Der er også en klokke der begynder at ringe her 
Det må godt nok være lang tid siden jeg har læst det - jeg ved ikke hvor 
Hei
Kan dere som har boken sitere?
Hilsen Glenn
Hej Alle.
Jeg er nu hjemme igen, og må lige selv "restituere" lidt, i løbet af dagen, ovenpå weekenden.
Status omkring min datter, er at hun nu er hjemme hos mor igen, men ikke har det væsentligt bedre, og der er endnu ingen forklaring fundet, selvom der er taget blodprøver, kardiogrammer oig scanninger, så vi håber at det blot drejer sig om en meget kraftig hjernerystelse, som lægerne mener man kan være op til 6 mrd om at komme helt over.
Det er dog ikke rart at opleve sit barn sådan, at det ikke kan spise eller drikke eller bevæge sig ordentligt, og konstant har store smerter, og det eneste der har haft en smule ppositiv effekt på smerterne, er morfin, som jo har andre negative bivirkninger, så det er jo mellem 2 onder man skal vælge, når et sådant stof lader til at være den eneste "løsning".
Dog kan morfinen så gøre, at hun kan spise lidt og drikke, og have det nogenlunde i perioder, men den medfører så også at hun får mimoser (muskelspændinger) af at ligge for meget stille, og disse gør jo også ondt.
Man kan godt som forælder, føle sig noget magtesløs i sådan en situation, men vi må jo forsøge at være så nærværende som vi kan, og forsøge ikke selv at blive for påvirket negativt i nuet, så dette ikke forstærker "vibrationerne" omkring min datter på en dårlig måde, og så ellers bede og håbe på det bedste.
Jeg kan se at "vreden" er blevet debatteret en smule, og vil da godt lige yderligere tydeliggøre lige min egen opfattelse på dette felt.
Der findes jo et par sigende udtryk omkring vreden", eller en bestemt "del" af begrebet vrede.
Den man elsker tugter man, eller "skal få min kærlighed at føle", udtrykker for mig noget "positivt", trods indholdet af vrede. 
Vort kropssprog er et vigtigt signal vi udsender, i forskellige situationer, og fjerner man noget af dette "udtryk" fjerner man også en væsentlig del af "reaktionerne" på det andre gør, og derved også deres muligheder for at lære , at det de er i færd med at gøre, er forkert (set med ens egne øjne).
Hvis ikke man bliver vred når man udsættes for forskellige ting, (sexchikane, tyveri, vold/overgreb, eller anden "uretfærdighed", så gør man jo ikke tydeligt opmærksom på at nogen er i færd med at skabe sig en "dårlig" karma.
Det kan så godt være, at man jo kun kan udsættes for en "uretfærdighed" fordi man selv har sendt denne ud tidligere, og fordi man skal lære noget af den tilbagevendende "karma", og på det punkt er der så ingen grund til at blive vred, da der her jo ikke er tale om nogen egentlig negativ ting, men om lærdom man selv skulle få gavn af.
Men undlader man i intellektuiel forståelse af disse omstændigheder, derfor at gøre opmærksom på, overfor udøveren af dette "negative", at denne jo er i færd med at skabe sig selv en "dårlig" karma, (samtidigt med at levere en sådan tilbage til en selv), så udtryker man ikke i mine øjne de følelser der er normale, og som gennem almindelig menneskelig pædagogik, skulle "hjælpe" den anden part til at forstå, at denne er i færd med at gøre noget "forkert".
At smile mens man udsættes for noget negativt, giver bestemt ikke mine øjne den rigtige effekt, på "modpartens" forståelse af situationen.
Det er så også rigtigt, at begrebet "vrede" indeholder mange aspekter, og at vrede udtryk som hævngerrighed eller ønske om at såre eller skade andre, absolut ikke er noget man skal retfærdiggøre, mens vreden som et pædagogiskt "hjælpemiddel" som udtryk for noget man tager skarpt afstand overfor, altså er den del jeg finder positivt, og også nødvendig i samspillet mellem os mennesker, ihvertfald på vort nuværende udviklingsstadie.
Omkring det at "opsøge" eller selv søge "udvikling", så mener jeg netop også at det er positivt, fremfor at sidde og vente på at tingene jo nok kommer til en, fordi dette uungåeligt vil ske, før eller senere.
