Mange folk undrer sig af og til over, hvorfor Martinus benytter så mange bianalyser i "Livets Bog". Han breder sig tit ud i forklaringer af mindre delemner, før han igen vender tilbage til et hovedemne. Det kan sommetider gøre det svært for læseren at "holde tråden" og huske hvad det egentligt var Martinus var igang med at beskrive.
I et par gamle numre af Kosmos, nr.7 og 8 fra 1942 fandt jeg en artikel kaldet "Et jubilæum", hvor Martinus bl.a. kommer ind på en forklaring af hvorfor han netop skriver på denne måde. Her er et udsnit:
Da der i beskrivelsen af almindelige dagligdags ting, f.eks. i en rejsebeskrivelse, kun kan forekomme sådanne ting, som læseren i forvejen kender, såsom: Mennesker, huse, byer, fabrikker, skibe, jernbaner, naturmennesker, vilde dyr, jungler, floder osv., behøver forfatteren her ikke at give lange udtømmende analyser af, hvad man forstår ved disse detaljer. En sådan bog bliver derfor meget let at læse, fordi der i denne i virkeligheden ikke behøver at forekomme nogen særlige afvigelser fra den "røde tråd". Men tænk, hvis vi var naturmennesker fra urskovens indre, - måtte vi da ikke have mange af ovennævnte detaljer ekstra forklaret i særanalyser for nogenlunde at kunne begribe forfatterens mening eller den "røde tråd" i den nævnte rejsebeskrivelse. Vi kunne uden disse særanalyser umuligt vide, hvad man forstår ved fabrikker, skibe, jernbaner osv. Og uden denne forståelse ville vi umuligt kunne finde mening, logik eller sammenhæng i beretningen. En moderne rejseskildring, beregnet på urskovsmenneskets mentalitet, måtte altså være helt anderledes udtømmende, end hvis den kun var beregnet på et kulturmenneske. Men er det ikke netop noget lignende, der gør sig gældende med "Livets Bog"? - Må forfatteren ikke her regne med, at kosmiske terræner og analyser i stor udtrækning er ligeså stor mystik for kulturmennesket, som civilisationens moderne teknik og øvrige detaljer er mystik for naturmennesket? - Kulturmennesket udgør altså her en slags "naturmenneske". Og "Livets Bog" er beregnet på dette "naturmenneske". Til hvem skulle den ellers være skrevet? - Overfor væsener med "kosmisk bevidsthed" ville den være ganske overflødig. Jeg har derfor udelukkende skabt og tilpasset dette mit værk til læsere med udviklede sympatiske anlæg, men på bar bund hvad "kosmisk bevidsthed" eller selvoplevelsen af livets højeste analyser angår og har kun deri fundet absolut tilfredsstillelse for min samvittighed. Derved bliver "Livets Bog" et kildeskrift , et depot eller mentalt forrådskammer, i hvilket læseren uden at behøve at betjene sig af andre værker kan finde ikke blot den "røde tråd" i selve livets hovedanalyse og struktur (se symbolet "De tolv grundfacitter"), men også analyserne af alle de andre kosmiske detaljer, det er nødvendigt at kende, hvis han med sin egen vilje vil være med til teoretisk at omforme sin mentalitet i kontakt med den opvågnen til "kosmisk bevidsthed", livet selv praktisk modner og forbereder ham til.
Når læserne af og til føres ind på ret store bianalyser, sker det således udelukkende for at give dem de forkundskaber, det ikke kan forudsættes, at de i forvejen har, men som ikke desto mindre er absolut nødvendige for, at tilegnelsen af den fulde forståelse og erkendelse af livets største analyser eller den "røde tråd" i bogen kan finde sted.
