Kære Anette

Jeg forstår dig godt og fornemmer din gode vilje og hensigt, du gør sikkert et stort arbejde!

-

Vi er nød til at gøre os klart hvad det er for en lov vi taler om inden vi ved om vi er i overensstemmelse med den. Altså, hvad er det for en lov som det nye verdensbillede og dermed hele denne sag står og falder på opfyldelsen af?

Altså; om den lov du refererer til er den verdslige straffelov, med sine regler og paragraffer, eller om det er den højeste lov, loven for selve livet; du skal elske din næste som dig selv.

Eller mener du begge to i forening? Og i så fald må jeg spørge dig om der kan opstå situationer hvor man ikke kan opfylde dem begge på een gang - hvilken man så vil sætte højst?

Det var jo det valg Gandhi tog dengang han indledte sin saltmarch i Indien og sammen med voksende skarer af sympatisører tillod sig at producere salt fra havvandet – uden tilladelse fra den engelske kolonimagt som altså ville bestemme over det der af naturen selv var givet til det Indiske folk…

Resultat var jo givet på forhånd

Kærligst Søren

Hej Søren

Jeg vil gerne spørge ind også....

Jeg vil gerne spørge dig, om du seriøst mener, at man ikke kan udbrede Martinus Kosmologi uden at overholde den gældende straffelov ? 

Er din grundtanke, at målet helliger midlet ?

kh.
Kenneth

Er det ikke også næstekærlighed at "give kejseren, hvad kejserens er"?

vh. Petersh

Hej Søren

Det lyder som citater fra samarbejdsstrukturen. Er det korrekt fattet?

Jeg går ud fra at det sidste er dine ord. Mener du at noget er blevet skrevet om på en partisk måde? Samarbejdsstrukturen? Værkerne? Begge dele?  Eller er det bare en generel henstilling om ikke at gøre det? Det lyder som om du siger noget uden at sige det hele.

Det har i lang tid interesseret mig hvad der skal til at stå på sikker grund. Nogle af de ting du refererer martinus for er gode pejlemærker. Men har vi ikke allesammen prøvet at 'vide' noget eller tro at noget var rigtigt, som så senere har vist sig at være forkert?

Er man ikke nødt til at være temmelig ydmyg, når det gælder ens egen formåen på næstekærlighedsområdet og dermed ens evne til at vurdere hvad der er rigtigt og forkert? Jeg er ikke ude på at få folk til at sætte sig i et hjørne og ikke gøre noget "fordi man alligevel ikke ved hvad der rigtig og forkert", men man må på den anden side også forsøge at gå ydmyg til tingene og forsøge at forstå de signaler som kan komme f.eks. som modstand mod de ideer man har om hvordan ting skal ske. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Men når man har tankerne, så er der måske kortere til handling end hvis man ikke har dem

kh
Lasse

kh
Lasse

Du er nødt til at argumentere for at der er en lov som hele sagen står og falder på. Hvor har du fra at sagen i den hele taget kan 'falde'?

Det må være den verdslige, men det er Anette nok den rette til at svare på (men jeg blev heller ikke spurgt )

Er der nogle konkrete situationer hvor næstekærlighedsloven er over den verdslige lov? Normalt vil det være omvent. Normalt kommer man ikke i problemer med den verdslige lov når man overholder kærlighedsloven. Man kan selvfølgelig opleve situationer hvor man kan redde et menneskeliv ved at køre for stærkt eller noget i den retning. Men igen, det er, for mig at se, undtagelsen.

kh
Lasse

Hej Kenneth

Hvorfor får du den tanke, udfra mit indläg? Jeg tror du skal läse det igen.
Men jeg vil da väre flink og svare dig alligevel. Ja, jeg tror da absolut man kan informere om Det Tredie Testamente uden at overträde straffeloven (når man befinder sig indenfor demokratiets rammer i al fald). Martinus selv var altid meget nöje med den slags. Jeg har hört at han engang sendte penge for en sporvognsbillet som han ikke fik betalt (der var vel ingen kontroller eller lign.)

Kärligst

Sören

Käre Peter

Hvem er "kejseren" i denne forbindelse?

Undrer sören

Hej Lasse (Östnäs, går jeg ud fra?)