Vil da lige citerer fra et tidligere indlæg, hvor der blev brugt nogle "betegnelser" som jeg finder dækker i denne henseende.
Citat:
For mig er det åbenbart at risikon med TT er intelektualisering, de-emotionalisering og passivisering af ens bevisdthed og tilværelse... De lidelser som karmatisk vil fölge på disse ting vil fortælle os hvad sandhed er...
Her siges netop "de-emotionallisering", (som jeg udlægger sådan, at de følelser man allerede har opbygget, undertrykkes i deres oplevelse, at en intellektuel forståelse, som kommer på banen først, og som fjerner muligheden for at føle dybt noik på det givne område, via tankerne om at alt jo er så såre godt).
Det kan jo let ske det, at man bruger intellektet til at beskytte sig selv mod at komme til at føle noget "ondt" , fremfor til at forstå hvorfor man bør føle noget som værende noget "ondt" når man måder dette "onde".
Og udtrykket "passificering af ens bevidsthed og tilværelse", kan også dække over at man så ikke selv opsøger eller tager del i "livet", men skærmer sig af mod livet, og kun afventer at det "uundgåelige" man jo nok har "tilgode", nok finder en på et tidspunkt, under alle omstændigheder.
Jeg mener ikke at intellektet skal skubbes oi baggrunden , fremfor følelserne, men blot at man med sit intellekt også skal kunne se "farerne" der kan være, hvis intellektet bruges "forkert".
"Snublesten" er jo som hovedregel noget man ikke selv "ser", før man falder over dem.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Kære Avatar
Godt at høre fra dig og erfare at din datter...er i bedring!?
Under alle omstændigheder så er "Århus Sygehus" (tidligere Kommunehospitalet)...
en af landets bedste sygehuse...hvis ikke det bedste på dette felt (neurologi)...
Jeg har selv arbejdet på Neurologisk afdeling et år som forskningsassistent...i den
periode flyttede hovedkræfterne (Professor Mogens Dam) til Århus...han kunne ikke
klare tonen på Rigshospitalet og var glad for at komme til et sted hvor han fik den
opbakning som han havde brug for...og han er den herhjemme der har beskæftiget sig
mest med epelepsi og dissimeneret sclerose.
Så hun (din datter)har været i de bedste hænder...det er da en trøst i midt i sorgen!
KH Pipia
Hej Avatar
Først held og lykke med din tilskadekomne datter.
Dernæst vil jeg lige korrigere en forståelsesfejl omkring mimoser.En mimose er en plante med den særlige egenskab ,at den "slatner" i bladene, når den bliver berørt.Dens populistiske danske navn er også "Rør mig ej"
Det du nok tænker på ,hedder myoser, altså muskelhårdhed eller spændinger.
Omkring dette begreb intellektualitet, har jeg følgende bemærkning.At være intellektuel betyder at man ikke bare er intelligent,men også har en medfølelse (følelse)med i bagagen.Man er mere eller mindre intellektuel,jo mere eller mindre der er balance mellem de to store energier, intelligensenergien og følelsesenergien.
Da vi var mere troende i fortiden,og ikke forlangte en logisk forklaring på de højere magter,bestod vor bevidsthed i udpræget grad af følelsesenergien og mindre af intelligensenergien.I dag hvor intelligensen er i stærk fremgang (og forøvrigt været det i det 20 århundrede),forlanger mennesker en mere intelligent/logisk forklaring på livet.
Den sidst udgivne TT-bog (ca.år 2000),hedder forøvrigt "Den Intellektualiserede kristendom".Så det at være intellektuel i sin bevidsthed er ikke noget ondt og føleseskoldt men netop et afvejet/balanceret forhold mellem intelligens og følelse.
Kærlig hilsen Cai
Jeg tror ikke det er i denne bog. Jeg har skimmet den igennem og kan ikke umiddelbart finde noget om episoden i templet, hvor Jesus skulle hidse sig op, vælte boder og smide de handlende ud af sin Faders hus. Det er nok i en artikel et sted.