Men selv om "Livets Bog" således er et værk, hvis røde tråd man ikke straks bliver fuldt fortrolig med, vil det være højst ulogisk af denne grund at opgive læsningen. Den virkeligt intellektuelt hungrende læser kan nemlig ikke læse i nævnte bog uden stadig at høste udbytte. Dette udbytte er ganske vist i første omgang kun en mere eller mindre fremtrædende indsigt i lokale felter ved livet. Men ved gentagne alvorlige studier vil disse felter efterhånden blive så levende, klare og indlysende og oversigten over disse så stor, at læseren til sidst i kraft heraf let kan følge bogens "røde tråd" og derigennem begribe livets helhed. Og ud fra bogens blade vil en stor, lys og lykkelig verden da tone frem. Foran ham og bag ved ham, i ham og udenom ham, over ham og under ham funkler og lyser Guddommens evige strålevæld. Nattens skygger var kun en periferisk markering af hans egen identitet med dette evige lys.
kh,
Torben
Hej Torben, tusinde tak for det gode citat. Han har da også forudset (næsten) alle vores fremtidige spørgsmål, den kære Martinus 
Særligt hæftede jeg mig ved:
Jeg oplever også, at der ind imellem popper nye ting op i "gammel tekst", jeg har læst flere gange og som får mig til at spærre øjnene op. Nogle gange fatter jeg simpelthen ikke, at jeg ikke lagde mere mærke til det før. Som om det først er der nu, hvor jeg kan bruge svaret :
Hver gang man tror, man har afdækket et emne og så alligevel læser om det igen....så venter der en ny dimension af indsigt som følge af det, man allerede har studeret og filosoferet over i kombination med de erfaringer, man har erhververt siden sidst man læste det. Der er altså magi i bøgerne
Har hørt flere sige, at Martinus skulle have sagt, at det tager 3 liv at læse og forstå hele DTT 
(jeg ved ikke om rygtet er sandt)
KH....Anette
Hej Anette,
Jeg oplever også at jeg ser nye ting, hver gang jeg læser i "Livets Bog" - det må jo betyde at jeg flytter mig og det er en skøn fornemmelse :
Af og til opstår spørgsmålet "har jeg læst det her før?", selvom det er fjerde eller femte gang jeg læser det, og det er ikke fordi min hukommelse er svigtende, men fordi jeg opfatter det på en helt ny måde
kh,
Torben
(jeg ved ikke om rygtet er sandt)Jeg mener at jeg har hørt at Martinus skulle have sagt, at vi vil læse Livets Bog selv når vi har fået kosmisk bevidsthed, fordi det er først da vi kan læse alt der står mellem linierne.
/Roger
/Roger
Interessant
Jeg mener han skulle have sagt til Per Brus-Jensen at når vi får kosmisk bevidsthed (og der er da håb endnu 
) så får vi det lettere end Martinus fordi vi har analyserne. Jeg har forstået det sådan, at vi lettere får styr på de nye evner fordi vi har analyserne. Hvis det er rigtigt så får vi brug for analyserne et stykke tid efter at vi har fået kosmisk bevidsthed.
Lasse
Kanon citat.
Er der nogle som har et bud på hvad der så er hovedanalyser og hvad der er bianalyser?
Jeg har et enkelt bud. Gennemgangen af A til K kategorierne i LB5 er en bianalyse til at forstå polforvandlingen, gøre den realistisk for os, eller nedtransformere den til vores niveau (om man vil).
Det samme kunne man nok sige om kategorierne i LB1, som skal få os til at forstå tolerancens nødvendighed. Hvis Martinus havde udtrykt det som "Vær tolerant og bliv lykkelig" havde det nok ikke ført os videre. Så kunne vi bare have læst den gamle bibel i stedet :
Lasse
Hovedanalyserne må være de direkte analyser, som omhandler de 12 grundfacitter :
Jeg er ikke sikker på vi læser LB når vi har KB. Min begrundelse er, at LB stadig kun er en "håndfuld ris ud af et helt togsæt fuldt" (eller hvordan han lige symboliserer det). Dertil skriver han nogle steder ifm. et emne, at dette vil/kan han ikke komme yderligere ind på nu - og til den tid vil der være kosmisk bevidste væsener nok til at forklare det eller uddybe detaljerne.
Siger han ikke et sted, at med DTT har menneskene fået den hjælp der er nødvendig til at føre dem det sidste stykke vej frem til KB ?
Når man har KB har man selv fuld adgang til alle svar på sine spørgsmål - også detaljerne. Her foregår kommunikation via tankeoverføring etc.. Det går da væsentligt hurtigere end at læse Hvad skulle man få ud af at læse om et verdensbillede i hovedtræk, når man direkte selv kan tune ind på det med alle dets detaljer? Okey for hyggens skyld måske, men hvorfor ellers?
