Jo da. Man kan ikke blive ved med at analysere næstekærlighed uden at det til sidst smitter lidt af…det har smittet af på os begge håber jeg 

Du skriver om copyright:

Som du kan læse i min tråd mener jeg slet ikke spørgsmålet om copyright er nødvendigt i denne sag hvor alle dele af informationsprocessen tjener som et godt eksempel på hvordan man informerer på neutral vis om værket som det er. Det er derfor jeg skriver: Efter min mening bliver kvalitetsaspektet og det gode eksempel naturligvis altafgørende. Kun på denne måde kan man i virkeligheden værne om denne sag. Og det er ikke så lidt. Som bekendt er kærligheden universets grundtone. Ingen dårlig allieret.

Jeg ved ikke hvad det er du mener der ikke respekteres i dette omfattende frivillige nonprofit arbejde. Hvis man skal finde den logiske fremgangsmåde i informationsprocessen må man gå ud fra mesteren selv. Kun hans værk kan løfte den mægtige opgave at retfærdigegøre kærlighedsbudet og Jesus eksempel. Det kan ikke komme an på hvad den eller den mener, eller hvad de fleste mener: ”Men en opfattelse der repræsenteres af et flertal er en overordentlig suggererende magt”. (Småbog 21 s. 52)

” Når en opfattelse accepteres af mange væsener, bliver den en kraft, ganske uafhængigt at, om den er logisk eller ulogisk, om den er virkelig eller uvirkelig, om den er sandhed eller usandhed”. Bisættelse s. 106.

Det må hvile på en grundig undersøgelse af hvad der er rigtigt. Man må altså undersøge hvad det er der skal informeres om. Hvad er værkets titel, hvad er indholdet og hvordan præsenterer forfatteren det selv. Kun da kan det være information om alkærlighedens videnskab, og ikke dække for sym- og antipati.

”Det er blevet vor opgave at underbygge Kristi kosmiske udtalelser og retfærdiggøre hans mission og dermed være med til at befri hans elskelige og guddommelige udtalelser fra al den overtro og misforståelse som i dag praktiseres i hans navn.” (LB 7 stk. 2621)

”Åndsvidenskaben er ikke åndsvidenskab, hvis den ikke på alle punkter bekræfter Jesu bjergprædiken”. (Kosmos 11/91)

Alkærligheden er den røde tråd og vejviser, der kan forene verden nu, som den kan forene alle der vil hjælpe til i den informationsproces der nu så småt er ved at begynde. Martinus gør det med mere end ord. Han anvender også et eksempel; Kristus. Man kan have sine personlige sym- og antipatier, men det er det Martinus vælger. Igen og igen. Det kan man ikke komme uden om. Det står fast.

Det er også den faste grund for informationsarbejdet. Den hviler på respekt for Martinus og hans værk.

Jeg skrev også: Hvad sker der hvis man slipper for meget ikke originalt ud, jo der sker jo det at mennesker tilsidst ikke ved hvad der er Martinus originale ting.

Det førte til eksemplerne, fx det med at symbolerne i informationsmaterialet er har fået den ægte lys indigo farve, som helt er forsvundet i nyere udgivelser fra MI

du skrev:

Ja man må jo håbe at MI anvender det gode eksempel. (De ville ikke samarbejde omkring spørgsmålet så det blev løst på anden måde og du kan se resultatet i kataloget. Den lyse indigo farve er meget tættere Martinus original end den der officielt udgives i disse dage. En ekspert i farvelære og restaurering tilbød faktisk MI sin assistance, men blev afvist, på samme måde som Kurt blev afvist da han ville skrive sin bog om Martinus liv.
Igen ikke sagt som kritik, men som information. I alle forhold skal vi jo lære at stole på os selv. Det er fundamentet for den nye verdensimpuls - Ikke autoriteter, love, præsteskab over og underordnede, og ubegrundede påstande, men udelukkende logikken dvs. alkærligheden.

