikke er tale om, at den maskuline intellektuelle pol er styrende hos manden i tidligerere stadier i udviklingen....som Avatar skriver i teksten
nedenfor. For mig ser det ud som en misopfattelse af polforvandlingen.

Hvis man vil skrive en artikel med henvisning til Martinus....og benytter sådanne efter min mening "forkerte" forklaringer (se ovenstående) samt skriver vi har 4 poler frem for 2....så er det efter min mening uheldigt.
  Det er efter min mening en forkert fremstilling af Martinus. Så kan man godt mene, at jeg tærsker "langhalm" på detaljer. Men for mig er det ikke "detaljer", når der er tale om grundbegreber i Martinus verdensbillede, som efter min mening har stor betydning for forståelsen af helheden.

Holger: degenererer eller stagnerer....er for mit vedkommende underordnet. Problemet for mig ligger i, at den degenererende "forelskelses evne "kobles sammen med, at betyde det samme som, at den seksuelle pol på vort udviklingstrin er degenererende. Hvilket jeg ikke mener er tilfældet.

Petersh:
Jeg er enig i, at de 2 poler har flerer funktioner. Men at begynde at tale om at vi så har 4 poler....eller 6 poler for den sag skyld, er for mig en hel anden snak. (som du også er inde på i dit indlæg  ) Vi har kun 2 poler...så hvorfor lige pludselig begynde at tale om 4??.....det skulle da kun være, som et forsøg på at narre fjenden.

Håber at mit forsøg om, at gå efter bolden ikke efter manden vil lykkedes i denne sammenhæng.

Kh Ejby

Hej Ejby og Avatar

Hvor er det, at I diskuterer polforvandlingen? Og - hvis det ikke er i et Martinusrelateret forum - hvordan modtages disse forklaringer så?

Venlig hilsen

Petersh

Hej Ejby

Som jeg forstår Martinus, så ændrer den hellige ild sig med polforvandlingen på den måde at et enpolet væsen "er drevet" af en hellig ild, der bl.a. giver sig til udtryk ved forelskelse og seksuelt begær mens et topolet væsen "er drevet" af en hellig ild der udtrykkes ved alkærlighed.

Umiddelbart mener jeg at det er ukorrekt at tale om at den seksuelle pol er degenererende. Martinus skriver f.eks:

"Det seksuelle polprincip ligger til grund for alle kredsløb og de heri forekommende fire årstider: vinter, forår, sommer og efterår og disses forskellige variationer" Livets Bog 5, stk. 1636, stykoverskrift.

og

"Med kulminationen af hankønstilstanden og hunkønstilstanden eller de to seksuelle polers uligevægtstilstand i det levende væsen har den kosmiske død eller bevidstløshed nået sit maksimum, medens bevidsthed eller oplevelse af liv har sin allerhøjeste udfoldelse eller kulmination i de samme to polers ligevægt eller jævnbyrdighed i samme væsen." Livets Bog 5, stk. 1635.

Der findes således to seksuelle poler - den feminine og den maskuline - og disse går gennem et væsens udvikling fra at være i balance til at være i ubalance og derefter tilbage til at være i balance og således fortsættende. Det giver derfor ikke mening at tale om en seksuel pol der er degenererende.

Med kærlighed

Lars

Hej alle.

Det er noget tungt stof vi har gang, men jeg vil igen henvise til Per Bruus Jensens værk "X" bind 4. Jeg har netop skimmet det igennem, og jeg tror det er den mest udførlige forklaring på polprincippet der findes - men det er tungt stof!

Jeg vil prøve kort at beskrive det jeg får ud af at læse bind 4. Alle levende væsener har en pol til afsendelse og en pol til modtagelse af energi. Polen til afsendelse er den maskuline pol, og polen til modtagelse er den feminine pol. Disse to poler er på skift forbundet med den emotionelle pol og den intellektuelle pol. I det spiralrige, hvor man er en mand, er den maskuline pol forbundet til den emotionelle pol, og den feminine pol er forbundet til den intellektuelle pol. I det næste spiralafsnit er forbindelserne byttet om. Hele dette "arrangement" kaldes "Det seksuelle dobbeltkredsløb", idet der kræves to spiralafsnit for at gennemløbe en hel cyklus.