KH...Anette
Ja, men situationen er jo også modsat for os i forhold til Martinus. Han havde rigtigt nok ikke analyserne, da han fik KB - derfor var det sværere for ham. Men vi har dem jo inden og kan nå at studere dem igennem flere liv INDEN vi får KB. Dermed er det jo nok lettere hurtigt at få styr på evnerne fordi vi allerede kender analyserne ud og ind og hvad det hele går ud på i hovedtræk :
KH...Anette
Det er jeg ikke så sikker på, faktisk tror jeg vi kommer til det, men det vil tiden jo vise
Det er her vi har en forskellig opfattelse. Et enkelt spørgsmål: Hvorfor skulle Martinus bruge år på at nå frem til analyserne, hvis han allerede havde alle detaljerne/svarerne? Jeg hæfter mig specielt ved de ugyldige symboler i "Sol og Måne" hvor bl.a. moderenergien er placeret forkert. Mon ikke vi kunne begå den samme fejltagelse når vi får KB? :
KB er ikke et mirakel det er 'bare' adgang til en anden form for facitter, jeg tro stadig vi selv er nødt til at få styr på dem og der skal vi bruge kosmologien og vores evne til at analysere.
Lasse
KB er ikke et mirakel det er 'bare' adgang til en anden form for facitter, jeg tro stadig vi selv er nødt til at få styr på dem og der skal vi bruge kosmologien og vores evne til at analysere.
Hej Lasse og Anette...
Jeg har ikke læst noget af det, Martinus har skrevet om, hvordan han oplevede sin kosmiske bevidsthed, så det kan være jeg tager grueligt fejl, men kunne det tænkes, at han har haft en følelsesmæssig oplevelse / et indre syn, der - også for hans eget vedkommende - først langsomt bliver sat ord på (så vi andre "dødelige" kan forstå hans analyser) og at det er derfor han er løbet ind i besværligheder med at formulere hvad det egentlig er han var vidende til ???
spørger
Tina :0)
Hej Lasse,
Jeg forstår godt din pointe. Jeg mener dog ikke, at han skulle bruge år på at nå frem til analyserne, men at han derimod skulle øve sig i de første år på at transformere hans viden ned på et niveau, som mennesker langt under hans udviklingsniveau skulle kunne forstå, og han skulle benytte sig af det forholdsvise primitive talte/skrevne sprog. Dvs. han skulle benytte nogenlunde kendte ord for helt ukendte/nye begreber. Dertil skulle han finde ud af, hvad af al hans viden han skulle/måtte fortælle os - og hvordan han så skulle gøre det begribelig for os. Men det er jo en opgave som er speciel for verdensgenløsere.
Martinus siger fx. ifølge bogen Sol & Måne af Per Bruus-Jensen (side 46) bla. at hans svar på Per's spørgsmål om Gud, skal tages med forbehold - ikke fordi den kosmiske bevidsthed ikke kan skue det klart og autentisk, men fordi intet sprog formår at formidle virkeligheden, som den virkelig er. Martinus forklarer at man er derfor nødt til at nøjes med gode tilnærmelser på forklaring, når man kun har vort primitive sprog at bruge - indtil den kosmiske bevidsthed træder i virksomhed hos den enkelte. For da bliver man selv i stand til at få syn for sagen, så langt det overhoved ermuligt. Og følgelig bliver samtidig al forklaring overflødig....
Vi har den store fordel, at når vi får KB, så kender vi ordene for mange af de ting, vi kommer til at opleve. Hvis Martinus blot skulle have kommunikeret med andre kosmisk bevidste væsener eller andre, som besad evnen til tankelæsning/-overføring, ville han (efter min mening) slet ikke have haft de problemer. Selvfølgelig skulle han lige i starten orientere sig i det vidensocean han kunne kigge ind i.
I bogen Sol & Måne, spørger Per Martinus om hans kosmiske bevidsthed har undergået en slags udvikling fra indvielsens øjeblik og frem til fremstillingen af de gældende grundenergiers organisation og fordeling. Og Martinus svarer:
Og han fik så med stor hjælp fra Lars Nibelvang gradvist verdensbilledet født ind i tid og rum, fik orden på tingene og sammenhæng i begreberne. Vi får ikke helt det samme problem, da vi på det tidspunkt (forhåbentlig) er bekendt med hovedtrækkene i de evige analyser og deres sammenhæng og derfor får  lettere ved at navigere rundt i visdomsoceanet (tak Martinus  ). Vi bør derfor ret hurtigt kunne begynde at kaste os over detaljerne. Men ligesom Martinus først var optaget af at "aflæse" svaret omkring Gud i visdomsoceanet og først senere hen grundenergierne - så ved vi jo hellere ikke alt på en gang - vi får svarene efterhånden som vi "spørger" - og der er vist nok at spørge om til et par liv eller to  .