Jo det ved jeg. Jeg var selv engang med til (på MI) at se på rettelser gennem forskellige udgaver af de samme artikler. Jeg opdagede fx at man havde ændret fra ordet ”han” om Guddommen til ”den” … Ikke helt uvigtigt fordi ordet han tydeligvis peger mod Gud som et levende oplevende individ, mens ordet ”den” ikke just gør det. Jeg råbte vagt i gevær dengang, sådan noget kunne man ikke ændre på, og jeg håber da at man lyttede. (Den som pga. genusdebatten synes mindre om "han" skal jo huske på at Gud er dobbeltpolet. Han er i dette tilfælde ikke et køn, ligesom moderenergien jo heller ikke er det. Men det er jo i øvrigt fine symboler. Fader, moder og (gude-) sønnen. Martinus vidste hvad han gjorde, også i dette spørgsmål.)

Ja, man må sige at Rolf har stået ved sit kald som ingen anden og peget på navnet og dets betydning; at dette er Kristus-missionens fortsættelse og fuldbyrdelse. Rolf tog dette spørgsmål op, og har på alle måder informeret utrætteligt til inspiration for mange af de initiativer der nu skyder op rundt omkring. Vi er så småt vidne til opfyldelsen af Martinus ord: "når navnet begynder at blive kendt"...

Quote:

Du kender sikkert historien om manden der klippede for meget hæk...

Quote:

Du skal vide at jeg har hørt denne klippe hæk historie mange gange. Martinus siger jo at denne mand har klippet for meget hæk.

Quote:

Det kan jeg forestille mig

Det skal jo nødig bruges som argument for at man ikke skal støtte et komplet informationsarbejde, om Martinus Instituts hovedopgaver.

Men I udfører jo ikke instituttets opgaver. Det gør instituttet. I udfører dem I har påtaget jer. I udfører jeres mission. Det er klart at I kan hjælpe sagen, men I kan ikke overtage instituttet eller bare noget af instituttet.
kh
Lasse

”Mission”, ”overtage instituttet”, jeg forstår ikke det du skriver her, prøv lige at læse dine ord engang til.

Det drejer sig om at informere om Det Tredie Testamente, om navn og indhold og fremgangsmåde ved information om dette værk. Og jeg taler i øvrigt for mig selv skal du vide, jeg er ikke så glad for det der med ”i”. Det eneste bindemiddel jeg kender til er indbyrdes kærlighed og ansvar (kærlighed overfor) opgaverne og undersøgelse af hvad der er mest logisk. Og det viste sig jo at Rolfs havde fat i den lange ende, der er jo ingen grund til at starte forfra hvergang. Der er jo tale om en proces. Martinus indvielse og Erik Gerner Larsons første spadestik i klint, det hele er jo en process der tjener eet formål. Der er ikke tale om "hvem" men om "hvad".

Det er jo netop det nye at mennesker kan nå frem til at tage deres egen indre stemme alvorligt – uanset hvad de andre siger - og havne i samarbejde om vigtige opgaver. Det er sådan naturen fungerer, det er et stort samarbejde. Men der er altså også ensomme etaper på vejen, og man havner jo også til tider i modstand. Men hvis man har rene intentioner, så opdager man jo også, at der er andre der går samme vej, på hver deres temmelig individuelle måde.

Der er jo ingen anden vej, inden anden virkelig effektiv ”samarbejdsstruktur”. Hjertets dannelse overflødiggør alle love og påbud.
Her er ikke noget at skulle forsvare sig imod, næstekærligheden søger ikke sig selv.
Den er upartisk. 

Kærlig hilsen Søren

Lasse wrote:

Kære Søren og andre læsere

Jeg tillader mig, selvom det er lidt en uskik, at skære dit indlæg op i nogle bidder. Ellers bliver svarerne lidt lange.

Det forstår jeg godt, det kan let blive alt for omfattende det her… det er jo ikke meningen at gøre det mere indviklet.

Ok, jeg skal se om jeg kan formulere det lidt enklere. Der skal jo ikke være dialog for dialogens skyld, der er jo nok at tage sit af.

Ja, og det sker nok ikke i tilfælde hvor der informeres om at værket findes, med tydeligt foto af værket på forsiden og beskrivelse af indholdet i samtlige 43 bøger, med henvisning til forfatteren selv, på neutral og nonprofit vis med tydelig markering af copyright, med markering af MI som ophav til denne.

Der er i så tilfælde nok større risiko ved at fortsætte med at informere om dette værk udenom dets egentlige titel, det indhold som det har fået fra forfatterens hånd og den mission som han tydeligt tilkendegav at det skulle tjene.

