Hej Steen2.

Ja, jeg har selv den holdning at det Martinus siger er viden for ham selv, men kun tro for os andre, så længe vi ikke individuelt har fået troen gjort til viden, via egen intuition, eller kosmisk bevidsthed.

  Nu kan viden jo udspecificeres i mindre områder, så det ikke kun drejer sig om at vide at Gud er til, det kan jo, som du nævner, ikke "bevises", men kun antages via logikken, ligesom vi ved at luften er til, selvom vi ikke kan "se" den.

Så det at være vidende indeni, og at man derfor udtrykker/formulerer sig, som om at det man ved er en sandhed for alle, vil tit blive opfattet som udtryk for "selvophøjelse", af andre, som stadigvæk må forlade sig på at troen alene.

  Heldigvist kommer vi alle med tiden til at vide "indefra" via selverkendelser og personlige erfaringer/oplevelser, så det er blot i denne "overgangsfase", til den kosmiske bevidsthed, at vi kan tro vi ved, eller vide vi tror, o.s.v., alt efter om det er os selv der vurderer eller andre der vurderer vore opfattelser.

  Jeg TROR  på Martinus, fordi jeg VED at ingen kan skabe det "værk" han har skabt, uden at have kosmisk indsigt, men jeg VED jo ikke mere end nogle få procent af det Martinus vidste endnu, men TROR da at jeg, (såvel som alle andre),  med tiden kommer til at VIDE hvad det var Martinus vidste, via min egen udvikling. 

  Kærlige hilsner fra Avatar.