Jeg tror Martinus blev kraftig overrasket over all ondskapen som fikk vise seg i all sin gru i sidste verdenskrig. Og krigen før det. Aldri før har morderiet vært iscenesatt på en slik udspekulert og genomført måde, og i en slådan omfang. Tenker ikke bare på teppebombingen av byer, konsentrationslejrene, angiverier og annet grusomt. Men det var akkurat sprengt noen atombomber over sivile. Det satte vel en støkk i Martinus.

Og hva har skedd siden? Ikke meget bedre. Korea, Vietnam, ikke lenge etterpå. Napalm-bomber! Kan det bli verre?

Antall kriger i verden har angivelig gått ned i verden i dag. Krigsscenen har flyttet seg fra slagmarken til andre arenaer. Pengemarken, bl.a.

Men jeg er håbefull. Når man ser hvordan man med kærlighed og omsorg kan ta imod en ny verdensborger, som her: http://www.youtube.com/watch?v=OPSAgs-exfQ eller hvordan man kan møde terror med samhold og kærlighed, som her: http://www.youtube.com/watch?v=SBnWSIzIWSQ. Det går fremover, men med babysteps. Ja, at glede seg over alt som viser på framsteg, på toleranse, på ekte kærlighed, på opofrelse., det kan man gøre. Om ikke andet blir man selv glad af at se på livet på denne måde.

Hej Oscar,

Tak for dine kommentarer.

Det er godt, at være håbefuld og opmærksom på, hvad der kan give opmuntring og glæde.

Og hvis man ved studiet af Martinus' verdensbillede har svært ved at fastholde pessimismen, så kan det måske hjælpe at læse førnævnte citat.

Men Martinus skrev det vel næppe, for at inspirere til pessimisme eller nedtrykthed?

Du tror, han blev kraftigt overrasket. Men så tænker jeg, at når Martinus har kosmisk bevidsthed, så har han også gennemgået ragnaroks kulmination i tidligere inkarnationer og må også kende til den voldsomhed, der ligger deri. Kan den kosmiske bevidste blive overrasket? Han/hun har jo viden om alt det onde i sin bevidsthed, og af samme grund har han/hun det ikke længere i sin væremåde. I modsætning til os andre, der har det i væremåden, og dermed ikke i tilstrækkelig grad som viden.

Man må vel formode, at Martinus har skrevet advarslen ud fra sin kosmiske bevidsthed og dermed i en tilstand af sindsligevægt?

Men hvorfor mon han skrev denne advarsel? Hvad kan man bruge den til? Var det bedre, om han ikke havde skrevet den? Skrev han den bare fordi, han var blevet forskrækket eller overrasket? Eller var der mon en anden grund?

Jeg kan ikke rigtig selv finde ud af det. Men jeg tænker, at når han har skrevet det, så har han haft en hensigt med det. Spørgsmålet er så, hvad hensigten var?

Og med hensynet til den himmelråbende falske kurs, han nævner. Så er det ikke mit indtryk, at vi som menneskehed er kommet bort fra den kurs. Tværtimod synes jeg, det virker som om den intensiveres i disse år. Hvad mener du? Hvad mener I andre?

Jeg ved ikke hvad Martinus tenkte, spekulerte lidt for egen regning når jeg så årstallet.

Er kursen vigtig, egentlig? Den peger jo mod et oplyst alkærlig samfund om x tusend år, hvis ikke prosjektet ”Jorden” falerer.

Jeg synes en vigtig pegepinn på hvor vi står er hvor mange mennesker som oprigtig er sannhedssøgende ind i seg selv, som har oprigtig omsorg for andre mennesker, som har oprigtig interesse i at skabe et nytt og bedre samfund. Og jeg ser bare flere og flere af dem.

Det sies at ca ett tusend mennesker kunde skabe oplysningstiden med den revolution av kunst, musikk, frihedstenkning for nogre få hundre år siden. Så få mennesker kreves for å styre mod en ny kurs. Men vi skal måske genom nogre prøvelser først for at meget karma udløses og gøres ferdig på kort tid.

Jeg mener at vanskelige tider kan undvikes og dagens diktatur kan omveltes av mennesker som ved hva omsorg og kærlighed er i praksis. Så jeg mener for min del at jeg ikke kan kæmpe mod diktaturet, men jeg kan kæmpe for menneskets udvikling.

Vi ser resultatet av andre verdenskrig, i mennesker som har inkarneret efterpå og holder på at bli voksne mennesker i vår tid. De har fået en dybde i seg, en styrke, genom alle lidelser som de har genomgået – eller som de har påført andre. En vigtig udvikling. Som imponerer meg. Dette viser hvor raskt det kan gå i rigtig retning. I mine øyne.

Hej Jan.