Kærlig hilsen Søren

Jeg har i denne nye tråd forsøgt at beskrive Martinus sidste store beslutning og dens konsekvenser.
Det er denne essens som nok så mange diskussioner ikke kan løbe fra.

http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=15335#p1533 5" class="bbcode_url"> https://www.martinusforum.dk/forum/http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=15335#p15335

Kærligst, Søren 

Hej Lars,

Jeg tror godt du kan regne med at instituttet er klar over at udstillingen er åbnet.

Jeg mener ikke at martinus' tekst skal med, når man bruger symbolerne i forbindelse med en bog e.lign. Men copyrighten bør selvfølgelig være i orden, hvis man bruger et symbol.

kh
Lasse

Hej Lasse

Og det vil de åbenbart ikke i sindal er det kernen ?  at de ikke vil betale er det hele humlen ?

mvh
lars

Hej Lars,

Jeg har ikke selv overblik over sagen, men jeg har fået et par hints fra folk, som har været tæt på sagen.

Det skulle være sikkert at instituttet har sponsoreret udstillingen med bøger på 14 forskellige sprog. Oprindeligt havde man forestillet sig at støtten skulle være højere, men man valgte at trække noget af det tilbage. Jeg ved ikke hvor meget og præcist hvorfor.

Jeg ved ikke om instituttet har givet tilladelse til brug af foredrag og symboler. Jeg har fået af vide at man ikke har, men jeg er ikke 100 procent sikker.

Så er det måske tid til at koncentrere os om de positive aspekter af det her, nemlig at der er folk som arbejder på at oplyse om kosmologien. Det synes jeg godt vi kan være glade for - og så må de andre ting komme plads med tiden

kh
Lasse

MI har ikke sponsoreret så meget som en krone af de flere hundredetusinde det koster - på nær altså bøger til at sætte frem, (jeg ved i øvrigt ikke om de er foræret eller om de er givet til låns? men det kan jeg da forhøre mig om). Det har med andre ord været en højst risikabel affære, og kan kun lade sig gøre pga. personlige ofre blandt de frivillige arrangører.

Dette er virkeligheden.

Kærligst, Søren

Kære Lasse

Jeg har nu fået svar fra Jan, der sammen med Maria er arrangør af messen i Sindal, at man til udstillingen fik udlånt oversættelser af værket på 12-13 forskellige sprog (det danske havde de). Jan fortæller videre, at MI ændrede tilbuddet fra at ville støtte udstillingen til et afslag med begrundelse i at man ikke fulgte samarbejdsstrukturen...

Udstillingen lykkedes dog alligevel og vidner i sig selv om et internationalt samarbejde hvor alt har klappet på bedste vis - som tandhjulene i et ur...

Som besøger på udstillingen fik jeg personligt den tanke at "nogen" her har villet skabe "et godt eksempel" ...

Kærligst Søren

Tak for det opklarende arbejde

Jeg har fået af vide at bøgerne blev doneret, men det skal ikke skille os ad

kærlig hilsen,
Lasse

Jeg tror det er med denne sag er som med alt andet: man skal väre ”ude i felten” selv for at opdage virkeligheden. De nye informations redskaber er höjst nödvendige og hver isär opstået pga. konkrete behov fra situation til situation. Alle der selv vover sig ud … vil möde de samme udfordringer og vil selv väre nödsaget til at löse dem. Mange kommentarer vidner om totalt manglende erfaring med den praktiske virkelighed. Man får lyst at sige värsgo, pröv selv…

(I övrigt kan enhver regne ud at lån eller gave af nogle böger fra MI ikke har praktisk betydning i forhold til et budget på rundt 250000 kr. som nogle private mennesker altså personligt skal garantere. Se det i forhold til de tusindvis af friville bidragydere, der bärer MIs arbejde.)

Det er unägteligt magelöst at nogen påtager sig sådanne opgaver, og samtidigt med denne udfordring i sig selv bliver mödt af div. former for pres fra den selv samme part som skulle stötte og servicere denne proces. Det er unägteligt meget lettere at sidde bekvemt bag et skrivebord og kritisere end at väre den part der konkret löser detalje efter detalje – detaljer som man ikke kommer udenom at löse når man selv står med udfordringerne.

