MartinusForumDk

Notifications
Clear all

ORDET.......

31 Indlæg
8 Brugere
0 Reactions
2,830 Set ialt
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
Topic starter
 
[#96]

Kender I det? Det har været en lang og meget travl uge på jobbet. Fredag sidst på eftermiddagen kommer man træt hjem fra arbejde og glæder sig over, at det endelig er weekend, hvor man kan slappe lidt af og lade op igen :P. Og se så, hvad der ligger i posten....Månedens Kosmos :D Alene synet af kuverten gør, at ens energiniveau lige pludselig begynder at stige -  og trætheden føles på en gang ikke så tyngende mere.

Man sætter sig godt tilrette. Spændingen øges, imens man åbner kuverten. Gad vide, hvad Martinus vil fortælle mig om i dag? Hvilke nye tanker, spændende ord og livsmysterier vil han mon indvie mig i denne gang?

Man starter med at læse lederen og forventningerne begynder at vokse, appetitten vækkes. Martinus vil i dag fortælle om ORDET! Pludselig er trætheden væk, ugens stress har forladt krop og sind - og man retter nu bikket mod artiklen "Ordet". Hvad særligt er der dog ved dette lille ord "Ordet", tænker man. Skal der virkelig en kosmisk analyse til at forklare det? Og så begynder man at læse. ::)

Jo, siger Martinus. Ordet er nemlig noget meget mere fundamentalt end det, vi i daglig tale forstår ved den betegnelse. - Og med sin kærlige og pædagogiske fremstilling fører han dig nu via artiklen ind igennem ordets svimlende univers. "Ordet er nemlig i sin kosmiske analyse intet mindre end det princip, igennem hvilket al bevidsthed skabes", skriver han! Wauw, tænker man, det var da ikke så lidt, det lille ord "Ordet" kan præstere!

Og han fortsætter og forklarer, at igennem det skrevne eller talte ord materialiseres tankens eller åndens verden og dematerialiseres igen ind i læserens eller tilhørerens bevidsthed. Herigennem opbygger vi tankekombinationer, som kombineres af det forråd, vi allerede har i vort tankekatalog og udvider forrådet.

Han forklarer endvidere, at gennem talte og skrevne ord kan vi enten gøre andre vrede eller bedrøve dem :-/, men vi kan også glæde, inspirere og hjælpe - ligefrem skabe fornyelse i andres liv. :)

Det er helt utroligt, det der sker nu. For det går nu op for en - at samtidig med at man læser hans analyse af "ordet", så gennemfører han på stedet, i nuet, in-real-time selve det levende bevis for sine ord sammen med dig, læseren. Han har netop materialiseret sine tanker ned via de skrevne ord i fysisk materie (tryksværte) og du har netop dematerialiseret dem ind i din egen bevidsthed, da du læste ordene. 😮

Ja, jeg ved ikke hvad I andre oplevede, da I læste artiklen - men jeg blev så sandelig inspireret og opfyldt af nye tanker - og min fredag blev pludselig mere end blot en almindelig fredag.  8)

Og imens du læser disse ord gennemfører jeg også beviset med dig.  ;D

Kærlig hilsen
Anette


 
Lagt op : 07/09/2003 00:46
(@torben)
Indlæg: 1041
Medlem Admin
 

Hej Anette,

Ja, specielt fantastisk synes jeg det bliver, når man ser at ordets princip i virkeligheden ligger bag al fysisk skabelse ("I begyndelsen var ordet").

Alt hvad vi skaber i den fysiske verden er jo manifestation af tanke, bevidsthed og sindstilstand på nøjagtig samme måde som de talte ord. En komponist taler og formulerer sig i musikkens sprog, en maler taler med sin pensel, en bokser med sine handsker og selv naturen taler og formulerer ord og sætninger .... men på et sprog som vi kun gradvist lærer at forstå ;D

kh,
Torben


 
Lagt op : 07/09/2003 07:50
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Kære Anette, Torben og Andre

Tak for reklamen...., jeg "hakker" mig altid i bladet, side
2 bagfra er som regel, den der vinder - men jeg giver
mig masser af tid - der er som altid, gode artikler... :)

Og lederen er jo suveræn, den virker som sjernernes
himmel har skrevet den.... :D

k.h. michael


 
Lagt op : 07/09/2003 09:14
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
Topic starter
 
Quote:
.... men på et sprog som vi kun gradvist lærer at forstå ;D

Ja, vi kan jo ved selvsyn bla. her på forummet konstatere, at vi endnu ikke har "ordet i vores fulde magt" - vi er først ved at lære det. Vi oplever, hvordan ordene forstås forskelligt evt. misforstås (fx. indlæggene om tro, viden, sandhed etc.)  Set i evolutionsperspektivet er tale (defineret som sammensætning af flere ord i en sætning) jo også et forholdsvist nyt fænomen.