Essensen i det Martinus siger om denne episode er, at således kan et færdigudviklet menneske slet ikke opføre sig, der er intet spor af hidsighed eller vrede i en sådan bevidsthed. Hvilket, hvis det virkelig var sådan at Jesus kunne hidse sig op, ville være i meget skarp kontrast til hans øvrige udtalelser og levevis.
Episoden i templet som den er beskrevet i Det Nye Testamente er nok endnu et eksempel på, hvorledes vi (jord)mennesker skaber Gud i vores eget billede :
kh,
Torben
Cai:
Jeg er enig i din forklaring af intellektualitet.
Arne:
Med hensyn til vrede og dit primære udgangspunkt som jo er Bibelen, så mener jeg Jesus meget tydeligt forklarer den rette væremåde:
Matthæus kap. 5
Om vrede
v21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ v22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. v23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. v25 Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. v26 Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.
Matthæus Kap. 7
Om gengældelse
v38 I har hørt, at der er sagt: ݯje for øje og tand for tand.‹ v39 Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. v40 Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. v41 Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. v42 Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.
Om fjendekærlighed
v43 I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ v44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, v45 for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. v46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. v47 Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. v48 Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!
Det kan sagtens lade sig gøre, at tilkendegive sin holdning og protesterer på en fredelig måde. Det er bl.a Ghandi og munkene i Burma glimrende eksempler på.
Denne fredeligere form for protest giver et langt dybere indtryk, end de ophidsede og mere voldelige protester som udtrykker "retfærdig harme", efter min mening.
Man kan ikke stoppe krig med krig, vold med vold eller vrede med vrede.
For at medvirke til afskaffelsen af disse og opnåelsen af en fredeligere verden....bliver man nød til, at tage afstand fra disse former for konfliktløsning....og som jeg ser det...
ganske som Jesus anbefaler os i Bibelen.
Kh. Ejby
Hej Ejby.
Sjovt for en gang skyld at opleve dig undrebygge egne argumenter med bibelske citater, indeholdende vendinger som denne: "Den der siger "tåbe" skal dømmes til helvedes ild,
Men læg nu også mærke til at der tales om, at er din broder VRED på dig, så gå og forliges med ham, før du ofrer til Gud, underforstået, at din broder nok har ret til at være vred på dig, så kan du formilde hans "retfærdige" vrede, ved at ændre adfærd, (i forhold til det vreden dækker over) så er det dig der skal komme din broder i møde, og ikke ham der skal afholde sig fra at være vred.
Jo, man kan sagtens vende den anden kind til, og lade sig udsætte for fysiske overgreb, uden at behøve at tage samme midler i brug, for at tydeliggøre sin egen opfattelse af forholdene, men vreden som verbal udtryksform, er ikke noget der forhindrer at man får sin "fortjente karma" tilbage, og ikke noget der skaber en ny negativ karma, tværtimod kan undladelse af en sådan berettiget verbal vrede, skabe en negativ karma for en, og udlægges som "ligegyldighed" overfoir det menneske som man via sin vrede har en mulighed for at hjælpe til forståelse af, hvilken karma dette menneske selv er i færd med at skabe.
Jeg er absolut glad for den vrede jeg selv har modtaget fra andre, bla.a i forbndelse med mine egne kriminelle handlinger, da det var denne vrede der åbnede mine øjne for alvoren i det jeg foretog mig.
Og min fars vrede i visse situationer i min barndom, er jeg bestemt også glad for, jeg ville endda i dag ønske at han havde været lidt mere vred i v isse situationer. for så havde jeg måske undgået at skulle i fængsel senere i livet, men jeg kan jo ikke bebrejde ham at han ønskede vores kærlighed, og derfor var (i mine øjne) for overbærende i opdragelsen af os 4 drenge, som han havde alene.
Så nej, så længe der er noget der kan vække min vrede, vil jeg vise den, (som en mand i sort), men jeg ser da frem til den tid, hvor det ikke længere er nødvendigt at udtrykke vrede, fordi der ikke mere er noget at blive vred over.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej
Må da lige komme med lidt opmundring - Paulus som var stærk imod kristus-
bevægelsen i starten, blev en af de stærkeste/største for kristus.
