Hej Kenneth.

Jeg har været der to gange. Første gang var for ca. 10 år siden, hvor var jeg inde i huset og blev vist rundt, hvilket var ganske spændende. Anden gang jeg var der, var i forbindelse med Martinus-udstillingen sidste år på Sindal Bibliotek. Der nøjedes jeg med en tur i de naturskønne omgivelser omkring huset.

Hej Svend

Jeg kan godt forestille mig, det må være en spændende oplevelse. Jeg vil se det, så snart jeg har mulighed for at komme på de kanter. Jeg bor på Falster, så det er desværre en temmlig lang tur at køre   

Hvor det godt, at huset er blevet bevaret, så man også i fremtiden kan se hvordan han voksede op. Ved du om det er noget Martinus Institut står for ?

kh.
Kenneth

Jeg synes det er meget smukt. Jeg får en fornemmelse
af et enkelt og fredfyldt liv....set i forhold til vor materialistiske
tid.

Det minder mig om min ynglings børnebog: "Brødrene Løvehjerte"
af Astrid Lindgren. Det er præcies sådan jeg ser Mattis gård i
Kirsebærdalen i Nangijala.....så idyllisk.....suk!

Kh. Ejby

P.S. Ups..det var da vist i Rosendalen Mattis-gården lå 

Hej Alle.

Jeg fik, pga denne tråd, lyst til at besøge Martinus barndomshjem.
Selv om jeg kun bor ca. 15 km fra Sindal og har studeret Martinus
værker de sidste 10 år....så havde jeg endnu aldrig fået set hans
barndomshjem.

Vejret var skønt...solen skinnede....og jeg havde tiden til det...da
jeg i dag skulle til eksamen kl. 13.30. Jeg gik rundt i den smukke
have....en lille bæk løb igennem haven....alt grønt og sprunget ud...
sad lidt i de smukke ganle havemøbler under "minde-egen" som
Martinus skulle have plantet i 1972. En ugle kukkede og der var meget
fredfyldt.
  Kiggede ind af vinduerne i det lille stråtækte hus....det var som at
blive sat tilbage i tiden til det forringe århundrede. Martinus er virkelig
vokset op i beskedne kår. Ud over det lille bitte køkken, var der kun
et opholdsrum i huset. I dette rum var der to senge....et spisebord med
slagbænk og stole omkring....et gammelt chartol og en kakkelovn.
Halvdelen af huset ser ud til, at være forbeholdt husdyr.

Selv om vilkårene har været meget beskedne og enkle....så fremstår
det meget idyllisk og fredeligt for mig.

Martinus voksede jo ikke op hos sin biologiske mor, men hos sin plejemor...
og jeg har tit tænkt på, om der var andre børn i denne familie. Er der
nogen der ved noget om det?

Herefter satte jeg mig på en bænk under en duftende syrenbusk, og nød
roen...stilheden og hele atmosfæren

Denne tilstand af ro og glæde fulgte mig helt ind i eksamenslokalet.
I dag fik jeg 12 i old
Det er ikke sidste gang jeg besøger Martinus barndomshjem...men næste gang
vil jeg have en guided tur og også opleve huset indefra.

Kh. Ejby

Hej Kenneth.

Så vidt jeg ved blev huset i sin tid købt af Sam Zinglersen, der lod huset restaurere. Hvordan det fungerer i øjeblikket, er jeg ikke klar over.

Hej Ejby.

Martinus voksede op hos sin moders halvbroder og dennes kone. De havde 11 børn i forvejen, men de fleste var fløjet fra reden, da de adopterede Martinus. Der var kun 2 børn tilbage på 3 og 5 år, da han blev adopteret. Du kan læse mere om dette i "Martinus erindringer".

Hej Svend.

Tak for info.
11 børn :o....det er svært at forestille sig så mange mennesker på så lidt
plads :
Jeg har ikke læst Martinus errindringer, men det vil jeg gøre

Kh. Ejby

  Hej.

Glæder mig til i morgen (lørdag), hvor jeg selv skal besøge Martinusses barndomshjem, sammen med en god veninde, Så nej, helt færdig med Martinus er jeg da ikke, jeg vil blot helst "føle" ham, fremfor at fokusere udelukkende på den intellektuelle del af hans væsen.

  Hilsner fra Avatar.

  Hej.

Vil da lige tilføje, at jeg havde en dejlig tur lørdag, og også blev noget overrasket over hvor lille og "primitivt" Martinusses barndomshjem var, specielt når man forestiller sig at der har været 11 børn i det lille hus.

  Men idylliskt det var der bestemt, specielt når man i tankerne ser bort fra de omkringliggende nybyggerier, som jo på Martinusses tid, ikke fandtes.

  På en "gravhøj" i en nærliggende skov, fik jeg og min veninde vendt nogle åndelige tanker, og måske (eller næsten uungåeligt) har Martinus også selv siddet pågældende sted, og funderet over tilværelsen.

  Så det kan da kun anbefales, at man, hvis man kommer forbi, besøger Martinusses barndomshjem, så man får den "dimension" med, omkring hans personlighed.

  Kærlige hilsner fra Avatar.

I Ny Impuls nr 2 juni 2008, er en artikel om Sam Zinglersen, der i god tid, 1954.
erhvervede Martinus barndomshjem, og dermed sikrede at det kom i 'sagen's hænder,
Huset blev indviet i 100-året for Martinus fødsel 1990,
Jeg husker ikke om det var i Sindal-hallen at de hundredevis af gæster fik dejlig vegemad, og bl.a. Per Bruus Jensen holdt tale.

Kærlig hilsen
Holger