Men det er ikke så underligt, at vi ikke altid forstår hinanden. Martinus skriver netop, at når vi dematerialiserer ord eller tale ind i vor bevidsthed, så bliver de kombineret med det forråd vi allerede har i vort tankekatalog. Og dette tankekatalog er jo individuelt for hver af os. Dels må det bestå af alle vore individuelt erhvervede erfaringer - og dels må det også have nogen betydning, hvorvidt vi via vores intelligensevne er i stand til at analysere/forstå/bearbejde de forskellige tankekombinationer. ::)

Det er jo en vigtig pointe at holde sig for øje, når man kommunikerer med andre eller ønsker at formidle et budskab. Således kan det samme ord vække meget forskellige reaktioner hos menneskene. Et og samme ord kan hos den ene skabe begejstring og hos en anden modstand. Vi kan bare tage et eksempel som ordet "Det Tredje Testamente". Hos nogen vækker ordet glæde, begejstring, inspiration m.v. - fordi det netop passer til den synsvinkel som deres allerede eksisterende tankekatalog er bygget op omkring.

Andre mennesker har dårlige erfaringer med alt som minder om kirke og religion - og hos dem vil ordet DTT skabe modvilje og ubehag. Deres tankekatalog har måske en mere videnskabelig struktur, de er mere interesseret i det psykologiske perspektiv - og foretrækker derfor ordene åndvidenskab (videnskab for væremåde) eller kosmologi (læren om det ordnede verdensalt).

Men alt det vidste Martinus selvfølgelig godt. Derfor bruger han alle ordene i sit værk og alle indfaldsvinkler - og dermed kan hans analyser nå ud til til et bredere publikum. I hans værker er der plads til os alle. Vi skal også bare lære at bruge de rigtige ord overfor de rigtige mennesker. :D

KH...Anette


 
Lagt op : 07/09/2003 21:58
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Quote:
Vi skal også bare lære at bruge de rigtige ord overfor de rigtige mennesker. :D

Du har her fat i noget meget væsentligt, Anette. Jeg vil gerne nævne et eksempel. For en akademiker og stærkt interesseret person i videnskabsteori som mig, er ordet HYPOTESE et fuldstændig neutralt ord. Ikke desto mindre oplevede jeg, at der bredte sig en temmelig mopset stemning blandt et par folk inden for sagen, når jeg brugte det om Martinus' verdensbillede.

Det var ikke muligt for mig at få en forklaring, men da jeg forsøgsvis brugte ordet TEORI, kom der ingen negativ reaktion.

Først lang tid senere fandt jeg ud af, at ordet hypotese af nogen forveksles med hypotetisk, altså tvivlsom, -  og det vil man helst ikke have siddende på sagen.

Dette kunne jeg af gode grunde ikke få de ramte personer til at forklare mig, for de kendte jo lige så lidt til mine forudsætninger, som jeg kendte til deres. Og jeg kan faktisk ikke fortælle, hvordan det lykkedes mig at løse gåden - ja, jeg ved i grunden slet ikke om min løsning (som ovenfor skitseret) er den rigtige. Men det er da i det mindste en hypotese, som jeg foreløbig støtter mig til. Og jeg synes ikke, den er spor tvivlsom. ::)

Ak ja, af skade bliver man klog - ikke mindst når man i et kort øjeblik tillader sig at tro, at nu må man da snart være klog nok. ???

Tak til Anette og Michael for de smukke ord om KOSMOS. Jeg tillader mig som kompensation for alt det ubehagelige, som tilværelsen uafladeligt disker op med, at opfatte det som ros. Selvfølgelig er jeg fuldstændig hævet og ros og dadel, men alligevel... ;D

kh Søren


 
Lagt op : 07/09/2003 23:09
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Ja, Jeg så især 'Ordet' som en bekræftelse, på min egen særlige interesse og studier af ord og sprog,
Jeg lytter meget radio, har været i 80 lande,
det er i særlig grad psykoanalytiske og matematiske
betragtninger,
(M; med tiden vil Tale-sproget udvikles til at blive lige så præcist og logisk, som Tal-sproget)

sprog (ord) og åndsvidenskab, er to sider af samme sag,

'Nettet' afspejler mere eller mindre den samlede menneskeheds sprog, (Ordforråd)
her kan man hurtigt se hvad der er de mest og mindst benyttede ord,
ud af Googles, over 3 mia. 'sider'
var der 3 med 'Homokrati', 2 i kosmologisk betydning, og 1 svensk, i bet. homosexuelt styre, (regering ?)

