Det er en "sovepude" hvis åndlige konsekvenser kan få mig at ligge vågen om natten... Det er på det store hele en "sovepude" som holder mig mig vågen og bevisdt end blødt fangen i min egen ønsketænking... Verdens smerte og lidelse er min smerte og lidelse... Og når jeg fra læsning af denna "pude" er overbevisdt om at mine og verdens lidelser endnu ikke er kommet til et slut, så må det til daglig bøn til at kunde overleve i denne smertens verden og til at kunde sove godt om natten!

Kalder man ikke DTT for en "sovepude" når man kun kender det overfladisk?

Ja, det med bøn er supergodt. Jeg har dog tendens til at glemme det, da jeg gennem hele mit liv, har nærmest foragtet religiøse mennesker der bad. Men det var nok mere "bare" en generel foragt for religion i det hele taget, som jeg havde dengang.

Idag ser jeg det totalt anderledes på det med at bede, og holder da selv meget af min egen måde at bede på

Jeg begynte  indevarende inkarnation med en varm og stærk  børnetro. Jeg kendte dyb tillid til Gud og bad om hans beskyttelse under min skolegang, frem till min teenagertid. Jeg var  då mätted på "de kristne tanker" og min gudsrelation på den barnlige måde. Så jeg blev en slags ateistisk-materialistisk  nietzschean der foragtede "det kristne/ religiøse". Men det var en rask repetitionsperiode og allerede ved 18 - 19 år fandt jeg vejen til Martinus og DTT. Men ikke uden kriser og mentale lidelser.

Tyveårene var for mig en periode af åndelige kriser og begyndelsen af mine trediver var også krisartade, nu med familie.  Det var ikke "piece of cake" og skabe en ny, mere voksen gudsrelation.

Uden bønnen ville jeg idag ikke have nogen balance, hverken fysisk eller åndelig, i min tilværelse... Bønnen er min indre "mentale balanceskaber"... der også balancerer min relation til mine omgivelser.

En god gang bøn, er noget som klart kan anbefales!!

God påske du

Hej Claus.

For mig, har Martinus kosmologi intet med "sove pude" at gøre. Tvertimod.
Det giver jo en forståelsen af, at man selv er ansvarlig for sine handlinger....
  Hvis man betragter Martinus kosmologi som en sovepude, så har man ikke forstået
hvad det handler om....efter min mening.

Som jeg ser det, er der mange der tager afstand fra Martinus fordi det netop er
ubekvemme sandheder. Det er ikke så rart, at indse at man selv er årsag til sin
nuværende skæbne....det er ikke rart at indse nødvendigheden af lidelserne.....og det
ikke behageligt eller nemt, at skulle arbejde med sine egne ufærdige sider og være ansvarlig for sin egen fremtidige skæbne.
 
Så er det langt lettere, at finde en anskuelse, hvor man ikke selv er så ansvarlig og ikke behøver, at kigge nærmere på sine egne ufærdige sider og skal gøre så meget arbejde selv.
Fx hvor man kan nøjes med at mediterer eller sende lyse tanker til universet i ny og næ.

I kosmologien vises der jo, at vi må aflægge visse ting fysisk og psykisk....dvs at der er ting vi skal vænne os af med, som ikke høre dette trin i vores udvikling til. Fx kødspisning, rygning, alkohol...og aflægge vores ufærdige mentale sider...som vrede, misundelse, jalouxi osv.
  Det kan virke uoverskueligt for mange, at man selv skal gøre arbejdet og selv er ansvarlig for eget liv..........og det kan langt fra være nogen "sovepude" 😮

Kh Ejby

Hej vågne kosmologivenner!

Ja, jeg tror også, at dem, der snakker om "sovepuder" i kosmologisammenhæng, glemmer, at der følger verdens mest effektive vækkeur med, når man investerer sin tid og sine tanker i kosmologien: nemlig "samvittighed"...

Venlig hilsen

Petersh

Godt med sådan en tråd. Den skal lige udbygges lidt (flere argumenter for kosmologien ikke er en sovepude) og så kan der altid henvises til den, hvis nogen skulle komme på nogen "pudetanker"

Nu er alt jo relativt og det vil så også gælde "pude-tanken" vil jeg mene.

Der findes mange veje at gå og mange formål at "gå efter" når "man" har valgt at inkarnere her på jorden.

Hører "man" til jordens spiralmæssige udviklingsvej vil karma (årsag/virkning) og dharma (formål/opgave) være tilknyttet denne udviklingsvej og udviklingsrate.

Er "man" ankommet/hentet hertil med en eller flere opgaver i forbindelse med jordens/menneskets udvikling vil udviklingsvej og udviklingsrate være anderledes ligesom karma og dharma kan udfolde sig lidt anderledes. Dette gælder hvadenten man "har været her" meget længe eller ret kort tid.

Er "man" her fordi jorden kan give erfaring/lærdom indenfor særlige eller få udvalgte områder som ikke kan erhverves der hvor man kommer fra vil ovenstående selvfølgeligt være lige så meget inde i billedet.

I særlig grad er jorden interresant netop i disse tider (hvor den er ved at tage sin kosmiske indvielse) for mange som ikke hører til dens egentlige udviklingsrate.

For en person som har sin egen udvikling i fokus vil "det rette" være anderledes end det vil være for en person som er "gearet" til at arbejde med konkrete områder i en større målestok (havet, befolkningsgrupper, deva-verdenen etc.etc.) Uden at noget er mere rigtigt end andet.

Er man en del af en større åndsgruppe men "er lidt åndeligt doven eller bange" kunne man måske blive "hængende" i en tankeform i stedet for at handle til gruppens bedste og for eksempel i et sådan tilfælde kunne man måske snakke om at "en sovepude" er på tale.

Visdom og viden bliver givet på mange måder og gennem mange medier (tale, tanke, tv, bøger etc.) alt efter hvem denne visdom og viden er henvendt til.

Det er ikke tilfældigt at Martinus sprog og terminologi er anderledes end så meget andet der er og bliver videregivet, det er måske en tanke der er værd at have med i helhedsindtrykket.

Det vigtigeste (som jeg ser det) er at følge den indre stemme og blive god til at mærke hvad der er det rigtige for netop en selv.

At tro på, at ens egen sandhed er den eneste rigtige vil altid føre til separatisme og dermed er der lagt op til at fortsætte ad de "gamle" religioners fasttrampede stier.

At føle sig mere "frelst og sand" end "de andre" er netop en af de store prøvelser for menneskeheden for tiden, det vi kalder personlighedens "MAYA" (Blændværk).

Så min konklution på kosmologien som en sovepude er, at det afhænger af den enkelte og den enkeltes forhold til udvikling og erfaringsdannelse (visdom).

I øvrigt vil jeg ønske alle en velsignet påske.

Kh.Pondus