Kære Jacob,

Det er nogle interessante indlæg du skriver. Og jeg er enig en hel del af vejen.

Men jeg tror, jeg stopper for nu.

Jeg synes ikke rigtig, at jeg fik svar på de spørgsmål, jeg stillede, og så synes jeg ikke, der er så meget idé i, at jeg stiller nogle nye i relation til dit nye indlæg.

Så vil jeg hellere trække mig i konstatering af, at vi er delvis enige og delvis uenige. Og ligeledes konstatere at sådan en debat er meget vanskelige at føre skriftligt.

Men hvis vi en dag ses på Klint, så kan det jo være, vi kan tage den op igen.

kærlig hilsen
Jan

Hej igen Jan,

det er bare helt fint. Det gør vi bare

Kærlig hilsen
Jacob

Hej Jan, jeg svare lige på dine spørgsmål her:)

Der er mange duer, ditter og datter i min tekst, jeg mener det jeg siger, men er slet ikke så pegende som det måske kan se ud. "Duet" er lige så meget henvist til mig selv.
Det går stærkt med alle disse holdninger der skal ud.

Jeg nåede slet ikke i praktik i dag fordi at jeg sad og skrev. Så måske vi skal til at stoppe Jeg er såmænd også enig med mange af dine synspunkter.

Jeg står ved de ting jeg skriver men det er sjovt at argumentere for synspunkter....

Fortsat..........

Du møder dig selv og ingen andre.
Når du støder ind i vold er de din egen vold. Din vold er ikke i et andet hjem, ikke i et andet land, ikke i en anden verden.

Det kan være at den vold du møder, er dit sidste personlige møde med vold for at du skal finde fred eller holde fast i den fred du har.
Du bliver måske overfaldet, eller du ser nogen blive overfaldet.
Men du skal ha freden i dig selv og ikke i andre og der kommer lys hvor du er og der er lys i hele verden på trods af krig og mord.

Vold eller mørke kommer som en privat og personlig besked til dig og som sagt er det måske dit sidste møde med denne vold. Men det betyder ikke at du skal stoppe volden i hele verden eller bare i andre byer, det kan du slet ikke.

Du skal se til at du stopper volden i dig selv. Hvis du vil stoppe den i andre mennesker og andre verdener, så udøver du vold imod dem og du er voldelig og freden er ikke i dig. Jo flere der siger fra og går til freden i dem selv jo bedre. Man behøver ikke at stemme hvis at man er mæt.

Du skal skabe freden i dig selv, det er alles opgave.
Du kan ikke skabe den andre steder! Ved at stemme, kommer du ud af dit eget område. Du føre krig imod folk du ikke kender, imod folk du aldrig har mødt.

Hvis naboen banker sine børn, så er det nok på tide at gribe ind. Men dette er er kommet til dig, der er ikke noget andet end dit.
Det er ikke mit at finde et hus hvor der bliver begået hustru vold og stoppe det. Det hele er en personlig tale til mig. Det hele er i mellem Guddommen og mig,
ikke hende, ham, den, det, katten, hunden, grisen, hesten, Guddommen og mig.

Jeg syntes at vold er frygteligt! Bestemt!
Men alt hvad der ligger ud over mit, er af makrokosmisk stuktur og er ude af min kontrol.

Når man ikke stemmer, påvirker man det sted hvor man går og står, man begynder at se hvad der er ens eget og man begynder at virkeligt at tage ansvar. (ikke at jeg selv tager ansvar! men teoretisk set! Det hele er teoretisk set, det handler ikke om os! .. om andet lad det være upersonligt.

Det gælder om at give freden plads i sig selv.
Der er ikke fred hvis man er efter andre uanset hvad de måtte ha gjort.

Jeg vil da gøre alt for at hjælpe hvor jeg kan. Men at sætte mit kryds og min stemme, så jeg påvirker mennesker og sjæle som er langt fra i nærheden af mig, som jeg hverken kan se i øjnene eller lytte til, føle eller røre, kan jeg ikke se er mit at gå i krig med. Hvis jeg ville, ville jeg vide at det var teknisk umuligt.

