Hej Petersh.

Nej, det mener jeg da bestemt ikke, Peter, alle religionerne har da, som Martinus siger, været nyttige vejledere for os i vor udvikling, netop tilpasset de enkelte kultures behov, som jeg tidligere nævnte.

Men nu er det vist på tide at vi gør op med ALLE disse "dogmer", fordi de i dag (og gennem mange århundreder) kun har virket "negativt" for os, og "indviklet" os yderligere i styreformer, religionerne i dag er at sammenligne med "regeringer" der "ensretter" og kontrolerer os, på forskellige måder, og i forskellige retninger, så "religionerne" splitter os ad i dag, fremfor at samle os i en enhed.

  Men helt klart, min egen tilgang til det åndelige område, som jo netop også har gået via den kristne og bibelske "tro", havde formentligt været endnu sværere, hvis ikke jeg selv i første omgang var blevet præsenteret for "tingene" i en for mig personligt forståelig "kontekst", altså den "kristne", så vi får sikkert alle vore "introduktioner" til de åndelige områder, fremlagt i den kontekst vi selv bedst umiddelbart forstår i, det samme var jo også tilfældet med Martinus, som jo så en "kristuslignende" figur, under sin indvielse, og deraf sikkert også Martinusses videreførelse af lige denne "kontekst", da han senere udarbejdede sine analyser.

  Det er blot det, at Martinus alene bruger sine "kontekster" hvad angår biblen, til at lave lignelser med, omkring de åndelige strukturer, for de bibelske "kontekster" er ikke alle tænk til at skulle være brugt sådan, når det omhandler skabelsen og det menneskelige legemes herkomst.

  Martinus har fået adgang (som jeg oplever det) til viden omkring hvorledes den åndelige struktur er opbygget, og hans værk skulle hovedsageligt omhandle disse ting, så alt, materiale der beskriver den åndelige del af "udviklingen" er for mig at se fantastisk fremlagt.

  Således er beskrivelserne evigheden, karmalovens energier, poludviklingerne, talentkerneudviklingerne, spiralkredsløbet, sult/mættelsesprincipperne, og meget andet absolut materiale jeg finder værdier i.

  Men den anden del af vor udvikling, som hører til den fysiske del, nemlig den der manifesterer sig i materien omkring os, og som omhandler, ikke kun vore legemer, men alle former for legemer, herunder også ETs, og information omkring hvordan vore legemestyper interakter med andre "væsener" og udvikles via genetisk "interaktion" fra forskellige af disses side, den del har Martinus ikke så megen fokus på, og skulle heller ikke have det med, som en del af lige sin mission, der var rigeligt arbejde til Martinus, i blot at gøre den rent "åndelige" side forståelig, for så mange som muligt.

  Så det der "skurrer" i mine ører, i Martinusses fremlægninger, er derfor blot når Martinus tager skriftsteder i brug, som jeg mener ikke indeholder nær den symbolik, som Martinus ligger i dem, men som i stedet er tænkt som vigtige historiske "brikker" den information vi har til rådighed, omkring den rent fysiske fremkomst af vore menneskelige legemer på denne klode.

  Og denne fysiske side af vort "univers" er jo for mig personligt, lige så væsentligt at forstå rigtigt, som den åndelige side af "livsoplevelsen", for det er jo her i den fysiske del af vor oplevelse, vor åndelige "sult" manifesterer sig.

                              Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Jeg kan slet ikke udtale mig om den historiske værdi af de religiøse skrifter. Dette mulige aspekt af dem er blot ikke relevant i forhold til Martinus' mission og hans analyser. Men hvis du har glæde af at anvende "Biblen" som historiebog, så er det helt fint med mig. Det er bare ikke det, der er temaet her i forummet eller i Martinus' værker, må du forstå.

Venlig hilsen
Petersh

  Hej Petersh.

Forstår da godt at det kan være "irriterende" at nogen stiller kritiske spørgsmål omkring en person man selv ser som værende et "idol" og derfor ikke ønsker set i andet "lys" end man selv ser personen i, men jeg har det personligt sådan, at det er "udtalelserne" eller "fremlægningerne" jeg stiller spørgsmål ved, mere end det er personen, jeg er personligt ligeglad med om det er Martinus eller Jesus eller George Bush der siger noget, det er indholdet af hvad der siges, der er essentielt for mig, mere end hvem der har sagt hvad.

Når du udtaler at det ikke er en del af Martinusses analyser at tage biblen historisk seriøst, så er jeg ikke enig med dig, idet Martinus jo selv bruger biblen som "udgangspunkt" og som begrundelse og "verificering" af sine egne udtalelser, og det i forbindelse med at kalde sine egne værker for "intellektuelle og logiske" videreførelser af kristendommen, men alligevel at udlægge biblen direkte "ulogiskt", det må da være noget der kan stilles spørgsmålstegn ved, uanset hvem der gør det.