Holo-krati, kun 1,

Shakespeare, havde et ordforråd på over ½mil.
en alkoholiker kunne tilsidst, kun 1 ord, tagpap,

på Spansk, siger man 'dødsfare', vi siger livsfare,

Du bestemmer,-You are the boss,- Mimi ni nyama, wewe kisu, (Swahili) Jeg er kødet, Du er kniven,

Vi ser hvordan forskellige sprog, ord, har forskellige billeder/udtryk, som 'brugerne' er mere eller mindre bundet af,
men det er op til En selv, om man vil sige 'åvkæj' hele tiden,
M. er bl.a. inde på at sproget kan gå hen, og blive 'døde' klicheer og vendinger,
og at der er meget konversation mellem mennesker,
der er "død" tale,-

'det handler om', er en verbal spændetrøje,
'globalisering' er et flok-hyle-mantra,
'man kan sige' og 'lisom', er selvcensur, distance,
'efterfølgende' er oftest baby-sprog,
(seneste verbale spændtrøje)

'Øh' er en pattedyre-lyd,

i et sprog-indlæg, i radioen, uger siden, var emnet,'falske stammere',
Jeg kan hurtigt komme i tanke om tre,  på P1. der bruger 'det' som en del af 'formen', et fast element,  i alle programmerne,

tidligt i år, hørte Jeg første gang ordet,
'begrebs-hygiejne',

hver eneste dag, forsvinder en lille håndfuld sprog,
på Papua ny Guinea, er der over 700 sprog,
i Indien 1600,
Dansk er blandt 'De stærke sprog', det blev endda fremhævet nylig i radioen, at Dansk er det suverænt stærkeste sprog,
dels grundet det store antal publicationer i forhold til brugere, dels historiske årsager,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 08/09/2003 02:57
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 
Quote:

Ja, jeg ved ikke hvad I andre oplevede, da I læste artiklen - men jeg blev så sandelig inspireret og opfyldt af nye tanker - og min fredag blev pludselig mere end blot en almindelig fredag.  8)

Kærlig hilsen
Anette

Hej Anette

Jeg blev også inderligt inspireret af denne artikel. Tænk, at Martinus i en så kort artikel giver et så klart bevis for at der findes en åndelig verden, som vi alle er en del af. Jeg kan ikke mindes noget tidligere som i den grad har givet mig et løft i min forståelse for den åndelige verden. Fra tidligere kun at have en teoretisk forståelse for denne side af livet, føler jeg nu - med et slag - at jeg hvergang jeg tænker en tanke, taler et ord eller lytter til mine omgivelser - medmennesker eller naturen - er med til at skabe eller bevæge mig i den åndelige verden.

Tak skal du have Martinus  ;)

Kærlig hilsen

Kenneth


 
Lagt op : 08/09/2003 12:19
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
Topic starter
 
Quote:
Jeg blev også inderligt inspireret af denne artikel. Tænk, at Martinus i en så kort artikel giver et så klart bevis for at der findes en åndelig verden, som vi alle er en del af. Jeg kan ikke mindes noget tidligere som i den grad har givet mig et løft i min forståelse for den åndelige verden.

Hej Kenneth,
Ja, det var også et herligt sus for mig - jeg følte også den åndelige verden mere nærværende en nogen sinde før. Fantastisk hvad ord kan gøre  :D

KH...Anette


 
Lagt op : 08/09/2003 22:31
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Quote:
"Ordet er nemlig i sin kosmiske analyse intet mindre end det princip, igennem hvilket al bevidsthed skabes",

Ja, det er forunderligt. Man kunne også sige, at ordet skaber det, det nævner.

Og i samme øjeblik, det nævner det!

Var det skabte da til, før ordet nævnte det? Her er lidt at spekulere over. Tænker vi på et lille barn, der endnu ingen ord har, så må vi går ud fra, at det heller ingen bevidsthed har.

Og dog må det have noget uforløst i sig, en stilhed eller tavshed, som venter på at blive forløst og få vidde og prægnans i et sprog, der kan få verden til at blive til for dets øjne.

I alle detaljer!