”Der er ikke noget højere end alkærligheden og den må komme til syne i alle foretagender” –
”Strukturen må i sig selv være analyserne…, der ”dikterer” og det må være absolut næstekærlighed.”
”Rådet er faktisk kun en vogter af alkærligheden. Man er en vogter af strukturen.” ´

De tre citater er alle Martinus udtalelser. Jeg ved ikke om de også står i strukturbogen. Henning Laug skrev jo i sin tid en masse citater ned til grund for arbejdet med strukturbogen, så rådet har dem i al fald. Nu har du dem også - hvis de altså ikke kom med i strukturbogen...

Quote:

"På denne måde hviler vi ikke på midlertidige opfattelser, der omskrives og redigeres afhængig af vores sym- eller antipatier."
Jeg går ud fra at det sidste er dine ord. Mener du at noget er blevet skrevet om på en partisk måde? Samarbejdsstrukturen? Værkerne? Begge dele?  Eller er det bare en generel henstilling om ikke at gøre det? Det lyder som om du siger noget uden at sige det hele.

Quote:

Jo du har ret, det er let at få hensynsbetändelse  disse ord er min helt egen opfattelse af at der er så  meget, der påstås og bringes videre uden videre analyse. Ofte svajer det så frem og tilbage afhängig af div. sym- og antipatier. Nogle er for og nogle er imod, men hvad er egentligt rigtigt. Som du selv er inde på er der jo ikke nogen der er färdige og kosmiske her i stuen, og det er jo ikke så godt hvis foreskrifterne till ex skal svaje frem og tilbage afhängig af de ufärdige mennesker. Fx mht spörgsmålet om hvad man skal og ikke skal mht. udstillinger og information om Det Tredie Testamente.

Det har i lang tid interesseret mig hvad der skal til at stå på sikker grund. Nogle af de ting du refererer martinus for er gode pejlemærker. Men har vi ikke allesammen prøvet at 'vide' noget eller tro at noget var rigtigt, som så senere har vist sig at være forkert?

Absolut. Og det er jo derfor jeg starter med at henvise til Martinus ord om at "Strukturen må i sig selv være analyserne…, der ”dikterer” og det må være absolut næstekærlighed". Så er man i al fald enige om målet;L altså at finde frem til hvad der er mest i harmoni med analyserne.

Er man ikke nødt til at være temmelig ydmyg, når det gælder ens egen formåen på næstekærlighedsområdet og dermed ens evne til at vurdere hvad der er rigtigt og forkert? Jeg er ikke ude på at få folk til at sætte sig i et hjørne og ikke gøre noget "fordi man alligevel ikke ved hvad der rigtig og forkert", men man må på den anden side også forsøge at gå ydmyg til tingene og forsøge at forstå de signaler som kan komme f.eks. som modstand mod de ideer man har om hvordan ting skal ske. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Men når man har tankerne, så er der måske kortere til handling end hvis man ikke har dem

det var en masse tanker på en gang. Ja, du må jo tage en ad gangen. Mht. ydmyghed, kan man så sige at den naturlige ydmyghed skelner imellem det man ved og det man tror man ved? Mens den unaturlige ydmyghed er en slavebunden og ufri holdning overfor omgivelserne, selv i forhold hvor man burde väre fri. Martinus nävner begge dele som du sikkert ved.

Kärligst

Sören

Hej Kenneth jeg så at jeg ikke fik svaret på det med foredragene. Jeg har jo ikke lagt dem ud, men jeg synes det er en strålende ide. Indtil nu har det jo cirkuleret rundt blandt alverdens mennesker og nogle havde tilgang og andre ikke, det var jo ikke så retfärdigt. Jeg tror ikke man behöver at blande Instituttet ind i den sag for det er jo ikke deres ejendom. Det var jo en almen foreteelse at optage Martinus foredrag og det vidste Martinus jo også at man gjorde. Der var ingen forbud eller noget om at man ikke måtte anvende dem. Först på Martinus äldre dage kom der et forbud, såvidt jeg forstod fordi der ikke var grund til at menneskene skulle stifte bekendtskab med det evige verdensbilledet gennem en äldre herre når nu der fandtes alt dette materiale allerede. Man kan jo ikke sådan bare stifte retroaktive love der gälder med tilbagevirkende kraft osv.