  Måske nogen finder det logiskt, på baggrund af manglende personlig kendskab til Biblen, men man kan jo selv sætte sig en smule ind i forholdene, så man opnår lidt indsigt, fremfor blot at fornægte og afvise.

  En enkelt detajle kan måske give et lille indblik i hvorfor jeg kalder Martinusses udlægninger af f.eks "edens have"/paradiset for ulogiske, for når man udlægger paradiset som Martinus gør, som værende en beskrivelse af Adam (en ensom sjæl) i salighedsriget, så fjerner man samtidigt enhver betydning og ethvert formål med hundreder af andre skriftsteder i Biblen.

  Efter at menneskene i Biblen er blevet sat ud af "paradiset" føres der i Biblen i mange kapitler frem, et nøje regnskab med hvem der er far og mor til hvem, hvor længe disse levede, og hvor gamle de var da de fik deres afkom, samt om hvor mange børn de fik og hvor gamle de selv blev.
  Alle disse nøje optegnelser er med Martinusses udlægninger gjort fuldstændigt overflødige, for hvem har behov for at føre nøje regnskab med bevidsthedsenergier der udspringer fra salighedsriget ?

  Man kan altid diskutere om disse optegnelser er korrekte i dag, der er jo sket oversættelser og tilføjelser, så det er der ingen garanti for at de er, men selve det at man har gjort sig ulejligheden at overhovedet forsøge at nedfælde, hvordan den legemelige formering foregik, her på jorden, giver jo klart besked om at der var tale om helt konkrete og målelige ting, som man kunne skrive ned og videregive til eftertiden, og helt at overflødiggøre sådanne oplysninger, ved at omskrive beretningen om "paradiset" som Martinus gør, til at være salighedsriget, det finder jeg i høj grad ulogiskt, (for blot at nævne en af de detaljer der får Martinusses udlægninger af Biblen til at skurre lidt i mine øre).

  Min logik er sikkert langtfra fuldkommen, men den er dog til stede, og jeg kan ikke lade være med at bruge den, og har ikke til hensigt at lægge den til side, til fordel for Martinusses logik eller nogen andens, før andres logik er sammenfaldende med min egen, det ville for mig være at lægge min "sjæl" i andres hænder, og min sjæl tilhører "Gud" og ingen anden.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Jeg kan mærke at jeg ikke har helt den samme tolkning af Martinus som den du giver udtryk for. F.eks mener jeg at Martinus beskriver altet, hvilket inkluderer både det "åndelige" og det "fysiske".

Samtidig har du ret i at der er en masse som Martinus ikke beskriver i detaljer. Om det er fordi han ikke vidste det eller blot valgte ikke at fremlægge det skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed, selvom jeg nok personligt hælder mest til det sidste.

Jeg som dig er overbevist om at ETs er en realitet, ikke mindst fordi det står for mig helt klart at pyramiderne f.eks ikke kunne være bygget af datidens mennesker. Selv i dag har vi dårligt kraner der kan løfte 400 ton - at f.eks 4000 mennesker skulle have løftet 100 kg hver er praktisk umuligt at forestille sig for mig. Og der er 2.300.000 sten i den største pyramide, og stenene blev flyttet fra den anden side af en bjergryg, og stenen i toppen er ½ cm fra den perfekte midte, osv, osv. Det er for mig umuligt at forestille mig at det skulle kunne være sandheden.

Men det er Martinus jo efter sigende også enig i. Jeg har ikke selv læst ham selv skrive det, men jeg mener det er almindelig anerkendt at Martinus skulle have sagt at pyramiderne blev bygget for 70.000 år siden og ikke de 5.000 som vi bliver fortalt - hvis dette ikke er korrekt så kommenter venligst en eller anden

Martinus fortæller os således indirekte at vi har haft besøg af væsener fra fremmede planeter eller alternativt andre "verdener" og han var jo også selv fra en mere udviklet "verden", så han er jo selv beviset på at ETs er en realitet. Jeg synes det hele hænger meget fint sammen med min forståelse.

Jeg er ikke ekspert i bibelen, men jeg har haft stor glæde af Martinus forklaringer omkring budskabet i bibelen og hvordan det hænger sammen med kosmologien. For mig hænger det fuldstændigt sammen. Det ser for mig ud som om at du antager at Martinus så bort fra de andre religioner, men det mener jeg ikke der er belæg for. Han valgte blot at beskrive tingene ud fra én religion -  Livets bog er vel lang nok i forvejen

Det er et interessant emne omkring hvordan vi mennesker er blevet til og jeg mener at Martinus som altid er lykkedes med at beskrive tingene så generelt at der er plads nok til egne spekulationer og egne lærdomme. F.eks skriver Martinus så vidt jeg husker ingen steder noget om at vi mennesker er kommet fra aberne.