Jeg vil gerne stoppe volden i mig selv, men ikke i andre.
Jeg tror at man tiltrækker vold hvis at man med vold eller magt vil have at andre skal være fredelige.

Jeg er meget taknemmelig for politiet og glad for det de gør for samfundet, opretholder lov og orden. Men jeg går jo ikke selv ind for deres metoder og væremåde, selvom jeg ved at de er nødvendige og til gavn for samfundet.

Jeg er da glad også glad for at partierne tager nogle valg der påvirker menneskers liv i en god retning og det er nødvendigt for at opretholde visse strukturer. Men jeg vil ikke selv være med til det

Jeg er da også glad for at amerikanerne hjalp os under anden verdenskrig, men jeg vil ikke selv deltage i krigen og slå ihjel.
Og selvom man slår ihjel i forsvar eller hjælpsomhed er det stadigvæk vold og det kommer tilbage til sit ophav.

Jeg ved at alle disse ting er makrokosmiske tankeformer og at mit job kun kan bestå i at skabe fred i mig selv.
Når jeg møder vold som er rettet imod mig eller for mig at se, vil jeg blive ved med at forsøge at være fredelig.
Måske jeg kommer i kamp, men så er det hvor jeg går og står og jeg vil altid arbejde på min egen fred, at bevare freden i mig selv.

Jeg ser det ikke som sand fred at trække freden ned over hovedet på andre.
Jeg ser det som fred at se freden overalt og i alt.. og lade tingende gå sin gang.

Og hvad så?

Magt er magt og brutalitet er brutalitet. Jeg vil ikke bekæmpe ild med ild heller ikke vold med vold. Jeg ved at der er nogen der gør det og at de dermed både er med til at opretholde lyse og mørke samfunds strukturer og instanser som er tilknyttet makrokosmiske foreteelser.

Jeg vil ikke være med.

Hvis det mest brutale og morderiske parti skal til magten, så skal det mest brutale og morderiske parti til magten.

Jeg gør ikke modstand, jeg vælger ikke side. Andre må godt gøre det og lide. Men jeg vil ikke være med.

Men fordi at der var et mindre brutalt parti der kunne knuse et mere brutalt parti, tænker jeg stadigvæk på de individer der blev knust.
Jeg vil ikke være med.

Jeg skaber og arbejder stadigvæk på freden i mig selv.
Om det værste parti kom til magten ville jeg stadigvæk ikke stemme for eller imod.

Hvis nogen bliver overfaldet eller slået eller smidt i fængsel på grund af uretfædighed ville jeg hjælpe dem hvis jeg kunne, men ikke med nogen særlig vold eller magt eller stemmeret!
Jeg ville ønske at alle dem som blev smidt i fængsel eller var undertrykt eller slået, eller var svigtet af samfundet ved ikke at få nok i bistand eller bolig forhold, jeg ville ønske at disse menneske ville se freden i dem selv og opgive deres ret og magt. Men sådan er det ikke. Vi gør modstand, vi kontrollere vi styre, vi er bange.

Og vi er allermest bange for at dø og miste.

Hvis alle mennesker fandt freden i dem selv ville problemerne hurtigt skrumpe sammen(det er det der er ved at ske .
Hvis der ikke var en masse mennesker som ville ha, ha og ha eller som var imod, imod og imod, ville der ikke være lidelse eller lidelsen ville meget hurtigt forsvinde.

Hvis alle var passive og vendte den anden kind til, ville diktaturet eller tyrrani ikke kunne bestå ej heller demokratiet, alle ville overlade magten til alle. Det er den sande magt at kunne opgive den, det er en kraftudfoldelse af en anden verden.

Man blive måske skudt for at være passiv, enten skudt med kugler eller ord og tanker. Men det er den vej jeg går, ikke pga. en ide eller filosofi, men pga af den praktiske fred jeg har i mig selv når jeg lever på den måde.

Fred er for enhver, og hvor man går og står.

Fred for mig er ikke at sætte sig imod, at gå to mil med den der tvinger mig til at gå én.

