Hej Alle.
Jeg vil, som tidligere nævnt, forsøge at give lidt information videre omkring Martinus og hans forbindelse til Kristendommen, og hans brug af biblens citater, en information jeg selv har fået via "intuition", og som sikkert for nogle af jer vil lyde som "krittik" af Martinus, men som slet ikke bør opfattes som sådan, da vi alle er mennesker og det var Martinus også, med de begrænsninger og "fristelser" det jo indebærer for os alle.
Da jeg første gang blev præsenteret for Martinus og hans "arbejde" følte jeg straks en "skurren i ørene" når Martinus brugte biblen som "begrundelser" for sine udsagn, mens der ikke var nogen "skurren i ørene" når Martinus brugte sine egne analyser og logiske tankerækker, og jeg spurgte derfor ind til dette, via min egen "intuitionskanal", og fik følgende svar.
Martinusses mission/kontrakt var reel nok og hans intentioner ligeså, men Martinus var alligevel faldet for fristelsen til at "ophøje" sig selv unødvendigt, ved at inddrage biblen i et forsøg på at verificere sine egne værker, som værende "koblet" til kristendommen og til at være en "videreførelse" af biblens testamenter.
Dette kom jeg dog heldigvist udover, efter ca et halvt års afvisning af Martinus, så jeg senere kunne se objektivt på det Martinus videregiver, i sine egne analyser, så jeg fik forståelse og erkendelser ud af hans materiale, som var udviklende for mig og som gav mig det som var hensigten med Martinusses mission.
Desværre er det langtfra alle der møder Martinusses verdensbillede, der får noget ud af hans analyser, og en del af dem der ellers nok kunne få meget ud af hans arbejde, får det netop ikke på grund af Martinusses "kobling" til biblen og kristendommen, idet mange der i forvejen kommer med biblens tekster i "bagagen" hurtigt afviser Martinus, på baggrund af den "fortolkning" af skriftstederne Martinus ligger for dagen, fortolkninger som ikke mange bibelkyndige kan se nogen som helst logik i.
Martinus kan jo sagtens stå "alene" med sine analyser, da disse jo er "tankerækker" der fører frem til logiske konklusioner, for de fleste mennesker, og han behøvede derfor slet ikke at inddrage biblen i sine fremlægninger, han behøvede ikke at søge skriftsteder der "bekræftigede" at han skulle være en ny "talsmand" for Gud, som når han forsøger at bruge skriftsteder om Jesus genkomst i skyerne, som verificering af sit eget værk, eller forsøger at gøre beskrivelserne af "paradiset" i biblen lig med salighedsriget i sine egne opfattelser.
De bibelske skrifter er virkelige beskrivelser af faktiske forhold, hvad angår disse ting, og ikke symbolske forklaringer, der kan tolkes som Martinus gør, og det kan man jo med sin egen logik let se, hvis man har en smule bibelforståelse, f.eks er der jo ingen sammenhæng mellem at biblen beskriver vi sendtes ud af paradiset for at arbejde i vort ansigts sved, og skaffe vort eget brød, samt får at vide at jordens dyr og planter skal vi herske over og bruge som føde, når udrejsen fra salighedsriget i Martinusses "form" jo består at ophold i mineraler og planter og dyr, før der overhovedet er tale om at vi så opnår menneskestatus og først der kan "herske" over nogle som helst af disse underliggende udviklingstrin.
Ligeså er der heller ingen sammenhæng mellem den beskrivelse af indholdet i "paradiset" (edens have) som biblen giver, og det indhold Martinus beskriver findes for os i salighedsriget, for i salighedsriget spiser vi bestemt ikke frugter, eller lever blandt dyr eller føler os "nøgne" o.s.v., og kundskaben vi søger (kundskabens træ), findes også kun "udenfor" paradiset (salighedsriget) da det jo er her i de andre "riger" vi kan opnå denne kundskab igen at kunne adskille lys fra mørke, så den frugt kan vi slet ikke nyde fra et "træ" i salighedriget, kunne vi det, ville vi ikke have behov for at rejse" ud af salighedsriget for igen at opnå evnen (kundskaben) til at forstå hvad lys og mørke er.
Så mange af de symbolske udlægninger Martinus kommer frem med på basis af bibelcitater, stemmer slet ikke overens med hele indholdet af de beskrivelser biblen fremlægger for os, og det "skurrer" altså i ørene på en del bibelkyndige.