Min egen personlige vurdering er at jorden altid er blevet besøgt at ETs, Martinus lignende væsener eller hvad man nu vil kalde dem. Jeg tror der sker en bred inkarnation/besøg af andre væsener som inkluderer såvel det åndelige som det fysiske. Hvorfor ikke? Det virker mest logisk for mig.

Et interessant spørgsmål er så. Hvorfor har man aldrig fundet "the missing link"? 😮

Når vi i dag kan gensplejse grøntsager og til dels levende væsener, hvorfor skulle det så ikke være muligt at gensplejse menneskelignende væsener for væsener der er langt længere fremme i deres udvikling end os?

Og når der nu har været besøg her på kloden for 70.000 år siden, hvorfor skulle der så ikke også være besøg i dag? Og hvorfor ikke også for millioner af år siden?

Ovenstående leder mig til den konklusion at vi mennesker nok til dels er skabt - eller i det mindste hjulpet på vej - af væsener fra fremmede verdener. Hvorfor ikke? Er Darwins velkendte og ofte gentagede forklaring mere sandsynlig, når vi ser på fakta?

Ok det er spekulation, men det interessante er at jeg synes det er en forklaring som om end ikke underbygges af Martinus direkte, så synes jeg heller ikke der er noget i kosmologien der fortæller at det ikke er en mulig forklaring.

Hvordan ser i andre på dette?

Med kærlighed

Lars

  Hej Lars1.

Jo, for mig er det ganske logiskt at vi er fremkommet via intelligent design", altså ved gensplejsninger, vi foretager selv i dag mange former for gensplejsninger, og det er da ganske logiskt, syntes jeg, at andre højereudviklede væsener derfor også benytter sig af gensplejsninger, omend det sker på et langt højere "plan".

  Og nej, jeg finder heller ingen modsigelser hos Martinus omkring mulighederne for dette, eller omkring mulighederne for at vi har og har haft mange besøg af "ET`s, selvom Martinusses udtalelser på disse områder, er ufuldstændige, da Martinus ikke fik lov til at vide disse ting, på samme detajlerede måde, som han fik lov til at få indblik i den åndelige del af vor "struktur".

  Så "alvidende" opfatter jeg personligt ikke Martinus som værende, men fuld af visdom på specifikke områder, jo det mener jeg da absolut han er/var, så det er blot i forbindelse med Martinusses brug af Biblen, jeg tager mine forbehold.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Jeg tror du kunne have gavn af at læse, hvad Martinus faktisk har skrevet om væsenet "Adam". Med fare for at huske forkert lige i nuet (har ikke lige adgang til bøgerne her, og jeg kan jo muligvis også fejlfortoke Martinus, derfor bør du selv læse Livets Bog bind 5, så kan du selv fortolke), så er væsenet "Adam" et symbol for et salighedsvæsen i den periode, hvor "Adam" er alene i paradiset. I det øjeblik "Eva" kommer til er "Adam" symbol for en helt anden type væsen. På stående fod kan jeg desværre ikke lige huske, hvordan Martinus besrkiver det helt nøjagtigt, men jeg kan anbefale, at du selv læser det.

Hej Avatar,

Iflg. bibelen er Adam det første menneske. Ud af Adams ribben skaber Gud Eva. Adam og Eva får 2 børn: Kain og Abel. Kain slår Abel ihjel. Kain rejser væk og gifter sig ... Med hvem???

Hvis man læser bibelen bogstaveligt, er der en hel del steder hvor "kæden hopper af" mht. logik.

I den lille bog "Juleevangeliet" kapitel 1 skriver Martinus at alle evangelierne både har en for almenheden åbenlys side - det er den. der er blevet til ritualer eller religiøse ceremonier - samt en for almenheden skjult side. Og det er den skjulte side der udgør den "fundamentale, urokkelige sandhed".

Det er herefter klart for en intellektuel ransagning, at Martinus ikke bruger bibelen som begrundelse for sine analyser, men for at vise, at bibelen indeholder aspekter som almenheden ikke kan se.

Martinus' målgruppe er humane materialister for hvem bibelen absolut ikke er andet end noget naivt sludder, netop fordi dens åbenlyse side er alt for naiv i forhold til deres intelligens. Derfor refererer Martinus gang på gang bibelen for at ophøje den, og vise at der udover det uintellektuelle indhold, også er skjult den højeste sandhed. Da bibelen er skrevet for troens folk, og ikke for folk der kræver logisk konsistente sammenhænge, vil den heller ikke kunne godtages af disse, med mindre man har et dybere aspekt med, og det er dette dybere aspekt, Martinus demonstrerer.