Kärligst Sören

"den verdslige straffelov, med sine regler og paragraffer", vil jeg mene...

vh. Petersh

Jeg ved stadig kke hvad du mener, jeg skal jo ikke gætte hvad du spørger om og derefter svare ud fra dette - eller?

Kærlig hilsen Søren

Hej Søren

Mit indlæg var selvfølgelig sat lidt på spidsen, og det er jo ikke godt Girafsprog (har lige hørt om det , ikke-voldelig kommunikation) og det beklager jeg

I og med tråden her har drejet sig om Martinus Kosmologi og copyright synes dog stadig logikken i din argumentation peger mod at bare det drejer sig om at forsøge at opfylde næstekærlighedsloven, så kan man godt se bort fra at udbredelsen af Martinus Kosmologi ikke sker på 100 % lovlig vis (som Annette skriver)

Hvis jeg har misforstået din argumentation, beklager jeg dybt. Måske du så ville uddybe den lidt mere Har jeg forstået det korrekt er jeg dog uenig, da jeg mener vi skal overholde alle love, også copyrightlove.

kh.
Kenneth

Hej Søren

Hvad angår foredrag, så var Martinus selv meget kritisk med hvad der kunne godkendes til offentliggørelse og hvad der ikke kunne. Jeg tvivler ærlig talt på, at han ville have godkendt alle de foredrag der er lagt ud på on-tour-sitet, blandt andet på grund af lydkvaliteten. Foredragene kan jo betragtes som kildemateriale, og derfor mener jeg ikke man kan gå på kompromi med kvaliteten.

Foredragene er måske også en mindre del af problematikken. Ved du om folderne med symbolerne og den heri bla. direkte gengivelse af hele indledningen af det evige verdensbillede 1 er givet tilladelse fra Idealfonden ? Det står der i hvertfald ikke noget om

kh.
Kenneth

Kære Lasse
Du skriver: ”Du er nødt til at argumentere for at der er en lov som hele sagen står og falder på. Hvor har du fra at sagen i den hele taget kan 'falde'?”

Sø: Jeg tror ikke den falder, men kærlighedsriget er som bekendt endnu ikke en realitet her på jorden. Sagen og vejen mod denne tilstand er vel kærlighedslovens overholdelse. Eller? Du ved jo nok at jeg ikke tror at Guds plan sådan kan mislykkes.

Du skriver: ”Det må være den verdslige”

Sø: Mener du at den verdslige straffelov er fundamentet for Martinus mission og arbejdet indenfor sagen ????

Du skriver:
”Er der nogle konkrete situationer hvor næstekærlighedsloven er over den verdslige lov?”

Sø: Jeg tror at der behøves en hel analyse, det hele bliver så fragmentarisk ellers. Jeg lancerer en ny tråd der skal hedde: lovgrundlaget for information om Det Tredie Testamente, så kan vi analysere videre der.

Kærligst Søren J

Nej, men han er ikke den værste at blive sammenlignet med

Jeg er ca. 30 og har rødt hår. Måske kan du huske mig nu

ok. tak 

Jeg er enig med dig her. Jeg vil tilføje at man er nødt til at kigge indad. Og, ja, det kan være svært at bevare overblikket, men man må prøve at bevare roen og være så nøgtern som muligt og vurdere hvor vigtigt det forehavende man har egentlig er og hvad der stikker under/hvad ens motivation er. Her tænker jeg både på udstillingen og ting fra mit eget liv.

Enig

kh
Lasse

ps. brug [ qoute] til at starte kommentarer og [ /qoute] til at slutte dem (uden mellemrum) - jeg ved det kan blive lidt uoverskuligt og gå lidt ged i det når der er mange quotes inde i hinanden Lav evt. et preview når der er så mange inde i hinanden, så fanger man de værste fejl

Hej igen,

Er det ikke hele kernen i den her sag? Om Martinus Institut har rettigheder til foredragene eller ej? Man kan jo ikke gå til en koncert, optage den og udgive den som man har lyst. At nogen har fået lov til at optage nogle foredrag er ikke det samme som at de må udgive dem med mindre de eksplicit har fået lov af rettighedsholderen, dvs. personen som har hold foredraget.

