Hej Avatar,
ja du har en pointe. Kanske kan man se det som ett skriftsted som refererar till flera "nivåer" samtidigt? Dvs att det en gång i tiden fanns superkosmiska väsen ("Annunakier" eller ej) med uppdrag att grundlägga och guida mänskligheten. Men att det givetvis bag det hele endast finns den ende gudom. Martinus nämner ibland att det i mänsklighetens forntid förekom besök av superkosmiska väsen, exvis de "män" som besökte Abraham, och de som utslättade Sodom og Gomorra.

Så: för att frambringa legemstyper och civilisationer osv så verkar Gudomen genom superkosmiska väsen ("den ende" verkar genom "de många"). Exakt vilka de var, om det var Annunakier eller Sirianer eller Thianoubianer eller pre-Atlandtider eller Elohim eller något helt annat - det säger inte TT något om. Det findes olika bud. Men det skulle vara skoj att veta, eller få träffa dem!

venlig hilsen,

Markus

Hej Avatar!

Martinus opererer også med dette skriftsted i biblen.....og at vi alle skal
blive til guder....vi er alle gudesønner.

Meningen er dog, at disse guder (i hvis billede vi er skabt) er hjemmehørende
i visdomsriget i den åndelige verden.....dette rige er guds skabeværksted.

Væsner i visdomsriget inkarnerer ikke længere i det fysiske univers....

Visdomsriget er ikke på en fysisk planet i vores solsystem, som feks Nubiri.
(ifølge Martinus)

K.H. Ejby

  Hej Markus.

  Lige netop, Annunakierne, eller hvilket navn man vælger at give dem, er "redskaber" i den overordnede Guddoms (x1) hånd, som (via helligånden/kosmiske impulser/x2) sættes i gang med at udføre den skabende side x3, virkeliggørelsen af Guddommens vilje, men disse ses jo på, fra menneskenes side, som værende de "skabende guder", og beskrives derfor også i biblen, som dem vi "tilhører".

          Kærlige Hilsner fra Avatar.

Ja så kan man säkert se det! I bibeln nämns "Elohim", skapargudar i plural! "Jahve" är en sån, dvs en "Eloha". Men det finns fler. Om jag förstått det hele rätt. Kanske Jahve var en Annuniaki.

vh
Markus

    Hej Ejby.

  Så længe vi kun taler om, at menneskenes oplevelsessfære er 3 dimensionel, så har du da ret, visdomsriget er "ikke" her.

  Men når vi får adgang til 4 og 5 dimensionessfære også, (og nogle taler endda om at enkelte vil kunne opleve 9 ende dimension også), så vil visdomsriget også være "her" i "bedre" forstand, da alle "riger" ligger "oveni" hinanden, men kun bliver synlige for den enkelte via åbning for sanseevne til disse "riger" (dimensioner).

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Markus.

  Rigtigt tankegang, det åbner jo for en bedre forståelse, i mange henseender, mener jeg.

                Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Ejby.

  Jeg vil godt lige uddybe lidt, omkring det at vi alle er "gudesønner", altså blot hvordan jeg personligt ser på dette.

  Vi er alle hver sin "lille" lysstråle af Guddommen, og formålet med os er at vi skal ud i "mørket"og tilbage i lyset, med vor "smagsoplevelse" fordi Guddommen sanser igennem os.
  Det er det "overordnede" billede, men her hvor vi er lige nu,  som individuelle "ånder"/bevidstheder", er vi ikke forskellige fra alle de andre væsener omkring os, i ånd, kun i placering i "udviklingsspiralen", Anunnakierne eller pledianerne, eller "de grå" eller devaer/engle, er blot også samme "ånder"/lysstråler fra Guddommen, hver på deres eget sted i spiralen.

  Senere i vor egen udvikling, vil vi selv skulle opleve liv som mindre "guder", hvor vi selv tilhører en væsentype, der kan skabe som annunakierne kunne, men de "legemestyper" vore lærdomme til den tid opnåes igennem, kommer nok ikke til at ligne "annunakiernes".