Martinus har sikkert haft de bedste intentioner med det han har gjort, men har jo blot som alle os andre, været menneske og under indflydelse af menneskelige fristelser, og derfor er der ikke i mine øjne tale om noget "kriminelt" men blot om en smule for megen "selvophøjelse", noget jeg absolut selv er i fare for at udøve, så ingen krittik af det, men blot en påtale af det, da det kan have negative effekter på nogles opfattelser af hvad Martinus er/var og samtidigt også have en negativ effekt på biblens fortællinger, så disse ikke tages for det de er, historiske fortællinger om hvordan forskellige mennesker selv oplevede og fik videregivet tingene, der omhandler vor fortidige udvikling og herkomst.
Den fremtid vi forhåbentligt kan skabe sammen, her på kloden, skulle helst indeholde et "opgør" med alle former for dogmatisk tro, alle former for religioner og alle former for "trossystemer", så vi kommer frem til en forståelse af at det er det enkelte menneskes egne indre åndelige forbindelser, der skal være grundlaget for et "individs" livsopfattelser og ikke en "overtagelse" af tro eller viden fra andres side, som skal danne grundlaget for livsoplevelsen i os, og den fare er der jo også omkring Martinusses materiale, den at nogle tager Martinus til sig på den måde, at man lader Martinusses opfattelser blive vigtigere end ens egen opfattelser, i en "tro" på, at da Martinus jo (selv) siger at han havde opnået kosmisk bevidsthed, så ved han helt sikkert bedre end nogen anden hvad der er sandt og hvad der er falskt, så når "jeg" ikke selv kan afgøre om noget er rigtigt eller forkert, så skal "jeg" bare holde mig til hvad Martinus siger (i misforstået autoritetstro), så kan "jeg" ikke tage fejl.
Det er af og til et brugt argument også her i forummet, at man udtaler, at "jeg" tror Martinus har ret, på grund af at han jo havde kosmisk bevidsthed, så derfor må han jo vide bedre end alle andre, men et sådant argument er jo blot endnu en videreførelse af "dogmatik", og ikke baseret på hverken logik eller analyse, og derfor overgiver man i virkeligheden sin egen "dømmekraft" til Martinus, og ligger sig i Hans "hænder", når man "holder fast" i Martinusses opfattelser, uden selv at have dem verificeret via egen intuition eller erkendelse.
For mit vedkommende er der absolut guldkorn og megen mulighed for udvikling at hente i Martinusses materiale, men det ligger for mig på "niveau" med mange andre muligheder, via andre menneskers "kosmiske glimt", som f.eks "resonans projectet", viden om "ufokontakter", viden om chrakraernes funktioner, viden om dimensionernes opbygning, viden om "jegets" opbygning, Ekhart Tolle, Steiner m.fl, o.s.v., og det er netop for mit vedkommende en samling af alle disse forskellige informationer fra forskellige områder (inclusive Martinusses område) der giver mig det store indblik i verden omkring mig, hvorimod skulle jeg selv "begrænse" mig til at se verdensaltet med kun Martinusbrillerne på, så ville jeg føle mit verdensbillede som værene meget begrænset og "ufuldkomment".
Så hvor ville jeg ønske at Martinus ikke havde nævnt kristendommen og biblen i sit materiale, det tror jeg også han selv gør i dag, for jeg mener afgjort at han havde stået bedre og havde haft interesse for flere, end tilfældet er, hvis han havde undgået at inddrage biblen i sit materiale, og der er jo slet ingen tvivl om at Martinusses materiale ville være lige så korrekt og analytiskt og logiskt uden at det skulle underbygges af "bibelcitater".
Jo, det lyder sikkert som en masse "kritik" i nogles øre, men er nu ikke ment som sådan, fra min side, men blot men som et forsøg på at sætte Martinus i relief til de mange andre med kosmisk forståelse vi oplever kommer på banen i disse tider, for mange af disse har ting på hjertet at videregive til os, som er meget vigtigere lige i nuet, end de ting Martinus taler om, er, og holder man sig ensidigt til Martinusses materiale, i en form for misforstået "autoritetstro" og på baggrund af en sådan holdning afviser det meste fra andres side, fordi man ikke umiddelbart ser nogen sammenhæng med Martinusses materiale, så går man glip af en masse nyttig viden, en viden som er ment som en hjælp i nuet, i forbindelse med at skabe samhørighed mellem os mennesker i disse "vanskelige" overgangstider, og en viden som kan give en meget udvikling her og nu, mens Martinus jo selv mener at hans materiale ikke vil blive anerkendt i bredere kredse før om nogle hundreder af år.
