Hej venner!
Jeg fandt et par citater i bogen "Martinus - som vi husker ham", der muligvis kan være en hjælp til at belyse Martinus eget standpunkt i denne debat.
Folk bliver nok aldrig enige i denne sag, og det er vel egentligt også underordnet. Det vigtige er at man bevidstgøres i og får mulighed for at relatere sig til andre personers holdninger og fortolkninger end ens egen, som jeg ser det 
Det er værd at bemærke, at disse citater er andenhåndsberetninger gengivet af Lars Nibelvang.
(s.18 )
"Nej, min ven," svarede han, "dér gør du dig igen skyldig i en fejltagelse. Jeg kender deres tilstand. Så længe et menneske ikke er blevet træt af at høre sig selv, har det ikke brug for mig. Deres tid er endnu ikke kommet. Hvis du vil hjælpe menneskene, forsøg da endelig ikke at påvise deres fejl eller at røre ved deres såkaldte dårlige sider. Forsøg derimod at vinde deres fulde fortrolighed ved hjælp af dit væsen. Lad dem føle, at du har sympati og varme for deres gode sider. Så vil de efterhånden komme til at holde af dig. Og først da er der mulighed for at tale. Et menneske rækker ikke et skridt længere i moral end til det punkt, han kan praktisere med sit eget væsen. Hvis han vover sig blot ét skridt længere, bliver hans kundskab teoretisk og han selv til forargelse!"
(s.26)
kh,
Torben
Hej Torben...
Det var dog nogle dejlige citater du fandt frem til - tak for det  
Jeg tror du har ret i, at der aldrig vil blive enighed om punktet. Vi kender jo nok alle til følelsen af, hvor svært det kan være, at holde sin begejstring tilbage, hvis den bobler i hele kroppen.
Er man ikke enig i fremførte synspunkter, kan man jo vælge en stadig kærlig og blid modstand eller man kan undlade at kommentere, så man ikke smider mere "benzin" på bålet  :
kh
Tina :0)
Det var dog nogle dejlige citater du fandt frem til - tak for det Â
Jeg tror du har ret i, at der aldrig vil blive enighed om punktet. Vi kender jo nok alle til følelsen af, hvor svært det kan være, at holde sin begejstring tilbage, hvis den bobler i hele kroppen.
Er man ikke enig i fremførte synspunkter, kan man jo vælge en stadig kærlig og blid modstand eller man kan undlade at kommentere, så man ikke smider mere "benzin" på bålet  :
kh
Tina :0)
Jeg giver som sædvanlig Tina ret. Mange har det med den store verden, som de har det med juleaften. De kan slet ikke vente. Martinus anbefalede jo, at man hele året rundt opførte sig lige så gavmildt i sind og tanke, som var det juleaften.
Så man kunne måske starte dér?
- foreslår Søren, som pludselig fik et anfald af akut julestemning. 
- foreslår Søren, som pludselig fik et anfald af akut julestemning.
Hej Søren...
Jahhhhhhhh.... lad os det... du får lige min ønskesseddel *fniiis*
Tina
Ho ho ho! Lyder fint
Hvad er det egentlig der ligger bag det fænomen at man nogle gange gerne vil have 'Sagen' udbredt hurtigere end den bliver i øjeblikket?
Ja, dybest set ved jeg det ikke, men når jeg selv synes det kunne være rart at krig, ufred og andre ubehageligheder var væk, så fornemmer jeg, at det er fordi jeg endnu ikke har forstået og accepteret at de omtalte fænomener er nødvendige for min videre udvikling. Jeg har svært ved at tolerere tingenes tilstand.