Jeg vil hellere ha at enhver finder freden i sig selv end at prøver at frembringe den i verden. Uanset hvor de er. Hvis de mærker det begær, ønsker jeg at de springer ud i det.

Med kærlige hilsener
fra Jacob
- Green Bastard.

Hej Jacob.

Jeg har ikke læst hele jeres diskussion, men vil gerne kommentere nogle ting. Jeg vil straks sige, at jeg ved ikke om jeg er enig eller uening med dig, men det er heller ikke afgørende.

Jeg vil mene, at alt vi oplever er en indre oplevelse. Vi oplever kun en lille del af det vores makrovæsen oplever, men vi er med i makrovæsenets oplevelse på en bølgelængde, som svarer til vores eget udviklingstrin. Derfor er både det vi oplever i "det ydre", og det vi oplever i "det indre" et spejl af os selv - det er os selv vi oplever hele tiden. Derfor er vi 100% herre over vor egen oplevelse.

Lyset og mørket findes hele tiden - det kan vi ikke ændre på. Men vi kan ændre på, hvad vi selv vil opleve af lyset og mørket. Og det ændrer vi ved at ændre os selv.

Når vi tiltrækkes mod et makrovæsen, vil vi i de første inkarnationer hos dette makrovæsen være materiale for makrovæsenets mørke side. Da mikrovæsenets udvikling er hurtigere end makrovæsenet, vil vi, for hver inkarnation vi lever under et givent makrovæsen, blive mere og mere i overensstemmelse med makrovæsenets lyse mentalitet. Når vi ikke længere er egnede til at være materiale for et givent makrovæsen, fordi vi er blevet "for lyse" til selv dette makrovæsens lyse side af sin mentalitet, vil vi ikke længere inkarnere hos dette makrovæsen, men hos et mere udviklet makrovæsen. Jeg er derfor 100% enig i dette udsagn:

Igen er hele denne proces en funktion af os selv - derfor er sondringen mellem en ydre og en indre verden en illusion - der findes kun den indre verden, som vi selv til fulde er herre over. Derfor er sondringer som "mikro"- og "makro"-væsener også en illusion - alle væsener er lige store, idet alle væsener selv suverænt er herre over egen skæbne.

Man kan være fræk og påstå, at alle væsener vi oplever er "mikrovæsener", for selv jordkloden en en lille brik i min samlede oplevelse - det samme er min nyre og min lever. At sætte grænsen mellem ydre og indre ved det fysiske legemes grænse, er en meget midlertidig illusorisk grænse.

Det er jeg meget enig i. Freden opnåes ikke ved at hamre og banke på dem der er krigeriske - det er jo netop krig at gøre dette. Freden opnåes ved at lade de krigeriske være i fred. Dette fjerner ganske vise ikke krigen i verden, men det fjerner krigen i vores eget syn på verden, så vi dermed kan komme til at opleve freden i Guds evige skabeproces. Og der findes for os ikke andet end det vi selv oplever.

Hej Svend,

Tak for din kommentar.

Godt sagt, det er jeg helt enig med dig i og det bekræfter netop mit citat.
Alt hvad vi står overfor er på egen regning. Det jeg forsøger at forklare er at for at ændre noget i verden må du gøre det i dig selv, frem for i makrokosmos, hvilket vil sige at du fysisk prøver at flytte rundt på oplevelserne i dit mellem kosmos. Det er jo tåbeligt. Mellemkosmos forandre sig ved at du flytter rundt på din indre verden.

Svend, jeg er lidt usikker på hvad du mener her.

Jeg vil bemærke at jeg mener et makrovæsen godt kan tiltrække mikroindivider der er meget udviklede. Vi ser jo at de rigtige mennesker rejser fra planet til planet som det passer dem.
Eksempelvis, hvis nu vi har tre oplyste makrovæsener i hver deres "kant" af det fysiske univers.
Hvis så det ene makrovæsen tænker en speciel form, vi kan sige en piano form, så tiltrækkes der mikrovæsener til, der har "piano interessen".. fra en af de andre makrovæsener.. Og der er selvfølgelig også en guitarform en trommeform og så videre.

