Hej .

Vil da lige sætte Martinus i relief til os andre og også til Paulus, da det måske kan tydeliggøre mit eget syn på Martinus som person.

  Paulus skriver i biblen, "alt det jeg vil det gør jeg ikke, men det jeg ikke vil det gør jeg".

  Og følger op med at det altså derfor ikke er ham selv (hans eget jeg) der gør dette eller vil gøre dette "forkerte", men "synden" som bor i ham der "udvirker" at han handler forkert, altså hjernen og egoet, som han ikke selv fuldt ud har kontrol over, som er årsagen til at han handler forkert.

  Jeg kan (og det kan mange andre af os mennesker også) sagtens sidde her og beskrive hvordan jeg mener man skal opføre sig, det er ikke specielt svært, men det selv at opføre mig i overensstemmelse med mine egne "idealer" det kan jeg absolut ikke endnu. :'(

  På samme måde mener jeg også at Martinus godt kan beskrive alle de idealbilleder vi burde leve op til, mens han selv, fordi han også måtte leve under det menneskelige legemes "begrænsninger", sideløbende ikke altid selv formåede at leve/handle helt i overensstemmelse med sine egne fremlagte "principper", og det er blot denne "menneskelige" side af Martinus, jeg mener at opleve og som jeg mener man bør tillade sig selv at "se på" objektivt, det gør jo ikke Martinusses principper og analyser forkerte, men gør blot Martinus til et menneske og ikke til den "gud" man kunne forledes til at opfatte ham som.

  Kærlige hilsner fra Avatar.

Avatar wrote:

Det er måske bare mig der ser denne "forskel", men jeg kan jo kun give egne indtryk videre som jeg selv oplever dem.

Det er da værd at overveje...

vh. Petersh

Hej Arne.

Jeg læser, at du har svært ved at accepterer, at vi ikke alle er på samme udviklingstrin.

Du forsøger, at samle alle under et trin.

Du skaber Martinus i dit eget billede.

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

  At vi ikke alle er på samme udviklingstrin, er da indlysende for mig, alene ved det faktum at vi netop hver især ser på tingene fra vort eget "trins" udgangspunkt.

  Så jo jeg ser da Martinus med mit eget udviklingstrin som udgangspunkt, det gør du vel også, og skulle vi alle se helt ens på ham, så ville det jo netop "kræve" at vi alle var på helt samme udviklingstrin.

  Er det ikke netop hvad Martinus selv forsøger at beskrive, i sin "gruppering" af eventuelle "kritikeres" udviklingstrin.

  Så glæd dig da blot over, at du (efter Martinusses gruppeinddelinger) vist ligger et stykke over mig i udvikling.

  Kærlige hilsner fra Avatar.

Tak for dette link Petersh - altid dejligt at læse Martinus og jeg havde ikke læst dette før.

Som det er blevet sagt flere gange så mener jeg at Martinus lærer os at man altid skal tage det man kan bruge og lade resten ligge. Jeg læser dette som en kærlig hjælp til at man ikke skal følge nogen blindt - specielt heller ikke Martinus selv. Som jeg læser Martinus gør han gennem hele sit værk meget ud af at forklare at man har bedst af at følge sin egen intuition og at gøre tingene i den hast man selv er forberedt til. Jeg mener også at han gør meget ud af at skrive at det er rigtig godt at hente inspiration mange steder. Han skriver vel ikke at man ikke skal følge en speciel sekt eller religion e.l. for alt er jo såre godt, så hvis det er det man har behov for så er jeg sikker på at han vil synes det er fint også, men han skriver tydeligt at kosmologien og hans værker ikke må komme ind under en formel organisation. Alt i alt konkluderer jeg at han fortæller os at en udviklet sjæl følger sin egen intuition og handler uafhængigt af autoriteter - herunder også den største autoritet af alle, nemlig vores eget ego, hjerne, mind eller hvad man nu kalder den.

Når jeg læser denne Martinus tekst, så får jeg slet ikke den tanke at Martinus er i gang med at promote sig selv, men jeg kan sagtens forstå at det kan læses sådan. Som det også er sagt før så mener jeg også at det må være sandhedsværdien i det der står, der er det afgørende. Kan man bruge det til noget så er det fint ellers er det bedst bare at lade det ligge.

Med kærlighed

Lars

Ja du må vist hellere tage dig gevaldig sammen, hvis ikke du skal tabe løbet.
(ironi, hvis nogen skulle være i tvivl.)

