Kære Kenneth,

Sad lige og læste om det inden Jeg så dit indlæg,
det Jeg tænker er, at 'naturvidenskaben' jo ikke kan undgå at understøtte, og smelte sammen med 'åndsvidenskaben',
og for Dem der har øjne og ører, er denne proces jo i fuld gang.

Kærlig hilsen
Holger

Hej Kenneth

Det passer vel meget godt, gør det ikke? Jeg synes, at Martinus forklarer det meget præcist i dette uddrag fra "Den intellektualiserede kristendom":

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh og Holger

Jeg synes det er en virkelig spændende ting som her bliver beskrevet af forskningen. Peter, jo det må være polforvandlingen de er på sporet af. Dog tænker jeg, behøves polforvandlingen at have noget med hjernehalvdelene at gøre ? Altså kan man sige at det feminine princip koblet til den sekundære pol (placeret i hjerneområdet) automatisk giver mest aktivitet i den højre hjernehalvdel, og at det maskulineprincip koblet til den sekundære pol automatisk giver mest aktivitet i den venstrehjernehalvdel ?

Kh
Kenneth

På hvilken måde er de homoseksuelle topolige? Hvis f.eks. de lesbiske har en kvindelig legeme og en kvindelig bevisdhet så er de vel ikke topolige, ej heller enpolige, thi enpolige har modsat besvistdhet til legemet.. Halvpolige?

Hej Kenneth

Det er vel i første omgang kun mulige virkninger af polforvandlingen, forskningen så småt er begyndt at iagttage. Derfra og til gennemskue de åndelige strukturer, der blandt andet ligger bag homoseksualitet, er der vist et godt stykke vej endnu, tror jeg.

Venlig hilsen

Petersh

Hej Peter

Jeg tror du ret

Forresten, super godt citat du har fundet ovenstående. Jeg bliver mere og mere glad for "Den intellektualiserede Kristendom" da den er en slags opsummering af hele DTT. Jeg har tidligere forsøgt at komme igennem den ved boglæsning, men måtte give op, da jeg dengang syntes den var een lang gentagelse af Martinus andre skrifter. Men nu kan jeg se pointen, den er jo genial som opslagsværk og til kort orientering i kosmologien.

Mht hjernehalvdelene, så spurgte jeg Per Bruus Jensen for noget tid siden om Martinus på noget tidspunkt nævnte hvordan den primære (seksuelle) og sekundære (Intellektuelle) pol spillede sammen med de to hjernehalvdele (hvor forskningen jo siger, at den venstre står for logik og den højre for kreativitet), men det nævnte Martinus aldrig, så Per kunne ikke udtale sig om det. Og hvis Per ikke kan, tænker jeg meget få kan idag 

Kh.
Kenneth

Hej Algotezza

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår betragtningen. Kunne du uddybe det lidt ?

Kh.
Kenneth

Den fysiske legeme er jo et verktøj for bevisdtheden, men den er kun et organ i tyngdeenergiorganismen. Hvis bevisdtheden forandres, forandres verktøjet i tilsvarende grad. Verktøjet spegler bevisdtheden, også når det gælder det seksuelle. Det er ikke kun hjernen der forandres når vi nermer os topoligheden, men også den fysiske legeme. Homoseksuelles, af bægge kønnen, legemer konvergerer. Også heteroseksuells legemer. Mindre muskler på manden, blødere konturer, mindre brust på kvinderne, mindre kurvighed.

Hjernen er relæstationen, styrselsenheden, gennem hvilken bevisdtheden vi kan benytte legemeverktøjet. Ligesom urbegæret koppler samman X1 og X2, koppler hjernen samman det fysiske legemeverktøj med bevisdtheden. Hjernen har alltså en fysisk del der begynder i det fysiske men der slutter i bevisdtheden.

Vi inkarnerer således aldrig bokstavligt talt i "det fysiske", men vi lerer os benytte og på en måde blive et og identificere os med dette verktøj og den verden hvor vi benytter verktøjet.

Min betragtning grunder sig på en mere bokstavlig fortolkning af DTT - lidt for sjov:

Vi har en legemlig pol og en bevisdthedspol, også når vi er enpolige dyr. Hjernen er det faktor der i fysisk materie kan siges spegle bevisdtheden. Kvinders bevisdthedspol (fysisk sedt hjernen) tilsvarer den mandlige legemepol og mændenes bevisdthedspol (fysisk sedt hjernen) tilsvarer den kvindlige legeme.

Et skema:

K = kvindelig pol; M = mandelig pol

Heterokvinden:

Fysisk legeme: K; bevisdthed (fysisk sedt hjerne): M; altså: K + M

Heteromanden:

Fysisk legeme: M; bevisdthed (fysisk sedt hjerne): K; altså M + K

Homokvinden: fysisk legeme K (?); bevisdthed (fysisk sedt hjerne): en hjerne der nermer sig heteromandens bevisdthed, d.v.s.: K; altså K + K (?); egentlig superkvinder?

Homomanden: fysisk legeme M (?); bevisdthed (fysisk sedt hjerne): en hjerne der nermer sig heterokvindens bevisdthed, d.v.s.: M; altså M + M (?); egentlig supermænder?

Det er denne ekvation jeg ikke kan forstå. En tankedril, måske?

Hej Algotezza

Jeg tror, at der er tale om et tankedril. 