Jeg helt er enig. Men illusioner er virkelig nok. Vi behøver en masse legemer så vi kan opleve og udvikle os.

Og som jeg har været inde på det før: den højeste "jegoplevelse" er også en "vioplevelse" det vil sige at "jeg" og "vi" principielt ikke eksistere i renkultur. Ydre og indre oplevelse eksistere heller ikke i renkultur. Så vi kan principielt også godt sige at alt er en ydre oplevelse fordi at den indre også er på illusionens præmisser. Grunden til at alt ultimativt må være en indre oplevelse er fordi at vi ikke kan omgå os selv og fordi at livet af sig selv refererer til det skabende og ikke det skabte.

Selvom vi kun oplever os selv, så er oplevelsen af at være "jeg" stadigvæk opdelt. Når vi møder et individ, kan vi ikke sige at vi er hundrede procent den samme, vi kan heller ikke sige at vi er hundrede procent forskellige. Der er ikke kun én men heller ikke bare to. Men det er ligesom hvor de to mødes at virkeligheden ligger.

Absolut enig, denne tilgang tiltaler mig meget, fordi at jeg ser den som absolut.
Smukt beskrevet!

Kærlig hilsen
Jacob

Istedet for at skrive sådan nogle enormt laaaange uoverskuelige indlæg ( er det meget nemmere at forholde sig til det essentielle i Martinus Kosmologi mht om hvorvidt mennesket selv er herre over sin egen skæbne. Det ER mennesket og det hænger sammen med hvordan han/ hende jonglerer og har viden om kosmisk kemi og hvordan denne forvaltes. Det gør den udfra både intinktivt, følelsesmæssigt, intellgensmæssigt og den derudafspringende næstekærlighedsmæssige og intuititive konstitution mennesket udgør. udfra denne væsenets udviklingstrin agerer dette og det ovenikøbet i allerhøjeste gra udfra fri vilje. Væsenet selv er ophavet til sin egen skæbne jvf loven om hvordan karmaen vender tilbage til sit ophav.
martinus indleder sit hovedværk det 3. testamente med at skrive at mennesket i allerhøjeste grad har en fri vilje og selv er herre over sin skæbne. Derfor ville alt andet da være ganske unaturligt og ikke i Martinus kontekst, hvis man undlod at stemme på det parti politisk som kommer tætttest på ens egen overbevisning.

Hej Simon og velkommen til!

Du skrev:

Ja, sådan ser jeg også på det. Det forekommer også mig at være indlysende logisk.

Men jeg har erfaret både i dette og i andre emner, der forekommer mig at være indlysende logisk, at man kan møde andre personer for hvem det modsatte forekommer at være indlysende logisk. Og uanset hvor meget man argumenterer, så kommer man ikke til enighed.

Jeg kan ikke helt forklare, hvorfor det er sådan, men kan bare konstatere, at det er det.

Og det er spøjst, men kan også være hårdt, når man så gerne vil være enig.

Men Martinus sagde jo, at det gør ikke så meget man er uenige, vi skal bare være venner. Så han var åbenbart helt på det rene med, at uenighed var uundgåeligt.

Og jeg tror man skal helt frem til kosmisk bevidsthed, før uenighed er et overstået kapitel.

Vi må væbne os med tålmodighed. Og finde os i, at der er folk, vi må være uenige med, og folk vi ikke kan overbevise om ting, vi selv finder indlysende logiske, og som vi synes, vi har klokkeklare og overbevisende argumenter mod.

Argumenterne slår bare ikke til overfor dem, der mener noget andet. Men så er det jo trods alt godt, at det er nok at være venner.

mange hilsener
Jan

Hahahahaha !

Hej Simon, velkommen til diskussions klubben!

Det er altså helt valgfrit at læse disse indlæg, du har ret mine indlæg er lange og uoverskuelige, men der er også noget at hente. Man kan tage hvad man kan bruge og lade resten ligge. Nogle magter det jeg poster, andre slet ikke.