Nu er det jo ikke mig det handler om...jeg er i øvrigt ikke noget særligt konkurrence-menneske. At udfordre mig selv finder jeg der imod interessant. 

Det er ikke noget kapløb, hvor det handler om at komme først, som jeg ser det....vi kommer alle i mål før eller siden, og der vil altid være nogen længere fremme og nogen bagefter os i udvikling. Der er ingen vinder eller tabere....eller man skulle måske snarere sige: "Vi er alle vindere".

Men jeg kan da godt se, at det må være svært, hvis man er udpræget konkurrence menneske...og at
det ikke er så nemt at godtage, at en almindelig mand fra Sindal i Nordjylland skulle være "foran" en selv i udvikling...og så er det jo fristende, at forsøge at finde nogen fejl og forsøge at trække ham ned på sit eget stadie, for at hævde sig selv lidt. Problemet er blot, at man i stedet gør sig selv "mindre".

Ligesom en der går i 4.klasse ikke er "vinderen", mens den der går i 2.klasse er "taberen".

Således er der også mange "mennesker" i historien, der har været eller er "længere fremme" i udvikling end fx. dig og mig, og andre der endnu ikke er "kommet så langt".

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

Jo, det er det at man overhovedet vurderer den slags, der er det svære at slippe af med, og i den forbindelse er det lige så "forkert" at placere "nogen" højere end sig selv, som det er at trække "nogen" ned til "under" sit eget niveau, det er ens eget "selv" man taler om, som manifesteres igennem alle andre levende væsener, og der er ingen forskel i "jeget", kun forskel i fysisk form og "kontakt" til "hovedkilden" via bevidstheden.

  Om et "ord" gives videre af den ene eller den anden er ligegyldigt, ordet i sig selv er det væsentlige, men ens "grundindstilling" til "kilden" kan være afgørende for hvor meget man egentligt forstår, og for hvor meget man selv bruger "kræfter" på at sortere og bedømme det materiale man optager.

  Du siger at jeg forsøger at "trække Martinus ned til mig eget niveau", jo sådan kan man jo godt se det, men da kun hvis man selv har sat Martinus højere op end sig selv.

  Jeg har blot samme forbehold overfor personen Martinus, som jeg har overfor andre "personligheder", fordi jeg ved at intet "materiale" kommer til os uden at det "passerer" igennem vor menneskelifge hjerne, heller ikke Martinusses materiale, som selvom det nok kom til Martinus som kosmiske glimt, dog måtte sammensættes og "formes" intellektuelt gennem Martinusses menneskelige hjerne, med dens begrænsninger og muligheder for "vildfarelser".

  Det "forbehold" du selv har overfor f.eks David Willock eller Alex Collier, er fint, men jeg har blot også Martinus med under det forbehold jeg har generelt overfor alle, så jeg ikke "gør forskel" på "folk".

  At det så kan se ud som om jeg ved sådanne forbehold, trækker Martinus ned fra det stadie lige du mener han bør befinde sig på, det er nok rigtigt, men min hjerne arbejder blot ikke længere så meget i at "bedømme" udviklingsstadier hos andre, så jeg tænker slet ikke over at det kan virke sådan for andre, sorry.

  Kærlige hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Martinus liv og værk, er for mig beviset på, at han havde intuitive
evner som langt overstiger normen. Jeg finder beviset på hans
kosmiske bevidsthed i hans enestående værk.
  Det betyder ikke, at jeg sætter ham op på en piedestal og tilbeder
ham som en (af)Gud. Men jeg anerkender ham som en broder på et
"højere" udviklingstrin.

For mig er DTT en uvurderlig skat af indsigt, som bringer mening og
glæde i mit liv.

Som du selv er inde på, så finder jeg "sandheden" i Ordet.

At "bedømme" er hensigtsmæssigt...i modsætning til at "fordømme".

Kærlig hilsen Ejby

  Hej Ejby.

Jo, man skal da også nyde de "erkendelser" man opnår, og holde fast ved det der giver en positive livsoplevelser, så det er sikkert ganske naturligt at når man møder "materiale" der kan give en bevidsthedsudvidelser, så foretrækker man dette materiale, fremfor så meget andet.

Det er også noget man kan henføre under "loven om tiltrækning".