Den dybe bevidsthedsændring som skete for ham i marts 1921 medførte ifølge Martinus selv:
Martinus forklarer endvidere ifølge bogen Sol & Måne meget om, hvordan KB fungerer og siger bla. (s. 57->) at når et KB væsen betragter eller oplever på det materielle plan, så kan man aflæse oplevelsesbilledets kosmiske fakta. Og man forbinder sig automatisk via sin intuition med visdomsoceanet, som er Guds samlede viden om sig selv til al tid. Og samtidig indføres der automatisk i vedkommendes bevidsthed et kosmisk facit, en slags formel - "der fuldstændig frigjort fra sprog, tid og rum nøjagtig redegør for det kompleks af viden, tanker, følelser, ideer, håb, ønsker, længsler og begær - kort sagt sjælelige faktorer og motiver af enhver art og beskaffenhed, der skjuler sig bag det observerede, materielle fænomen og har fremkaldt det, netop som det er (.....)  kan man som kosmisk bevidst oven i købet få realistisk del i disse sjælelige motivkræfter, som om de optrådte i ens egen sjæl. Med andre ord: både intellektuelt og  følelsesmæssigt forstår man til bunds, hvad det er, man via sine almindelige sanser er vidne til. Og det er på denne måde, den kosmiske bevidsthed er et farvesyn - til forskel fra ikke-kosmisk bevidsthed. Et syn, der får det hele med. Man ser alt helt til bunds; man forstår alt, og man føler alt; det er som at læse i en bog. Og den kosmiske bevidsthed fungerer vel at mærke ikke blot i relation til mennesker, men til ALT, som kan påvirke ens almindelige sanser. Simpelthen alt: mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos.
... Det kan man nu altså ikke læse sig til i LB, vil jeg mene. Men hvis jeg om et par tusinde år får KB og på trods af gentagne studier af LB alligevel ikke kan huske, hvordan grundenergierne fungerer, så er bøgerne måske gode nok at have til at slå op i. Â
KH...Anette
PS: Hov glemte at svare på dit spørgsmål, undskyld.  :-[ Ifølge bogen Sol & Måne var Martinus ikke i tvivl om Moderenergien og hvad den var og dens sammenhæng til de andre energier, men det var hvordan han skulle tegne den ind for at symbolisere det for os der gav lidt problemer  :  Men intuitions- og hukommelsesenergierne havde han lidt problemer med rækkefølgen af. For hvis det skulle have gået efter deres styrkeforhold alene, skulle intuitionsenergien, som er den stærkeste være kommet efter hukommelsesenergien.   Så jo, han bøvlede også lidt med detaljerne i starten og hvad/hvordan han skulle præsentere/symbolisere det for os. Men han vidste stadig alt om hver eneste energi.
Og jo, vi skal bruge vores intelligensevne til at analysere den viden vi får adgang til.
KH...Anette
Nemlig Tina, sådan forklarer Martinus det selv. Det må næsten have været som, hvis vi skulle prøve at forklare et barn på 5 år, hvad døden er :
KH...Anette
Ja, det lyder meget fornuftigt. Jeg vil dog nok skifte følelsesmæssig oplevelse ud med intuitiv oplevelse
Lasse
Hej Anette,
Jeg tror killinge billedet passer meget godt med det jeg tænker, nemlig at man kan se vidensoceanet, men først skal orientere sig i det. Lidt som når vi lever i den fysiske verden, her skal vi også først lære at orientere os, selvom vi godt kan se/opleve den.
Giver det mening?
Lasse
Giver det mening?
Hej Lasse,
Ja, så er jeg enig Hvis vi beholder billedet med visdomsoceanet, så er en af forskellene mellem os og Martinus, at når vi "sejler" ud i det, så har vi både søkort og navigationsudstyr, takket være Martinus. Han skulle først lige lave sit udstyr selv
KH....Anette
Skriv et svar