Hej

Jeg kan se, at der i nogle tråde diskuteres, hvad der er mest næstekærligt at gøre. Men er "næstekærlighed" ikke et lidt underligt begreb. Vi kan ikke gøre uret mod andre, og derfor vil enhver handling vi gør mod vor næste være med til at bringe denne fremad i udviklingen. Uanset hvor "ukærligt" vi handler mod vor næste, er det jo denne næste selv, der har startet denne skæbnebue, og derfor kan man vel lidt groft sige, at vi altid kun kan handle næstekærligt, for vi er lærere for vores næste.

Derimod kan vi med vore handlinger bestemme vor egen fremtidige skæbne, og når vi ved det, kan vi begynde at handle sådan, at vi selv får en lys skæbne i fremtiden (jeg betrager ikke "lys" som noget objektivt, men vi higer efter det vi selv anser for "lys" og dette kan udmærket være "mørke" for andre mere udviklede væsener). Vi kan altså via vore handlinger handle selvkærligt. Og det er det eneste der driver os fremad - vi handler ikke efter, hvad vi ønsker for vores næste, men vi handler efter, hvad vi ønsker for os selv - alt andet ville være meget ulogisk. Når man skal afgøre, hvad der er mest "næstekærligt" at gøre i en given situation, er man derfor nødt til at spørge sig selv, hvad man selv ville ønske i den givne situation, hvis man var i modtagerens rolle - og det svar man kommer frem til, kan udmærket være et svar, som naboen ikke kommer frem til. Så hvad der er "næstekærligt" er dybest set hvad man selv synes bedst om, og dette afviger fra person til person. Så på denne måde er sandheden for mig at se subjektiv, og hvad der er "næstekærligt" er lige så subjektivt.