Martinus har overgivet alle sine rettigheder til Instituttet og hvis loven giver Instituttet rettigheder over de foredrag Martinus har holdt, ja, så er det deres selvom en eller anden har optaget det. Vedkommende har så ret til sit eksemplar, den private optagelse, men ikke til at sprede indholdet. Forskellen mellem værket og kopier (jeg kan ikke huske de rigtige termer) er helt centrale i ophavsloven. Man køber rettigheden til at bruge et eksemplar, men ophavet bevarer rettigheden til værket, f.eks. at kopiere etc.

Hvis instituttet mener at foredragene ikke skal udgives (f.eks. fordi de har for dårlig kvalitet, martinus har frabedt sig det, e.lign.) eller kun skal udgives af dem, så er det vel sådan det bør være (har vi i øvrigt ikke nok at læse og se på, så man ikke behøver at risikere at komme på kant med loven?).

I nogle situationer må man gerne optage ting til privat brug, men derfor må de ikke nødvendigvis distribueres i offentligheden.

Jeg kender ikke opretsrettighedslovens historie, men jeg tror ikke at der er noget nyt i at man ikke må udgive sådanne private optagelser, hvis der ikke er givet tilladelse til videre distribution. Man må det i hvert fald ikke i dag og det er det som tæller i denne her sammenhæng.

kh
Lasse

Kære Lasse
Ah, der er lige så mange Lasse som der er Søren lader det til  
Tak for det med qutes, nu skal vi se ..

Dine ord til mig. Hvad der stikker under. Tja, det må Guderne vide, vi kan jo ikke se det i os selv som vi ikke kan se, men vi har jo et fast støttepunkt i at vide at vi ikke er færdige, og samvittigheden kan man jo aldrig overdøve.

På nogle områder har vi jo været igennem visse oplevelser og er blevet mere seende end vi var. Noget af det der før var underbevidst er rykket op og frem i den bevidste del så at sige. Det er jo livet selv der viser os dette. Altså at livets tale er til os personligt gennem alt hvad der sker. Livet taler om vor fortid og om vor fremtid.

Du skriver: "vurdere hvor vigtigt det forehavende man har egentlig er og hvad der stikker under". Ja, den slags er jo vores evige opgave, en vågen samvittighed og takket være analyserne har vi et uvurderligt redskab til at forstå os selv med. Og jo længere vi trænger ned kan vi forstå de andre. Vi oplever jo de andre gennem os selv. Vores egen evige fortid er vores "referens" og sanseindstrument så at sige.

Jeg har oplevet mange mennesker som har haft adgang til de kosmiske analyser, men som ikke rigtigt kan håndtere dem. Næsten som børn der leger rundt i forældrenes tøj når de ikke er hjemme. Man ser det fx  når nogen anvender analyserne som en slags "forsvar" for sig selv og sine egen ufærdige sider, eller når nogen anvender analyserne til at forsvare uret (fx med ordene at alt er såre godt) eller når analyserne anvendes til at begrænse andre menneskers frie livsudfoldelse ved at sammenligne dem med det perfekte; "er du nu ydmyg, er du nu helt sand, kender du dit dybeste motiv til det du gør" osv. Jeg har en veninde som uventet havnede på besøg hos en sekt i USA og de gik på hende med de samme ord. De spurgte om hun virkeligt havde følt sig elsket, dybest inde, om hun nu virkeligt havde et godt liv, om hun nu var helt sikker osv.

Som jeg ser det skal de kosmiske analyser anvendes til at frigøre mennesket. De er jo et forsvar for alt og alle. Martinus selv demonstrerede denne holdning. Jeg kommer med nogle eksempler i den anden tråd her på forummet om de falske profeter.

Jeg er ikke mere så bange for at sige min mening mere frit. Det har jeg nu altid synes at jeg gjorde, men jeg kan godt se at der har været vigtige undtagelser også. Jeg skulle nok blive mere tryg i forståelsen af at det ikke er åbenheden der er farlig og skadelig (der hvor motivet er kærligt ment), men derimod det modsatte (det er jo åndelig gift!). Jeg så denne side af mig selv. Den tavse side som i mange sammenhænge havde så uretten uden at sige noget. Den side er rykket mere fra det ubevidste og frem i bevidstheden nu. Måske projicerer jeg heller ikke så meget fra denne side af mig selv mere - når jeg ser uret ser jeg det mere som uvidenhed og ikke som ondhed.