Så min opfordring er blot den, at man, når man ikke selv indeni kan se/føle rigtigheden af et "udsagn", ikke falder for "fristelsen" der ligger i blot at "ophøje" Martinusses opfattelser til at være de som så må være de rigtige, fremfor alle andres, men at man afventer at tage stilling, til man selv mener at have den rigtige opfattelse fra sit eget indre.
Man kan ikke udvikle sin egen kosmiske bevidsthed, ved blot at følge andres opfattelser, eller ved at lægge sine "tankeprocesser" i andres hænder, men kun ved at skabe sine egne personlige kontakter, så man selv får oprettet en direkte forbindelse, til de åndelige områder, og ved selvoplevelser får den viden der er nødvendig for at ens kosmiske bevidsthed kan aktiveres.
Forstår man ikke dette, kan man let komme til at skabe blot et nyt "trossystem" man baserer sine livsopfattelser på, og det er vist ikke lige det vi har brug for, på kloden lige i nuet, hvor det netop er essentielt for os, at vi kommer af med alle de former for trossystemer og "autoritetstroer" vi hidtil har viklet os ind i. 
.
Kærlige hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Jeg har nogle kommetarer til dit indlæg, som du kan læse herunder:
Det er ikke helt rigtigt, at vi alle er mennesker med de begrænsninger, det indebærer. Ifølge Martinus' analyser er vi (du og jeg) jordmennekser, hvorimod Martinus stammer fra det, han kalder det "rigtige" menneskerige, og han havde kun en midlertidig mission på vores klode.
Sådan opfatter jeg ikke Martinus' brug af bibelcitater. Set med mine øjne forholder det sig lige modsat, nemlig at han brugte sin kosmiske viden til at forklare biblens udsagn med. Måske er det pga. din baggrund i kristne menigheder, at du læser det anderledes?
Det var godt, Avatar. 
Martinus har ikke skrevet sit værk til hvem som helst - selvom det er skrevet til menneskeheden. Mennekser, der stadig stimuleres af religioners dogmer, som de prædikes i kirker, moskeer og templer over hele verden, er slet ikke klar til at modtage de kosmiske analyser, som Martinus har nedfældet i sine værker.
Før de kan stimuleres af Martinus' analyser, skal de have overstået deres behov for at tro, og derefter vil de som materialister fuldstændig afvise Gud, indtil de møder deres "ragnarok" og begynder at komme i kontakt med den virkelige guddom gennem deres nu højtudviklede følelse og intelligens. At du har skudt genvej fra kristendommen (i dette liv), gør dig bare til et "skævt" tilfælde, Avatar. 
En ting er bibelforståelse, en anden ting er forståelse af de analyser, som Martinus har skrevet. Hvis du ønsker at forstå sidstnævnte, bliver du altså nødt til at læse dem. Hvis du foretrækker at holde fast i din bibelforståelse, så er det selvfølgelig okay - men jeg kan love dig, at du har masser af fantastiske forklaringer til gode i "Livets bog", som vil give dig en større indsigt i de forhold, du her påpeger som ulogiske. Jeg beklager, at jeg ikke kan give dig denne indsigt på et par linjer.
Helt enig. Det er heldigvis ikke den slags udtalelser, du oftest ser som argument i dette forum. Men da vi jo alle blot er jordlinge, der endnu ikke har udviklet vores intellektuelle evner til fuldkommenhed, så vi kan overskue alle aspekter af livet gennem disse, så er det klart, at vi stadig til en vis grad må "tro" eller "finde noget overvejende sandsynligt".
Livet er jo så vidunderligt indrettet, at der findes mættelse for enhver sult - og svar på ethvert spørgsmål. Vi skal bare selv finde svarene...
Venlig hilsen
Petersh
Hej Avatar.
De bibelske skrifter er virkelige beskrivelser af faktiske forhold, hvad angår disse ting, og ikke symbolske forklaringer, der kan tolkes som Martinus gør, og det kan man jo med sin egen logik let se, hvis man har en smule bibelforståelse, f.eks er der jo ingen sammenhæng mellem at biblen beskriver vi sendtes ud af paradiset for at arbejde i vort ansigts sved, og skaffe vort eget brød, samt får at vide at jordens dyr og planter skal vi herske over og bruge som føde, når udrejsen fra salighedsriget i Martinusses "form" jo består at ophold i mineraler og planter og dyr, før der overhovedet er tale om at vi så opnår menneskestatus og først der kan "herske" over nogle som helst af disse underliggende udviklingstrin.