På trods af, at Martinus tilsyneladende så det på een gang, da han fik sin kosmiske bevidsthed i 1921, så er der dog nogle ting, som han har ændret på med tiden. For eksempel det med, hvor vidt det er muligt for et menneske at få kosmisk bevidsthed på jordkloden. Der mener jeg, at hans oprindelige udmelding var, at det kunne ikke lade sig gøre, senere ændrede han det til, at det godt kunne lade sig gøre.

Om noget tilsvarende gør sig gældende for denne udtalelse ved jeg ikke, men jeg har dog i flere foredrag hørt ham sige, at man ikke skal tro, at jordkloden, som nu er meget tæt på kosmisk bevidsthed, kan komme i "uføre" på grund af menneskehedens luner. Selv brugen af atomkraft vil ikke kunne ødelægge noget i det store spil. Hele jordklodens udvikling er under styrelse af langt højerestående væsener, og menneskeheden kan ikke ændre på dette.

Men hvorom alting er, så mener jeg stadig, at det eneste man kan gøre er at forandre sig selv. Jordklodens skæbne er ikke min skæbne - jeg er selvfølgelig ansvarlig for, hvad jeg gør ved jorden, men jeg er ikke herre over dens skæbne. På samme måde kan en enkelt celle i min organiske være nok så guddommelig, hvis jeg ikke tilbyder den de rette betingelser, vil den omkomme som celle i mig, og mere primitive celler vil inkarnere i mig i stedet. Men denne celle vil selvfølgelig derefter få en bedre skæbne i en anden organisme end min.

Jeg har selv tænkt på, at jeg gerne ville være mere aktiv,
end kun at udvikle mig selv.
Jeg arbejder f.eks. frivilligt i Økologiens have i Odder.
Støtter Greenpeace, og andre org, der arbejder for jorden.
Så et opslag om et møde med
Syntesetanken. Var til første møde
og det var var bare rigtig godt.
Det skal jeg helt sikkert videre med.
De arbejder med en model, hvor det
er nationalbanken der skal overtage bankaktionærernes
overskud, som på længere sigt skal formindskes.
Altså en bæredygtig ny økonomisk struktur,
der er et skridt i retning af "det menneskeværdige samfund".
Men det er en stor sag at fortælle om her.
Mere interesseret - kan der googles på syntesetanken,
og du vil komme til deres hjemmeside.
De er lige startet med deres møder i henholdsvis
København, Odense og Århus.
Så vidt jeg kan bedømme, er det et stort skridt i
retning af Martinus' nye verdensbillede.

Lykke

Diktaturet lurer om hvert en hjørne,
Jeg blev også overrasket da Jeg i sin tid mødte dette emne,
men efter min bedste forståelse, er det Martinus siger, at Vi skal lære at skelne.
Da man ville indføre nærdemokrati, dvs udvidet partisekterisme, var der lagt op til at partisekteristerne skulle have 51 % mandat, en slags veto, det blev dog heldigvis til 49 % og 51 % for de lokale.
I min lille 25 år gamle andels-boligforening,(16 enheder) et mini-demokrati, har selvtægt, nepotisme og diktatur vist sit grimme ansigt, det er virkelig tankevækkende.
DR er diktatur, systematisk afstumpet ensretning, og stort set samtlige medier befinder sig i samme bevidstløse sump.
Ja, diktaturet lurer allevegne, det er værd at holde øje med vor egen indre diktator, og lære at skelne, dels det mørke D fra det lyse D, og dels hvad der er demokrati og hvad der er diktatur.
Mit umiddelbare bud.

Hej Jan

Mine undersøgelser har ført mig frem til at vi nu er ved at nærme os kulminationen af dette styrt imod diktaturet - her 65 år efter Martinus skrev det citat du citerer.

Men dette er noget som de fleste mennesker slet ikke er opmærksomme på. Specielt her i Danmark og i resten af den vestlige verden er der blandt flertallet ingen forståelse for at vi ledes i retning af diktatur indenfor alle områder, men dog er der blandt et mindretal en opvågning til disse realiteter og denne opvågning er eksponentielt voksende.

Martinus skrev ikke ret meget om dette, men når han gjrode lagde han ikke fingre imellem som i det citat du nævner. Mon ikke årsagen er at på Martinus' tid var denne opvågning slet ikke rigtig begyndt og det ville derfor have været nyttelyst at skrive ret meget mere om det, men Martinus skrev dog nok til at dem, der senere ville komme til at forstå, kan se at Martinus også på dette område var fuldt bevidst om hvad der ville komme. Måske var det ikke ment som en advarsel men mere som en oplysning for dem der var og er klar til at se det.

Til dit spørgsmål om hvad man kan gøre, så er det min konklusion at man kan oplyse sig selv. Man kan åbne op for alle de sandheder der er blevet skjult for os og træne sig selv i at se gennem indoktrineringen, manipulationen og alle de falske "sandheder". Alting handler i virkeligheden kun om én selv, hvad man kan gøre for at optræde mere kærligt, hvordan man kan afdække alle sine falske overbevisninger og hvordan man kan aflægge sig sit ego og blive ét med Gud.