Hvis Martinus' havde "stukket halen mellem benene" og undladt at vise de skjulte aspekter ved bibelen, ville den stadigvæk blandt intellektuelle mennesker været blevet betragtet som noget naivt, ulogisk sludder.

Men det undlod han ikke, og derved bliver det muligt at forstå intellektuelt, hvorfor bibelen er skrevet som den er. Den er skrevet for en menneskehed, der ikke krævede intellektuelle, videnskabelige facitter, men kun tros-facitter. Men fortællingerne er ikke bare fantasifulde eventyr, der kan tros af et væsen, der har tros-evnene intakt. Fortællingerne indeholder samtidig i skjult form en  viden om de højeste, evige principper i livet.

Martinus ophøjer altså bibelen overfor de humane materialister. At de troende ikke vil kunne forstå det, men vil opfatte det som en suspekt handling er logisk, men det vil de jo være tilbøjelig til at gøre med alle hans analyser De er jo ikke skrevet for troende mennesker.

Martinus viser, at der er flere lag, ikke at der kun er eet. Han viser et nyt lag.

Kan man ikke se det, så må man jo bare lade det være.

kh
Jan

 Hej Svend.

Det at Martinus måske udlægger Adam som en type væsen før Evas tilstedekomst, og til at være en helt anden type "væsen" efter Evas skabelse, ændrer jo slet ikke ved det faktum, at den Bibelske beskrivelse af "paradiset" alligevel må omhandle et konkret fysisk sted på denne klode, Eva var jo skabt i paradisets have, og var en del af denne beskrivelse i Biblen, længe inden mennesket blev lukket ud af "haven".

Så at afvise at "paradisets have" skulle have været et konkret fysisk sted på vor jord, med begrundelse i Martinusses fremlægninger af at dette sted kun omhandler et sted som eksisterer på det åndelige plan, og kun står beskrevet i Biblen som symbolsk forklaring omkring salighedsriget, det må vel også blive ulogiskt, når Martinus (måske) selv videre forklarer at Adam (og Eva) og beskrivelsen af disse to væsener, fra det tidspunkt Eva er "indblandet" er "synonymt" med helt andre (og legemelige) væsener, forskellige fra den "bevidsthed" Martinus selv lægger ud med at forklare Adam som værende.

 Legemelige væsener, som jo begge havde ophold i det "paradis" Biblen taler om, som værende et konkret fysisk sted.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Jan Schmidt.

  Biblen er bestemt ikke for mig fyldt med naive og ulogiske udtalelser, der er meget stor sammenhæng in Biblen, og langtfra alt kan udlægges efter eget ønske, for hvis man blot gør sig den umage at sætte sig ind i alle "aspekterne" omhandlende et givet "emne" i Biblen, så kommer man frem til meget logiske og konkrete forståelser, som kun giver en "et" svar, der er endegyldigt i alle sammenhænge, i stedetfor svar der må tilpasses eller begrundes med, at lige her betyder et "symbol" (som Adam) en ting og lige her en helt anden ting.

  Hvad angår din uforståenhed omkring formeringerne på kloden, og hvem Kain skulle have formeret sig med, så er der i Biblen beskrevet af Kain og Abel slet ikke var Adam og Evas første børn, den første hed Set, og at nogle af disse forlod familien og dannede egne samfund, før hændelsen mellem Kain og Abel forekom.
  Derudover er der i Biblen tale om skabelsen af de genetiske legemer vi i dag har ophold i, men der var jo før disse legemestyper en del andre mennesketyper til stede på jorden overflade, neandertalere og cromagnion typer bla.a, som den nye mennesketype også stadigvæk kunne formere sig med, og det er disse, samt andet afkom fra Adam og Eva, som i Biblen beskrives som værende dem Kain senere havde fællesskab med.

  Paradisets have er altså i den Bibelske kontekst, en beskrivelse af hvordan lige det legeme vi i dag lever i, genetiskt er fremkommet, og ikke en beskrivelse af hvordan de to første "mennesketyper" kom til denne klode, da dette er noget der er sket langt tidligere, end "paradiset" tidsmæssigt er "placeret" i historisk sammenhæng.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Arne.

Som Peter er inde på, så mangler du rigtig mange "brikker" i Martinus værker pga. din manglende læselyst.

Du vender op og ned på tingene. Martinus indrager ikke biblen for at verificerer sine egne værker.
Det er lige omvendt. Martinus indrager biblen, for at verificerer biblen via sine analyser. Martinus indrager biblen for, at retfærdigøre Jesus. (Det kan du bla. læse i Livets Bog 3, stk 926.)