Paulus forkyndte blandt andet - det gør ikke noget du hader bare det er
væk inden solen går ned.
nb. Tempelrensningen kan heller ikke huske hvor jeg har læst det, men husker
M siger det er en fejl som har sneget sig ind, om det er i oversættelsen
eller hvad, siger han selvfølgelig ikke noget om. der skal jo være noget
at blive enige om.
God vind Avatar.
mvh
lars
Hej Arne.
Nu mener jeg personligt, at der kun findes "helvedes ild" i den forstand,
at det er det helvede vi skaber for os selv
Nu handler vreden i det citat om ens egen vrede og ikke broderens vrede....
og om, at man ikke i vrede skal kalde sin broder tåbe eller Raka (hvad det så end lige betyder ???)
Mht børne opdragelse, så behøver den ikke bygges på vrede og straf eller den gamle autoritære opdragelsesform.....eller forkælelse og ligegyldighed som eneste alternativ.
Det er ikke altid sort eller hvidt.
Der kunne jo også bruges en tredje opdragelsesform som istedet bygger på, især det gode forbillede, samt konsekvens og ansvar for egne handlinger, som svarer til barnets alderstrin.
Jeg mener nu, at man kommer længst ved, at udtrykke sine holdninger på fredelig vis og ved det gode eksempel.....end ved vrede, ophidselse og anden truende adfærd.
Jeg husker, at Martinus i en af sine analyser har beskæftiget sig med, hvorfor man ikke med vrede og trusler kan skræmme eller retlede nogen. Kan ikke lige huske hvor...men måske andre kan huske eller henvise til citat.
Måske vi skulle tage Jesus råd, og arbejde på bjælken i eget øje, frem for splinten i andres.
Da Gud nok er langt mere kompetent til den opgave. (Og her mener jeg skam også mig selv, da jeg har laaang vej endnu og meget at arbejde med/på)
Kh. Ejby
Hej Ejby.
Jo, langt hen af vejen er jeg da enig med dig, for vreden iblandet "tungt stof", er ikke positiv.
Men jeg har altid vægtet intentionerne højt, og det er intentionerne bag vreden der er afgørende for mit syn på om vreden er positiv eller negativ.
Og jo, i det isolerede citat jeg hentyder til, er det altså broderen der "har noget imod dig", altså¨er "vred" på dig, og ikke omvendt, biblen siger jo også at du ikke skal være til "anstød" eller vække vreden hos andre.
Guds vrede er iøvrigt også et mefget brugt udtryk i bibelske sammenhænge, bla.a om den vredes dag vi netop oplever i nuet, så vil du fastholde at Gud altid kun er kærlig, så må du jo også acceptere at der er en del af vredesbegrebet der kan anses for at være positivt, ellers kan biblen jo kun bruges selektivt, som underbyggende for egen argumentation.
Men måske er vi blot ude i en detaljeret opdeling af vredesbegrebet, mere end i en uenighed omkring ordet vredes indhold, for hvad er vrede, hvad er harme, hvad er modstand/afvisning eller afstandtagen, og hvor meget af det kropssprog man bruger i disse forbindelser, kan tolkes som vrede, man er vel nødt til at udsende en slags "negativ" reaktion, når man udsættes for noget der "vækker" ens vrede, ellers har man ingen mulighed for selv at sætte grænser for hvad man mener andre kan tillade sig, i forbindelse med ens egen person.
Vrede kan sagtens udtrykkes fredeligt og uden aggressioner, men alligevel være bestemt og et udtryk for negativ tilbagemelding.
Men uden medfølgende følelsesudladninger, vil enhver situation ikke kunne tolkes realistiskt, og det er her jeg så mener at man let kan komme til at fremstå som "kold" rent følelsesmæssigt.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Så vidt jeg ved er de fleste af os stadig underlagt sjælen og dermed dualitetsprincippet hvad enten vi kan lide det eller ej.
Det gælder vrede/kærlighed, maskulint/feminint, lys/mørke etc etc.
Vrede er en kvalitet der hører hjemme i sjælen men hvor meget den bliver blandet op med diverse følelsesmæssige tilstande og hvor mange frustrationer den bliver udledt i er et spørgsmål om vor følelsesmæssige tilstand og udvikling.