Og respekt for Martinusses store "indsigter" det har jeg skam også, der er heller ingen tvivl for mig omkring at Martinus havde adgang til langt større kosmiske indsigter end jeg selv har, på disse områder, men jeg anser blot disse områder for at være "dele" af alle de områder der findes, på hvilke man kan opnå kosmisk forståelse.

  Der findes jo også andre mennesker der på andre områder har store kosmiske indsigter, så jeg anser Martinus for at være en god "geografilærer", men ikke nødvendigvist derfor også en god "regnelærer".

  Husker iøvrigt fra min egen skoletid, at jeg glædede mig meget til at have "regning", fordi jeg havde meget let ved at lære via min regnelærers undervisningsmetode, og hun var iøvrigt så ung og sød at jeg vist også var lidt "forelsket" i hende, også på grund af hendes "intelligens" på regneområdet.

  Men det er jo også let at blive indtaget eller forelsket i noget der giver en det man har behov for, blot er forelskelsen ikke særlig "befordrende" for ens objektivitet, kærlighed gør jo blind siges der, så man bør nok forsøge at mærke efter i sig selv, hvori ens "betagethed" består, så man ikke senere, når ens forelskelse (hvis der er en sådan involveret) forsvinder, oplever hvor blind man har været. ???

  At bedømme er hensigtsmæssigt siger du, og det er jeg enig med dig i, men hvis man bedømmer noget og finder det ikke er helt i overensstemmelse med ens egne opfattelser, og man så derfor giver udtryk for denne "forskel", så er det jo heller ikke ensbetydende med at man så "fordømmer" det nævnte "materiale", men blot udtryk for at ens bedømmelse af "materialet" giver en det resultat at man ikke kan se det "samme" som den der har udfærdiget "materialet".

  Kærlige hilsner fra Avatar.

På spørsmålet om Martinus opphøyer seg selv så er jeg ikke helt sikker på om det er tilfellet. Hvis det er tilfellet så motsier han jo sitt eget verdensbilde. Det kan godt være at enkelte ”kosmologer” forhøyer seg selv, men da utviser de jo selv en manglende forståelse for dette verdensbilde.

Nå er det en gang slik at vi alle er forskjellige og det fortoner seg som om noen er mer humane enn andre. Det er lett for den mer humane å tenke at man er bedre enn den som er mindre human. Men humanitet er ikke noe man kan se som separat av inhumanitet. De er begge en dualistisk enhet. Den ene kan ikke eksistere uten den andre.

Om jeg selv skulle mene at jeg er et bedre menneske enn andre som formodentlig skulle være mindre humane enn meg så glemmer jeg at min humanitet eksisterer kun i kraft av min tidligere inhumanitet. Så i Martinus verdensbilde er det ingen plass til å opphøye seg selv uansett hvor human og kosmisk bevisst man skulle være.

Martinus skal jo også selv ha sagt (og da siterer jeg den nylig utgitte DVD) i forbindelse med en rovmorder på TV, at; ”en sådan en har jeg også vært.” Og det setter jo ting litt i perspektiv mener jeg. Hvem vil vel identifisere seg med en rovmorder?

Hej alle , jeg er ny på denne site, studerer naturligvis også Martinus og vil meget gerne være med i jeres samtaler (studier), jeg har bare et praktisk problem, jeg kan ikke finde de sidste indlæg i rækken , men det kan jo være at dette indlæg løser det problemet , så dette er en slags testing testing. Kærligst denven

Hej Denven.

Du er meget velkommen.
Dejligt at du vil være med i vores samtaler om og studier af Martinus kosmologi.

Håber du fik styr på dit praktiske problem.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Denven

Velkommen til

kh.
Kenneth

Hej Kenneth , tak til dig og Ejby for velkomsten, jeg har haft lidt problemer med at finde ud af hvordan denne side virker , men nu tror jeg det er ved at dæmre  :  Kærligst denven

Hej Denven
Velkommen til.
Sidste indlæg i rækken kan du finde ved på Forsiden under aktive indlæg.Tryk på disse aktive emner så er du med.I venstre margin.
Hvis det indlæg du søger er gledet ud, f.ex ved mange nye indlæg,kan du finde de "gamle" indlæg ved at trykke på Forum,så dukker de ældre indlæg frem.Ellers bare spørg,men som tiden går bliver du ekspert(geni) i Martinusforums opbygning.

Hej Denven

Velkommen til forummet! Du skal bare spørge løs, hvis du er i tvivl om, hvordan du bruger forummet, så skal vi prøve at hjælpe dig med at få løst problemerne.