Og hvad har det så med "Sagen"s udvikling at gøre? Ja, når man siger at det ikke går hurtigt nok med Sagen, så fornemmer jeg, at det er fordi man ikke har forstået hvor lang tid det tager at udvikle en sådan sag. I denne sammenhæng referer jeg kun til når man er utilfreds med tempoet. At være tilfreds med tempoet forhindrer, i mine øjne, på ingen måde en i at være kritisk tænkende overfor det som foregår eller forhindrer en i at komme med konstruktive forslag til hvordan tingene kan ændres. Men det nytter ikke at blive sur, hvis tingene ikke forandres fordi man selv syntes det er det rigtige. Der kan være nogle langsigtede mål med de ting som foregår som endnu ikke er blevet synlige for en.
Dette skal ikke forstås som en kritik af andre personer, men er mere en beskrivelse af hvordan jeg selv forsøger at tænke når sådanne ting popper op i mine egne tanker.
Det som saknas i Saken är samarbetsvilja. Ödmjuk samarbetsvilja. När jag t ex kritiserar det som jag uppfattar som maktmentalitet hos Martinus Institut och andra etablerade blir jag utfryst och av vissa förklarad psykiskt sjuk. Jag är inte sur på det. Jag konstaterar faktum och jobbar på och har förtröstan om att framtiden kommer att ge mig rätt. Jag har många obesvarade frågor nu som jag väntar att få svar på från Martinus Institut i Köpenhamn, Stiftelsen Tredje testamentet, Martinus Center i Stockholm o flera andra etablerade i Saken. Men de klarar inte att ödmjukt samtala om vissa frågor. Så länge det förhåller sig så att makten i Saken beter sig så kommer kritiken från mig och FLERA andra aldrig att ta slut. Jag tycker detta är en sund kritik. Och ju fler som vågar stå upp och tala om det och ju mer ni moderatorer här på forumet vågar låta denna viktiga kritik stå kvar och inte låsa trådar och ta bort inlägg desto bättre skulle vi få det! Min vision är att vi kunde samarbeta som en grupp som gemensamt sökte den klokaste lösningen på varje fråga. Ställer ni andra upp på den?
Kære Alle
Torbens indlæg i begyndelsen var ramt i plet... 
Tommy prøv at kigge efter udtagelser, hvor Martinus
anbefaler tålmodighed...
Men hvor har jeg svinget, i mandags oplevede jeg et
tilbagefald... 
Sagen er så langt fra at være kendt og modtagelig-
heden i Verden ubeskrivelig lille. 
Sagen ville hvis den kom frem nu, blive til grin blandt
99,9 % af selv humane materialister.
Bliver der et ragneroksscenarium i Nordkorea vil Sagen
langsomt, meget langsomt begynde... :'(
Vi ønsker FRED, men skal have hjælp af KRIGEN,
sådan er det at være en såret flygtning... :'(
Det sande når altid frem til rette tid. :
Forsynet arbejder, nogle mennesker påvirkes,
nogle går ind for hurtigere tempo andre som nu,
men tålmodighed før "Juleaften".
k.h. michael
Hej Tommy
Min oplevelse af Martinus Instituttet (MI) er at de er meget samarbejdsvillige inden for de rammer MI har og jeg kan ikke genkende din fremstilling af MI.
Det er klart at der er aktiviteter MI ikke kan gå ind i og forandringer der ikke kan foretages. Dels fordi MI ikke har mandat til det og dels fordi det vil være uforsvarligt og mod de retningslinier Martinus har stillet op for arbejdet. Man kan selvfølgelig altid diskutere og måske ligefrem være uenig i de dispositioner der foretages, men det må man prøve at glemme og i stedet se på de lyse sider af sagen. Det betyder ikke at man ikke kan give konstruktiv kritik til MI, men man skal være indstillet på at det ikke nødvendigvis fører forandringer med sig. Kan man ikke leve med det, tror jeg at man gør sig bedst med at holde sig væk end til man har lært at leve med det. Min opfattelse er dog at man kan være rimelig sikker på at der bliver lyttet, men måske hører MI nogle gange andre ting end man selv tror man kommunikere til dem (lige som i så mange andre tilfælde i vores daglige liv).
Mon ikke folk er i stand til at tænke selv, Tommy?
Nææ.. for vi kan ikke se det problem du skitserer.
Skriv et svar