Den intellektuelle pol er repræsenteret ved instinkt, intelligens, intuition og hukommelsesenergien, mens den emotionelle pol er repræsenteret ved tyngde og følelsesenergien. Og her kommer det meget vigtige ind i billedet, at de enkelte grundenergier er enten af feminin eller maskulin polarisering. I det rigtige menneskerige, er mandens tyngde og følelseslegemer med maskulin polarisering. Disse to legemer udgør mandes emotionelle pol, og derfor er mandens seksuelle pol netop maskulin. Men efterhånden som spiralkredsløbet skrider frem, så aftager tyngde og følelsesenergien jo i styrke, og derfor mener jeg godt man kan tale om, at den seksuelle pol degenererer. Den seksuelle pol bliver jo netop mindre og mindre maskulin, for til sidst at kulminere i feminin polarisering, når det næste spiralkredsløb når sit dyrerige. Når tyngdeenergien så når sit nulpunkt, hvilket sker i den guddommelige verden, så skifter tyngdelegemet polarisering, og det begynder herved at gøre klar til, at det levende væsen i næste spiral kan fremtræde som et feminint væsen. I salighedsriget vender polariseringen tilsvarende for følelseslegemet.

I det rigtige menneskerige er mandens fire intellektuelle grundenergier med feminin polarisering, men efterhånden som spiralriget skrider frem, vil hans intellektuelle grundenergier skifte til maskulin polarisering, og derved gør han klar til en kommende tilværelse som feminint væsen. Hermed opstår den efter min mening helt logiske konsekvens, at en mands seksuelle pol, efter at han har toppet i dyreriget, hele tiden bliver mindre og mindre maskulin, og sidst i spiralen bliver den mere og mere feminin.

Denne beskrivelse forklarer, hvorledes både den emotionelle og den intellektuelle pol hele tiden er i bevægelse - de stagnerer aldrig, men er på evig vandring fra yderpunkt til yderpunkt - præcis som grundenergierne. Denne forklaring virker umiddelbart mere logisk for mig end at begge poler i næsten et helt spiralrige kan stå stille (= være jævnbyrdige), for så pludselig at give sig til at forskydes indbyrdes. Jeg har aldrig rigtigt kunne forstå, hvad der pludselig skulle kunne sætte denne forskydning i værk. Men efter jeg læste forklaringen om grundenergiernes evige vandren og skiften polarisering, kan jeg pludelig se, at der er tale om en evig bevægelse, der aldrig nogen sinde stagnerer.

Hej Svend.

Ja, nu er vi vist inde i det "tunge stof" Men der er jo også flere gange blevet
efterlyst tråde der går i dybden med analyserne frem for trådene der sammenligner
Martinus med andet materiale.

Nu har jeg ikke læst Per Bruus Jensens værk "X", men forholder mig udelukkende til
hvad Martinus har skrevet i DTT og DEV m.m.

For mig ser det ud til den beskrivelse du her er inde på, omhandler et helt spiralkredsløb
(eller måske 2?)og at PBJ er inde på nogle ting jeg umiddelbart ikke kan huske, at have
læst Martinus beskrive i sit værk.

Det der her er tale om, er udelukkende polforvandlingen fra primitiv menneske (jordmenneske)
en-polethed....via vores nuværende stadie som hovedsagelige 1 1/2 polede (flygtning mellem to riger)
...frem til det rigtige menneskerige. (Dobbeltpolet-hed). Og den forvandling der sker polmæssigt på
lige netop dette udviklingstrin.

Jeg mener ikke, at det er korrekt at sige: I det primitive menneske, er det den maskulinen intellektuelle pol der er styrende hos manden og at den feminine intellektuelle pol der er styrende hos kvinden.
  Da det jo er mandens feminine pol der er den intellektuelle.....og kvindens maskuline pol der er den intellektuelle.

Men der er da den mulighed, at det er mig der har misforstået noget.

Kh. Ejby

Nej det har du ikke misforstået ejby , det er korrekt.
Og det er moderenergien der styre polforvandlingen (og ikke mennesker)
så man ikke kan "tænke" sig dobbelpolet

Hej Ejby

I mine ører lyder det også som noget sludder. Men jeg kan også have misforstået noget - og det giver beskrivelsen af polforvandlingen jo rig lejlighed til. Ikke mindst fordi Martinus i den grad udvider begrebet "seksualitet" langt ud over det, vi kender fra vores gængse jordmenneskelige opfattelse af begrebet.

Venlig hilsen

Petersh

For mig er det en ret vigtig "detalje", om vi taler om 2 poler eller 4....og om det
er den feminine eller den maskuline pol, i henholdsvis manden/kvinden, der er den bærende
for det intellektuelle....for meningen, forståelsen og sammenhængen i teksten.

Ellers bliver det godt nok svært for mig at følge med....og da endnu sværere, at hitte
rede i, for dem der ikke har studeret Martinus ???
Jeg synes det er misvisende og uheldigt, i forbindelse med en artikel med henvisninger til
Martinus.

Men det er blot min personlige mening, som jeg her giver udtryk for.