Noget andet er at når vi kommer dertil hvor vi begynder den endelige udrensning af hovedets centre, triangler, dette vil ske i en dualitet med rodcentret og dermed hofteområdet, seksualitet/følelser/selvfølelse etc. og først der vil vreden være underlagt helt vor højere bevidsthed.
Udvikling sker ikke efter en snor men gradvist som små deludviklinger/erkendelser og således kan vi sagtens have en inkarnation som meget følelsesmennesker og den næste inkarnation som overvejende underlagt vort intellekt, det er helt i harmoni med den konkrete udviklingsproces, karma og dharma vi har valgt.
Kh.Pondus
Apropos vrede, så har WulffMorgenthaler helt styr på karmaloven i dagens udgave af Politiken:
Hei
Tankespinn:
Hva med en person som er så splittet at han ikke selv vet hvor grusomt vred han er, men har lagt seg til en hyggelig tone , og med sine evner blender han de han omgås til en viss grad. Voksne og barn fatter tillit til ham, de setter avtrykk i hverandres aura, mens det som egentlig skjer er at han snylter på sine bekjentskap og stjeler livsenergi, fordi han ikke kan gi, han er fortrengt vred, han kjenner ikke kjærligheten.
Så treffes de igjen , sent i livet, eller etter døden eller i et annet liv, men da har hans vrede kommet opp i hans bevissthet,en enorm skuffelse hos hans nærmeste, og tilliten var ikke ham verdig. Han har stjålet energi ved å være hyggelig, sannheten kommer for en dag.
Hvordan burde han egentlig forholdt seg til sin vrede? Hvis han tok den fram , så ville de han traff få en destruktiv vrede som egentlig stammer fra hans egen barndom, men det ville kanskje være mer ærlig. Eller. . . .
(Terapi er selvfølgelig det beste.)
Hilsen Gabriel
Hej Petersh.
Jo, det illustrerer det vist meget godt 
Kh. Ejby
Hej Petersh.
Jo, fin illustration, som jo også (hvis man ellers bemærker det) viser hvilken følelseskulde de tilstedeværende ved dette bord udviser, mens der ligger et blodigt lig foran dem. (Det var jo også hans helt egen skyld ).
Til Gabriel : Undertrykkelse af vrede, ellers gemt vrede man ikke selv er bevidst omkring, kan netop føre til forskellige "bivirkninger" som den du nævner.
Men for mig personligt, er det først når vreden bliver bevidst, man selv har en "karmaskyld" indblandet, vreden kommer jo fra et andet sted, via noget man tidligere er blevet udsat for, men så længe man ikke selv er bevidst om vredens ophav og de konsekvenser den har for en selv o ens omgivelser, så mener jeg ikke man selv bebyrdes med karma for denne vrede, først når man fuldt ud forstår vredens konsekvenser, står man til "regnskab" for den måde man efterfølgende reagerer på.
Det er tit uigennemskueligt hvorvidt en person der , som du udtrykker det, "stjæler andres livsenergi", gør dette af selviske grunde, eller om en sådan person har påtaget sig den mission netop at gøre dette, i forbindelse med karma/lærdomme andre skal have i livet, og har man en sådan mission, så er man sjældent selv bevidst omkring hvorfor man opfører sig som man gør, men bliver det måske senere i livet, når man har "afsluttet" sin "mission".
Det vigtige i livet, er hvordan man forholder sig til det man er bevidst omkring, mens det man ikke er bevidst omkring, ikke (i mine øjne) kan forårsage nogen "karma" udover oplevelser der tjener til at bevidstgøre en, på det pågældende område.
Jeg er meget enig med Pondus, omkring at vi har fokus på forskellige områder i forskellige inkarnationer, og hermed også i formodningen omkring at Martinus selv var "begrænset" i en vis grad på det følelsesmæssige område, af hensyn til hans mission.
Så jeg vil absolut ikke "dømme" nogen, med mine udtalelser omkring manglende følelsesudvikling, blot nævne muligheden for at dette kan forekomme, fordi jeg selv oplever en smule i den retning, og fordi jeg selv mener at jeg skal have fokus på følelserne, lige i dette liv.
Kærlige Tanker fra Avatar.