Martinus analyser kan sagtens stå alene. Men det kan biblen ikke længere, pga. menneskehedens degenererende "tros-evne" og udviklede intelligens. Men det betyder ikke, at der stadig er dybe sandheder i biblen og mange guldkorn at finde. Det er det Martinus forsøger at vise.

At du skriver, at Martinus burde have undladt at bruge bibelcitater, og at han faldt for fristelsen for, at "ophøje" sig selv unødigt....er i grunden et meget dømmende og hovmodig/selvophøjelig "statement", hvis du tænker over det.

Martinus forudså og skrev om den form for kritik, men det kan du læse mere om i DTT.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Avatar.

For mig er der overhovedet ingen logik i, at paradiset skulle være et fysisk sted på jorden. Det har intet at gøre med, hvad Martinus har skrevet eller ej, det fandt jeg dybt ulogisk længe inden jeg overhovedet havde hørt Martinus' navn. Bibelen har for mig siden teenageårene være fup og fidus. For mig har det hele tiden været logisk, at der højest kunne være tale om en symbolsk beskrivelse. Hvis man ikke har fundet "The missing link", så har man i langt højere grad slet ikke fundet "Edens Have" noget steds på jorden - Noahs ark har man også ledt efter, og den burde da trods alt være så stor, at det skulle være muligt at finde den. Hvis man så argumenterer, at sporene findes hvor Atlantis lå engang, så kan man lige så vel argumentere, at der vil man også finde "The missing link".

Med hensyn til "The missing link" som Lars også skriver om, så bliver dette "Missling Link" stadig mindre og mindre "missing". For en uges tid siden så jeg et program på TV om, at man nu havde fundet en langt ældre slægtning til menneskeheden end hidtil kendt. Dette menneskeskelet blev fundet i det centrale Afrika, og er dateret til ca. 7 millioner år før vor tid. Man har altså revideret opfattelsen af, at mennesket skulle være opstået i Østafrika - det hidtil ældste menneskeskelet fundet i Østafrika er så vidt jeg husker omkring 3 millioner år gammelt. Men det er karakteristisk, at jo længere fundene kommer tilbage i tiden, jo sværere er det for forskerene helt afgørende at sige: Er det et menneske, eller er det en abe der er tale om? Det afgøres blandt andet ud fra hovedform, hjørnetænderne samt en hel masse andre faktorer. Og det er da en kendsgerning, at fundene ændrer sig markant med tiden, det vil altså sige, at nutidsmenneskets skelet er helt anderledes end det 7 millioner år gamle menneskeskelet man har fundet. Dette indikerer for mig klart, at der er tale om en glidende udvikling, jeg kan ikke rent logisk se, hvorfor man skulle rejse rundt i universet for at placerere nogle i forvejen kendte væsenstyper - på andre planeter har de brug for langt andre organismer end vi har på jorden, så det ville være meget ulogisk.

Martinus har beskrevet, at pyramiderne er langt ældre end hidtil troet. Det tidspunkt han beskriver kan måske passe overens med det tidspunkt, hvor Neandertaleren forlod jorden, for at give plads til nutidsmennesket. Men Neandertaleren var stadig helt klart af menneskegrenen på "Livets træ", og havde langt mere til fælles med os, end den havde med de million-år gamle fund, der er lavet.

Hej Avatar,

Nu er jeg relativt lidt bibelkyndig, så du kan måske fortælle mig præcis hvor i bibelen, der står, at "Adam og Eva" er en ny mennesketype?

kh
Jan

Hej Avatar.

Så vidt jeg forstår dig, så mener du, at Paradiset er et sted på jorden, hvor man så at sige har skabt det menneskelegeme vi kender i dag, i form af Adam og Eva. De har fået nogle børn, som derefter har formeret sig med tidligere mennesketyper på jorden, lad os sige Neanderthaleren. Hvad skal man så lægge i alle de planter og dyr der også fandtes i paradisets have - er disse plante- og dyrearter (for eksempel slangen) også skabt udefra, og har forladt denne have for at parre sig med de allerede på jorden bestående dyr?

Det rejser så igen spørgsmålet med de dyr og planter der så var på jordkloden i forvejen (for eksempel Neanderthaleren) - er de også plantet ved et tidligere besøg (en tidligere "paradisets have") eller er de udviklede fra tidligere arter på jorden. Hvis svaret er, at de er udviklede fra andre arter, hvorfor skulle de nuværende legemstyper så ikke også kunne være det? Og hvis de er plantede ved besøg udefra, så må "paradisets have" jo så at sige komme igen jævnt tit, på alle kloder med et udviklet liv - dette kan under ingen omstændigheder læses ud af Bibelen, dette kan kun være en videregående tolkning.