Petersh:
Avatar har skrevet en "artikel" på love.dk, som hedder "Polforvandlingen",som jeg tillader
mig, at give lidt konstruktiv kritik mht forklaringen af polforvandlingen....da jeg finder denne
misvisende. Hvordan den modtages?....ved jeg ikke. Der er foreløbig ingen kommentarer til
artiklen.

Kh. Ejby

En ikke Martinus tegning men lavet efter hans forklaring af andre.
[align=center][/align]

På love.dk        det må godt nok være et uheldigt sted at udbrede sig om det.. er det ikke noget dating noget ? 

Hej steen 2

Hov!...tegningen/henvisningen havnede vist i den forkerte tråd

Jo, jeg tror at der er H mennesker på jorden p.t. men vil ikke vove
mig ud i at udpege nogen. Jeg finder det blot sansynligt at det forholder
sig sådan.

Jo, du har ret. Love.dk er en dating side. Men mange er der også pga debatten
i dette forum. Fx mig ...selv om jeg sjældent deltager i debatten mere, og nu
mest bruger siden til at skrive privat med Avatar.

Om det er et uheldigt sted, at udbrede sig om det...vil jeg ikke tage stilling til.
Men ville ikke selv vælge, at begive mig ud i en forklaring omkring polforvandlingen
offentligt...hverken der eller andre steder.

Kh Ejby

fejl indlæg...sorry!

Der findes to poler, feminin og maskulin. De findes i stort to tilstand for disse to poler, latens/fremvekst og dominans.

I et heteroseksuelt parforhold idag findes der i alt to poler i dominans og to  i  fremvekst. Der gives ikke fire poler. Det er kun et PR-trik for det heteroseksuelle parforhold at snakke om fire poler, da det virker mer komplekst og udviklende end det homoseksuelle, med en dominerende pol og en i fremvekst hos begge to i forholdet!

  latens/fremvekst og dominans.  = 3

I et heteroseksuelt parforhold udag = udag ? 

Rart at se at jeg ikke er den eneste der ikke kan stave       

P.S.
Avatars artikel (og min kommentar) kan læses på love.dk....klik på artikler.
Hvis nogen skulle være interesseret.
(Det er ikke nødvendigt, at oprette profil for at læse artikler. )

Kh Ejby

Hej Ejby.

Det er blevet sent nu, og jeg vil vente med at svare fyldestgørende. Der er også nogle ting jeg selv skal have på plads, men kort fortalt mener jeg, at Martinus i Livets bog beskriver den maskuline og den feminine pol på et forholdsvist overordnet plan - det er let at forstå, og det er fuldt tilstrækkeligt for, at man kan studere Livet omkring sig, og følge udvilingen.

Jeg mener imidlertid, at hele diskussionen omkring polerne er mere kompliceret end som så - og derfor er svaret ikke helt så enkelt.

Per Bruus arbejder med en del forskellige begreber:

Den maskuline pol = polen for afgivelse af energi.
Den feminine pol = polen for modtagelse af energi.
Den intellektuelle sansestruktur, der dannes af instinkt, intelligens, intuion og hukommelseslegemerne.
Den emotionelle sansestruktur, der dannes af tyngde og følelseslegemet.

Når jeg mener det ikke er helt så enkelt, så skyldes det, at den feminine pol og den maskuline pol faktisk er evige realiteter - de svinger ikke op og ned i takt med udviklingen. Det gør derimod polariseringen af den intellektuelle og den emotionelle sansestruktur som følge af deres kobling med de forskellige legemer. Og da for eksempel den intelektuelle sansestruktur består af fire legemer, der hver især kan være med forskellig polarisering, så bliver det hele noget kompliceret. I det rene dyrerige for eksempel, der er mandens instinkt, intelligens og intuition ganske vist af feminin polarisering, men hukommelsesenergien er af maskulin polarisering, dog en meget svag polarisering, der er på vej til at svinge til feminin polarisering. Måske kan der derfor være et lille gran af sandhed i det Avatar skriver, men det kræver måske, at vi går længere tilbage i spiralen end det rene dyrerige. Men vi må nok vente lidt på hans uddbyning. Men en spændende debat vi har i gang!!!

Hej Svend.

Min forståelse af Martinus er, at vi kun har 2 poler og at det er den feminine pol der er bærende for intelligensen hos manden og modsat hos kvinden.

Det er da muligt, at min kritik er uberettiget og at det er mig der ikke har styr på polforvandlingen
i forhold til forløbet fra jordmenneske til det rigtige menneskerige.

Også derfor jeg efterspørger jeres mening.

Tak for dine svar.
Ja synes også det er en spændende debat.

Kh. Ejby