2012 har blivit en hållpunkt inom New Age och nyandlighet, ett datum då något stort ska hända, exakt vad är inte klart men ungefär:
- Mayakalendern slutar år 2012, och därmed slutar tiden eller världen som vi känner den,
- Vi går in i en ny tidsålder och innan ökar polariseringen mellan ont/gott (domedag etc),
- Den s k linjära tiden upphör, "the end of time",
- Miniplaneten Nibiru är på väg mot vårt solsystem och krockar med Jordklotet 2012,
- Jordklotet går in i den 5e dimensionen och tar med sig de människor som är nog utvecklade,
- osv, osv...

Men vi får väl se. Det har väl alltid varit såna här spekulationer?

Kære Claus...

"Det er svært at  spå, især om fremtiden"... sagde StormP, og manden har jo ret. Mange har i tidernes morgen forudsagt store omvæltninger, som slet ikke er fundet sted.

Jeg kan sagtens forstå dine bekymringer, men vil opfordre dig til at leve i nuet. Vær tilstede her og nu for dig selv og dine nærmeste. Du kan alligevel ikke ændre på evt store begivenheder, men kan i stedet samle styrke ved at være her her og nu og nyde dit liv og din familie. Bekymrer vi os unødigt forringer vi ikke kun vores egen livskvalitet, men kan også forringe den for vores omgivelser - og det er jo præcis det vi ikke ønsker.

De kærligste tanker
Tina :0)

Det er det som i virkeligheden er lidt paradoksalt, ved at kende til kosmologien. På den ene side har jeg fået et betydligt løft i mit daglige liv og på den anden side, er kendskabet til karmaloven også med til at forvisse os om, at "det bliver ikke bare bedre i morgen"

Mange mennessker kender vel det mere eller mindre beviste fænomen, med "bare glemme" de dårlige/onde ting og så håbe på at alting nok skal gå. Og ultimativt VIL det jo også gå.

MEN. Vi kommer ikke udenom årsag og virkning...

Hej Claus...

Du har da ret i at vi ikke kan komme uden om årsag/virkning, måske er det netop min pointe. De helt store karmabølger kan du ikke ændre på nu, men du kan gå dem styrket i møde og en af måderne at finde styrke på er - i mine øjne - at fæste sin lid til, at der ikke tilfalder hver enkelt af os mere, end vi behøver for at udvikle os.

Jeg ved ikke hvad jeg skal igennem, når de næste store begivenheder i menneskehedens udvikling indtræffer, men jeg vælger hver dag ikke at tage sorgerne på forskud. Det er ikke ensbetydende med at jeg ignorerer årsag/virkning og de trælse ting, der ser ud til at ville ske, men jeg venter med at bekymre mig til der er noget at bekymre sig om. Jeg forsøger at hjælpe andre hvor jeg kan og være glad og positiv hver dag. Det giver mig også en daglig styrke

kh Tina :0)

Hej Claus.

Det gode ved karmaloven synes jeg netop er, at udsagnet "det bliver ikke bare bedre i morgen" ikke holder vand. Hvis alt var tilfældigt kaos kunne dette udtryk have værdi, men karmaloven gør netop, at det er op til os selv at gøre det bedre i morgen.

Jeg kan sagdens følge dig Og det er da også sådan jeg lever mit daglige liv. Netop det med at leve i nuét og forsøge at "være det gode eksempel" i dagligdagen og på arbejdspladsen, er da også med til at trøste mig, hvis vi skal sige det sådan.

Jeg bliver bare overvældet fra tid til anden, af de ekstreme kontraster i denne verden. Det er dælme ikke for sarte sjæle at leve her og nu, på denne klode 😮

I samme nu, vi jeg også slå fast, at jeg også STORnyder mange ting her i livet. Jo da.
Jeg bor lige 300 meter fra en superlækker skov, hvor jeg nyder at løbe de 4-5 km 3 gange om ugen, som jeg nu er oppe på. Der er mange ting jeg nyder Gud være lovet

Hej Claus...

Du har ret - måske også derfor vi ikke behøver en trussel fra kirken om et helvede - vi kan på mange måder bare kigge rundt på vores lille klode. Jeg forbavses også stadig over det vi kan blive vidne til i radio, tv og aviser, når jeg tænker på, at vi lever i 2008. 3000 år synes som laaaaaaaaaaaang tid lige nu, men når jeg skuer bagud, så er det jo lige om lidt

kh Tina :0)

Det har du så evig ret i 

  Hej Claus.