Lad os så antage, at det sidste besøg udefra fandt sted for ca. 80.000 - 100.000 år siden, som Martinus beskriver var tidspunktet for, at pyramiderne blev bygget, og en ny kultur kunne grundlægges på jorden. Hvis Martinus nu var i besiddelse af denne viden - oven i købet skulle han selv have medvirket ved dette besøg udefra - så synes jeg det virker underligt, at han slet ikke kommer ind på, at et sådant nyt besøg er nært forestående, det burde han da om nogen vide. Han beskriver netop, at det rigtige menneskerige skal komme til os indefra via vor egen udvikling, der vil ikke komme en ny kristus i skyerne. Han burde da også vide den fulde sandhed om Adam og Eva - i så fald skulle han jo selv have været med til at frembringe dem på jorden ved dette forrige besøg?

Hej Avatar

Stil gerne kritiske spørgsmål. Dine indlæg sætter jo gang i nogle debatter, må man sige. Jeg synes ikke, at dine spørgsmål er irriterende - men jeg synes, at det er ærgerligt, at du tilsyneladende ikke kan lokkes til at læse, hvad Martinus skriver. 

Men måske er du i virkeligheden mere interesseret i dine egne spørgsmål end i vores svar?

Tænk, hvor mange af de forbehold, du havde over for Martinus' analyser i starten, der allerede er forsvundet fra dine indlæg. Kunne du ikke forestille dig, at du ville ændre dit syn på Martinus' forfatterskab, hvis du begyndte at læse, hvad han har skrevet - i stedet for blot at skrive om, hvad du mener Martinus har skrevet, eller hvilke intentioner du tillægger ham?

Nu er jeg en venlig sjæl, der ikke kan lade være med at lede dig i retning af Martinus' analyser, når du spørger. Jeg beklager, hvis andre synes, at pladen kører i rille for mig....

Venlig hilsen
Petersh

Hej Avatar.

Jeg har fundet et lille citat frem fra Livets Bog bind 5 stk. 1709. Jeg håber det må bringes, vi er jo midt i en større diskussion:

"Efter "Evas skabelse" eksisterede "Adam" slet ikke mere i sin vante form. Han havde jo mistet sit "ribben", hvilket vil sige: sin ene seksuelle polevne. Han var blevet et "enpolet" væsen ligesom "Eva". For at forstå dette helt, må man gøre sig klart, at "Adam" ikke eksisterede i paradiset som det eneste væsen i sin slags. Ligesom alle andre væsener hver især tilhørende en flok, race eller art, således tilhørte "Adam" også en race eller art, bestående af myriader af individer. Disse individer var altså modne for den udviklingsproces, der i Bibelen har fået navnet "Evas skabelse"".

Længere nede i samme stk. skriver han:

"Og hvis "Adam" var et totalt "hankønsvæsen", var en "mand", måtte hans tilstand i paradiset jo ligeledes have været en oplevelse af en permanent sult eller hunger, for hvilken der ingen mættelse eksisterede, da der jo ingen "kvinder" eller "hunkønsvæsener" forefandtes i nævnte sfære".

Det er her tydeligt, at Martinus taler om en "Adam med ribbenet" og en "Adam uden ribbenet" som to vidt forskellige væsener. "Adam" med ribbenet er det dobbeltpolede væsen, mens "Adam" uden ribben er samme type væsen som "Eva", nemlig et enpolet væsen. På det tidspunkt, hvor "Adam" er topolet er han derfor ikke en mand, og har derfor ikke nogen længsel efter kvinden - derfor kan han udholde at være i paradiset uden noget "Eva-væsen".

Hvornår er tro viden?

Er det anderledes at følge Martinus end at følge biblen?

Martinus var klar på at man ikke skulle tage de ting han skriver for troende og at man selv skal vurdere tingene (min formulering). Han ønskede ikke en organisation eller anden form for struktur omkring kosmologien.

Krishnamurti beskriver det på denne måde (ikke fordi han på nogen måde er bedre end Martinus, men I kender jo alle Martinus ):

We really do not want to understand ourselves, our impulses and reactions, the whole process of our thinking, the conscious, as well as the unconscious; we would rather pursue a system which assures us of a result. But the pursuit of a system is invariably the outcome of our desire for security, for certainty, and the result is obviously not the understanding of oneself.

Authority in its very nature prevents the full awareness of oneself and therefore ultimately destroys freedom; in freedom alone can there be creativeness. There can be creativeness only through self-knowledge.

Min pointe er at det må være individuelt hvordan man forstår Martinus. Teknisk set er det vel altsammen tro indtil vi selv har nok intuition til at vide. Om hver af os ved eller tror må være noget hver person kun selv kan vide.

Med kærlighed

Lars

Hej Lars.