Jeg kan godt forstå, at folk der betragter Bibelen som virkelige beskrivelser fra ende til anden, ikke kan se det logsike i Martinus' beskrivelser. Hvis man betragter paradisets have som et virkeligt sted, så må Martinus' verdensbillede virkelig være langt ude. Men der er det jo så heldigt, at disse folk kan blive hos deres barnetro, og ikke behøver at beskæftige sig med Martinus. Sådanne to livsopfattelser kan naturligvis aldrig forenes, jeg fornemmer at du har en tro på at dette kan lade sig gøre. Alene reinkarnationstanken må da allerede støde mange Bibeltroende bort.
Hei
Det store , store skille mellom Bibelen og Martinus er hvorvidt det vil foregå en evig 2-deling av menneskeheten. Bibelen er dessverre ikke til å misforstå , spesielt Johannes Åpenbaring. Hvordan Martinus klarer vri det til at det ikke finnes et helvete , også i tillegg kalle det for det tredje testamentet, det er da lett å tenke at Martinus kan være en falsk profet. Se 2. Timoteus kap4,v.3
"Forkynn Ordet, stå klar i tide og utide, vis til rette, tal til tukt og tal til trøst, med all tålmodighet og iherdig undervisning! 3 For det skal komme en tid da folk ikke lenger tåler den sunne lære, men skaffer seg den ene læreren etter den andre, slik de selv finner for godt. For de vil ha det som klør i øret"
Vh Glenn
Hej Svend.
Nu er der jo stor forskel på at se biblen som værende sand ordret fra ende til anden, og så på at se objektivt på den, og forstå hvad der er symbolsk fremlagt og hvad der ikke er.
Beskrivelserne omkring menneskets fremkomst og selve skabelsen af jorden, er "videreførelser" af tidligere beretninger der har dannet "religiøst" grundlag for tidligere kulturer, så de beretninger vi hører fra Moses side, i biblen, har Moses fra tidligere kultures (som sumerianernes og ægypternes) overleveringer, men der er stadigvæk tale om en seriøs beskrivelse af hvordan menneskene kom til jorden, og hvilke forhold der forudgående skulle "etableres" før dette kunne ske.
At disse ting så "dækker over" at "guderne" blot har været "extraterrestiels", og at plante og dyreliv og menneskets legeme også, er resultatet af mange årtusinders genetisk påvirkning af livet på jorden, fra disse "extraterestiels" side, (kald dem bare "forsynet", for de er absolut en del af vort forsyn også), det ændrer dog ikke ved, at selve den bibelske fortælling omkring paradisets have (Det "drivhusområde" man fostrede de første mennesker med lige vor genetiske kode på) var fortællingen om et "konkret" sted, blot beskrevet med de ord man dengang havde til "rådighed" til at beskrive tingene med, set "nedefra".
Mange andre steder er der ganske rigtigt i Biblen tale om symbolske fremstillinger, eller "lignelser" og sådanne kan jo fortolkes på mange måder og men lige omkring disse ting og de medfølgende optegnelser af slægtsrækker og antal leveår .o.s.v. der er altså tale om forsøg på at beskrive helt nøjagtigt for os, hvordan vi udviklede os til at befolke jordoverfladen, fra nogle enkle "prototyper" som blev sat her på kloden af "Gud".
Derfra og til Martinusses udlægning om at der er tale om en beskrivelse af salighedsriget, er der dog et stykke, så selvom jeg da klart forstår Martinusses beskrivelser af de forskellige riger, og også ser en logik i denne strukturelle opbygning, forklaret via symbolbilledet o.s.v. fra Martinusses side, så ser jeg stadigvæk slet ingen sammenhæng mellem den beskrivelse der er omkring "paradiset", og jordens skabelse i Biblen, og så den fortolkning Martinus laver, der gør hele denne fortælling til en udelukkende symbolsk beskrivelse af hans eget spiralkredsløb, foregående i den højere "åndelige" sfære alene. så lige på dette område, ville jeg hellere have undværet Martinusses "kobling" til det Bibelske materiale .
Reinkarnationstanken har altid været svær at forholde sig til som kristen, på baggrund af den nuværende sammensætning af skrifter Biblen består af, men en del mener dog at denne "tanke" er blevet bevidst søgt undertrykt i de religiøse skrifter, og med tiden er den blevet helt siet fra, til fordel for "frelsestanken", som var bedre til at "kontrollere" masserne med.