  Jeg kender selv denne "frygrt" indgående, jeg har selv førhen følt den, men i nuet glæder jeg mig derimod, fremfor frygter.

  Det er netop det glædelige i budskabet om at der (måske) i 2012 endelig kommer en ende på de lidelser der jo allerede nu findes på vor jord, der bør fokuseres på, fremfor de små 4 års lidelser der endnu er tilbage, så det er der mit håb omkring 2012 ligger, for den karma vi hver især har opbygget forudgående er jo skabt og den kan vi ikke , uanset hvad vi gør, slippe for.

  Men passer det, som newagebevægelserne mener, og som jeg også har stor tillid til er rigtigt (uden dog at ville påstå dette som en viden, men kun grundlagt i et håb), at der starter en ny tidsalder (aquarius) på vor klode i 2012, så bliver dette jo en befrielse, for lidelserne vi nu ser omkring os, og for krige og megen anden ufred, så forsøg at se tingene i det lys, fremfor at frygte noget.

  Jeg ved så godt at for os, der stadigvæk lever i forholdsvist trygge rammer, så kommer det nok til at koste lidt smerte, de næste år, men hvad er den lille pris, når der til gengæld skabes ordentlige forhold for alle på kloden, herunder også for alle de millioner der i nuet gennemgår meget store smerter ?

  Hvis jordens samlede "sjæl" får et positivt løft, hvad gør det så at min egen lille sjæl, må gennem en smule lidelse mere, for at opnå resultatet, jeg lider allerede nu ved at være vidne til alle disse andres lidelser, så jeg vil efterfølgende også selv opleve tilværelsen som et paradis, alene ved at blive fri for at være vidne til andres lidelser.

  Og skulle det være rigtigt, hvad der påståes om 2012, så er det jo blot 4 år mere, en lille "bagatel" i vort evige livsforløb, så se længere frrem, så frygten ikke får lov til at bestemme over dig, og nyd så hvert minut i nuet, som du stadigvæk oplever som positivt.

  Kærlige Tanker fra Avatar.

Hej Avatar.

Ifølge Martinus kan man sagtens slippe for karmabølgerne skabt i fortiden, vi får nemlig ikke denne karma, hvis vores nuværende livsførelse er sådan, at vi ikke kan lære noget af disse karmabølger - vi kommer ikke til at lide mere end højst nødvendigt. Når man ikke mere kan nænne at gøre onde mere, bliver man heller ikke ramt af en tilsvarende ond karma. Det er dette begreb Martinus kalder "syndernes forladelse".

Ja i praksis er alt jo muligt. Men selvom livet for mig personligt faktisk er ret godt, så er det stadig meget hårdt at leve på kloden i disse tider. Alligevel håber jeg ikke, at jeg/vi bliver beamet væk i 2012.

Nu kunne du sikkert agumentere i timevis over det sansynlige ved 2012, men at vi har en SÅ lang udvikling bag os, og at vi pludselig (hele kloden?) i 2012 skulle blive "frelst" (eller hvad du kalder det?) giver da ingen logisk mening. Ikke som jeg ser.

Tværtimod. 3000 års mere udvikling virker noget mere logisk. Især når man tænker på, at selv i vores "civiliceret" del af kloden, gælder jungleloven stadig, liiiige en milimeter under den pæne overflade.

Jeg kan huske jeg for en små 5 år siden (før jeg kendte til martinus) snakkede med en "new age" bekendt jeg har. Han sagde b.la. i vores lange samtale, at "vi" (os i den vestlige verden) er udviklingsmæssigt, kun lige er kommet i første klasse) Dengang fattede jeg ikke hans "voldsomme" dom, for JEG følte mig MEGET civiliceret og udviklet 😮 .......... Men jeg er blevet noget mere ydmyg, efter jeg læste/hørte Martinus..........

