Martinus skriver at man ikke skal være intolerant. Den som er intoleralt kan ikke
være virkelig næstekærlig skriver han i Livets bog bind 1.
Men selv så han næsten ingen mennesker ? ingen kendte ham
virkeligt godt ? Han brugte næsten hele sit liv ved en skrivemaskine
bag lukkede døre ? Når han endelig var sammen med nogle
"almindelige" mennesker kaldte han dem Aber og en samling børn.
Er det ikke noget mærkeligt ?
være virkelig næstekærlig skriver han i Livets bog bind 1.
Men selv så han næsten ingen mennesker ? ingen kendte ham
virkeligt godt ? Han brugte næsten hele sit liv ved en skrivemaskine
bag lukkede døre ? Når han endelig var sammen med nogle
"almindelige" mennesker kaldte han dem Aber og en samling børn.
Er det ikke noget mærkeligt ?
Hej Steen2
Hvad er der nu galt med aber og børn? Nu har jeg jo hilst på dig og mener bestemt at kunne genkende træk fra begge væsenstyper, men måske tager jeg fejl... 
Jeg ved ikke, hvor du har den oplysning fra, at Martinus næsten ikke så andre mennesker. Jeg synes da at kunne erindre at have set adskillige billeder, hvor han er omgivet af en masse mennesker, og som jeg har forstået, var han glad for selskabelighed. Han brugte vist også en stor del af sit liv på talerstole i store forsamlinger.
Med hensyn til at kende ham virkelig godt vil jeg mene, at han givet dig alle mulige forudsætninger for at lære ham at kende ved at delagtiggøre dig i sine tanker om ALT på tusindvis af tætskrevne sider. Så godt er der i hvert fald ingen, der kender mig.
Primathilsner herfra -
Petersh
Skriv et svar