At jeg "forsvarer" Biblen i dag, har ikke ret meget med "tro" at gøre, men har blot at gøre med min "viden" omkring hvad Biblen består af, rent historiskt.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Glenn.
Lad os bare antage, at Martinus er en falsk profet, det er såmænd et meget sundt udgangspunkt at tage, inden man kaster sig over hans værk. Men jeg kan ikke finde en eneste sætning i hele hans værk, der for mig ikke er tegn på logik, alkærlighed og fuld retfærdighed. Er der noget i hele hans værk der forleder et menneske til ikke at være en lysende sol for sine omgivelser? Appelerer han noget steds til det onde i mennesket?
Synes du, at en todeling af menneskeheden kan forenes med en alkærlig Gud? Hvad ville man sige om et menneske, der siger til sin lille søn: Hvis ikke du gør sådan og sådan, så smider jeg dig på et bål! Ville man, i et oplyst og moderne samfund, ikke øjeblikkelig fjerne dette barn fra sin grusomme fader? Og vi må endda så sige, at et menneske, der bliver smidt på et bål ret hurtigt ville dø og komme ud af pinslen - men denne mulighed findes ikke hos denne "alkærlige" Gud - nej her skal man sandelig brænde evigt! Denne tanke har intet med logik at gøre, i så fald kan der ikke være tale om en alkærlig Gud, snarere er Gud = Djævelen selv.
Hej Avatar.
Det er helt fint, at du forsvarer Bibelen, med henvisning til at den består af viden hidrører fra langt tidligere tider. Men at en skriftlig kilder er så og så gammel, er ikke noget sandhedskriterium. Den må, ligesom Martinus og alle andre sådanne værker, stå sin prøve ud fra vore dages + fremtidens videnskab. Martinus' værk bliver selvfølgelig heller ikke mere rigtig af, at det bliver kaldt "Det tredje testamente", eller at han refererer til Bibelen.
Men det vigtigste er vel, at Martinus inspirerer mennesker til at arbejde med deres egne næstekærlige egenskaber - og så er det vel egentlig ligegyldigt, om man gør det fordi man tror på ham uden at forstå, eller man kan se det logiske i hans beskrivelser. At være en næstekærlig medløber er vel ikke så ringe endda, så er man da godt på vej.
Jeg referer bare Bibelen og Steiner har holdt foredrag om Åpenbaringen.
Vh Glenn
Hej Glenn
At noget er skrevet i en bog, betyder ikke, at det nødvendigvis er sandt. Heller ikke selv om bogen er "Biblen", og heller ikke selv om bogen er skrevet af Martinus, som Svend også er inde på.
Kun hvis bogens indhold er i overensstemmelse med den logik som verdensaltet viser, kan det være sandt. Og det kan vi kun erkende gennem vores iagttagelser af livet i alle dets former i og omkring os. Måske har vi behov for at gøre os flere iagttagelser af livet for at kunne for at kunne se denne sandhed. Det kan også være, at vi har behov for at studere bogen lidt nærmere for at se, om der er noget, vi har overset.
Hvis vi ikke kan få regnestykket til at gå op - så er det måske vores mellemregninger, der er noget galt med? Det er ikke nødvendigvis matemtikbogen, der er noget galt med...
Venlig hilsen
Petersh
Hejsa!
Nu er jeg ikke ligefrem en ørn til, at finde passende citater via
søgning i DTT...eller at huske hvor i de 7 bind Martinus taler om
"Paradiset", Adam og Eva, kunskabens træ osv.
Men jeg synes det kunne være passende, at få nogle specifikke
citater af Martinus på banen, før vi kan diskuterer hvorvidt det
Martinus skriver i den henseende er ulogisk i forhold til Biblen.
Er der nogen der kan hjælpe med at finde nogle citater, som vi
kan se nærmere på iforhold til emnet?
Jeg har en ide om, at Martinus selv var ret så Bibelkyndig.
Kærlig Hilsen Ejby
Hej Ejby.
Der står en hel masse i Livets Bog bind 5. For eksempel kan nævnes stk. 1702 og fremefter.