Bevidstheden, der ligger bag hankøns- og hunkønskroppen og hankøns- og hunkønshjernen, er det, der først ændrer som resultat af polforvandlingen.

Det er denne bevidsthedforvandling, der så først herefter - på grund af den fysiske materies "træghed" - påvirker den kroppen og hjernen. Måske er hjernen det organ, hvor man først kan iagttage en forandring som følge af den ændrede bevidsthed, fordi den er er "det første led" mellem bevidstheden og den fysiske organisme. Det tager simpelthen bare længere tid for kroppen at forandre sig, så den fremstår som "helkønskrop".

Årsagen kan selvfølgelig også ligge et helt andet sted, men jeg synes, at denne forklaring lyder logisk.

Venlig hilsen

Petersh

Men er topolighed detsamme som at manden får en "kvindehjerne" och kvinden "en mandshjerne" og att mandens legeme ligner kvindens og kvinden mandens? Det kan man jo tro fra lænken i det første indlæg ... Skal ikke både det kvindelige og det mandlige i enhver inkorporeres og balanceres? Dvs. at topoligheden vil manifesteres i hele det fysiske legeme (s.a.s. fra hjernen til kønnet)?

Hej Algotezza

Det, som vi kalder "homoseksualitet" i dag adskiller sig fra det "rigtige" menneskes seksualitet på den måde, at hovedparten af de homoseksuelle i dag stadig i høj grad føres af "forelskelseskærlighed", som jo er drivkraften i dyreriget. Derfor er homoseksuelle, som vi møder dem i dag, ikke nødvendigvis at betragte som mere udviklede end heteroseksuelle mennesker. (Endvidere kan tiltrækningen mod samme køn også skyldes en decideret afsporing som følge af seksuelt misbrug).

Men - og nu er der udelukkende tale om spekulationer fra min side - måske kunne man forestille sig, at mande- og kvindehjernen i en fase af udviklingen frem mod helkønshjernen så at sige kan "svinge" over, så den ligner det modsatte køns hjerne, inden den finder sin balance. Vi må jo huske på, at hjernen kun er en fysisk relæstation for bevidstheden - og udgør ikke selve den modsatte pol. Samtidig tager forvandlingen af den fysiske organisme som følge af polforvandlingen længere tid end forvandlingen af bevidstheden, og derfor er det kun sekundære virkninger af denne polforvandlingen, vi kan iagttage i den fysiske organisme.

Ja, hvad ved jeg?...

Venlig hilsen

Petersh

Hej alle.

Siger Martinus ikke også noget om, at homoseksualitet (altså den almene betegnelse) skyldes, at den modsatte pol er overudviklet? Langt de fleste mennesker skal ikke omvejen ad homoseksualisme, inden de bliver topolede.

Hvis det er tilfældet, kan det da sagtens være, at hjernen af afspejler denne overdimensionerede udvikling af den modsatte pol, hvis bøsser og lesbiskes intellektuelle pol er overudviklet.

Hej Svend

Det er et sprængfarligt emne, det hér - har jeg erfaret andre steder, hvor Martinusinteresserede forsøger at få hold på polforvandlingen. Jeg vil nødig konkludere andet, end at ingen bliver tvunget til at elske det modsatte køn mod deres vilje! Men det er muligt, at vi i de faser, hvor vi åndeligt set er topolede, men stadig har en hankøns- eller hunkønskrop, vil finde fornøjelse i at elske (med) et væsen med samme kropstype som vores egen...

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Kurt Christiansens bog "Den seksuelle polforvandling", hvor han har sammenholder stort set alt, hvad Martinus (og enkelte andre) har skrevet og sagt om dette mysterium på vores vej mod "det rigtige menneskerige".

Venlig hilsen

Petersh

Det lyder meget sandsynligt, synes jeg.

vh. Petersh

Efter hukommelsen mener jeg Martinus beskriver at "den evige ild" i dyreriget driver seksualiteten. I det rigtige menneskerige driver "den evige ild" betingelsesløs kærlighed. I overgangen mellem disse riger udvikler væsenet således anlæg for at kunne have kærlighed for andre og andet end det modsatte køn og sit eget afkom.

Min tolkning er at de fleste væsener vil udvikle sig til kærlighedsvæsener uden at komme igennem en fase som homoseksuelle, idet deres evne til at have betingelsesløskærlighed (ikke seksuel tiltrækkelse) med deres udvikling øges mens deres evne til at elske (og eje) et enkelt menneske af modsatte køn reduceres.

Jeg ser det sådan at for at et væsen kan udvikle homoseksualitet må det være udviklet til et vist niveau, da det kræver at det kan elske (ikke nødvendigvis betingelsesløs kærlighed) et andet væsen der ikke er af modsatte køn. Men samtidig er det ikke nødvendigvis mere udviklet end et heteroseksuelt væsen, der sagtens kan have udviklet evner for betingelsesløs kærlighed, der langt overstiger det homoseksuelle væsen. Samtidig kan det modsatte naturligvis også være tilfældet.

Med kærlighed

Lars

Hvor er det dejligt at følge med i en spændende tråd, hvor en bruger har oplevet og undret sig over noget fra Livets Direkte Tale og derefter sætter en debat i gang som hele tiden er nær på analyserne. Tak for det!

KnuSøs