  Som jeg forstår det, så er menneskeheden "unik" i kosmisk sammenhæng, idet der er det hidtil ypperste "redskab" man fra visdomsriget hidtil har kunnet frembringe, hvorigennem ånderne kan opnå lærdomme.
  Menneskelegemet indeholder en del flere oplevelsesmuligheder, end hidtil skabte legemer har haft, lige på dette fysiske plan i udviklingsspiralen.
  Vi har mange "følelser" indbygget som andre "væsentyper" ikke har, f. eks det at vi kan græde, , og det gør at man fra åndelig side, ser frem til at kunne bruge menneskelegemestypen, som "undervisningsredskab" for fremtidige udviklingsforløb, ikke kun i dette solsystem, men i flere andre solsystemer.

  Rent åndeligt er vi alle blot brugere af disse legemestyper, der er forskellige på de forskellige udviklingstrin, og vi når alle "hjem" til Guddommen igen, med hver vore sanseoplevelser at give til "helheden".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar!

Jeg er enig i at de forskellige dimenisioner ligger oven i hinanden....som en
slags parallel verdner.

Jeg ser det sådan, at de højere og finere vibrerende planer tilhører den
åndelige sfærer.....og at vi ikke får permanent adgang til disse før vi selv
har nået et bestemt udviklingstrin....dvs ved slutningen af det rigtige
menneskerige.

Da vi, ved at kigge på menneskeheden som et hele, tydeligt kan se at det
rigtige menneskerige ikke endnu er opstået på jorden....vi står stadig med det
ene ben i dyreriget....så er vi endnu meget langt fra, at få adgang til visdomsriget.

Hvilken dimension visdomsriget befinder sig i, er jeg ikke i stand til at sige.
...ud over, at visdomsriget befinder sig på det åndelige plan og at visdomsvæsnerne
ikke længere inkarnerer i fysisk materie.

Men så vidt jeg kan se og forstå, så befinder planeten Nubiri sig i vores
solsystem i den 3-dimensionelle verden. Disse Annukaier menes, at komme
fra denne planet.

Hvis du mener, at disse Annukaier er tilknyttet Nubiris forsyn og befinder sig
i den åndelige verden......så har jeg svært ved at forstå, hvorfor det forsyn der er tilknyttet jordkloden...og som skal lede dennes udvikling....ikke skulle tage sig af
menneskehedens udvikling. ???

K.H. Ejby

Hej Avatar

Biblen er skrevet i symbolform og kræver kosmisk bevidsthed for at forstå den fuldt ud. Da hverken du, jeg eller andre herinde har kosmisk bevidsthed skal vi passe på med at fortolke den konkret. Med udelukkende sansning "fra neden af" kan man få mange mærkelige historier ud af teksterne i biblen. Det kræver "sansning fra oven". Livets tale er den eneste sikre vej. 

kh.
Kenneth

  Hej Ejby.

Jeg ser nu ikke på "Anunnakierne" som Nibiru s "forsyn", men som Niburu s beboere.

  Det kan være de slet ikke eksisterer mere, som menneskeheden førhen har beskrevet dem, det kan være de har udviklet sig enormt i løbet af de sidste 3600 år, eller har "udslettet" sig selv.

  De er dog en del af forsynets arbejde med lige jorden, idet de fik den impuls at starte det nuværende menneskelegemes vækst.

  Men overordnet set, er de jo blot også "ånder" eller "bevidstheder" der udvikler sig i et legeme der lige passer til deres udviklingstrin.

            Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Kenneth.

Ja, du har da ret, livets direkte tale, fortæller jo nok en sandhederne, livet taler blot på mange områder til os, og vi sanser tingene forskelligt, alt efter evner.

                Kærlige Hilsner fra Avatar

Ja, det er det geniale ved livet. Det er 100% tilpasset de enkelte individers udviklingstrin. Det er en samtale mellem Guddommen og Gudesønnen

kh.
Kenneth

Jeg er totalt forvirret.  ???

Hvem er disse annunakier, som skulle have udtaltt, "Lad os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse"? Jeg har aldrig hørt om annunakier, og så vidt jeg ved har de intet med Martinus kosmologi at gøre.