Hej Claus35

Jeg er helt enig i dine betragtninger om det ulogiske i et pludeligt mirakel i 2012. Hvis der virkelig er noget som helst "magisk" ved 2012 kunne det måske være en form for "vintersolhverv" i de dyriske tendensers manifestation på jordkloden. Jeg kan godt forestille mig, at 2012 kunne være det mørkeste mørke som jordkloden nogensinde kommer ud i. Men vi ved jo, at selv om den 21. december er årets mørkeste dag, så er det jo altså ikke lige pludselig lyst som om sommeren den 22. december - det tager lang tid. Al udvikling sker i rolige tempi, og et ragnarok bliver næppe til et paradis på få øjeblikke. Tyngdeenergien har ganske vist toppet for længe siden, men fra Martnus ved vi, at på trods af dette, så er den stigende intelligensenergi hos jordmennesket medvirkende til, at den trods alt stadigt stærke tyngdeenergi bliver udnyttet mere og mere i selviskhedens tjeneste. Måske 2012 kunne være tidspunktet hvor udviklingen vender? Det lyder mere logisk for mig, end at der skulle komme et eller andet mirakel. Fra 2012 kan jeg derimod godt forestille mig, at de dyriske tendenser i menneskeheden langsomt begynder at aftage. Igen er det noget jeg selv har brygget sammen, og ikke noget jeg har fra Martinus' analyser.

Under alle omstændigheder mener jeg man bør være varsom med at sætte sit håb til en bestemt dato eller et bestemt årstal - det kan nemt resultere i en følelse af tomhed og fortabthed, hvis man sætter sit lid til for eksempel 2012, og man så vågner den 1. januar 2013, og der egentlig ikke er sket det helt store. Der har i historiens løb været givet utallige bud på, at den og den dato er så og så afgørende, men vi er her trods alt stadig væk.

Havde Martinus snakket om dette famøse årstal 2012?

Hej Claus...

Nej - Martinus har så vidt jeg ved ikke nævnt 2012 eller andre specifikke årstal.

kh Tina :0)

Hmmmm.  Martinus har snakket om store omvæltninger. Men hvad og hvornår?? Og i forhold til hvad? Siden Martinus var ung, ja siden han forlod os, er der jo sket en del i vores samfund. Så store omvæltninger...... De kommer vel hver eneste dag

Han har nämnt att det kommer en domedagskarma runt millennieskiftet, troligtvis före, annars kort efter. "Domedagen" är en epok som rasat minst hela 1900-talet, men runt millennieskiftet sker en dramatisk omvälvning. Och att den kommer "som en tjuv om natten"...

vh
markus

  Hej Claus.

Jeg vil da anbefale dig Ole Therkelsens foredrag om den globale krise , som han udlægger som "fødselsveer", hvis du da ikke har hørt/set dette endnu.

  Biblen taler også om at de katastrofer vi ser omkring os, som krige, vulkanudbrud, oversvømmelser og jordskælv (blandt andet) er "fødselsveer", som er tegn på at "enden", som jo blot er en ny begyndelse, er på vej.

  Og jo, det sker netop omkring os i nuet, men vi ser jo kun tingene "udefra" i øjeblikket, og er ikke selv så involveret som vi måske bliver senere, og vi lider jo allerede ved at opleve at andre udsættes for disse ting.
Og til Svend: jo du har helt ret omkring tilgivelsen i karmaloven, karmaen kan da "opløses" eller "overflyttets" til andre spiraler, det mener jeg også, men den kan ikke fjernes" uden at "grundlaget" er iorden.

  Den indsigt jeg personligt mener vi tit går glip af, er forståelsen af hvorfor der overhovedet er alle disse "profetier", fordi vi kun fokuserer på det negative aspekt i disse profetiske udtalelser.

  Profetierne er i mine øjne til, for at gøre det klart for os, at vi ikke kan forhindre det større væsen vi er en del af (moder jord) i at vælge, med sin egen frie vilje, at ville "udrense" sig, på et givet tidspunkt.

  Vi "advares" om at på et givet tidspunkt, så vil moder jord fødes på ny, atlså gennemgå et "skift" fra en tilstand til en anden, og at dette vil ske uanset hvor vi individuellt er i udvikling, på det tidspunkt jordkloden finder det bedst, hvilket jo så skulle være i 2012, da der på dette tidspunkt (efter Mayaerne og andres "beregninger") skulle indtræffe et "gunstigt" tilspunkt rent astrologiskt, da alle planeterne liner" up, så der kan ske en kosmisk overførsel af energi til vor jord, fra andre steder i universet, som kan udløse selve "fødslen".

  Verden er i nuet delt op (blandt de som tror på at noget "usædvanligt" sker) i 2 grupper, dem der anser det for jordens undergang og dem der anser det for jorden skift til en ny og meget bedre tidsepoke.
  Selv mener jeg man som "kosmolog" burde kunne opfatte det positivt, næsten uanset hjvad der sker under selve omvæltningerne, da man jo ved at karmaen er individuelt fordelt, efter hvad der tjener os individuelt bedst, og da man ved at inegn "dør", men blot inkarneres igen, på det bedst passende sted i universet.

  Jeg husker da jeg var med til fødslen af min egen søn, og husker at selve "fødselsprocessen" med veerne og smerterne og "usikkerheden" om resultatet, var da "ubehagelig" at opleve, men resultatet var jo unikt, og den største glæde i mit liv på daværende tidspunkt.

  Vi har haft Jesusses "advarsler" omkring sin "tilbagekomst" og adskillelsen i får og bukke, og vi har Martinusses ord omkring at der vil komme en større "omvæltning" omkring selve jordklodens tilstand, som ledelys, i forbindelse med at have en større mulighed for at forberede os, via at fokusere på at opbygge tilstrækkeligt med næstekærlighed, til at kunne "svinge i takt" med den nye jords frekvens, så vi fortsat kan forblive her, men kan vi ikke det og "beames væk"  til et andet mere egnet sted, så er dette jo også kun til gavn for os selv individuelt, og slet ikke nogen straf eller pris vi skal "betale".

  Vi er jo i en skole", så skulle vi ikke have "hørt nok efter lærerne", til at vi kan opnå en karakter stor nok til at kunne fortsætte på "universitetet", ja så tager vi da blot et år mere i "folkeskolen", og forsøger at kvalificere os til universitetet, i næste termin.

  Men pointen omkring det rent "tidsmæssige" i omvæltningerne, er, mener jeg, at det er moder jord og hendes ønsker om at udvikle sig, der styrer disse ting, og ikke os "celler" der kan bestemme hvornår vi individuelt er "klare" til at give vor egen tilladelse til moder jord, omkring hvornår hun "må" videreudvikle sig.

  Vil jeg holde op med at ryge, spørger jeg nu heller ikke mine lungeceller om de er "klare" til at blive "udrenset", før jeg stopper med at ryge, og mine lungeceller vil så også opfatte denne udrensning, som noget "påtvunget", som forhindrer dem i at fortsætte udviklingen i mit legeme ( på lige denne jord), da mine lunger på grund af den nu manglende røg, ikke længere tiltrækker lungeceller der har behov for røg.

  Men disse celler "inkarneres" jo så blot i et andet legeme, efterfølgende, som tilhører en person der stadigvæk ryger, og på samme måde vil de der stadigvæk ikke har forstået at slippe, eksempelvist, "det dræbende princip", også være nødsaget til at inkarnere næste gang, på en anden planet, hvor dette princip stadigvæk udfolder sig.

  Dette bør man ikke se på med frygt, men på som en del at den nødvendige og fra Guddommens side, planlagte "betingelse", for at vi overhovedet kan udvikle os, men vi skal jo opleve tingene på det følelsesmæssige plan (og i nuet) også, så selvom vi har dette overordnede billede med, og forstår disse ting som værende "såre gode", så skal vi jo for at udvikles, også sideløbende føle smerterne og lidelserne, i nuet, og det gør ondt, også når det "kun" går ud over andre, men der er ikke nogen grund til også at blande "frygt" ind i den smerte vi nødvendigvist må føle, det er jo netop derfor Martinus (og andre) forsøger at gøre os bevidste omkring disse ting, da "viden" om disse ting (og alle andre ting), fjerner det "onde" eller "frygten", via "forståelsen.

  Sådan vælger jeg personligt at opfatte disse ting, og det fjerner enhver frygt fra mig, på dette område, men "smerten" vil jeg da gerne kunne føle, da jeg ved det er den der udvikler mig, og også er den der "beviser" overfor mig selv, at jeg har opnået en hvis mængde af medfølelse med andre..

  Kærlige Tanker fra Avatar.