Til Steen2!

Da alt er i en evig bevægelse, vil således også hvert eneste væsen være i evig bevægelse, ja hvis bevægelserne slet ikke fandtes, da vil livet ikke kunne opleves og intet kunne skabes.

Ligesom bølgerne på vandet har toppe og dale, når det blæser, eller årstidens skifter mellem vinterzonen og frem mod sommerens højdepunkt, må det levende væsen også opleve vinterzonen, som den mørke tid og senere kommer til at opleve sommeren som den lyse tid. Derefter kommer efteråret med sine skønne farver, men en dag har efterårsstormene taget bladene af træerne og de står nu nøgne og træets ydre liv har nu trukket sig tilbage og træet har gjort sig klar til sin vintersøvn.

På samme måde med menneskene i dag; mange lever stadigvæk i ”vinterzonen” mens andre har fået øje på vintergækken som den første forårsbebuder, og synes den er smuk. Samtidigt minder den menneske om, at den dag vil komme, hvor det virkelige forår vil trænge igennem og at sneen og isen vil smelte helt bort. Vi kan altså sammenligne vintergækken med de mennesker, der er trætte af krige, sult, fattigdom og armod. Der, hvor frosten stadigvæk har magten, ser vi hos de mennesker der ønsker krig og bestemme over andre mennesker, men sådanne mennesker tid her på jorden, er snart forbi, da de for hvert nederlag de kommer til at opleve, til sidst bliver trætte af det, og også kommer til at længes efter et nyt forår.

Inden foråret rigtigt sætter ind, strenges vinteren, men solen vil alligevel til sidst få bugt med isen og sneen, og også der vil vintergækkerne bryde frem og derefter de andre forårsplanter.

Martinus kosmologi er skrevet for de nye ”vintergækker” Han er den ”solsikke” der vil lyse op i mennesket og ingen vil mere kunne slukke det lys, der er blevet udsendt fra en højere verden. Jo foråret er på vej, selvom det stadigvæk for en tid endnu for mange mennesker ser ud til, at mørket er tiltagende. Men netop mørket ses først rigtigt tydeligt, når sollyset bryder frem og derved kommer til at vise ”skyggesiderne” af livet.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Jeg skulle mene at både jesus og buddha har sat en nærmest udsletteligt indtrygl på jorens menneskehed.

Buddha nøjes ikke kun med at sætte en ratning af buddhismen i verden men flere, hans filosofi var at alle kan blive gud.

      Kære kosmologer !

        Martinus svarede altid, når han blev spurgt, "om det nu var rigtigt, og helt sandt", det han havde skrevet.

        " Det er op til hver enkelt, selv at undersøge mine påstande,, men alt,jeg har sagt går op i "kærligheden".
          Hvis noget ikke gør det, er det ikke sandt."

          I følge kosmologien, bliver vi mennesker også til " Gud - gudekvanter", når vi erkender der guddommelige
i os selv, og begynder at handle derefter.

                      :-*    Karsten