Ja, Martinus taler om paradiset, Adam, Eva, kundskabens træ & all that jazz mange steder i "Livets bog" - men for det meste over så lange passager, så det vil være vanskeligt at citere uden at miste sammenhængen...
vh. Petersh
Jeg har blot ikke forstået Martinus sådan, at det
udelukket er "saglighedsriget" der er synonymt med
"paradiset" ???
Men snarere den sfære (de åndelige riger), hvor de
levende væsner er dobbeltpolede. Incl "Paradiset" på
jord, som er første halvdel af "det rigtige menneskerige".
Kærlig hilsen Ejby
Hej Ejby.
I bind 5 beskriver Martinus, at "Adam" er et væsen, der udelukkende lever i sine egne erindringer, altså i salighedsriget. Da Gud siger: "Det er ikke godt for mennesket at være alene", hentyder han direkte til, at "Adam" faktisk er alene i sit salighedsrige, men nu er blevet ked af at være alene med sine erindringer - han er altså på vej ud af salighedsriget.
Så hvor ville jeg ønske at Martinus ikke havde nævnt kristendommen og biblen i sit materiale, det tror jeg også han selv gør i dag, for jeg mener afgjort at han havde stået bedre og havde haft interesse for flere, end tilfældet er, hvis han havde undgået at inddrage biblen i sit materiale, og der er jo slet ingen tvivl om at Martinusses materiale ville være lige så korrekt og analytiskt og logiskt uden at det skulle underbygges af "bibelcitater".
Hej Avatar.
Martinus forklarer og skriver selv, omkring de ting du er inde på....(men så må du jo finde læsebrillerne frem. ) og jeg tror ikke han deler dit ønske i dag, da det var en del af hans mission.
Kærlig hilsen Ejby
Hej Avatar.
Jeg kom til at tænke på, at du måske vil finde Per Bruus-Jensens værk "X" interessant. Jeg tror, at hans glimrende gennemgang af Martinus' analyser vil skurre mindre i dine ører.
Venlig hillsen
Petersh
Hej Alle.
Tak for kommentarerne, selvfølgelig vil vi se på forskellig måde på dette aspekt hos Martinus, og det er fint nok med mig, at nogle fastholder Martinusses udlægninger af Bibelmaterialet, som værende den "rigtige", fremfor så mange andre udlægninger, det er blot ikke en udlægning der kan forenes med lige min egen logik, så derfor min påtale af dette.
Men det har ikke heller i min verden, nogen effekt på Martinusses andre analyser, som jeg da absolut ser positivt på, og mener at kunne forstå på et intellektuelt plan, og at Martinus skulle være en slags "antikrist", nej, den tanke har jeg selv haft, men har afvist, for der er jo intet galt med Martinusses næstekærlighed og intentioner om at være til gavn og glæde for andre.
En ting er dog at kunne analysere og logisk begrunde udviklingen af vore ånder, og at kunne vise på, en logisk måde, hvordan vore ånder udvikler sig gennem rigerne i spiralerne, på lige dette område er Martinus jo "unik", men noget andet er at beskrive og underbygge vore legemers skabelse, og de omstændigheder der har ført til fremkomsten af de legemestyper vi, med vore ånder bebor og udvikles i, for på dette område har Martinus ikke haft fuld adgang til viden, derfor også de mange "formodninger" der danner baggrund for tankerne omkring disse ting, Martinus, Darwin og intelligent design er jo ikke analytiskt materiale, men argumentationer omkring "muligheder" for hvordan dette kunne ske.
Så når Martinus bruger f.eks Adam som billede på et væsen som er alene i salighedsriget, uden at tage hensyn til, at Biblen siger at Adam skabtes her på jorden, af materiale (ler) der var til stede forudgående her, og at han (Adam) levede i en have hvor dyrene og planterne i forvejen var tilvejebragt, så er der ingen logik længere hos Martinus, fordi hans salighedsrige jo slet ikke indbefatter noget menneskevæsen eller planter og dyr, men kun åndelige bevidstheder, som først skal være mineraler, planter og primitive dyr, før de kan "styre" organerne i et menneskelegeme.
Skabelserne sker heller ikke i salighedsriget, så når Gud skaber Eva som partner til Adam, ovenikøbet af Adams egen dna, (brystben), og placerer hende sammen med Adam i "paradiset", så kan en sådan skabelse heller ikke finde sted, i den symbolik og kontekst Martinus fremlægger "paradiset" i, for en sådan skabelse finder jo slet ikke sted i salighedsriget, heller ikke på noget åndeligt plan, for ingen skabes som færdigt menneskevæsen åndeligt, vi er kun mennesker i legemelig tilstand, og vore legemer er skabte som udviklingtrin, for ånder, som i forvejen har været under udvikling gennem andre legemestyper i årtusinder.