Desværre kræver det overordentligt meget plads at forklare disse realiteter og det er de færreste der kan nå at følge med eller som overhovedet har interessen i at følge med.
Vi kommer jo ind på meget teoretiske og komplekse detaljer, som ikke har nogen umiddelbart praktisk dagligdags værdi.

End ikke til noget grundstof i kosmologien, ud over at man skal elske sine næste som sig selv.

Grunden til at vi deltager på et forum er så at vi kan skrive mere end at: alt er såre godt.
Det er netop fordi at man kan skrive side op og side ned og gennemtørre de mest ligegyldige detaljer, hvis man ønsker det.

Du er meget velkommen til at skrive overskuelige indlæg, pladsen er her på MF.

Helt rigtigt.
Det er absolut helt i overensstemmelse i Martinus kontekst at stemme på det parti man ønsker og føler for! Intet forkert i det. Det ville være frygteligt hvis mennesker ikke fulgte deres hjerter og deres natur.

Der intet i mine tekster der foreslår at man ikke skal stemme, så har man fået vendt det hele på hovedet og der er gået kludder i det.

Jeg har skrevet at alle skal gøre det de føler for, at alle skal følge deres naturlige begær. Jeg skriver netop at tingende ikke kan være anderledes end de er.

Og hvis ingen af partierne overhovedet nærmer sig ens egen overbevisning er man i samme gode ret til at stemme blankt eller blive hjemme på sofaen.

Sådan er det.
Kort sagt, følg din natur!

Hilsen Jacob

Jeg vil også ønske dig velkommen på MF.

Jeg elsker de lange indlæg der går i dybden med et emne og ikke mindst
viser selvstændig tænkning, men sådan er vi så forskellige.

Du skriver:
"Derfor ville alt andet da være ganske unaturligt og ikke i Martinus kontekst, hvis man undlod at stemme på det parti politisk som kommer tætttest på ens egen overbevisning.
"

Unaturligt og ikke i Martinus kontekst? Hvordan hænger det sammen med, at
Martinus ikke selv stemte?

Kh. Ejby

Hej Ejby

Jeg ved ikke hvad begrundelsen er for, hvorfor Martinus ikke stemte.
Men Lasse nævnte vist noget med tilknytningen til kloden.

Jeg tænker i den forbindelse, at det kunne have at gøre med, at Martinus var gæst her på kloden. Det vil sige at den politiske skæbne på kloden ikke var en del af Martinus' skæbne. Han var her med den mission, at skabe analyserne og ikke andet.

Men vi andre - der ikke er verdensgenløsere - for os er det politiske en del af vores skæbne. Og dermed også noget vi kan påvirke, bl.a. ved at stemme.

Det er min tanke omkring det, om den er rigtig, skal jeg ikke kunne sige.

Men for mig giver det meget god mening.

mange hilsener
Jan

Hej igen,

Jeg vil gerne konkludere min deltagelse med en bemærkning.
Så der ikke er nogen tvivl om mit stå sted og holdepunkt hvad denne sag angår.

Det er hundrede procent op til den enkelte! Der er ikke noget som er mere rigtigt end det andet.

Jeg mener inderligt at man skal følge sin natur, sine dybeste lyster, længsler og begær.

Alle handlinger er med til at få os fremad, alt har en virkning. At stemme på et politiske parti vil også gavne masser af levende væsener. Intet er forgæves, intet er nyttelyst.

