Hvordan ved man om andre er modtagelige for at høre om hvad man ved om for eksempel Martinus verdensbillede ?
Jeg har tendens til ikke at sige noget om hvad jeg ved, men ligger til tider små stikprøver ud uden at gå i detaljer.
Det er måske en meget god fremgangsmåde.
For det første virker man på den måde ikke propaganderende og for det andet kommer man ikke ud i at fortælle om noget
som man dybest set ikke har forstand på.
Hvis man tydeligt kan mærke afstanden er for stor til en forståelse af det man vil sige, bør man tie.
Spørgsmålet er hvornår er afstanden for stor ?
Og hvornår er afstanden den rigtige ? Jeg tror ikke man skal tie for enhver pris.
Godt spørgsmål.
Jeg tænker at man kan bruge sin almindelige måde at finde ud af om folk er interesseret i det man har at fortælle. Man kan prøve sig lidt frem, som du selv er inde på.
For mig er det vigtigste at man ikke missionere, dvs. at man ikke prøver på at overbevise andre om at de skal tænke på en bestemt måde. Gør man ikke det, så tror jeg ikke at det kan gå helt galt måske lige udover at folk synes man er halvtosset 😀
Skriv et svar