I realiteten har man faktisk ikke kunnet löse opgaven rigtigt, uden ved hjälp af disse redskaber. Det vil alle opdage når de forlader deres skrivebord for at hjälpe til i informationsarbejdet…

Jeg vil understrege, at jeg selv mest af alt gläder mig over det abejde der er gjort, at disse udfordringer er löste og at der nu findes fornuftige värktöj som alle kan anvende. Det er hovedsagen. Alt det andet må andre tage sig af.

Kärligst Sören

Til de mennesker der siger de vil forske og analysere, men hopper over alle argumenter eller besvarer dem med tavshed - har jeg skrevet følgende indlæg:

http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=15643#p1564 3" class="bbcode_url"> https://www.martinusforum.dk/forum/http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=15643#p15643

Kærlig hilsen, Søren

Kære Søren

Vi er individer der har forskellig baggrund, og har oplevet forskelligt igennem vores udvikling både i tidligere inkarnationer og i nuværende inkarnation. Derfor kan vi ikke nødvendigvis blive enige i alt, og det heller ikke på dette forum. Men derfor behøves vi ikke at gå i en tilstand af vrede, komme med giftige udgydelser eller på anden måde nedgøre hinanden. Det vil jeg gerne bede dig om at respektere !

bestemt, men kærlig hilsen
Kenneth

Kære ven

Jeg respekterer dig. I allerhøjeste grad. Hvad synes du så om følgende formulering:

Til de mennesker der siger de vil forske og analysere, men hopper over alle argumenter eller besvarer dem med tavshed - har jeg skrevet følgende indlæg:

https://www.martinusforum.dk/forum/http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=15643#p15643

Hvis nogen føler sig ramt af en sådan formulering er det vist ikke mig de kæmper med.
Alle kommentarer er velkomne!

Alt godt,

Søren

Hej Søren

Tro mig, jeg synes også det er interessant at udveksle synspunkter med dig, og egentlig skrev jeg mit indlæg, fordi jeg synes der er en undertone af utilfredshed i dine indlæg, og det synes jeg er synd. Vi vil jo gerne det samme, nemlig leve i analyserne

Du kunne jo vælge bare at skrive at du har lavet en uddybende analyse.....osv. og ikke noget med at andre bare hopper over argumenterne, forholder tavse...det er jo meget dømmende

Lad os snakke om analyserne stille og roligt

kh.
Kenneth

Alt godt,

Kærlig hilsen Søren

Du kunne jo vælge bare at skrive at du har lavet en uddybende analyse.....osv. og ikke noget med at andre bare hopper over argumenterne, forholder tavse...det er jo meget dømmende

Rolf:
Det er jo lige precis det du selv gör i forhold til Sören. Det er ikke dömmende hvis man konstaterer det der faktiskt sker, det er da indlysende. For at ta et grovt eksempel; hvis nogen slår ihjel et menneske og et andet menniske konstaterer dette så behöver vel ikke dette konstaterende väre dömmende? Hvis man stiller spörgsmål og ingen svar får, og konstaterer at såden forholder det sig, må man vel väre lidt forsigtig med at kalde det for dömmende, hvis man blot konsterer en kendsgerning? Hvis man kan se at der er mange ting i verden som endnu ikke er fuldkomne behöver heller ikke det betyde at man er utilfreds med situationen. Men hvis man tror at verden er fuldkommen i den mening at alle er kärlige så vil man meget hurtigt blive utilfreds. Men hvis verden med tiden skal blive bedre og kärligere så må der väre så höjt i loftet at man konstatere det der i öjeblikket mangler i forskellige situationer, säden at kräfter kan sättes ind på at forbedre situationen fremover. Ikke?
Funderer Rolf

Kære Rolf

Jeg har ikke rigtigt behov for at gå yderligere ind i diskussionen. Derimod vil jeg gerne fokusere på livets positive sider som Martinus fremhæver dem i sine analyser. Det synes jeg er meget mere interessant og kraftfuldt.

kh.
Kenneth

Offline Offline

Køn: Mand
Indlæg: 429

Vis profil WWW Personlig besked (Offline)

Sv: Ny udstilling om Martinus og hans værk Det Tredie Testamente
« Svar #116 på: 30. Juli 2007, 08:53:22 »
Svar med citat
Citat fra: Rolf Elving på 30. Juli 2007, 03:06:12
Du kunne jo vælge bare at skrive at du har lavet en uddybende analyse.....osv. og ikke noget med at andre bare hopper over argumenterne, forholder tavse...det er jo meget dømmende

