hej steen2!

Det der "dømmer" en, er ens uvidenhed. Når man ikke er klar over, at man lever på overtro, men derimod er overbevist om, at man er vidende, så er man jo offer for ens illusoriske forestilling, der prædestinerer eller "dømmer" en til at gøre, det man er overbevist om er rigtigt.

De allerfleste spiser jo kød, fordi de tror, det er nødvendigt og sundt. Det er jo den gængse opfattelse, og det bekræftes af de videnskabelige undersøgelser, der indtil videre findes.

Man er altså "dømt" til at spise kød. "Dømt" af ens opfattelse af, hvad der er sundt og usundt. Men ens fejlagtige opfattelser fører til lidelser, der til sidst gør, at man kommer fri af overtroen - der "dømmer"/henviser en til primitivitet og kødspisning. Ens overbevisning om at det er et videnskabeligt faktum, at kød er sundt og nødvendigt, må naturligvis medføre at man spiser kød.

Men når man har nået et vist kvantum lidelser, så får man overvundet sin overtro - man bliver sin egen autoritet. Så er man ikke længere "dømt" til at spise kød. Man er ikke længere suggereret.  Men kan vælget at lade det ligge, fordi man har opnået evnen til at føle og forstå, at det er det kærligste, og samtidig det, der gavner en på langt sigt.

kh
Jan