Hej Ejby.

  Jeg har ikke sat mig særligt meget ind i disse teorier, men jeg har dog set filmen (fiktionfilmen) The One, som handler om en person der rejser rundt mellem 124 paralelle universer og slår sine dobbeltgængere ihjel i disse universer, fordi han hver gang han gør dette, overtager deres styrke, (eller denne styrke fordeles mellem de tilbageværende kopier af ham selv).

  Men uanset om der skulle være sådanne paralelle universer, så er vort inderste jeg jo kun i stand til at opleve /være bevidst et sted, så går der kopier rundt af mig i et paralelt univers, så må disse have deres eget "jeg", og da er de ikke mig, som jeg selv oplever mig selv i nuet.

  Det kan så være at dødt materie, altså fysiske ting uden liv i, kan have paraleller, der skaber en form for "balance", det skal jeg ikke kunne afvise.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Kære Ejby,

I Martinus forståelse/forklaring, er der en uendelighed af universer,
det skinner meget tydeligt igennem hans samlede værk, (hvor ?)

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger

Kan du give nogle eksempler på hvor du ser det i Martinus værk?

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Så vidt jeg husker, har Martinus nævnt dette over for Per Bruus-Jensen - jeg kan bare ikke huske, hvor jeg har læst det, men måske er der andre, der kan finde det rigtige sted.

Hvordan man så definerer et "parallelunivers", ved jeg ikke. Er der blot tale om sansning (og skabelse) på et andet niveau, end det vi er i stand til at sanse (og skabe på)? En anden bølgelængde?  ???

Venlig hilsen

Petersh

Kære Ejby,

Jeg måtte lige kigge i min fremmedordbog, her er betydningen af 'univers' den samme som M.s betydning af 'Altet',
det er vist i småbog 16, Reinkarnationsprincippet, der er et afsnit med titlen,
'Universets mælkeveje',
og Vi kan også tale om Vort indre univers,
så som så ofte, er det et spørgsmål om, hviken betydning man lægger i ordene,

bare kort,

Kærlig hilsen
Holger

Ja, Petersh tanker om dette, er Jeg helt på 'bølgelænge' med,

stadig, bare kort,

Kærlig hilsen
Holger

Det er vist nemmest med en youtube for at illustrerer i hvilken betydning jeg taler om

http://youtube.com/watch?v=2_vpEyE6rug

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby

Som jeg ser det, er den gængse forestilling om paralleluniverser (som den kommer til udtryk i den film, som Avatar nævner og BBC-filmen på YouTube) et tankedril. Den tager ikke højde for at alting, som vi kan iagttage, er resultatet af et levende væsens skabelse.

Og hvis man forestiller sig et univers, hvor Elvis Presley lever i bedste velgående, så er der altså blot tale om et levende væsens livsudfoldelse, der til forveksling ligner ham, vi kender som Elvis. Men ifølge Martinus findes der kun ét jeg, som bare er iklædt forskellige skaberevner - så på sin vis kan man selvfølgelig godt sige, at de begge er Elvis .

Uanset hvor mange "verdener", der måtte ligne vores, er de blot variationer over temaet "livsudfoldelse". Og med en uendelighed til rådighed, er det vel ikke utænkeligt, at alle tænkelige variationer vil blive afprøvet.

Hvis vi desuden kobler et sanseapparat (og en skabeevne), der - som Martinus har beskrevet det - benytter sig af helt andre "frekvenser", end vi jordmennesker kan benytte os af, på teorien om paralleluniverser, bliver det klart, at der kan være masser af liv i og omkring os, som vi bare ikke er i stand til at sanse eller direkte interagere med (jfr. de forskellige "riger").

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh.

I følge Martinus er Gud i realiteten alt der er. Gud har for at opleve sig selv "splittet" sit JEG op
så alle de levende væsners JEG til sammen udgør Guds JEG, hvis man kan sige det sådan.

Kan man forestille sig, noget i samme stil med os (det enkelte individ) da vi er skabt i Guds billede efter hans lignelse og har samme struktur? Her tænker jeg på det Martinus kalder X (og opdeler i X1 -X2 - X3.)

Kan man forestille sig, at vi på samme måde har et højere selv, som har splittet sig op i dele som hver især oplever et særskilt afsnit af alle tænkelige muligheder i flerer universer?

Ved ikke om du kan følge mig i denne tankeretning måske en smule ude på dybt vand?

Kærlig hilsen Ejby

Det har du jo lige gjort... Og hvis alle tænkelige muligheder, også manifesteres, så må de - om ikke andre steder - være forbundet med Guds jeg som "knudepunkt". Men jeg er bange for, at det er for varmt til at lege tankeleg lige nu.

