Hej Glenn!
Tillad mig som "lægmand" (har studeret kosmologien i nogle år, indtil nu mest til eget brug) et par svartanker til dig.
1)  Vi har hver især begrænsninger på vore sanseevner, fysisk såvel som psykisk eller åndeligt.  Derfor er det logisk, at der er meget i kosmologien vi ikke direkte kan godkende, hvis vi skal gøre det med vore egne sanser.  Martinus anbefaler meget, at vi blot tager det, vi kan bruge, og lader resten ligge.   Med tiden udvikles vore sanser yderligere, og pludselig erkender vi nye felter.
2)  Når det gælder de forskellige kosmos (under og over vort eget niveau som jordmennesker) så har væsnerne i de enkelte spiralkredsløb (fx organ-kredsløbet) deres særlige sansesæt.  Heri ligger muligheden for at forny livsoplevelsen - sanse nyt - og sanse i nye omgivelser - og med udvikling af ny-orienterede kærlighedsorganer jævnfør den såkaldte pol-cyklus.
3)   Som mennesker ser vi, at vi alle har det samme sansesæt - de samme muligheder for udvikling (de 5 fysiske sanser - mens det er mere uklart med de psykiske sanser pt!) - og at hvert menneske har sin egen sanseprofil (en kan måske være blind i et liv) udfra dette sansesæt, på et givet tidspunkt i dette menneske-kredsløb.
Således har alle væsner adgang til et specielt sansesæt (eller en række af sansesæt) i et aktuelt kredsløb, fx organ-kredsløbet.
Og principielt det samme for cellerne (som vi kan se rører sig i mikroskop - så vi hænger på med vore sanser!).
Og det samme for molekyler og atomer - men vore sanse-forlængere (mikroskop fx) svigter her - og vi tvivler!
4)  At kloden er et levende væsen er en stor sag at "sluge" - .  Men vi har biologer og andre som har skrevet bøger om vor planets "bevægelser", som viser ligheder mellem denne planet og de for os kendte levende væsner og deres livsytringer.
5)  At vi ikke kan forstå hvordan jordens liv mon er - er det mere mærkeligt, end at vi har svært ved at forstå hjertets liv??
Hjertet kan jo heller ikke lige smutte ned omkring nyrerne og se hvordan parret nu har det i dag!?   Vi kan ikke gå ud fra vort eget sansesæt, og ud fra det dømme, om væsner i andre kosmos mon har det ok.  Det kræver nok et noget større overblik, end vi kan præstere.  Vi har det svært nok endda - fx i børnesager - hvornår har barnet et godt liv?  Så er vi tilbage ved grænserne for vore sanser.

Således ifølge åndsvidenskaben gennem Martinus (og Per B-Jensen), som jeg har forstået den.
Nuvel Glenn!  Jeg håber denne lille note kan være dig til nogen hjælp?     mvh william

Hej Glenn!

william h har vist været inde på det meste. Jordkloden kommunikerer ifølge Martinus med andre planeter. I øjeblikket kommunikerer den især med en anden klode i mælkevejn, der allerede har fået kosmisk bevidsthed, og derfor får den impulser fra denne klode til at nå frem til sin egen kosmiske bevidsthed. At vi ikke kan sanse denne kommunikation beror på perspektivprincippet.

Med hensyn til mikro/makrokosmos så er det sådan, at selv om vi gentager de samme riger igenmmen de enkeltes spiralkredsløb, så er det ikke helt den samme livsoplevelse vi får. Hvis det var tilfældet ville vi bare opleve det samme om og om igen, og vores livsoplevelse ville til sidst forsvinde på grund af manglen på kontrast. Derfor er den fysiske tilværelsesform som kloderne oplever, ikke helt tilsvarende den fysiske tilværelsesform som vi oplever. Derefter udtrykket "spiralkredsløb". Hvis vi oplevede den samme form for tilværelse i hver "spiral" var det bedre at kalde det et "cirkelkredsløb", får så ville tilværelsen køre i ring. "Spiralkredsløb" indikerer, at hver eneste kredsløb er en unik livsoplevelse, vi vil altid, i hvert eneste "nu" opleve livet på en måde, som aldrig nogensinde vil gentage sig helt på samme måde.

Du skriver, at mennesket er unikt med hensyn til sin bevægelsesfrihed. Det mener jeg man kan diskutere. Jordkloden er ganske vist bundet i sit kredsløb omkring solen, men mennesket er (foreløbigt i hvert fald) bundet til en tilværelse på jordklodens overflade. Vi kan ganske vist overleve i kortere tid i rummet eller under jorden, men hovedreglen er en tilværelse på jordens overflade. Og med hensyn til kommuniaktion, så er kommunikation ganske vist i den nærmeste fremtid bundet til vores fysiske placering, men det vil hurtigt ændre sig. Internettet og telefonien har gjort placering på jordkloden mindre væsentlig for kommunikationen. For jordkloden er fysisk forbindelse til andre planeter ikke nødvendig for at have kommunikation. Og ligeledes for mennesket, vi vil snart kunne kommunikere på bølgelængder, der ikke er afhængige af fysikkens love. Et fænomen der allerede kendes af nærtstående, f.eks enæggede tvillinger. Også inden for fysikken har man erkendt, at små partikler kan kommunikere sammen med en hastighed der er langt hurtigere end lysets hastighed.

Hej Glenn! 

Når noget starter som noget helt nyt og uafprøvet i et helt nyt spiralkredsløb, sådan som jordkloden for længst er i gang med, kan den som væsen ikke starte med at være et færdigudviklet væsen i sit nye spiralkredsløb, den må først udvikle sig gennem elementære stadier i det nye kredsløb såsom at have et kugleformet legeme. I den modsatte ende befinder mennesket sig som et multivæsen, der har ansigt med øjne, øre, næse og mund, foruden at vi har arme og ben, og dermed kan vi bevæge os frit omkring på selve kloden. Når vi kan det, skyldes det, at vi er ved at slutte en serie spiralkredsløb og er nået frem til at blive et multivæsen. Også vi, har ligesom som jordkloden startet i en elementær form for flere spiraler tilbage. Alle væsener gennemløber disse stadier og der må altså bruges op til flere spiralkredsløb for at udvikle sig fra et kuglestadium og over til et multivæsen, som vi mennesker er.

Dog vil vi komme i samme situation, som jordkloden er nu, når vi starter på det næste spiralkredsløb. For så må vi også starte i en elementær form som en kugle, ellers kan vi jo ikke blive til et klodevæsen, med planter, dyr og så senere med mennesker. Jordkloden er til gengæld et kredsløb foran os og dens samtaler foregå ikke med mund og stemmebånd. Den samtaler telepatisk med andre planeter i mælkevejen. Hvis vi kikker på vores bakterier, celler eller organer, kan vi tydeligt se, at de endnu heller ikke er et multivæsen, men de er alle på vej til det, og engang i fremtiden til kommer de til det stadium, hvor vi befinder sig os nu, som et færdigudviklet multivæsen.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik   [/align]