Men jeg ser også hvordan denne uret skaber stor lidelse, og derfor må man jo tage stilling på livets vej. Som Martinus beskriver det i sine ord om påskebegivenhederne (fx i artiklen "Bibelen i Bibelen"), er det et evigt drama der foregår omkring os hele tiden. Bibelen er ikke fortid men nutid. Vi er omgivet af både profeter og farisæere mm.  

Martinus skriver at vi selv har disse roller på skift: Pilatus der godt ved at Jesus er uskyldig men overlader ham i bødlernes hænder af angst for sin egen position, den ivrige Judas der misforstår sin mester, Peter med sværdet der også misforstår essensen, de mange disciple der ender med at forstå mesterens undervisning takket være korsfæstelsen og genopstandelsen, de korsfæstende ypperstepræster der ser Kristus som en risiko for deres egen person, og så er der de andre farisæere, der så gladeligt hjælper til i korsfæstelsen.

Jo, det gælder absolut om at holde samvittigheden åben og til det formål har jeg ikke noget bedre end Martinus analyser selvfølgelig. Jeg bringer herunder nogle kernesætninger fra Det Tredie Testamente til inspiration for andre. de har frigjort en masse kræfter i mig. Og jeg kan se at det har været til stor glæde for mig selv og andre.

Kærligst Søren

”… vejen til udvikling af al intellektualitet og kultur går igennem frihed til at tænke, frihed til at kritisere, hvilket vil sige påvise mangler eller fejl, frihed til at fremsætte ideer og forestillinger, der ikke akkurat ligger inden for den autoriserede horisont, eller det der er blevet officiel skik og brug…”  Fra Bog 12 "Vejen til indvielse" Gavekultur kap. 6 s.173

14.3: ”Denne opvoksende, videnskabeligt og dermed ”sandhedskærligt” indstillede ungdom vil forlange virkelig videnskabelig begrundelse for absolut alt.”

14.4: ”Fremtiden må hvile på videnskab, videnskab og atter videnskab i alle foreteelser.”

14.21: ”Over for kendsgerningen må og skal alt kapitulere. Thi kendsgerningen er sandheden. Og sandheden er vejen til livet. At tilsløre kendsgerningen vil således være det samme som at spærre væsenernes vandring imod lyset.” Fra "Omkring min skabelse af Livets Bog"

Goddaw

Når martinus siger copyrigth så er det nok fordi det er rigtigt - det er ikke til debat - hvis der er nogen som ikke overholder
det vil de se tomhed tomhed og atter tomhed indtil de vil indse at når mesteren taler så lyt - martinus siger jo at ingen
vil værdsætte bøgerne hvis der ikke er betaling herfor - det er jo ikke et nyt vagttårn, hvor vi står på hver gadehjørne og
formaner - desuden er der i martinus regi mange som laver ubetalt arbejde, det skal ikke fortsætte, der skal kræves honorar
ved et foredrag - jeg ønsker ikke at høre på en som ikke selv værdsætter sit indlæg uden betaling, men tilgengæld forventer
jeg da også noget.

nb. Connie Hedegaard har fundet udaf at Danmark bliver fremtidens model, tror vist ikke hun har læst martinus det bliver
      ikke gennem mirakler, men en ny verdenskultur og vi er vært.

mvh
lars

Kære Lasse
Du skriver at du ikke kender til opretsloven, men du gør dig alligevel til talsmand for dette forhold. Du kunne jo også undersøge tingene (ikke ukærligt ment, men det skal jo siges)

Hvis du undersøger tingene vil du opdage at der nok ikke er mange der har værnet så grundigt om opretsloven som dem der i øjeblikket er igang med at informere.
Jeg kunne nævne farverne på symbolerne. Har du set hvordan den originale lyse indigo farve fra Martinus hånd er blevet mere og mere grå i de officielle udgivelser. Se så på det udgivne symbolkatalog.
Hvad sker der hvis man slipper for meget ikke originalt ud, jo der sker jo det at mennesker tilsidst ikke ved hvad der er Martinus originale ting. Det var jo derfor der kom den der artikel i Den ny verdensimpuls om ikke at ændre et komma, i den finder du en oplistning af en hel masse små ændringer i Martinus originalværk efter hans bortgang.

