Jeg er ny som skribent her i forummet, men har med stor interesse fuldt debatten her på forummet.
Jeg er stødt på følgende citat i en artikel i Kosmos nr. 7 fra 1958 (link: http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1952/parser.php?fil=kos1952-07-ba&nr=14), vedrørende Martinus og hans syn på mulighederne for rumrejser. Artiklen har vakt en vis undren hos mig – her er citatet fra artiklen – men læs gerne hele artiklen:
"For de mennesker, der deltager i en sådan månerejse pr. raket, vil det derfor – slutter Martinus – blot blive en særegen eller højere form for begravelse og stålraketten blive deres ligkiste, enten den så virkelig opnår at ramme månen eller svæver rundt i verdensrummet, indtil andre kloder eller stofforekomster ved hjælp af deres gravitationskraft, tyngdekraft eller "vilje" tiltrækker den.
...
Månerejser eller rejser til andre kloder vil altså være en fysisk umulighed, og når dygtige teknikere og materialistiske videnskabsmænd både teoretisk og praktisk kan arbejde med tanken om sådanne rejser til andre kloder, skyldes det deres manglende åndelige indsigt. Tyngdekraften, overfor hvilken de i dette tilfælde må kapitulere, er ikke blot en fysisk virkende kraft, men en åndelig kraft, der er fuldt så åndelig som vor egen vilje. Det er muligt, at nogle trods alt vil gøre eksperimentet – for lovenes grænser må jo overskrides, før loven kan erkendes – men resultatet vil, hvis man overhovedet får lejlighed til at konstatere det, blive som ovenfor nævnt."
Det antydes at rumrejser vil medføre døden for de mennesker der udfører dem. Men vi ved jo i dag, at rumrejser er mulige at udføre – uden at de rumrejsende dør af det. Der befinder sig jo hele tiden mennesker på den internationale rumstation ISS, der er i omløb om Jorden – de lever da i bedste velgående. Og så vidt jeg ved, har der vist nok også været mennesker på månen – selvom der er nogen der betvivler dette.
Kan nogen give en forklaring på denne uklarhed som artiklen og Martinus udtalelse medfører.
Kan Martinus have taget fejl i forhold til netop dette emne? Jeg håber det ikke.
Venlig hilsen
JP
Rejste de til Månen er var det fup ! ?
Billeder siger noget andet end at de var der...
De havde jo ilt med derop og var i tætte dragter og kunne ikke gå uden
for dragten eller ligkisten (rumfartøjet) så ville de dø med det samme.
Så de var der med deres del af "jorden" så de kunne ånde og leve en tid !
Så som han siger FYSISK kan de ikke komme der.
Ved ik, men måske dette kan føre til mere grublerier.:
Kære JP,
Velkommen i MF,
Ja, Martinus antyder at det er muligt inden for snævre grænser, men at det vil tage 108.000 år at nå det nærmeste nabo-solsystem, selvom hastigheden øges flere gange, (ligkisten),
besøget på månen svarer lidt til en fisk, i et akvarium, på besøg i en stue,
astronomernes rumdrømme vil blive revideret,
ganske kort,
det er blevet nævnt i tidl. emne ?, her,
Kærlig hilsen
Holger
Kære JP
Jeg er enig med Holger og Steen2, Martinus tænker på ophold på andre kloder uden at skulle leve i "Akvarier" og videnskaben har godtnok fundet en planet der efter sigende skulle være meget tæt på at ligne jorden men rejsen dertil vil ganske rigtigt tage en rum tid. Så indtil videre tror jeg ikke det er en drøm der vil give menneskeheden meget andet end det at kunne foretage denne rejse og måske rent resurcemæssigt kunne skabe noget profit.
Om vi kan kalde livet i et akvarium et liv kan man så måske diskutere.
