... Er den så stadig beboet af rigtige mennesker?
Hvordan mon det sker, for man skulle jo tro, at hvis jorden sprænger i luften lige pludselig, så må der jo blive ødelagt en masse mikrovæsner, som ikke burde have den slags grov-karma til gode, eller hvordan??
J
Jordkodevæsenet bliver langsomt til en måne. Når det rigtige mennskerige på Jorden er vel overstået, hvor der kun eksisterede mennesker og klodens ånd forlader sit legeme, vil kloden blive bolig for mere og mere, primitivt liv for til sidst at være en øde, kold og livløs planet, her vil den kun bestå af mineral.
Det samme sker når vi selv dør. Vores krop bliver også en slags måne, vores korpus forrådner og bliver til knogler og ben.
Der er ikke noget der sprænger i luften, selvom det kunne være ret sejt 
Kh
Jacob
.. "ret sejt" LOL!!! 
Det du siger omkring "vores" planet, kommer det fra Martinus selv?
J
YES det gør det! Jeg gør altid opmærksom på hvis det ikke er fra Martinus selv.
Det står i bisættelse.
Jeg har selv ligget og rodet med emnet for noget tid siden.
10 4
Hej Claus
Jeg henviser til et indlæg tidligere : https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_smf&Itemid=28&topic=2186.msg23838#msg23838
Her har jeg fundet i Bisættelse noget som tydeligt af mARTINUS BELYSER DIT SPØRGSMÅL.
Kærlig hilsen Cai
Jordkodevæsenet bliver langsomt til en måne. Når det rigtige mennskerige på Jorden er vel overstået, hvor der kun eksisterede mennesker og klodens ånd forlader sit legeme, vil kloden blive bolig for mere og mere, primitivt liv for til sidst at være en øde, kold og livløs planet, her vil den kun bestå af mineral.
Det samme sker når vi selv dør. Vores krop bliver også en slags måne, vores korpus forrådner og bliver til knogler og ben.
Der er ikke noget der sprænger i luften, selvom det kunne være ret sejt
Kh
Jacob
Er det ikke lidt mærklig at jordeklodet har gåed fra planteväsen til sin store fødsel, om ti - femten jordeminutter, under en eneste fysisk inkarnation? Hvorfor er reinkarnation ikke nødvændig for klodvæsener? Eller var di første årmilliarder kun en repetition? Det har ju ikke heller så lang jordetid haft hjærneceller...
Hej Algotezza,
Jeg mener, det naturligvis må være sådan at jordkloden også har haft en masse tidligere fysiske inkarnationer som ufærdig klode, før den i denne inkarnation er nået så langt frem at den nu er ved at få kosmisk bevidsthed.
Så ja, de fortidige mere primitive stadier i denne fyiske klodes liv svarer til at vi undfanges som en enkelt befrugtet celle og derfra i princippet repeterer hele vores udvikling fra mineral frem til det jordiske menneske vi er i dag.
kh
Jan
Jordkodevæsenet bliver langsomt til en måne. Når det rigtige mennskerige på Jorden er vel overstået, hvor der kun eksisterede mennesker og klodens ånd forlader sit legeme, vil kloden blive bolig for mere og mere, primitivt liv for til sidst at være en øde, kold og livløs planet, her vil den kun bestå af mineral.
Det samme sker når vi selv dør. Vores krop bliver også en slags måne, vores korpus forrådner og bliver til knogler og ben.
Der er ikke noget der sprænger i luften, selvom det kunne være ret sejt
Kh
Jacob
Er det ikke lidt mærklig at jordeklodet har gåed fra planteväsen til sin store fødsel, om ti - femten jordeminutter, under en eneste fysisk inkarnation? Hvorfor er reinkarnation ikke nødvændig for klodvæsener? Eller var di første årmilliarder kun en repetition? Det har ju ikke heller så lang jordetid haft hjærneceller...
Hvad tilsvarer i jordklodets liv vor fysiske fødsel? Skedte det når det biologiske liv kom til eller når dinosaurierne følgtes af pattedyrene eller når jordmennesket kom til?
På vilken måde kan man beregne jordklodets alder? Er det rundt 30 klodår nu?
Eller tænker jeg ulogisk?
Skriv et svar