Men nok om det, min pointe er blot, at alle former for religion er ufuldstændige, men disse forskellige måder at fremlægge "guddommen" på, er blot de bedst egnede kontekster" de forskellige kulturer har haft, for at kunne forstå lidt af vor sammenhæng med de som i sin tid skabte være legemestyper og tilvejebragte de forhold der skulle til, for at vi kunne leve og udvikle os, her på kloden.
Altså er ingen religion bedre end nogen anden, ingen mere rigtigt end nogen anden, alle former for "tro" er blot på hver deres måde, den bedste "kontekst" for en overførsel og bevarelse af viden, fra åndelig side, til de forskellige kulturer og herunder er der også i religiøse skrifter, en stor mængde informationer, af historisk karakter, som er nedskrevet for at give eftertiden informationer om de rent fysiske og historiske forhold man tidligere har oplevet, i forbindelse med vor herkomst.
Sådanne informationer er selvfølgeligt , på grund af kopieringer og oversættelser, ikke helt fuldkomne, men det at de er historiske optegnelser, og ikke symbolske åndelige højt intellektuelle "gåder", som har stået i skrifterne i årtusinder, uden at nogen har haft spor gavn af dem, før Martinus kom på banen med den "helt rigtige" udlægning, er dog ganske klart for lige mig.
Og det der kan ske, for de som tager Martinusses udlægninger som værende de rigtige, er jo det at man så slet ikke får gavn af de informationer og af den viden og forståelse der ligger i disse informationer, på det historiske plan, da man så alene anser disse beretninger for at være "åndelige og symbolske".
Derudover er det også meget lidt gavnligt, at Martinus kobler sig selv sammen med en enkelt religiøs fremlægning (den kristne) i en tid hvor det netop drejer sig om at forstå, at det er (bla.a) alle disse religiøse fremlægninger og dogmer vi skal fralægge os, så en rent videnskabelig åndsforståelse kan opbygges.
Da er det bestemt ikke gavnligt at Martinus bygger videre på sin egen kulturs "dogmer", og prøver at verificere sig selv via dem, for disse dogmer er ikke hverken mere eller mindre egnede til videreførelse, end alle andre "dogmer".
Men jeg forstår da udmærket at Martinus har haft behov for at bruge Bibelske "kontekster", for i den tid Martinus sammensatte sine analyser, havde man jo også her i landet en langt større kristen tro, end vi har i nuet, og man taler jo til hinanden i en kontekst de fleste forstår, når man har dialog omkring sådanne ting, så ingen kritik af det, det var blot ikke med i Martinusses "mision" at han skulle inddrage kristendommen i sit materiale, og heller ikke nødvendigt.
Kan nok være Martinus selv siger at det var en del af hans mision, men det er stadigvæk kun hvad han selv siger, og ikke underbygget af noget som helst andet end af Martinusses egne ord, og derfor vil en tro på hvad Martinus siger på dette område, være grundlaget for dannelse af endnu et "trosystem" og ikke grundlaget for en videnskabelig åndelig viden, som ikke kræver af en, at man tager andres opfattelser til sig som sine egne, uden egen verificering indefra, af disse "påstande".
Så skal vi have gjort op med de dogmebaserede religioner, så gælder det dem alle, og det er derfor ikke det bedste valg Martinus har gjort, når han fastholder, at en af disse (kristendommen) i hans egne udlægninger, er den sande, og forståelige.
Men stadigvæk er Martinus da også for mig, en meget stor og vigtig brik i "puslespillet", blot (i mine øjne) en brik der er at sammenligne med alle de andre brikker jeg finder frem til, og ikke den "ene" brik der indeholder alt lige jeg har behov for at vide, i åndelig henseende.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Denne udvikling af Eva, altså det enpolede væsen, er ikke sket over night. Den er sket over en lang epoke, der strækker sig fra mineralriget og op til dyreriget.
Detaljerne om hvor, af hvem og hvordan vores nuværende jordmenneskelige legemstype er udviklet rent praktisk er ganske interessante, men hørende under naturvidenskaben og arkæologien. Derfor er disse detaljer på sin vis uden for pensum i forhold til sult- og mættelsesprincippet og den højeste ild, som Martinus forklarer i forbindelse med biblens paradishistorie i femte bind af "Livets bog".
vh. Petersh
Hej Petersh.