På den anden side er der for mig ingen tvivl om, at vi bliver besøgt af "rumfartøjer" men det er helt anderledes principper de virker efter end vi med den viden der er til rådighed, kan skabe hvilket jeg selv i tre omgange har oplevet, så om fremtiden rummer muligheder er i mine øjne ikke usansynligt.
Jeg tror og oplever at Martinus har en meget stor indsigt i de store begreber men hvad selve mennesket og alle de facetter der knytter sig til den rent fysiske inkarnation i detaljer beskæftiger han sig af gode grunde ikke med og jeg vil mene at mennesker og rumfart befinder sig lidt på grænsen så....
Ifølge mine oplysninger har der været i det mindste en månelanding så umiddelbart kan der have været en anden forklaring også.. 
Kh.Pondus
Hej JP!
Ja, artiklen vækker stof til eftertanke. Med hensyn til rejsen til månen, så er der jo megen skepsis omkring dette, og jeg tvivler da selv på, at amerikanerne nogensinde har været på månen. Men nutidens videnskabsmænd arbejder ihærdigt på at komme til Mars - gad vidst hvad det ender med? ???
Men påstanden i artiklen om, at et menneske ikke kan overleve uden for klodevæsenets tyngdekraft må siges at være det rene vrøvl. Hvem har skrevet den originale artikel? Martinus var om nogen vidende om, at der fandtes højere udviklet liv end det jordiske menneske, og disse livsformer kunne rejse via helt andre energiprincipper end de af jordmenneskene kendte. For disse livsformer er rumrejser en del af dagligdagen.
Ligeledes overføres der masser af stof fra planet til planet. I artiklen anføres det, at jordkloden ikke vil acceptere, at nogle af dens livsenheder "springer" til et andet klodevæsen. Dertil må man sige, at planeterne i vores solsystem jævnligt bliver ramt af diverse ting fra rummet, og så vidt jeg husker, er en af teorierne om månen da vist også, at et stort stykke af jordkloden er blevet revet løs ved jordklodens sammenstød med et andet himmellegeme. Der arbejdes også med teorier om, at det jordiske liv oprindeligt er udviklet på Mars, og derefter "overført" til jorden via kometer. Eller hvad med "pathfinder"? Her er der vist masser af "jordklodestof" der ender på Mars. Også dette udsagn i artiklen om, at planeterne ikke vil acceptere udveksling af stof, må derfor siges at være noget vrøvl.
I de foredrag af Martinus som jeg har hørt, var Martinus tit inde på den teknologiske udvikling. En enkelt gang kommer han ind på månerejser, og han slår det hen med, at det er en af de ting, som ikke gavner jordmenneskehedens udvikling på nogen måde. En del af den teknologiske udvikling er jo som bekendt helt nødvendig for, at det rigtige menneskerige kan udvikles. Men rejser til månen og andre planeter var i den forbindelse helt uinteressante.
Hei. Jeg tror at fremtiden ikke handler om å reise, men om materialisering og dematerialisering. Siden det er Jeget som er det faste punkt og alle levende veseners Jeg er det samme som Guds Jeg Og tenker man seg videre at Gud er alle steds værende ja da skjønner man at alle individer her og nå også er allestedsværende. Problemet er at vi fokuserer på det skapte som det faste punkt. Da blir vi lokalt værende der organismen har sitt fokus. Fremtidens reiser blir da ganske enkelt å oppløse sin organisme og sette den sammen igjen på det stedet man ønsket å reise til. Sett fra dette standpunkt vil en UFO være en materialisert organisme for et levende vesen som blir materialisert i den jordiske, fysiske svære.
Kære Evigt Kosmisk Rejsende,
Set lidt 'udefra', slæber Jorden et klode-lig (månen) med sig rundt i sin bane om Solen,
Mitar Tarabich, (1829-1899) havde en lang række af forudsigelser, om historiske begivenheder,
bl.a. månebesøget og Martinus,
har indirekte ført til oversættelse af M-litteratur til Serbisk,
Kærlig hilsen
Holger
Skriv et svar