Man kan sige at det drejer sig om univerumsbobler der sammentagne udgør multiversum. Men då må man vel spørge sig om det gives andre "uendelige bobelbad"? Hvor mange multiverser findes det? osv.?

Hej Algotezza.

Der findes uendeligt mange. 

Hej Ejby.

Hvis man antager, at der kun findes et univers, hvad findes der så udenfor? Og hvordan kan universet blive ved med at udvide sig, hvis der kun findes dette univers?

Det er muligt, at Martinus ikke direkte har beskrevet flere universer, men han har beskrevet de forskellige spiralriger, og beskrevet, at man kan blive ved med uendligt op i det store og uendeligt langt ned i det små, uden nogensinde at komme til nogen slutning. Universet som vi kender det, kan derfor ikke være det største der findes.

Hej Svend og Algotezza

Jeg forstiller mig alle fysiske universer krydser igennem hinanden, således, at her hvor vi er også findes væsner fra andre fysiske universer, men også at vi kan ikke se hinanden fordi vi ikke er på samme frekvenser (forskellige naturkonstanter adskiller os). Vi så og sige optager samme "plads" i verdensaltet.

Men det er min egen teori, og ved ikke om den holder. Dog er der nogle kvantefysikere der inde på noget af det samme, for at kunne foreklare, at partikler er i kontakt med hinanden selvom de fjerne sig fra hinanden med hastigheder over lysets hastighed

Kh.
Kenneth

Hvis hele den fysiske verden vi hver især oplever er afhængig af vores udsigtspunkt, så er den fysiske verden ikke absolut og så kan løsningen vel ikke findes ved at studere den fysiske verden vi oplever - og som vi oplever forskelligt.

Citat:

2053. Man må altså lære at forstå, at denne gigantbog ligesom enhver anden bog er andet og mere end tryksværte og papir. I modsat fald er man analfabet på det virkelige livs område. Alverdens væsener bliver derfor også at inddele i to slags væsener, nemlig dem, der kan læse i denne store livets bog, og dem, der ikke kan læse i nævnte bog eller naturens egen store afsløring. Til dem, der ikke kan læse i nævnte naturens egen åbenbaring, hører den store part af jordens mennesker. Flokken, flertallet eller almenheden kan altså kun få del i den synlige side ved bogen, som altså kun er den sekundære. Disse kan ikke engang se, at det, de bliver vidne til i form af det daglige liv og dets omgivelser, naturen, medvæsenerne, dyrene og planterne, mikrokosmos, makrokosmos og mellemkosmos, udgør det samme princip som en bog. De kan ikke se, at disse foreteelser er affødte af og giver udtryk for en bag ved eksisterende usynlig virkelighed. For disse væsener bliver de nævnte foreteelser kun opfattet som et spil af tilfældigheder, og af hvilke tilfældigheder de selv og deres skæbne menes at være et produkt. De tror således, at vand er vand, og jord er jord, en sol er en sol, et dyr er et dyr og et menneske er et menneske osv., men derved bliver deres opfattelse af enhver ting kun udtryk for det, de med deres materielle sanser kan se og iagttage. Og ud fra denne iagttagelse bygger de deres forestilling om universet og livet, væsenerne og deres egen skæbne etc. op. Disse forestillinger bliver således deres livsfilosofi.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars

Fantastisk formuleret, og jeg er meget enig

Filosoffen Kant var inde på dette.... og Per Bruus er også inde på det

Se også tråden https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_smf&Itemid=28&topic=1603.0

kh.
Kenneth

Hej Lars.

Jeg er enig med dig i, at den fysiske verden ikke kan forklares ud fra vores eget udgangspunkt alene - så vil jorden være flad for de fleste af os, undtagen dem der befinder sig højt oppe i atmosfæren. Tager vi den fysiske videnskab til hjælp, kan vi se næsten helt tilbage til tiden for Big Bang. Vi kan derfor ikke vide, hvad der var før Big Bang. Og tager vi Martinus til hjælp ved vi, at den fysiske verden er uendelig.

Kære Jer,

Jeg citerer kort fra 'Sol & Måne', (PBJ) s.94-95, M; Den åndelige verden er sandt nok en virkelighedssfære uden for tid og rum, og den er i den forbindelse også indrettet på en sådan måde, at alting der' faktisk på en' gang er alle steder, nemlig som bølgelængder og tilstande, der slet ikke tager plads, -
det er 'den Åndelige By', på Eremitagesletten der er udgangspunkt for denne samtale,
en lidt anden indgangsvinkel, men alligevel,

kærlig hilsen
Holger

  Hej Alle.

Har jo som vanligt mine egne "sære" billeder af hvordan nogle af disse ting foregår, så vil da smide et par tanker omkring dette med "universerne", til fri afbenyttelse.

  Paraleluniverser opfatter jeg personligt som værende universer der er "ens", kvantefysikken m.fl er jo inde på at "spaltes" et materie, så vil de 2 dele opføre sig ens, i hvert sit univers, så en påvirkning på den ene del, vil medfører en ens reaktion fra den anden del, uanset i hvilket "univers" denne del befinder sig.

