Martinus: Livets Bog 4.

1308

Hvad skal den moderne verden ellers med dette tusindårige evangelium med dets beretningeriom et folks overtro, dets stærkt egoistiske selvdyrkelse, dets krige, fornedrelse og landflygtighed, befordret af mere eller mindre krigs- og erobringsvenlige profeter og hævngerrige ypperstepræster, farisæere og skriftkloge? – Er det ikke således,iat alle disse personer netop går igen i alle de senere efterfølgende stater og folk? – Ja,ier de såkaldte moderne nationers til dato oplevede historie ikke netop i princip en mere eller mindre fremskreden tro kopi af jødefolkets historie og skæbne? – Er der nogen som helst statiaf i dag, der ikke har haft "farisæere", intolerante "skriftkloge" og "ypperstepræster", en "Kajfas", en "Judas" og en "Barabbas"? – Er der nogen nationiaf i dag, der ikke har korsfæstet en "Jesus af Nazaret", hvilket i dette tilfælde vil sige: "internationalismens" idealer i troen på dermed at befæste "nationalismens" eller selviskhedens alter? – Er ikke ide moderne stormagters fremtrædende vælde i dag mere eller mindre en gang blevet til i kraft af tanken om at have ret til at erobre eller okkupere netop de terræner, jordarealer og folk i kraft af hvilke, de i dag fremtræder som stormagt? – Men tankeniom at erobre eller okkupere, selv blot en ganske lille del af et andet folks retmæssige område, er jo identisk med "herrefolksideen". Hvilket folk eller hvilket individier totalt fri af denne ide? – Nej, denne ide ligger meget dybt i alle levende væseneripå det stadium i spiralkredsløbet, på hvilket jordmenneskeheden af i dag befinder sig.

Så det er vist bare ? symboler

Og hvis De nu ville spørge mig, hvornår De kan være sikker på ikke at være en "Judas", da måtte jeg svare: "Når De er blevet så indlevet i det guddommelige lys, at De føler, at ingen kan gøre Dem uret og ingen kan lide uret, og De selv er enhver ubehageligheds dybeste årsag, der måtte ramme Dem og derfor aldrig kan føle Dem som martyr, aldrig kan føle Dem uretfærdigt behandlet af den eller den, ligegyldigt hvad disse vedkommende så end måtte gøre imod Dem, og derfor heller aldrig kan vredes imod nogen eller noget, men hele tiden lever i en permanent glæde i oplevelsen af verdensplanens højeste og sidste facit: Alt er såre godt. Da behøver De ikke at frygte for, at De er en Judas, thi da kritiserer og angriber De ikke den eller det. Da kan De allerhøjst i al venlighed trække Dem tilbage fra denne eller hin, som ikke kan være i harmoni med Dem. Thi da er De selv blevet "vejen, sandheden og livet".

TAk for svaret steen2

Så martinus mener judas forådte Jesus, og ikke at ham og jesus var allierede!!! Ikke sandt?

Hej Ask

Martinus skriver i småbog nr.2 Påske kap. 9  :

Jesus møder  Judas i mellemtilstanden efter korsfæstelsen

"Her i denne skyggernes sfære var der en ungdommelig selvmorder,der var umådelig forpint.Det var Judas ,en af Jesu egne disciple,som i entuastisk iver og utålmodighed havde misforstået sin mester,ja ligefrem havde hjulpet Jesu fjender med at tage ham til fange,havde endda med et kys forrådt verdensgenløseren."

Et andet sted  mener jeg at have læst at Judas ,i forfængelighed  over for hans andre venner, skulle have ønsket konfrontationen i Getsemane have,for at Jesu kunne slå soldaterne tilbage og dermed vist sin styrke som Guds søn.

kærlig hilsen Cai

Jeg tror at mange at Jesus disiple var symboler.

Peter = Fisker /Håndværker
Lukas = Læge /akdemiker
Markus = Farisær/skriftklog

ETZ.

Judas troede nok Jesus ville demostrerer sin magt , men det gik jo meget anderledes som
ingen af dem havde forstået. (hvis de findes)

Var det nogle på den tid der hed : Peter , Lukas, Paulus , Johannes , etz er det ikke navne
af meget senere oprindelse og land ?

Har du tænkt over det ?