Efterskrift. Jeg har så søgt lidt på forum, og fundet lidt af det der tidligere beskrevet. Jeg finder tankegangen om annunakier temmelig langt ude , men jeg kunne da godt tænke mig dokumentation for, at de har udtalt den berømte sætning?

Og så skriver Avatar i en tidligere tråd, at disse annuniakier skulle have "skabt" den nuværende Homo Sapiens for ca. 6.000 år siden. Dette er i modstrid med videnskaben, hvor man har fundet fossiler på 100.000 år, som man henregner til Homo Sapiens.

Annunaki är sumeriska gudar:

http://en.wikipedia.org/wiki/Annunaki

mvh
Markus

Hej i tråden

Ethvert folkeslag har sit "input" (inspiration) gennem en eller flere facetter af den guddommelige indstrømning og derfor vil deres grundlæggende oprindelse opleves forskelligt ganske som religionerne i dag.

Martinus o.a. ser "over vandene" og er derfor hævet over disse. Det svarer til, at vi i os selv må nå en vis balance og ro i de astrale legemer inden enhver "indvielse og dette gælder også her som jeg ser det.

Jorden og menneskeheden har fra "tidernes morgen" været en kampplads for flere interesser og har været under indflydelse af andre (udefra kommende) da menneskets egen personlighed og intilligens ikke var færdigudviklet, men virkede i en samhørighed med naturånderne omkring os.

Denne "påvirkning" blev stoppet og udviklingen af jorden og dens beboere blev sat i system og samtidigt blev menneskets "3.øje" om så må sige blokeret, så det direkte samarbejde/samvær med naturånder og andre blev umuliggjort og en egentlig udvikling af menneskets personlighed og intilligens kunne iværksættes på en målrettet måde.

Rester af de gamle tilstande og muligheder oplever vi som de gamle medicinmænds, shamaners og skrifters overleveringer og evner i begrænset form. (At lære at anvende clairvoyante evner gennem skoler er for eksempel, at søge at åbne gamle talentkærner, i stedet for at følge evolutionen går man nærmest imod den, med risiko for skader af de æteriske legemer til følge).

En "normal" udvikling vil på et tidspunkt åbne "trianglen i hovedet" og dermed igen åbne "det tredie øje, men i rigtig rækkefølge i forhold til ens egen udvikling.

Tager vi for eksempel den nordiske mytologi, giver den et rigtigt godt billede idet Odin (alfaderen) pantsætter sit øje (det tredie øje) i ymers brønd (visdommens brønd) for at få viden. (Vølvens spådom kan være lidt spændende at læse ang. symbolsproget)

Da stof følger tanke kunne det måske være være en fordel ,at være bevidst om målet/formålet mere end de gamle tilstande, selv om jeg ved, at kendskab til fortiden skaber forståelse for nutiden og visionen for fremtiden

Kh.Pondus

Hej alle!

Så vil jeg også godt bidrage lidt til disse myter. Når der i Bibelen står "lad os gøre et menneske....osv", så betyder "os" Odin, Thor, Loke mf. Hvorfor står der ellers "os"?

  Hej Svend.

  Spøg eller ej, så aner du vist slet ikke hvor tæt du er på sandheden, da disse "guder" netop er "annunakierne", som også havde en "base" i norden.

  Men min pointe var nu ikke så meget "hvem", men netop at det var "os" og ikke et "jeg", der skabte mennesket.

  Det er nu ikke underligt at fortidens mennesker ikke kunne forstå biblen, eftersom nogle jo åbenbart mener at det der står i denne bog, er løgn, og at der skulle have stået noget helt andet.
  Så er det nok ikke fordi man i fortiden var uintelligent, men blot fordi man ikke havde "kosmisk" bevidsthed, så man kunne se at det der stod alligevel ikke stod der.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar!

Det er efter min mening helt i tråd med Martinus

Menneskelegmet er udtænkt og designet af visdomsvæsnerne i visdomsriget
på det åndelige plan.

Visdomsriget er guds skabeværksted.

Væsnerne her udtænker og designer nye organismeformer.
Så du kan godt kalde dem "Guderne"

Igennem visdomsriget skaber "den ene" (Gud)gennem de mange ("guder")

Guds "skabe-organ" er visdomsriget/visdoms-væsnerne.

Så på den måde kan du godt sige, at Guderne har skabt os.

For mig at se ligger forskellen i, at du mener at Annukaierne er planetens Nibiri`s beboere, og disse derfor høre hjemme i det fysiske univers.

Hvorimod visdomsriget høre hjemme i den åndelige verden (som er Guds primære
bevidsthed) og at visdomsvæsnerne ikke længere inkarnerer og bor på planeter i
det fysiske univers.

K.H. Ejby

Avatar wrote:

Det er nu ikke underligt at fortidens mennesker ikke kunne forstå biblen, eftersom nogle jo åbenbart mener at det der står i denne bog, er løgn, og at der skulle have stået noget helt andet.
  Så er det nok ikke fordi man i fortiden var uintelligent, men blot fordi man ikke havde "kosmisk" bevidsthed, så man kunne se at det der stod alligevel ikke stod der.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar

Med eksemplet "skabelsesberetningen" ses nedenstående hvorledes de kosmiske analyser er vedrørende Biblens ordlyd. Det er et eventyr for fortidens mennesker, der manglede den fundamentale tænkeevne. Det er således ikke kun fordi de manglede Kosmisk bevidsthed, men fordi de ikke var udviklet intelligensmæssigt som nutidens mennesker.

Det er et langt stykke, så hav tålmodighed. Jeg har medtaget det hele, for at vise, hvorledes man med kosmisk bevidsthed fortolker biblens ordlyd.

Logik, stk 52 :

Forud for den bibelske "paradishave" eksisterer der altså en anden "paradisets have", i hvilken individet også begik "syndefald" og blev "udvist".

    Som læserne kan forstå, er denne "have" det samme som "planteriget". Den bærende livsbetingelse her er altså "anelsesbevidstheden". Når "føleevnen" eller "fornemmelsesbevidstheden" kommer til, begynder individet også at kunne arbejde med "kendsgerninger". Disse "kendsgerninger" udvikler en begærfølelse, der kun kan tilfredsstilles ved udløsning af drab. Plantens erfaringsoplevelse går altså i retning af at udvikle den til at være et redskab for "det dræbende princip", hvilket vil sige, at den bliver en "kødædende plante".

      Men denne "kødnydelse" er netop den "forbudte frugt" i "plante-paradishaven". Og de kødædende planteindivider er således væsener, der er under "uddrivelse" af planteriget for derefter at blive "borgere" i det rige, hvor de ønskede "frugter" ikke er "forbudte", men udgør en livsbetingelse.

      "Paradishaven" med "syndefald" og "uddrivelse" udgør altså et tilbagevendende princip. Men hver gentagelse foregår på et højere plan end den forudgående. Som det fremgår af Livets Bog er der seks forskellige tilværelsesplaner, hvilket altså vil sige seks forskellige "paradishaver", hver med sit "syndefald" og sin "uddrivelse". Bibelens beretning om "paradishaven" er således kun et enkelt lille brudstykke af den samlede analyse af de faktiske forhold og kan derfor ikke give det matematiske billede af helheden, der er nødvendig for at gøre nævnte beretning til kendsgerning for den udviklede forsker. Og det vil således herigennem være let at se, at nævnte bibelske fortolkning slet ikke er
beregnet på at skulle udløse en sådan intellektuel matematisk tilfredsstillelse, men er baseret på netop kun at skulle tilfredsstille de første spæde, vage eller elementære forekommende forespørgsler fra en forestillingskreds, indenfor hvis horisontområde nævnte andre "paradishaver" endnu aldrig har fremkaldt det mindste spor af nogen som helst anelse om deres eksistens, og hvor man endnu aldrig nogen sinde er begyndt at savne matematisk fuldkommenhed ved den gængse bibelske beretning, hvorfor der i de pågældende hjerner endnu heller ikke har kunnet opstå nogen som helst forespørgsel, interesse for eller tro på noget angående disse fremmede verdener eller tilværelsesplaner ud over følelsesbetoningerne "himlen" eller det "himmelske paradis", "nirvana" e.l.