På en måde er vi guder, vi skaber selv verden med vores sprog, og vi bliver ved med at brodere på den gennem hele livet. ::)

- funderer
Søren


 
Lagt op : 09/09/2003 19:35
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
Topic starter
 
Quote:
Ja, det er forunderligt. Man kunne også sige, at ordet skaber det, det nævner. Og i samme øjeblik, det nævner det!

Wauw - ja det var en stærk sætning og god at huske. Man begynder at forstår, hvorfor fx. mørke eller dyriske tanker ikke er "toldfrie". Og helt galt kan det gå i den åndelige verden, hvor camouflage (dække over tankerne, tænke det modsatte af det man siger) ikke er muligt. Her ser man ud som man tænker, skriver han i artiklen  😮

Quote:
Var det skabte da til, før ordet nævnte det? Her er lidt at spekulere over.

Hæ...hæ, den var kringlet. Hmmm... Martinus siger at ordet kommer før den formulerede tanke - ligesom der står i Johannes-evangeliet: I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud....og ordet blev kød"

Lad os prøve med det fysiske element, som vi kalder "et træ". Så vil vi nok sige, at på et eller andet tidspunkt, hvor menneskene havde kigget nok på denne grønne genstand, blev man enige om at kalde det et træ. Det kunne så virke som om, at først skabes tingesten (træet) og så giver vi det et navn. Det skabte før ordet. MEN træet ville slet ikke kunne skabes uden først at have eksisteret som et ord - uanset hvad opfinderen bagved træet har kaldt det i sin tid!!!  Altså må ordet komme først.

Men hvem skabte så ordet "Ordet"... argggr, nu kører den vist af sporet  ;D  Nå det må så være den kære Gud! Det hedder jo også at "ordet var Gud" - altså er ordet slet ikke skabt, men har altid været der  8)

Anette
- en smule rundtosset


 
Lagt op : 09/09/2003 22:22
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Ja, er det ikke, 'Urbegæret' der bliver konkret,
der kommer 'ord' på, ?

Da Jeg var 2 år, og sad på skødet, en aften, med min søster, bror, far, mor, og oldemor, i hendes stue, hvor Vi boede,
promte som ORDET 'Holland' blev udtalt, havde Jeg et syn, af det flade karakteristiske, land med marker,
midt i stuen,
det var tydeligvis en usædvanlig oplevelse,
og Jeg ville gerne fortælle om det,
men Jeg vidste at Jeg ikke kunne tale, og tænkte at de nok alligevel ikke ville kunne forstå det, (synet)

Jeg har senere erfaret at det er meget almindeligt, at børn indtil ca. 6-årsalderen, har særlige oplevelser,
min gamle vens datter talte pludselig Tysk, (tyske ORD)

der findes også mange lignende beretninger, i litteraturen,

så fik Vi lige Ord'net den,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 09/09/2003 22:41
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
Topic starter
 

Hej Holger,

Da jeg var omkring 3 dage gammel og kom hjem fra sygehuset og i min mors arme blev båret ind i vores lejlighed, kiggede jeg mig kort omkring og tænkte "Nå, er det her jeg skal bo!"  ;D  Når jeg husker tilbage på denne oplevelse, husker jeg også følelsen af, at min kære mor var meget velkendt - som om jeg havde kendt hende før  ;D

KH...Anette


 
Lagt op : 09/09/2003 23:02
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Vi må holde fast i, at ORDET, ikke skaber, x2 er ikke x1,

Med sædvanlig pedantisk nidkærhed,
Holger


 
Lagt op : 09/09/2003 23:17
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Kære Annette,

Det lyder som, at det var rart at komme 'hjem',
Sød historie,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 09/09/2003 23:42
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
Topic starter
 
Quote:
Vi må holde fast i, at ORDET, ikke skaber, x2 er ikke x1,
Med sædvanlig pedantisk nidkærhed,
Holger

Hej Holger,
Ja det lyder jo fornuftigt at det ikke er ordet der skaber, men en skaber (X1), der skaber ordet (X2). Men hvordan forklarer du sætningen: I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud....og ordet blev kød

Hvor kommer ordet fra inden det bliver en tanke  ???