Hej Arne/Avatar
Kommer til at tænke på "vredens druer" (Steinbeck)...man skal kende et træ på dets
frugter...(Jesus)...ukendskab til loven er ingen undskyldning (Politiet)...du modtager
karma/gengældelse for alt hvad du gør...(Martinus)
Jeg tror ikke på at "ukendskab" til loven fritager for straf!...Avatar....Skynd dig at tilgive
din far og "hans mission"...
Går det OK med datteren! ?
KH Pipia
Hej Pipia.
Min datter har det en smule bedre nu, efter i dag at have fået "erstattet" den hjernevæske man udtog gennem rygraden, i sidste uge.
Det viste sig nemlig at det var denne udtagning der var årsagen til en kraftig forværring af hendes tilstand, så nu er vi da i det mindste lidt mere trygge omkring hvorfor hun tilsyneladende blev mere og mere syg, så det hjælper jo lidt rent psykiskt, men hendes hjernerystelse er dog endnu ikke helet, så der kan stadigvæk være langt igen.
Jeg takker dog for alle bønner og tanker i denne forbindelse, for jeg er overbevist om at de har hjulpet på flere "planer".
Omkring "karma" så er der jo også rent strafferetsmæssigt, stor forskel på "overlagt" og "uagtsomt", og hvilken karma skal en "bøddel" have ?, eller en fængselsbetjent/politibetjent så have, for at udføre sit arbejde ?
Er karmaen for at piske en mashocist (stavemåde endnu ikke lært, tror jeg) den samme, som hvis man pisker sin nabo (som ikke er mashocist o.s.v. ???
Der er også inkarnationer på denne jord, der forudgående har indvilliget i at være på missioner i det "ondes" tjeneste, på "Guddommens" vegne, så en sort/hvid opfattelse af karmaloven, ville også betyde at disse skulle "straffes" helt unødvendigt for deres arbejde, da disse i langt de fleste tilfælde allerede har lært det de skulle på, det område de "tjener" på, men de udfører dog alligevel noget "negativt", som led i en overordnet plan.
Det er her jeg personligt mener at man skal have "intentionerne" ind i billedet, før man kan vurdere ordentligt omkring, hvorvidt karmaen altid er ens i alle sammenlignelige tilfælde.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Hvis du har læst Martinus med samme briller, som du læser WulffMorgenthaler, så forstår jeg bedre, hvordan du kan lægge navn til så mange misforståelser og fejlfortolkninger i dine indlæg her i forummet.
Der hvor du ser følelseskulde, ser jeg:
- forbløffelse
- et forvredent grin/grimasse
- chok
- ryggen af en mand...
Venlige hilsner fra
Petersh
PS: Jeg er glad for at høre, at det går bedre med din datter.
PPS: Ja, det kan være svært at sige farvel til Martinus, når man først er begyndt...
Hej Petersh.
Jo, vi læser eller ser jo nok alle forskelligt, ikke kun i dette tilfælde, omkring de 2 tegninger, men også i mange andre sammenhænge, og herunder også i tolkningen af Martinusses materiale.
Du har da også ret i den måde du "ser" tegningen på, men jeg anser det blot for at være noget følelseskoldt, kun at udtrykke de ting du ser, i en sådan situation, og jeg er sikker på at jeg selv ikke stadigvæk sad ned, hvis der lå en død mand på bordet foran mig.
Men nu er det jo også blot en "tænkt" situation, så nok om den.
En tilføjelse til tankerne omkring "intentioner" og "karma".
Jesus sagde på korset, (også flittigt citeret af Martinus) :" Tilgiv dem fader, for de ved ikke hvad de gør".
Jeg mener da bestemt at jesus råder os til at tilgive alt, men i dette tilfælde understreger han jo udover dette, at der foreligger en yderligere "tilgivelsesgrund" nemlig, at de ikke ved hvad de gør.
Var der ingen forskel på karmaen, uanset om man var bevidst eller ej, omkring det man forårsagede, så ville jesus nok ikke have udtrykt det, på denne måde, i den givne situation.
Og jo Peter, det er ikke svært for mig at slippe Martinusses materiale, det kan jeg jo finde frem lidt senere i tilværelsen, når det passer ind i lige mit livsforløb, men jeg har lidt svært ved at slippe jer her i forummet, som personligheder, så jeg kigger da forbi og følger jer lidt stadigvæk.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Skriv et svar