Kærlig hilsen
Jacob

Tak for velkomsten..Det var sødt af jer.
Mht hvorfor Martinus ikke stemte, hvis det er således. Så kunne jeg forestille mig, at det var for ikke at komme til at få forplumret sine kosmiske analyser,og hans mission pga politisk stillingtagen i det givne samt pga folks snævertsynethed. De kosmiske analyser skulle jo nok helst stå for sig selv, som suveræne. Og ikke som noget der skal blandes med de politiske partier, der nu er at stemme på. Men allersmest tror jeg også som tidligere nævnt, at hvis Martinus er verdensgenløser stiller det hele sig helt anderledes også karmisk velsagtens. Og han ikke havde til opgave at påvirke jordkloden på nogensomhelst anden måde end igennem sine analyser og væremåde. Vi andre er jo tilknyttet jordkloden på en anden måde, og skal ikke som sådan sammenligne os med en verdensgenløser. Hvis vi gør, tror jeg hurtigt vi kan komme ud i tankedril. En tredie option kunne også være den at Martinus faktisk stemte på det parti der lå tættest på hans kosmike analyser, men at han bare ikke ville fortælle det. netop også for at hans analyser jo helst skulle stå alene og ikke som noget der er farvet af politisk stillingtagen. Dog hælder jeg mest til at han som gæst her på jorden var så beskeden, at han ikke ville gribe ind på nogensomhelst anden måde end ved at demonstrere den perfekte væremåde samt de kosmike analyser.For at hjælpe dem der har empatien og den fornødne intelligens og deraf spirende intuition til at fornemme sandhedsværdien i Martinus forfatterskab.Og ja selvfølgelig er det da iorden med lange skriverier. Følte bare ikke rigtigt jeg var enig i denneher tråd. Mht om man som almindeligt jordmenneske, som ikke er verdensgenløser kan føle sig hævet over det, at forpligte sig til at stemme, samt samhørighed og ansvar for jordkloden. og troen på at man ikke kan påvirke makrokosmos. men er totalt prisgivet de ydre kræfter og kun har evne til at påvirke sit eget mikrojeg er jeg også meegt uenig i. Jeg mener at man hele tiden påvirker både det uendelige mikrokosmos, det uendelige mellemkosmos og det uendelige makrokosmos.

Nu taler jeg ikke til dig Simon personligt.

Men det er eneste man høre fra "jer", man høre om alle "vores" forpligtigelser, "andres" forpligtigelser, "fælles" forpligtigelser aldrig: egne personlige og dybt private forpligtigelser. Og så høre man også hvor meget at de andre føler sig hævet over andre fordi at de ikke stemmer.

For sevan og dælme man har skrevet en afhandling, side op og side ned, en logisk tanke række af argumenter for en given sag, rigtig eller forkert: do'not matter! Argumenterne man så møder herefter, er sådan en slags Ekstra Blads retorik der spiller på folks følelser.
For at modargumentere sagen: siger man sådan her: Det er forkert fordi jeg syntes sådan og sådan, og de andre mangler ansvar og føler sig hævet over jordmenneske stadiet. Og så får man en masse "tilhængere" fordi at folk FØLER det samme: Uden at man nogen sinde få tildelt et intellektuelt argument.

Angående politik!

Problemet med rødblok, kommunister og hippier, er at de ikke magter at mobilisere
liberalismens gode kerne og essens. De røde er ligeså langt ude i skoven som de blå. Og det er grunden til at ingen af partierne nogensinde rigtigt for magten, de ville køre landet fuldstændigt i sænk.

De blå mangler det bedste fra de røde og de røde det bedste fra de blå. Ligesom at kvinder mangler det bedste fra mænd!

Jeg stemmer på Hitler.
Og hvorfra ved folk at jeg ikke er verdensgenløser??? Fuck jer!

Hej Jan.

Det er sådan fordi vi alle har haft forskellige livsforløb og livsbaner. Vi ser derfor tingene forskelligt - og dermed er der også forskel i hvad vi opfatter som logisk. Mon ikke også det var derfor, at Martinus pointerede, at venskab var vigtigere end enighed. Venskab kan opstå, når man accepterer hinandens forskellighed i opfattelsen af omverdenen - venskab kan derfor opstå på kryds af alle skel. Enighed kan kun opstå på områder, hvor vores livserfaring er nogenlunde ens. Enighed kan derfor kun være en funktion af ensartethed, mens venskab både kan være en funktion af ensartethed og forskellighed.

jeg vil personligt vove den påstand, at de partier der kommer tættest på martinus kosmologi, og det han kalder "sand kommunisme/næstekærlig politik", suverænt er de røde socialistiske partier. Og jeg vil ydermere hævde, at hvis man stemmer på rød blok, så er man medvirkende til at jordklodens skæbne på inspiratorisk vis, bliver påvirket mere i retning af Martinus kosmologi. Men man kan jo kun forstå martinus kosmologi og have lysten til socialismen, hvis man har oplevet modsætningen. Nemlig tilstrækkeligt meget mørke, adskilthed og egoisme, og har indset hvor DET fører hen. Så man kan sige at dem der stemmer på DF og blå blok egentlig aspirerer til at blive socialister. Det kræver bare mere lidelse, så deres menneskesyn kan komme tættere på kristus´og Martinus menneskesyn.
Mht forpligtelser og ansvar.. Så er det jo nu engang således i Martinus optik, at alle det enkelte væsens handlinger bærer væsenets eget fulde ansvar, men også at vi ikke er forpligtet til noget.Så jeg ved ikke hvor du har læst at jeg har skrevet, at man er forpligtet henne, Jacob. Dog er der altid en karmisk konsekvens ved enhver handling, som jo så afstedkommer livets pædagogik, som jo gør at empatien vokser, og resulterer at man føler en trang til at ville det gode. At stemme på det der gavner flertallet, at ressourcerne bliver ligeligt fordelt, at skellet mellem rig og fattig formindskes, og at egoisme fornedres til fordel for den fællesskabsfølelse som rød blok repræsenterer.

Hej, det blev desværre en af de lange.

Jeg håber virkeligt at du og andre vil læse det til enden, for jeg syntes jeg har min pointe i en mere klar form end tidligere. Og det er ikke en nedgørelse eller ophøjelse af nogen.

Set fra en synsvinkel: Helt enig, set fra en anden synsvinkel: Helt uenig.

Hvad følelserne angår helt klart, der kan analyserne ikke blive mere kommunistiske eller humane hvilket går op i et.
Hvad intelligensen angår der er analyserne i deres kerne også liberal.
Måske ikke den liberalisme vi kender i Danmark, men groft sagt noget lignende den liberalisme som den Amerikanske constitution udspringer fra.

Liberalisme er meget forskellig og kan også støtte det allermest kommunistiske.

Jeg mener at der hvor renkulturisk liberalisme og renkulturisk kommunisme mødes at tingende begynder at give mening og bliver til kærlighed. Hver for sig og endnu en gang groft taget kan man
sidestille det med fornuft og sympati. Det betyder ikke at rød blok ikke kan være fornuftige og at blå blok ikke kan være sympatiske. Disse foreteelser eksistere i begge blokke i forskellige kombinationer variationer, men hvor den ene side ende op med et rødt skær og den anden side ende op med et blåt skær.
Fornuft og sympati er jo dybset set det samme, deraf Martinus ord om: jeg ville vise med analyserne at det kunne betale sig at være god. Men foreteelserne, kanter to forskellige principper.

Nu siger du godt nok at dem som stemmer DF er aspiranter til rød blok. Det vil jeg give dig ret i, i nogen grad. I USA er den blå tankegang nogen steder noget anderledes.. Men stadigvæk jeg godtager dit argument og jeg er principielt enig.

(inden jeg fortsætter, vil jeg sige, at det sagtens kan være at jeg selv stemmer, dette vi har gang i her, er og bliver hardcore teori og jeg ønsker at vi tager dette på et teoretisk og upersonligt plan)

Det jeg vil bemærke er så at den røde person som måske er rødglødende, lad os sige en kosmolog der knytter sig til enhedslisten, ser jeg som et meget fremskredent væsen der har overvægt i sine følelser, men stadigvæk med en stærk og langt fra svag intelligens.
Når dette væsen kommer i kontakt med kernen af liberalisme i sin bevidsthed, begynde idealerne og tilknytningen til stemmesystemet at degenererer en lille smule eller forandre sig, måske personen stadigvæk stemmer, der er bare noget anderledes ham eller hende.
Fællesskabs følelsen efter et skud af kerne liberalisme bliver her af en noget mere fri og måske endda kold natur og ikke af en meget stærk, gloende og dominerende kraft.
At den er stærk og dominere er ikke skidt, det er bare en stærk sympatifølelse der endnu ikke helt eller fuldstændig tæmmet af intelligensen.

Nøjagtigt ligesom, men bare omvendt at der er folk der har en intelligens, men mangler noget følelse og derfor ikke kan udfolde en samme intensitet af humanisme som hans modpart kan.

De rødes menneskers sympati følelse kan være så stærk, at de i situationer kan komme til at gå ind for en krig hvilket de normalt overhovedet aldrig gør.
Men det er fordi at de virkeligt er humane og sympatisere og føler for mennesker i nød, lidelse og undertrykkelse.
Dette sindelag gør dem jo til skytsengle for mange mennesker i smerte og lidelse verden over, men de som undertrykker kan meget vel få en over snuden, når denne røde kraft assistere og trænger igennem til de nødstedte.

Forstå mig vel, de rødes sympati er bare ikke hæmmet men meget levende, hvilket både er og kan være rigtig godt fordi at denne kraft kommer til at assistere hele verdens lidende og kæmpende væsener fra det fysiske plan, men denne kraft kan så også ha en skidt effekt for dem som står i vejen for hjælpen, som måske ikke er enig i human opførsel.
Disse sidst nævnte individer bliver nødvendigvis ikke behandlet med samme sympati, men nærmere mere eller mindre knust.

Grundkernen i liberalismen eller kulde eller ”ligegyldighed”, kan gå ind og hæmme nogle af disse udfoldelser, så at væsenet bliver en lille smule mere passiv i forhold til at forandre verden og systemet. Og systemet og verden kan godt kan forandres det har vi set storslåede eksempler igennem hele historien.
Hvis alle var ligesom denne anden passive væsens type som umiddelbart ikke gør fra eller til, ville der aldrig nogensinde ske nogle virkelige samfundsændringer eller blive mobiliseret nogen virkelig nødhjælp eller skabt nogen tilhørende virkelige nødhjælps organisationer.
Nej en masse mennesker ville rent faktisk blive ladt i stikken.
Dem som driver og deltager i humanitære og medmenneskelige organisationer er drevet af denne røde uhæmmede og voldsomme kraft af sympati til medmenneskelighed.

Men det er vigtigt med disse forskellige væsens typer der hver har sit at gøre.

Det jeg prøver at forklare er at de ikke nødvendigvis er et medmenneskeligt eller udviklings spørgsmål hvad angår om man stemmer eller ej.
Men at nogle væsener kan måske være lidt mere bundet i deres sympati. Den ligegyldighed som af fortidige livs oplevelser som foresager og binder deres afkølede sympati, kan så virke som total ligegyldighed på mange andre.

Hvilket det ikke helt er.

Selvfølgelig er der nogen der stemmer blankt eller er sofavælger fordi at de er ligeglade og uden nogen virkelig sympati. Men der er måske også nogle som ikke stemmer fordi at deres sympati er en anelse hæmmet eller afværget, hvilket ikke gør dem til bedre eller dårligere mennesker end dem som stemmer eller er røde, det gør dem heller ikke mere humane eller fremragende.

Det handler om hvordan sympatien er sammensat i hvert enkelt individ og ikke om der er meget eller lidt.

Disse passive mennesker er måske til tider lidt for passive, det kunne man godt argumentere for, men de føler stadigvæk for fællesskabet, men de har måske svært ved at vælge en side. Hvilket også har sine konsekvenser og dertilhørende fordele og ulemper.

Jeg håber at man kan se en pointe i denne udlægning og at det ikke handler om hvem der er fremme i udviklingen. Men at vi hver især har noget i bagagen der gør at vores følelser og intelligens har en unik og individuel sammensætning og konstruktion.

Kærlig hilsen
Jacob

Jeg skrev dette inden jeg læste i den anden tråd at du var medlem af enhedslisten!
Men det gør vel ingen forskel.

...
Alt det jeg har skrevet er en ekstrem grov skitse, der kun ville påpege nogle vage tendenser. Selvfølgelig er verden endnu mere kompleks og der findes en kæmpe variation af væsens typer der krydser ind over hinanden og befinder sig i hinanden lejre.

Jacob