Vh. Petersh

Hej Ejby.

Martinus beskriver jo livet som værende uendeligt. Hvis der kun var det ene univers, så er den fysiske verden ikke uendelig. Derfor må der være uendligt mange universer. I øvrigt er selv det mindste støvfnug jo et univers i sig selv, for de væsener der er små nok til at se det - og vores univers er som et støvfnug for de kæmpevæsener der er i stand til at se det. Lige i dette øjeblik kan der gå væsener rundt inde i et støvfnug og tænke, "om deres støvfnug er det eneste der er til". Det garanterer jeg for det ikke er.

Hvad mener vi så med "universum" - det der omfatter alt - eller enkelte universumsvæsener (det er vi jo selv også)?

Det der omfatter alt - det omfatter alt... Det er da Guddommen, Faderen,  selv som omfatter alt (men han er jo også det mindeste, det der bygger op alt)... Det evige nærvær i alt! Hvad kan han være parallell med? Moder  Gud?

Universumsvæsener er det uendeligt mange af..., både i mikro- , mellem- og makrokosmos!

Hej Svend og Algotezza.

Ja, det er lidt svært at forklarer, derfor mit link til youtube...men jeg snakker ikke om universer i forstanden mikro- mellem og makrokosmos. Og der er heller ikke tale om flerer Guder, men stadig om en og samme Gud

Kærlig hilsen Ejby

Hej Ejby.

Gud er alt. Livet er uendeligt, der findes derfor uendeligt mange levende væsener, men ikke to væsener der er ens. Da universet er et levende væsen følger det heraf, at der findes uendeligt mange universer, men ikke to universer der er fuldstændigt ens.

Hej med jer

Jeg mener, der står i en af Per Bruus Jensens bøger (kan ikke huske hvor), at der eksisterer uendeligt mange fysiske universer. Altså, at der går uendeligt mange fysiske universer igennem vores fysiske univers. Det der adskiller universerne er naturkonstanter. En naturkonstant er eksempelvis Lysets hastighed C eller Plancks konstant.

Jeg vil gå på jagt efter tekstafsnittet, og vender tilbage når jeg har fundet det.

kh.
Kenneth

Hej Ejby

Tak for linket - det var super spændende!

Det jeg tænker er at for 100 år siden fandt Einstein på den 4. dimension og nu er man så åbenbart blevet enige om at der er 11 i stedet for 10. Min intuition siger mig at der nok er uendelig mange, så hvis det er rigtigt har videnskaben lang vej igen......

Jeg tror jeg forstår dit spørgsmål og jeg kan heller ikke helt få det til at passe sammen med Martinus. Gad vide om det er fordi videnskaben fortsat ikke har Martinus' grundforudsætning med - nemlig "noget som er".

Videnskaben ser det ligesom "nedefra" via kompleks matematik, mens Martinus ser det hele "oppefra" og som Martinus skriver et sted så kan man ikke finde meningen med livet ved kun at se på det fysiske plan - ligesom man ikke kan finde ud af noget om en forfatter til en bog ved at undersøge materialerne bogen er lavet af (papir, tryksværte etc).

Det kunne være sjovt at finde disse videnskabsfolks email adresser og sende dem et link til http://www.martinus.dk - vi er jo alle redskaber for Guddommen, så hvorfor ikke hjælpe dem lidt på vej 

Med kærlighed

Lars 

Etvert levende væsen har jo sin bild av universet, sit oplevelsesuniversum, og fysisk sedt intar disse jo samme plads.

Det vi kalder det fysiske universum er jo kun et billede vore sanser har formidlet til vores bevisdthed! Det vi kalder vor fysiske krop/legeme indgår også i dette billede, skabet af og i vores bevisdthed.

Hej Kenneth.

Det er højst sandsynligt, at der ligger mange universer det samme sted. Men vores univers må også grænse op til uendeligt mange andre universer - ellers støder man jo på spørgsmålet om, hvad er der så uden for universet? Jeg forestiller mig vort univers som en sæbeboble, der er ved at blive blæst op. Rundt omkring denne boble ligger der uendeligt mange andre bobler. Der må nødvendigvis være noget uden for universet, ellers kunne vores univers ikke udvide sig hele tiden.

Hej Lars.

Jeg synes også det er spændende, at følge med i de seneste teorier inden for videnskaben.

Om denne M-theory kan passes ind i Martinus verdensbillede, er jeg ikke helt klar over.

Martinus taler om at det fysiske univers er en slags fosterzone eller sammenligner det med en livmoder...men jeg husker ikke at have læst, at der skulle være flerer "fosterzoner" og at det univers vi kender til blot er et af mange.

Kærlig hilsen Ejby