Jeg synes at du her vælger helt at fokusere på det med copyright istedet for at se på helheden og hvad det faktisk er der sker. Taler du her på vegne af dig selv privat eller på vegne af MI eller lign så sig det endeligt. Det er vigtigt at vide også.

Der er jo sket et enormt oplysningsarbejde på hel frivillig basis med udstillinger og materialer af højeste kvalitet på flere sprog og det vokser stadig. Redskaber som vi alle kan dele og glæde os over, redskaber som har manglet. Redskaber der er givet fri til alles afbenyttelse. Dette forum her kom jo også til på inspiration af initiativet i Sverige der var igang. Jeg sad selv i undervisningsgruppen på Klint dengang og vi fik så at vide at vi gerne skulle støtte og skrive på dette forum. Det forstod jeg ikke, for det andet så jo fuldt professionelt ud og præsenterede desuden værket som Martinus ville: Det Tredie Testamente. Så det sagde jeg (jeg anede virkeligt ikke hvorfor man ikke ville fortælle om den nye svenske side og ikke bruge den) igen var der pinlig tavshed. (Ps er dette diskussions forum uafhængigt?)

Idag er jeg nok blevet klogere og kan se at der er meget "politik" igang. Altså alt det der ikke skulle være, for det står jo i vejen for det meget der skal laves. Hvis det skal dreje sig om hvem og hvorfra etc, så bliver der jo fokus på noget personligt istedet for på det saglige, hvad der er bedst at gøre osv.
Det er også den eneste måde jeg kan tyde det på dette med at man altså mener at ville have afgifter af de mennesker der for egen tid og penge gør det arbejde som andre skulle gøre, eller i al fald skulle servicere og hjælpe til med - og i al fald ikke skulle blokere på nogen måde...

Men jeg tror at jeg vil samle op omkring det med copyright når jeg får tid, det kræver nok en grundig analyse at fortrænge tågerne...

Kærligst Søren

Jeg ved ikke helt hvor du har dette fra, men det er da sikkert en udtalelse fra Martinus. Men den står jo ikke alene. I den officielle strukturbog (1992) er der andre udtalelser fra martinus side:

S. 107 ”vi kan også godt udgive bøgerne som billigbøger, pocketbooks”
S. 116 ”Instituttet er ikke ude på at samle penge. Det skal nok få det, det skal bruge efterhånden.”
S. 123 ”Det er min mening, at bøgerne skal være så billige, som det overhovedet kan lade sig gøre. Der skal ikke tjenes penge på det, men selvfølgelig skal det gå rundt.”

Så jeg håber at du lytter til mesteren… pocketbøger og så billige som det overhovedet kan lade sig gøre. Er bøgerne så billige i dag? Hvor billigt kan det gøres? Hvad ville det koste hvis man fx kunne læse hele værket på nettet? Det ville da være billigt og i overensstemmelse med denne udtalelse ikke sandt?

Jo, jeg forstår godt at man kan være nød til at få penge, for at holde foredrag. Det kommer jo an på så meget, men det er i al fald ikke en regel. I så fald var der ikke kommet meget ud af de vises undervisning, mig bekendt afkræver de ikke penge af deres elever i al fald.
Martinus skriver et sted at det med penge bringer ondskab ind i sagen. Man skal jo være helt sikker på at det er moralen der driver folk og ikke penge eller åndelig forfængelighed osv. Det er set…

I Juleevangeliet beskriver Martinus gaveprincippet som den praktiske udløber af næstekærligheden. Det er som du ved det vi underviser i – næstekærlighed.

Der ville slet ikke være nogen sag hvis ikke utallige mennesker havde praktiseret dette gaveprincip år efter år, men grænsen til udnyttelse er jo flydende. Men vigtigst er det i al fald at man gør tingene fordi de skal gøres og ikke af nogen som helst andre motiver.
Martinus:
”Der er ikke noget højere end alkærligheden og den må komme til syne i alle foretagender”
”Det er mennesker der dyrker moral – ikke forretning”

Ps. Jeg tror det vil være en god ide hvis Connie Hedegår kom ud og rejste lidt...

Kærligst Søren