  Denne opfattelse deler jeg dog ikke, der "mangler" noget som videnskaben endnu ikke har opdaget, tror jeg.

  Derimod mener jeg der er uendeligt mange andre "universer" omkring os, og at disse skiftevist udvider sig og trækker sig sammen igen.

  Jeg bruger det "billede" at Guddommen "ånder" ind og ud.

  Når Guddommen ånder ud, "eksploderer" et sort hul, og der skabes et nyt univers, som udvider sig og hvori levende væsener så kan have "livsoplevelser".

  På et givent tidspunkt, stopper denne "udvidelse", og Guddommen ånder igen ind, så materiet i universet trækkes sammen i et nyt "sort hul", som så når det når en given "massefylde" igen eksploderer i en "udånding".

  På den måde "smager" Guddommen på livet/livsoplevelserne, da de åndelige væsener der har opnået frigørelse fra reinkarnationerne, ikke længere er bundet til den fysiske "materie" men på det astrale/åndelige plan, vender hjem til Guddommen igen, med deres livsoplevelser.

  Denne udvidende og sammentrækkende "ånding" sker (tror jeg) kun på det fysiske plan, og det sker utallige gange i en evig cyklus, som er i "balance", hvilket vil sige at der er balance mellem antallet af udvidende og sammentrækkende "universer".

  Hvorfor jeg lige bruger ind/udånding som "billede" hænger sammen med de bibelske billeder, hvor der også tales om at "Guds ånde hvilede over vandene" eller lignende formuleringer, omkring "skabelsen" af vort "univers".

  For mig er der stor forskel på universer (som der er utallige af) dimensioner (som er sanseplaner/frekvenser væsener kan opnå sansevner i) og "materieplaner" (som jeg mener der kun findes 2 af, det fysiske materieplan og det astrale/åndelige materieplan).

      Kærlige Tanker fra Avatar.

Ja, det gives ikke nogle grænser oppad og nedad i materien, ifølge DTT. Ergo, Gud er uden "normal relativ" størrelse. Han er den uendelige kærlighedskvalitet der opretholder og er nærvarende i alt, det største og det mindste tænkbare, fra et vist væsens perspektiv, ligesom det bortomliggende  der kun kan kaldes "noget som er".

Hej Kenneth.

Fandt du nogensinde ud af, i hvilken bog af Per Bruus Jensen, du mener han kommer ind på dette emne?

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Nej, det fandt jeg vist aldrig. Men god anledning til at lede videre. Jeg prøver lige igen

kh.
Kenneth

Hej Ejby og Kenneth

Det i søger, tror jeg står i X bind 3 af Per Bruus Jensen afsnit 3.104 som en fodnote, hvor der står "Martinus har i denne forbindelse ved flere lejligheder oplyst, at det kendte, fysiske univers kun er et ud af mange, der ved at være anlagt på individuelle konstanter og kraftfeltformer uhindret kan krydse ind gennem hinanden. Den fysiske verden har altså i virkeligheden karakter af et multiunivers, og det høre til det rigtige menneskes fremtidsmuligheder af skaffe sig oplevelsesmæssig adgang til samtlige dets 'skaller' eller sfærer"

Der er også nogle andre interessante citater af Martinus om virkelighedens opbygning.

I Sol og Måne også af Per Bruus Jensen er Martinus envidere citeret for af sige "Men i virkeligheden eksistere den verden, vi hver især oplever, hverken uden for os eller inden i os. Den er nemlig slet ikke noget stofligt, men i dybeste forstand noget rent og skært åndeligt, der KUN eksistere for vort jeg, og som derfor ikke kan stedfæstes i tid og rum, eller som værende 'uden for' eller 'inden for' i nogen som helst forstand."

I "Martinus som vi husker ham" siger Martinus som et svar til Lars Nibelvang på spørgsmålet "Ved du, at der findes forskellig planer" hvor til Martinus svarer "Ja, naturligvis. Men ved du, tilføjede han med et smil, at der strengt taget er lige så mange planer som der er former for bevidsthed - eller, at der i endnu dybere forstand kun findes ét eneste plan, nemlig det Guddommelige!"

Hvad skal man sige, illusion på illusion i al evighed, det er lige som om, at det intellektuelle sind kommer til et fuldt stop ved de 2 sidste citater.
Jeg får en fornemmelse af stor oplevelses rigdom ved det første citat, mens de to sidste føles lidt fattige, men det skyldes sikkert min begrænsede bevidsthed.
Vi er det guddommelige som underholder os selv i mange verdener, for ellers er vi ikke.

Kærlig hilsen Poul

Mange tak Poul. Dejligt at du fandt det

kh.
Kenneth

Hej Poul.

Tak for disse interessante citater. 
Ser ud til, at Martinus bekræftiger teorierne omkring
parallel-universer, som pionerene inden for moderne
videnskab er kommet frem til.

Jeg skal vist have lånt PBJ`s X bind på biblioteket igen.

Julehilsner fra Ejby.