Hej.
Jeg er sikker på, at det har været diskuteret her på forum før, men jeg har ikke lige kunnet finde emnet frem. Jeg har fundet et citat i livets bog:
Martinus må kunne se "den kosmiske stråleglans", ellers kunne han vel ikke beskrive den. Og da den kun kan, citat: "iagttages fra det tilværelsesplan, som her i Livets Bog har fået navnet "den guddommelige verden"", kan man så heraf slutte, at hans rette tilhørssted er den guddommelige verden?
Ja et billede af hans hjemsted men som han selv siger
Verdengenlosneren eller styelsen af verdensgenlosere jo thomas
Fra jesus har thomas udviklet sig gennem din sidste 2000 hvor
Han var jo den som ville have viden.
Vi skal alle komme dertil om vi skal bruge mange liv endnu eller der
Andre som står lige for den store fødsel er jo kun et udviklings spørgsmål
Hej larskrog.
Skal jeg læse dit svar der hen, at du er enig i, at han må høre hjemme i den guddommelige verden?
Jeg er sikker på, at det har været diskuteret her på forum før, men jeg har ikke lige kunnet finde emnet frem. Jeg har fundet et citat i livets bog:
Martinus må kunne se "den kosmiske stråleglans", ellers kunne han vel ikke beskrive den. Og da den kun kan, citat: "iagttages fra det tilværelsesplan, som her i Livets Bog har fået navnet "den guddommelige verden"", kan man så heraf slutte, at hans rette tilhørssted er den guddommelige verden?
Hej Svend
Jeg tænker lidt, at når vi engang får kosmisk bevidsthed, så vil vi være lokaliseret i det rigtige menneskerige, selvom vi har adgang til den guddommelige verden. Som jeg forstår det, var Jesus også et rigtigt menneske og ikke et intuitionsvæsen. Jeg tror man kan snakke om "gæster" og "beboere" i den guddommelige verden. Mit gæt er at både Jesus og Martinus er "gæster"....men jeg kan jo ikke vide det 
kh.
Kenneth
Ja jeg er enig med dig i det meste
Han sidder på en central post i forsynet mange
Beslutninger som må tages tænker jeg.
Mvh
Lars
Hej med jer
Så vidt jeg husker, fandt nogen i en tidligere tråd her i forummet ud af, at verdensgenløsere som Jesus og Martinus måtte rekrutteres fra sidste halvdel af det rigtige menneskerige. Måske er der nogen, der kan huske tråden?
vh. Petersh
Hej igen
Jeg fandt lidt i denne gamle tråd: Hvilket rige...
I stykket i Per Bruus-Jensens "X" kan man bl.a. læse:
(...)
Som eksempel på en sådan verdensgenløser skal ikke mindst nævnes Jesus af Nazareth. Netop han var en typisk repræsentant for "de store" verdensgenløsere og dermed en ægte repræsentant for den kategori af verdensgenløsere, der udgår fra den åndelige del af det rigtige menneskerige.
(..)
Et forhold, der yderligere taler for at lade det fremskredne åndeligt baserede rigtige menneskeriges repræsentanter træde i den "store" verdensgenløsnings tjeneste, er dette, at disse væsener er nået frem til fuld kosmisk sansedygtighed.
(...)
Men samtidig forudsættes det, at verdensgenløseren med hensyn til sit eget udviklingstrin trods alt ikke har fjernet sig længere bort fra den fysiske verden, end at inkarnation her i det hele taget er mulig. Og neto disse forudsætninger opfyldes af væsenerne i den åndelige sektor af det rigtige menneskerige. Det er ganske vist overordentlig vanskeligt og krævende for dem at opnå fysisk inkarnation.
Venlig hilsen
Petersh
.
Hej alle.
Jeg er sådan set enige med jer, det var også det jeg mente at kunne huske. Martinus er nok fra sidste halvdel af menneskeriget. Men det vil jo så sige, at han ikke fra dette sted kunne se den kosmiske stråleglans, som han beskriver kun kan ses fra den guddommelige verden. Det der så undrer mig er, hvordan han så kan vide, at denne stråleglans overhovedet findes?
.
.
Hej med jer
Jeg vil lige supplere med Per Bruus-Jensens beskrivelse af "fuld kosmisk sansedygtighed", som den optræder fra den åndelige halvdel af det rigtige menneskerige (mine fremhævelser):
En sådan intuitiv sansedygtighed opnår væsenerne på det tidspunkt, hvor de for alvor begynder at overskride grænsen mellem den fysiske og åndelige del af det rigtige menneskerige, og den kan uden videre noteres som et resultat af den træning, der har fundet sted fra det øjeblik, den enkelte for første gang oplevede den store fødsel, og til vedkommende altså passerer førnævnte grænse.
(...)
Herfra bevarer den intuitive sansedygtighed temmelig uændret sit kvalitative niveau, hvorimod væsenet stadig har mulighed for at øge den kapacitet eller kvantitative standard, nemlig gennem dette at inddrage stadig nye områder i sansevirksomheden.
Denne beskrivelse, som Per Bruus-Jensen her giver, stemmer meget godt overens med Jacob Rauhes, synes jeg...
Venlig hilsen
Petersh
Hej med jer.
Tak for alle svarene. Det lyder sandsynligt, at oplevelsen af de evige facitter sætter ind allerede i slutningen af det rigtige menneskerige, og oplevelsen frem mod den guddommelige verden kun forøges med nye horisonter. Martinus må således udmærket være klar over eksistensen af "den kosmiske stråleglans" fra det stadie han var på, mens han så også var klar over, at det fulde overblik, eller hele horisonten, får man først i den guddommelige verden.
Skriv et svar