Vi kommer alle i situationer hvor vi må tage vores liv og os selv op til revision. Vi spørger os selv: â€Er JEG tilfreds med mit livâ€. Vores egne behov er det primære. Andre, der er tilskuer til sådan en proces kan få den tanke, at vi er dybt egoistisk, men er vi nu også det ?
Nå vi står i en situation vi ikke er helt tilfredse med, har vi 2 muligheder:
1)Â Â Â lade omgivelserne gå forud for os selv
2)Â Â Â lade os selv gå forud for omgivelserne.
Umiddelbart synes nr 1 at være den mest næstekærlige og så må det vel også være den mest rigtige at vælge ? Men det er ikke tilfældet hver gang.
Hvis vi udelukkende baserer vores valg ud fra hvad vi mener der tjener omgivelserne bedst, kan det betyde, at vi begynder at øve vold mod vores egne behov og ønsker. At vi ikke har hjertet med. Det vil uundgåeligt resulterer i, at livsmodet/-kraften langsomt mindskes. Reaktionerne på dette vil ofte være at vi bliver gnavne og bitre og begynder at vende vores mishag mod omgivelserne – for det er jo dem der er skyld i vores situation, havde det ikke været for dem, så havde vi jo handlet anderledes – ikke sandt ?
Nej – selvfølgelig er det ikke omgivelserne skyld, men når man havner i sådan en situation, så glemmer man ofte at det var ens eget valg der har sat en der. Det fromme ønske om at tilgodese omgivelserne først, var i virkeligheden et egoistisk ønske om at udvise mere næstekærlig end man egentlig er i stand til !
Men betyder det så, at det er nr 2 der er den mest næstekærlige ? – JA – nogle gange.
Når vi handler i overensstemmelse med vores egne dybe begær, kan det betyde, at vi må skuffe omgivelserne, men de vil jo også blive skuffede, hvis vi udelukkende baserer vores valg ud fra hvad der tjener dem bedst - og så ikke kan leve op til det alligevel. Og leve op til det kan vi kun, hvis det er i overensstemmelse med vores egne behov og ønsker – når vi har hjertet med.
Men hvad skal vi så gøre ? Svaret er ÆRLIGHED. Vi skal være 100 % ærlige over for os selv når vi træffer vores valg. Vi skal se med ærlige øjne på os selv – på vores eget udviklingstrin og ikke tro os bedre end vi er. Måske har vi et stor ønske om at være i overensstemmelse med den guddommelige plan om næstekærlighed. Måske er vi SÅ trætte af mørket, at nu VIL vi være næstekærlige og leve i lyset, men hvis det ikke kommer fra et ærligt hjerte – ikke er i overensstemmelse med vores eget udviklingstrin – ja så holder det ikke en meter. Vi slår i stedet knuder på os selv og vil uundgåeligt komme til at skabe det modsatte af hvad vi ville.
Så altså – kig dybt i dit hjerte og mærk i din mave – hvad der er rigtigt for DIG og prøv så at servere dine ønsker på så kærlig en måde som muligt. Vi kan kun træffe beslutninger på egne vegne. Ingen af os ved, hvilken guddommelig plan der er lagt for vores omgivelser.
Kærlig søndags-tanker
fra Tina :0)
Hej Tina
Det lyder vældig rigtigt det du skriver.
Jeg har lige hørt en cd med et foredrag af Martinus. Han snakker om at vi ikke skal slå i hjel og spise kød, men han siger jo at det er godt at drikke mælk. Hvis vi skal drikke mælk må vi ha' køer og de må få kalve hvert år for at kunne lave mælk til os. Hvor skal man gøre af alle de tyrekalve som bliver født og ikke kan give mælk ?
Hilsen Vipse
Hej Vipse....
I bogen "Den ideelle føde" skriver Martinus, at mækens egenvibration er i overensstemmelse med vores vibrationer. Derfor er den ikke direkte skadelig. Endvidere skriver han også, at for den begyndende vegetar kan mælken anbefales. Hans budskab i bogen er dog helt klart, at vi hen ad vejen helt skal undgå animalsk føde af enhver slags. Bla fordi vores indtagelse (eller brug af feks skind) medfører udnyttelse og i værste fald drab af dyrerne.
Jeg giver dig helt ret. Køerne holdes i dag kunstigt drægtige for at dække behovet for mælk. Det betyder at køerne i dag kun lever halvt så længe af, hvad der egentligt er naturligt for dem. Og de små kalve som mælken i første omgang er beregnet på bliver sendt til slagteriet.
Men har du behov for mælk så brug det, men husk hvilke konsekvenser det har / kan få...
kh
Tina :0)
Hej Vipse…
Noget der også ligger i mit indlæg – og som måske ikke kommer helt klart frem – er, at vi skal give os selv lov til at være på det udviklingstrin hvor vi nu er gang er. Vi kan ikke forcere udviklingen.
Det betyder også, at vi skal glæde os over de små trin vi tager. Vi skal ikke (i næstekærlighedens navn) revolutionere vores liv, men ændre i det små, så vi kan nå at følge med.
Nogle kan ændre meget i et liv. Deres erfaringer har bragt dem det, der skal til for at det føles helt naturligt og er i overensstemmelse med dem selv. Deres egne ønsker og behov ER i overensstemmelse med livslovene og så er det jo ikke så svært at ændre sig. I nogle af disse tilfælde, skyldes det, at det er en del af deres repetition. De har altså taget det store â€livtag†med feks en dårlig vane i et tidligere liv. Dette livtag repeteres i det nuværende liv, hvor det så er knap så svært og måske giver lyst og mod til at tage livtag med næste dårlige vane osv.
Kh
Tina :0)
At drikke animalsk mælk er snart ikke længere på niveau med samfundsstadiet der nu er højere end i 50erne
Kan anbefale ris-, soya- eller havremælk som fås i de fleste supermarkeder. Foretrækker rismælk/risdrik
Kærlig hilsen Esben
Kære Tina,
Et dejligt indlæg. 
Kunsten er, på vores personlige udviklingsvej ikke at komme til at træde på andre og såre dem unødigt. 
Er der nogen som har et bud på, hvordan åndsvidenskaben - som også kaldes en videnskab for væremåde, kan hjælpe os til selvindsigt og i vores personlige udvikling? :
Kærlig hilsen
Anette
<<
skal man gøre af alle de tyrekalve som bliver født og ikke kan give mælk ?
<<<
Det er nok fordi han var mejerist og mælk var ok.
Hej Pelle...
Tyrekalvene bliver jo også slagtet 
Så du mener han havde en aftalte med mejeristerne ? I så fald var det en temmelig dårlig aftale, for det var jo venner der hjalp ham igennem i de "små" år. 
kh
Tina :0)
Skriv et svar