KH...Anette


 
Lagt op : 10/09/2003 20:48
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Ja, det er uadskillelighed,  af Livets mest intime forhold,
ml. Gud og Ordet, - Skaberen og Skabeevnen, -
Jeg'et og bevidstheden,

Ordene bruger og fornyer Vi med tanke-kraft/stof,
drevet af urbegæret, (i en specifik udgave)

i al korthed,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 10/09/2003 21:09
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
Topic starter
 

Sådan lyder ordene om "Ordet" i "De Tolv Helliges Evangelium" ("The Gospel of the Holy Twelve". Known also as "The Gospel of the Perfect Life". Udgivet af Rev. G. J. Ouseley):

"Her begynder evangeliet om det fuldkornne liv af Jesus-Maria, Kristus, Davids kødelige afkom gennem Josef og Maria, og Guds søn efter Ånden gennem guddommelig kærlighed og visdom. Forord Fra tidernes begyndelse er den evige Tanke, og Tanken er Ordet, og Ordet er Handlingen, og disse tre er ét i den evige Lov; og Loven er hos Gud, og Loven udgår fra Gud. Ved Loven er alle ting skabt, og uden den er intet skabt. I Ordet er liv og Indhold, ilden og lyset. Kærlighed og visdom er ét til frelse for alle. Ordet er den ene livgivende ild, som skinner ind i verden og bliver det prægtige og lyset i hver sjæl, som kommer til verden. Jeg er i verden, og verden er i mig, og verden ved det ikke. Jeg kommer til mit eget hus, og mine venner modtager mig ikke. Men så mange som modtager og adlyder, til dem gives kraften til at blive Guds sønner og døtre, og til dem, som tror på det hellige navn, som er fødte - ikke af kød og blods vilje, men af Gud. Og Ordet blev legemliggjort og boede blandt os, og vi så hans herlighed, fuld al nåde. Se Guds godhed, sandhed og skønhed!"

:D Anette


 
Lagt op : 13/09/2003 11:50
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Ja, det er ikke uden matematik, (logik = kærlighed)
(meget smukt)

Sprog uden matematik, er ikke noget sprog, og Matematik uden sprog, er ikke matematik,
(to sider af samme)

Jeg mener at Martinus, siger det ord'ret, men han siger dog det samme, (igen og igen)

det internationale samfund er sammensat af nationale samfund,
det internationale sprog er sammensat af nationale sprog,

"globaliseringen" er et bevidstløst flok-hyle-mantra,
der er ikke nogen "globalisering", der er ikke noget "globalt" sprog,
der findes ET (1) 'globalt' ord, (Øh,)

der er ikke noget 'der handler om', det er overtro, en verbal spændtrøje, der er blevet en 'folke-psykose'

(man må jo hyle, som de ulve man er iblandt)

der er en måde på kinesisk, at sige Fx. god morgen,
men der ligger det i det, at det er fordi Jeg ønsker dig en god morgen, (har lyst til at ønske dig en god morgen)
man ønsker ikke nogen god morgen, med et 'hej',

sproget lyver ikke,

C. G. Jung. så i sprogbrug og ordvalg. 1'ste verdenskrigs komme,
Ugh,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 13/09/2003 13:04
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Quote:
hver eneste dag, forsvinder en lille håndfuld sprog,
på Papua ny Guinea, er der over 700 sprog,
i Indien 1600,
Dansk er blandt 'De stærke sprog', det blev endda fremhævet nylig i radioen, at Dansk er det suverænt stærkeste sprog,
dels grundet det store antal publicationer i forhold til brugere, dels historiske årsager,

Kære Holger !

Der er mindst een grund til, at dansk er sikret overlevelse i de næste 3000 år : Der vil i hvert fald i det tidsrum være behov for at kunne læse Det Tredie Testamente på originalsproget ! ;D

Kærlig hilsen
Christina  :D


 
Lagt op : 13/09/2003 22:09
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Kære Christina,

Nogle kosmologer har spøgefuldt sagt, at der bliver kun to sprog, Esperanto, og Dansk, fordi 'det' skal kunne læses på original-sproget, (ho ho)

ud af 6000 sprog, er Dansk blandt de 100 'stærkeste'

H. C. Andersen er nr 13  ud af de 300 fremmeste værker, udvalgt af F. N.s afd. for kultur.
(Strindberg ? er ikke med her, )

gennem mange år har H. C. ligget i toppen, og selvom han dykker i en periode, så kommer han op igen,

mange ikke dansk-sprogede, lærer sig Dansk, for at kunne læse S. Kjirkegaard,

men man behøver ikke at frygte at nationalsprogene forsvinder, selvom Esperanto vinder frem,
der vil stadig være behov for at læse de fremmeste værker, på nationalsprogene,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 13/09/2003 22:26
Side 1 / 2

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: