Hej Ejby

Det er et interessant citat du bringer.

Jeg synes også det er tankevækkende, at Martinus beskriver (andetsteds), at det faktisk er Jordkloden der sætter udviklingen igang, at vi så og sige er underlagt jordklodens vilje. Jordkloden har "bestemt" sig for at gøre det gode, og vil følge de impulser den har fået fra andre væsner.

Og det skal vi være glade for, fordi det betyder at Jordkloden i fremtiden gøre alt for at beskytte os små mikrobasser

Et par citater :

Livets bog 6, stk 2025

2025. Da intet levende væsen kan eksistere uden at være et makrovæsen for sine mikrovæsener, og dette gentager sig ligeledes for mikrovæsenernes vedkommende, idet disse også er makrovæsener for mikrovæsenerne i deres organisme, bliver det en kendsgerning, at alle levende væsener, som før nævnt, således er underkastet et kosmisk beskyttelsesprincip. Da det således er en livsbetingelse for makrovæsenet at beskytte mikrovæsenerne i dets organisme, bliver det, der dækker sig under begrebet "forsynet", her til en levende uundgåelig kendsgerning. Alle levende væsener er således underkastet et forsyns beskyttelsesprincip. Jordens mennesker, dyr, planter og mineraler er organiske dele af det store legeme, vi kalder jordkloden. Jordkloden er således et levende væsen og udgør vort makrovæsen og er underkastet et sådant væsens livsbetingelse: beskyttelsen af mikrovæsenerne i dets egen organisme.

Livets bog 6, stk 2026 (hvor Martinus beskriver, hvordan alle levende væsner skal være bevidste i de tre kosmos, herunder mikrokosmos. Jordkloden bliver derfor også bevidst i det liv som udgør dens mikrovæsner : blandt andet OS Dog skal vi også selv være bevidste i vores egne kosmos før vi får det fuldkomne liv )

2026. Da menneskene blandt andet er mikrovæsener i jordklodens organisme, vil deres midlertidige livsoplevelse være afhængig af den beskyttelse og de levevilkår, som jordklodejeget skaber i sin organisme (jordkloden) plus den beskyttelse, de igennem skabelsen af sundhed for mikrovæsenerne i deres egen organisme skaber for dem selv. Uden at tage hensyn til skabelsen af denne sundhed for eller beskyttelse af mikrovæsenerne i deres egen organisme får de ikke ret megen glæde ved eller evne til at opleve og nyde makrovæsenets beskyttelse. Hvad kan det nytte, at et menneske lever i det herligste klima, gode naturomgivelser og leveforhold, når der i dets organisme raser en voldsom dødbringende og smertefuld sygdom? – Vi er her ved de realiteter i verdensbilledet eller livsmysteriets analyser, der gør det til kendsgerning, at vi ikke blot skal elske vore medvæsener fra mellemkosmos og i det daglige liv leve i harmoni og fordragelighed med disse væsener, men vi må også, for at få det fulde normale liv, skabe beskyttelse for vore mikrovæsener. Dette vil igen sige, at vi må leve sundt. I samme grad, som vi ikke lever sundt, er vi med til at forringe eller ødelægge vore mikrovæseners liv. Vi må således, for virkeligt at kunne opleve det fuldkomne normale liv, sørge for, at de organer, igennem hvilke livet opleves, altså vore mikrovæsener, som bebor og udgør vore synsorganer, høreorganer, lugte- og smagsorganer, vor følelsesevne, vore kirtelorganer, vore åndedrætsorganer, vort hjerte og vor hjerne etc., får de for dem bedst mulige betingelser. Vi må derfor have den nødvendige søvn og hvile, vi må have den absolut sundeste mad og drikke, vi må vænne os til at undgå de dødbringende nydelsesmidler: alkohol, nikotin, morfin og alle de andre for livsorganerne absolut ødelæggende stoffer. Det samme gælder bevidsthedsernæringen, hvilket vil sige: tankearterne. Vi må undgå de for den psykiske livsoplevelsesevne dødbringende tankearter såsom vredesudbrud, hævn- eller forfølgelsestanker overfor vore medvæsener, løgnagtighed og bagtalelseslyst og andre selviske tankearter. Den absolut sunde åndelige ernæring for mennesket er alle uselviske tankearter. De er ligeså fysisk og psykisk livgivende, som de selviske tankearter er fysisk og psykisk dødbringende for mennesket. De fleste indre organiske og kroniske sygdomme stammer fra fejlagtige og dermed giftige tankearter. Livet viser os her som kendsgerning, at det levende væsens livsoplevelse ikke blot er noget rent fysisk. Den er derimod intet mindre end et resultat af vort eget væsens samarbejde med et "forsyn". Er vi ikke i kontakt med dette forsyn (vort makrovæsen), bliver vor livsoplevelse i tilsvarende grad defekt. Men i kontakt med dette forsyn kan vi ikke være, hvis vor egen organisme er defekt. Vi er bestemt til at være et livgivende organ i vort makrovæsen, det kan vi ikke være, hvis vor organisme er defekt og ikke kan udfylde sit formål. Kan den ikke udfylde sit formål, bliver den en gene, bliver i vejen, bliver undertiden noget, makrovæsenet må operere væk. Og dette mikrovæsen får da en unaturlig død, hvilket vil sige, at det dør i utide. Det dør før den tid er inde, da det ellers var normalt for det at dø. Naturen omkring os er således ikke døde tilfældige kræfter for os, ligeså lidt som vore indre organiske funktioner: fordøjelse, blodomløb, kirtelfunktioner og tankefunktioner etc. er tilfældige. De er levende organiske manifestationer, ved hvilke et makrovæsen er i stand til at opretholde sin livsoplevelse på samme måde, som vor organisme er et redskab, ved hvilket vi bliver i stand til at opleve livet. Vor livsoplevelse er således et meget intimt forhold til de tre uudslettelige fakta: mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos.

  Hej Ejby.

  Er helt med, omkring det Martinus skriver i dit citat, men vil lige fremhæve dette "afsnit".

  Denne forandringsproces vil fra og med vor tid i kraft af den tidligere nævnte ny åndelige verdensimpuls komme til at udvikle sig med en meget stærk tiltagende hastighed, således at det lysende strålelegeme om tre tusinde år forlængst har distanceret området af de fortættede dele i den mørke stråleglorie.

  Den verdensimpuls Martinus her taler om (kommende i vor tid), er netop den der skal sætte den "forcerede" udvikling i gang, og den består (som jeg opfatter den) af dels en kraftig "karmaudløsning", dels en kosmisk åndelig "vækkelse", (specielt i kølvandet på karmaudløsningerne), og dels af Matinuses grundlæggende materiale, rent kosmologiskt, som der så kan "bygges" videre på, når det gamle er brudt ned.

  Vibrationsændringerne og den øgede hastighed vi derefter kan udvikle os med, sker altså på et grundlag af flere forskellige "faktorer" i den impuls der for alvor sætter tingene i gang.

  Så har vi derefter nogle tusind år til at arbejde med at fjerne den sidste rest af "mørke" i jordens "aura",

                Kærlige Hilsner fra Avatar.