Det er rigtigt, at man måske kan læse Martinus på mange måder, men vi kan jo bruge forum på at hjælpe hinanden lidt på vej. Det er vist alment gældende, at Bibelen også kan læses på mange måder. Man kan tolke Paradisets Have på mange måder. Men man kan ikke diskutere, hvad der ordret står i Bibelen - der er selvfølgelig noget med et gammelt sprog, oversættelserne osv, men det der står, det står der nu engang.

Hvis jeg nu skriver, at jeg læser Martinus sådan, at hvis man bare drikker under 10 øl om dagen og kun ryger 20 cigaretter, så sker der ingen skade på mit legeme, så er jeg selvfølgelig fri til at have denne holdning - men i dette tilfælde er det tydeligvis ikke det han har skrevet. Men hvordan jeg tolker det er selvfølgelig min egen sag. Det er selvfølgelig også min egen sag, hvis jeg vil ryge. Noget helt tredje er så, hvis jeg siger, at Martinus slet ikke har ret i, at indtagelse af alkohol er skadeligt for organismen - det er selvfølgelig også helt min egen sag. Men med hensyn til den første påstand, så kan jeg jo prøve at se, om jeg kan finde hvor han rent faktisk har skrevet, at under 10 øl om dagen ikke er skadeligt - og kan jeg ikke finde det, så er der jo noget der tyder på, at jeg har husket forkert. Der kan vi jo bruge forummet til at finde frem, hvad der rent faktisk er skrevet om emnet. Men om Martinus har ret eller ej, det bliver selvfølgelig op til hver enkelt at vurdere.

 Hej Alle.

 Lige en kort kommentar, jeg er jo på job og kan ikke lige nu svare på alle spørgsmål, og var heller ikke selv interesseret i at dette skulle bilve en dialog omkring sandhedsværdien eller forskellige udlægninger af Biblens tekster.

 Men en ting jeg tit undrer mig over, når jeg stiller denne slags kritiske spørgsmål, er den form for svar jeg får, hvis jeg da overhovedet får svar på hvad jeg spørger om.

 En del svar går på at jeg da selv må læse hvad Martinus skriver før jeg udtaler mig, og det har jeg da sandelig også gjort, det er jo derfor jeg har mine forbehold, en anden måde at svare på, går ud på at når Martinus nu var "kosmisk bevidst" så vidste han selvfølgeligt bedre end noge anden hvad sandhederne var, herunder også hvordan biblen skulle fortolkes, og en tredie måde at svare på, er den at når "jeg" ikke selv ved eller kan forklare noget, så holder jeg mig til Martinusses opfattelser, altså man overgiver sine egne opfattelser, eller mangel på samme, til Martinus, i tillid til at han selvfølgelig ved bedst.

 Forskellen mellem sådanne holdninger og en tro på biblen eller buddha eller en anden autoritet er jo ikke til stede, og det hele bygger på dogmatik, altså på argumenter der ikke behøver underbyggelse af nogen art, blot de kommer fra en bestemt person.

 Endnu har ingen svaret mig på hvordan man så skulle finde værdi eller betydning i den slægtsføring der forekommer i biblen, så det vil jeg da gerne igen spørge om, og et yderligere spørgsmål kunne så være, hvorfor gør Martinus den bog han selv siger er sand, til fuld af løgn?, det er jo en direkte løgn der står i biblen, hvis Martinusses udlægning af Paradiset skal tages for gode vare, når der i Biblen står at paradiset lå i Irak og at floderne eufrat og tigris løb igennem paradisets have?

 Så mit spørgsmål er stadigvæk, hvordan kan Martinus tillade sig helt at rive beretningen om paradiset og menneskets herkomst ud af sin kontekst, som jo forudgående kun har omhandlet en fysisk skabelse, jorden, planterne og dyrene, men altså ikke, efter Martinusses opfattelse, beskriver en fysisk udvikling når det lige gælder mennesket og paradiset, og dog alligevel fortsættes med rent fysiske beskrivelser omkring hvordan Adam og Eva blev forvist fra denne have, og hvordan de efterfølgelde formerede sig ?

 Den kontekst på åndeligt plan (salighedsriget) som Martinus sætter Paradisets have ind i, og hans højtflyvende postulater om at et af Adams ribben symbolisere en manglende "pol" hos Adam, får jo al anden kontekst i bibelsk henseende til at fremstå som løgn, så hvis Martinus mener at biblen er sand, så må der vel foreligge en forklaring på, hvorfor alt andet end lige det Martinus piller ud, kommer til at fremstå som løgne, hvis Martinusses udlægning skal være den sande og jeg vil derfor gerne høre jeres PERSONLIGE svar på de spørgsmål, og ikke bare igen, at "sådan siger Martinus ikke", eller "det siger Martinus overhovedet ikke noget om", tak.

 Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Personligt finder jeg ingen værdi i den slægtsføring der er i Bibelen. For mig kunne det lige så godt være en skønlitterær opremsning af en opdigtet familie.

Jeg kan jo heller ikke personligt svare på, hvorfor Martinus fortolker noget som han gør. Du får nok intet svar på dette spørgsmål, idet Martinus ikke længere lever.

Forestil dig, at du levede for mange tusinde år siden - hvilken forudsætning skulle du have for at forstå, at mennesket er oprundet af dyreriget, og har 98% af generne til fælles med chimpanserne? Bibelen er skrevet på et tidspunkt, hvor man ikke kendte til naturvidenskaben - derfor er Bibelen skrevet til datidens mennesker. Derfor er bibelen ikke af den grund det rene løgn. Et HC Andersen Eventyr bliver jo heller ikke løgn fordi man som voksen forstår, at det at kongen intet tøj har på ikke er ensbetydende med, at en sådan konge, og disse fup-skræddere nødvendigvis må have levet. Eventyret bliver da bare mere genialt af, at man tolker det som et billede på falskheden. Men dette eventyr har da absolut sin berettigelse både for den ene og den anden tolkning.

Når du endvidere indleder tråden med at sige, at det Martinus skriver ikke er i overensstemmelse med Bibelens ordlyd, så undrer det mig meget, at du ikke er interesseret i at diskutere Bibelens sandhedsværdi - du skriver jo selv, at du ønsker at vi skal bort fra alle disse trosdogmer. Hvis du på forhånd har det udgangspunkt, at Bibelens tekst er de rene facitter, er det så ikke et trosdogme eller et paradigme, som du sammenligner alt andet med? Har du dermed ikke ophøjet Bibelen til det alt andet skal måles imod? Der findes så vidt jeg ved ikke noget arkæologisk fund, der på nogen som helst måde kan sandsynliggøre, at mosebøgernes beretninger har fundet sted. Du kan måske, rent personligt, redegøre for, hvorfor dette ikke er tilfældet?

Rent personligt kan jeg da så slutte med at sige, at jeg ikke har ophøjet Martinus til noget, som jeg ikke med egen intution har en mulighed for at indse det sandsynlige i. Bibelen sagde mig intet, inden jeg havde læst Martinus, nu kan jeg trods alt se en smule logik også i Bibelen. I øvrigt kender jeg ikke nogen, som overhovedet gider at beskæftige sig med Martinus, hvis ikke det på en eller anden måde sagde dem noget, som disse mennesker via egen intuition selv kunne se en flig af sandhed i - hvorfor skulle man ellers beskæftige sig med ham?

Avatar wrote:

Den kontekst på åndeligt plan (salighedsriget) som Martinus sætter Paradisets have ind i, og hans højtflyvende postulater om at et af Adams ribben symbolisere en manglende "pol" hos Adam, får jo al anden kontekst i bibelsk henseende til at fremstå som løgn, så hvis Martinus mener at biblen er sand, så må der vel foreligge en forklaring på, hvorfor alt andet end lige det Martinus piller ud, kommer til at fremstå som løgne, hvis Martinusses udlægning skal være den sande og jeg vil derfor gerne høre jeres PERSONLIGE svar på de spørgsmål, og ikke bare igen, at "sådan siger Martinus ikke", eller "det siger Martinus overhovedet ikke noget om", tak.

Hej Avatar

Hvis du synes, at de historiske detaljer i de bibelske beretninger er mere interessante end de store kosmiske facitter, som gemmer sig bag disse, er det helt fint med mig. Jeg skal heller ikke afvise, at der har været højtudviklede væsner fra andre kloder involveret i jordmenneskehedens udvikling, eller at der vitterligt har været et par tidlige jordmennesker, der hed Adam og Eva, i en have et eller andet sted.

Men disse historiske og arkæologiske spekulationer har kun ganske lidt med åndsvidenskab at gøre. Og derfor udgør de en ganske forsvindende del af Martinus' forfatterskab. Hvis du søger et fora, hvor du vil møde en større interesse for din bibelforståelse (eller mangel på samme ), så tror jeg, at du skal søge dit publikum andre steder.

Men hvis du er interesseret i at forstå livet bag materien og bag de historiske hændelser - så har du en god chance for at finde svarene i Martinus' analyser og sikkert også hér.

Jeg håber ikke, at du tager mine opfordringer til selv at finde svarene i Martinus' værker ilde op - trods min insisteren. Men for mig at se svarer din vurdering af Martinus' analyser og dine udtalelser om hans intentioner til at bedømme en spillefilm udelukkende på dens biograftrailer. På den måde risikerer man altså sig selv for en god oplevelse. Og hvis man samtidig mener, at man kan anmelde filmen på dette tynde grundlag, så snyder man også andre...

Venlig hilsen
Petersh