      Bibelens beretning er derfor "eventyret", der er fortalt det lille barn. Det lille barn er det jordiske menneske uden "kosmisk bevidsthed", uden fundamental tænkeevne, og kan derfor i det væsentlige kun korrespondere med ane- og føleevnen, kan kun blindt dømme ud fra – ikke forstand – men fra sympati eller antipati, altså lige akkurat den sanseform, der kun kan fremkalde – ikke viden, – men "tro".

      Udviklingen fører altså det levende væsen igennem disse seks "paradishaver". Hver af disse "haver" udgør en særlig speciel tilværelsesform, hvis oplevelse er en hovedbetingelse for at udvide det levende væsens bevidsthed til en sådan fuldkommenhed, at det indtil hundrede procent kan fremtræde som et væsen, der virkelig udtrykker det fuldkomne "billede af Gud, fremtrædende i hans absolutte lignelse".

      Hver enkelt af disse "haver" eller verdener er det samme som en særlig speciel sanseudvikling, en særlig speciel tilføjelse eller forøgelse af nye oplevelsesevner, der, når man når at få oplevet den sjette "haves" tilværelsesform, bevirker, at man kan korrespondere med al materie i tilværelsen, kan opleve og fornemme alle eksisterende levende væsener, er hjemme i alle eksisterende former for bevidsthedslag. Denne bevidsthedsform er at være "ét med Faderen".

      Alt, hvad der eksisterer, alt, hvad der kan opleves, alt, hvad der kan skabes, tænkes, føles, høres, udgør en samlet helhed. Denne helhed består netop af syv forskellige grundarter for vibration, energi eller bevægelse. Med undtagelse af den syvende energi er det hver enkelt af disse energier, der udgør et tilværelsesplan. Disse tilværelsesplaner er igen baseret på at danne to store mentale kontraster: "lyset" og "mørket", samt alle andre forekommende kontraster i tilværelsen. Tilsammen danner de nævnte to store kontraster et udviklingsafsnit, der i Livets Bog er udtrykt ved begrebet "spiral", grundet på individets stadige genoplevelse af nævnte afsnit i højere og højere former.

      Når individet således i udviklingen har passeret rige nr. 1–2–3–4–5–6, begynder det forfra med rige nr. 1–2–3– osv. igen, men oplever nu disse riger i en helt ny og fremmed form. Kun i princip er hver "spirals" riger ens. På denne måde har det levende væsen passeret et utal af "spiraler", og vil fremdeles komme til at passere et utal af disse. Livet har ingen begyndelse eller ende. – Men her må jeg henvise til mit hovedværk. Jeg har her kun strejfet disse problemer for at give en lille flygtig orientering med hensyn til principperne "paradisets have" og "Adam" og "Eva" og derved lette læsernes forståelse af den matematiske konstellation af de samme principper i den evige verdensplan.

      "Paradisets have", "Adam" og "Eva", "slangens hoved", "kvindens sæd", "kundskabens træ på godt og ondt" og "livsens træ", "uddrivelsen af paradiset" osv. er altså kun udtryk for principper eller urokkelige realiteter ved skabelsen af det levende væsens tilværelse eller oplevelse af livet. Det levende væsen udgør det samme princip eller væsen på ethvert trin. Kun dets åbenbarelse af sin egen tilværelse, dets manifestation, legemstilstand og mentalitet er forskellig, er udtryk for det særlige tilværelsesplan, den særlige grundenergi eller vibrationsart, det særlige rige eller den særlige "paradishave", det i øjeblikket befinder sig i.

      Da de levende væsener jo ikke alle på en gang er i det samme rige, men samtidigt befolker alle seks riger og alle de "spiraler", der direkte og indirekte grænser op til vor egen "spiral" og vort eget rige, er det ikke så mærkeligt, at vi får en kolossal overdådighed af forskelligartet repræsentation eller udtryk for deres midlertidige ophold og tilknytning til den eller den "spiral", vi selv passerer, har passeret eller skal til at passere. De udtrykker alle sandheden af det evige ord: "I min Faders hus er der mange boliger".