Venlig hilsen
Petersh

Hej Avatar

Du skriver:

Jeg kan ikke helt skjønne at dette kan være korrekt. Slik jeg ser det, kunne Martinus også verfisiere resultatet av verkene i sin kosmiske bevissthet. Det betyr at hvis han skulle kommet i skade til å skrive noe som var fejl (vildfarelse) så ble det hurtig korrigert i "korrekturlesningen" mot sin kosmiske bevissthet. Dermed går jeg ut fra at alt som Martinus skriver er korrekt.

Når det gjelder synet Martinus har på seg selv, er det bare å lese dette avsnitt i DTT, Livets Bog 1, stykke 22, som er avslutningen av hans Fortale:
"... vil det her være synligt, at jeg med hensyn til sansebegavelse ikke representerer nogot særligt privilegium eller utgør nogon som helst undtagelse fra reglen, at jeg således i den evige utvikling umuligt vil kunne utgøre en eneste tøddel mere, end hvad alle andre væsener før mig har været, og hvad alle andre væsener efter mig vil blive."

I sannhet et uttrykk for ydmykhet ovenfor sin store gærning.

  Hej Oscar.

  Det er jo nok lidt forskelligt hvad vi hver især ligger i "ordene", når vi læser og fortolker/konkluderer, for det er da rigtigt nok at Martinus OGSÅ skriver som du citerer, (omkring sig selv som person), men andre steder er der jo ingen tvivl om at han OGSÅ har en anden opfattelse omkring sig selv og sine værker, som f.eks den han udtrykker i artiklen hvori han definerer "kritikkergrupperne" .

  Hvis man blot skriver "jeg er dum" et sted og "jeg er klog" et andet sted, så har alle jo et "argument" at hente frem til "forsvar".

  Måske Martinus var lidt "personlighedsspaltet", for han udtrykker jo nok "ydmyghed" overfor sit eget "store værk" i de linier du nævner, mens han i de linier jeg hentyder til, jo klart udtrykker at det er alle andre der skulle være ydmyge og have ærefrygt for hans værker og ham selv.

  Men det er jo "bagateller" af menneskelig karakter, så det er nok bedst at holde sig til indhold, fremfor at psykoanalysere selve personen.

  Hvad angår verificering at "stoffet", så kan dette jo ske hen af vejen, men i den proces der skal til, for at "oversætte" noget åndeligt oplevet/erkendt til "ord" er der mange muligheder for "fejl" og dem har Martinus da også gjort nogle af, helt sikkert, det fremgår bla.a af informationsrådets oplysninger, som der er link til på forsiden, hvori der nævnes at der med tiden er rettet en del fejl, både korrektur og indholdsmæssige fejl, som Martinus havde lavet i sine første "udgaver", så "sikker" det har Martinus vist ikke været hele "vejen".

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Takk for svar Avatar 

Jeg fant artikkelen som du henviste til:

Det blir interessant å lese om dette arbejde i Kosmos 3 2009!

Dette bekrefter det vi begge to sier: at det var noen fejl, som du sa, og at Martinus arbejdet for å rette dem, som jeg sa.

Det kan være interessant for oss å høre dette foredrag fra Martinus på nytt: Om mig selv, min mission og den betydning - optaget 17.07.1967. Der sier Martinus, hvis jeg husker korrekt, at ingen har klart å påvise fejl i analysene ennå. Foredraget er også interessant i lys av det som er diskutert her på forumet, altså Martinus' syn på seg selv som person og hans gærning.

Som studerende av Martinus' kosmologi finner jeg også ut at noen saker kunne vært presentert anderledes eller bedre. Men jeg går altså ut fra i mine studier at det som står skrevet er korrekt. Hvis jeg skulle ha en annen grundholdning, skulle jeg ikke studere Martinus på en oppriktig måte. Mener nå jeg, for min del.

For meg er Martinus kosmologi min rettesnor som jeg måler alt annet mot som jeg kommer bort i, og det er en hel del  Passer det inn i kosmologien, er det korrekt; strider det åpenbart mot kosmologien, er det ikke korrekt. Kanskje revurderer jeg denne holdning en vakker dag når jeg er mer utviklet, men i dag er det en holdning som passer meg meget bra!

Med kjærlig hilsen og i takknemlighet for nyttige diskusjoner som krever at jeg skjerper mine sanser og tenker gjennom sakene på en grundig måte!