Rolf:
Det er jo lige precis det du selv gör i forhold til Sören. Det er ikke dömmende hvis man konstaterer det der faktiskt sker, det er da indlysende. For at ta et grovt eksempel; hvis nogen slår ihjel et menneske og et andet menniske konstaterer dette så behöver vel ikke dette konstaterende väre dömmende? Hvis man stiller spörgsmål og ingen svar får, og konstaterer at såden forholder det sig, må man vel väre lidt forsigtig med at kalde det for dömmende, hvis man blot konsterer en kendsgerning? Hvis man kan se at der er mange ting i verden som endnu ikke er fuldkomne behöver heller ikke det betyde at man er utilfreds med situationen. Men hvis man tror at verden er fuldkommen i den mening at alle er kärlige så vil man meget hurtigt blive utilfreds. Men hvis verden med tiden skal blive bedre og kärligere så må der väre så höjt i loftet at man konstatere det der i öjeblikket mangler i forskellige situationer, säden at kräfter kan sättes ind på at forbedre situationen fremover. Ikke?
Funderer Rolf

Kære Rolf

Jeg har ikke rigtigt behov for at gå yderligere ind i diskussionen. Derimod vil jeg gerne fokusere på livets positive sider som Martinus fremhæver dem i sine analyser. Det synes jeg er meget mere interessant og kraftfuldt.

kh.
Kenneth

Rolf:
Godt så. Det er såvel sundt som inspirerende at fokusere på det positive. Tids nok kommer opgaven at bringe det positive i funktion i det daglige liv. Da opdager man at for at nå frem til at relisere det positive i denne verden bliver man nödsaget til at også se det positive i problemerne. For at få mod til at löse dem. Det kan väre besvärligt, men også såvel interessant som kraftkrävende...
Kh.
Rolf

Ja, samtale er en god og tryg vej frem. Med hensyn til analyserne vil jeg hellere leve dem end leve i dem. Vist er det herligt at leve i dem, man behøver jo knapt andet mens man lader inspirationen strømme i ubrudt strøm fra bøgerne til den sultne bevidsthed - en vidunderlig tid i livet...

Analyserne handler om hele processen fra dyr til menneske. Ingen let proces. Vores dyriske vanebevidsthed skal opdages, afsløres og erstattes med talenter for kærlig væremåde.

Denne proces er til tider lidt af en ”dødskamp”. Dyret/egoet forsvarer sig med list, med sin geniale evne til at camouflere sig. Det camouflerer sig fx vha "projektion". Vejen fra projektion til klarhed er at finde årsagen til det der oprører én ved at se på sig selv. Det der får én i kog i det ydre har altså truet ens egen skjulte behov, eller man har idealiseret eller dømt mennesker netop fordi man ikke vil se disse sider i sig selv. Projektion altså. På denne måde kan de dyriske tilbøjeligheder undgå at blive opdaget og de kan styre ens liv under dække af at det handler om ”de andre”.

Man kunne så spørge sig hvornår man kan vide sig sikker på at det ikke er projektion?

Jeg kan ikke se andet svar, end det der fremkommer af sig selv i perioder hvor man har gjort sit hjemmearbejde og bevidstheden derfor er faldet helt til ro og balance og man udenom alle lavere følelser kan iagttage livet klart. Det er vel følelserne (altså ens egne), der indikerer om man for en tid er havnet ”i rabatten” i processen.

Det er mine tanker om projektion. Jeg synes det er vigtigt. For når alle tager fuldt ansvar for sit eget liv, sine egne følelser (og sin egen lykke og ulykke …), ja da kan vi mødes over analyserne.

Og det er ikke kedeligt…

Kærlig hilsen Søren

Hej
Projektioner...
Der er et lille trik...hvorved man kan teste om det er en projektion man er i gang med eller
om det er det modsatte...
Husk at når vi peger på nogen ...så er der 3 fingre der peger tilbage på en selv!
I enhver sætning som starter med ....du er sådan eller sådan....så sæt ordet jeg istedet for
du og passer sætningen ja så er det desværre en projektion...
(Frit efter Fritz Pearl )
KH Pipia