Jo, der er jo netop tale om 2 helt forskellige "kontekster", den ene omhandlende vor "åndelige" side, og omhandlende ånden og bevidsthedens rejse og udvikling, gennem "rigerne", den anden omhandlende den fysiske del af vort livsrum, og fremkomsten af de "legemer" herunder også planter og dyr, vore ånder bruger som sanseredskaber under "rejserne" i udvikling.
Det er ganske OK med mig, at Martinus bruger bibelske kontekster med det formål at tydeligere forståelsen af hans åndelige beskrivelser, men der er for mig da blot tale om "bagvendte" lignelser, og ikke tale om at det bibelske materiale Martinus bruger, ikke er ment som værende udtryk for meget andet, end den "lignelse" Martinus bruger materialet til at beskrive med.
Naturvidenskaben og arkæologien indbefatter netop også en del religiøse skrifter, (eller lertavler, som Sumerianernes, eller skrift/billedmateriale som ægypternes og andre vægmalerier), og her er Biblens skabelsesberetning altså i mine øjne en vigtig historisk dokumentation, og ikke kun noget der er nedskrevet, for at det først tusinder af år senere, kan fremstå alene som værende en underbygning af lige Martinusses åndelige materiale og forståelser.
Sket er sket, og det har sikkert også forudgående været forstået fra foersynets side, at Martinus nok ikke ville kunne undgå at blande dette kristne aspekt ind i sine analyser, og det har man jo sikkert accepteret, men det er derfor op til os selv individuelt, at få placeret denne "kendsgerning" på et plan som ikke "forstyrrer" vor personlige forståelse af Martinusses ellers derudover fantastiske materiale, så vi ikke gentager den "fejl" det jo er at danne nye dogmatiske trossystemer, og derved indvikler os selv i endnu en trosform, som vi så senere igen må "afvikle".
Martinus selv påpeger at det ikke bør ske, og at man selv er ansvarlig for hvad man tager til sig og på hvilken måde man tager tingene til sig, og han siger jo selv direkte, tag kun til dig (af mit materiale) hvad du kan bruge, og lad resten ligge, (til du personligt kan verificere det jeg siger, via selvoplevelser) og det forsøger jeg så at gøre, omend det jo så af og til medfører, at jeg udtaler mig "imod" visse dele af Martinusses personlighed, ikke for at "nedgøre" Martinus, men blot for at placere ham på det niveau" han (i mine øjne) er på, så jeg ikke "ophøjer" ham til at være mere end han er, (eller til mere end han selv ønsker at være i vore øjne).
Tro mig, han ligger skam også i mine øjne langt over mit eget niveau i udvikling, men skal jeg selv engang nå hans "niveau" må dette ske via egne erkendelser, og det kan ikke ske, ved at jeg blot tager Martinusses forståelser til mig alene af intellektuel vej, uden indre intuitiv verificering.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Nu er det desværre begrænset, hvad jeg får læst af lertavler og papyrusruller for tiden, og jeg har aldrig været nogen ørn, til hverken hieroglyffer eller kileskrift, så jeg vil nødig udtale mig om vigtigheden af denne historiske dokumentation.
Men i modsætning til dig har jeg læst, hvad Martinus har skrevet, og derfor bliver jeg - endnu en gang - nødt til at fortælle dig, at du stadig mangler nogle afgørende brikker, før du kan udtale dig med troværdighed om det samlede puslespil, som Martinus' værker udgør.
Til gengæld kan du måske fortælle mig, hvordan informationer om, hvilke planeter udenjordiske væsner kommer fra, kan bidrage til forståelsen af tilværelsen? Eller hvordan informationer om en konkret have, hvor jordmennesket er konstrueret af genmateriale fra et dusin væsner fra fremmede kloder, kan forklare kærligheden eller polprincippet for dig?
Mener du virkelig, at dogmereligionerne har været uden betydning for menneskeheden indtil nu? For det er bestemt ikke noget Martinus har skrevet. Tværtimod skriver han, at dogmereligionernes skrifter er skrevet som inspiration og stimulans for de mennesker, der måtte have glæde deraf. Og dem har der - mig bekendt - været en hel del af her på Jorden (og det er der stadig). Disse religioner har jo netop været et vigtigt hjælpemiddel til at føre menneskeheden frem til det udviklingstrin, den i dag befinder sig på.
Venlig hilsen
Petersh
Skriv et svar