Denne tråd skal indeholde små historier, om de små/store nye tanker, som ens "martinus verdensbillede" fører med sig. Både de behaglige og de ubehaglige tanker.
Jeg lægger ud 
En behaglig tanke: DER ER MENING MED "GALSKABEN" 😮
Den meget ubehaglige: Al den lidelse, vi endnu skal igennem, for at nå det rigtige menneskerige :'(
Så er der også en sjov anskuelse, som jeg på det seneste har flippet lidt over. Det er det med lokale kærlighedsføelse, kontra alkærlighed.
Jeg har mange gange kigget på min lille søn på 2 1/2 år, og tænkt: Naaaaaj, hvor ser han bare sød ud og jeg elsker ham ubeskriveligt meget. Og tænk engang. Han er "bare" et selvstændigt levene væsen (som alle de andre her på jorden) med helt sit eget liv med i hans åndelige rygsæk. Han er slet ikke min. Han er sin egen......
Men kors hvor jeg elsker mine børn 
Hej alle "nytænkere"
Den ubehagelige tanke:
Jeg er selv ansvarlig for mit liv og holder min skæbne i egne hænder. 😮
Den Behagelige tanke:
Jeg er selv ansvarlig for mit liv og holder min skæbne i egne hænder. 
Kh. Ejby
Den ubehagelige tanke:
Jeg er selv ansvarlig for mit liv og holder min skæbne i egne hænder. 😮
Den Behagelige tanke:
Jeg er selv ansvarlig for mit liv og holder min skæbne i egne hænder.
Kh. Ejby
Som du dog kan sige det! 
Den ubehagelige tanke:
Jeg er selv ansvarlig for mit liv og holder min skæbne i egne hænder. 😮
Den Behagelige tanke:
Jeg er selv ansvarlig for mit liv og holder min skæbne i egne hænder.
Kh. Ejby
God pointe
Skriv et svar