Kære allesammen!
Det er mit indtryk, at de fleste mennesker har forskellige livstemaer, der atter og atter gentages, enten indtil man til sidst så at sige har lært â€lektien†- eller går hen og dør. Temaet fortsættes så formentlig i et senere liv.
Vi hører dagligt om mennesker, der f.eks. går fra den ene alkoholiserede og/eller voldelige kæreste til den anden, igen og igen bliver snydt og bedraget af andre, er ude for flere mordforsøg eller oplever flere brande eller trafikuheld. Det behøver selvfølgelig ikke altid at være så dramatisk, men kan alligevel være nok så udviklende.
Jeg kunne godt tænke mig, at denne tråd kunne være en hjælp ikke blot for mig, men for flere af jer, der måske også vil dele nogle af jeres livstemaer med forummet, som så får mulighed for at give gode råd og selv blive klogere.
Et af mine livstemaer er, at jeg flere gange i mit liv er blevet nærmest invaderet af den type mennesker, som man med et meget ukærligt udtryk, men dog ret dækkende, kalder for tidsrøvere. Der er specielt én person, der ustandselig ringer til mig, fordi jeg nok er den eneste, der hører efter, hvad hun siger. I timevis taler hun kun om sig selv og sine problemer. Jeg har nu holdt ud i 20 år, men jeg kan mærke, at tiden er inde til at finde ud af, hvad der er det kærligste at gøre. Skal jeg fortsat lytte og forsøge at give gode råd, som hun dog aldrig følger, eller skal jeg på en eller anden måde sige stop? Jeg ved godt, at Martinus siger, at vi skal finde os i alt, men jeg kan mærke, at min tålmodighed er ved at være så tyndslidt, at hvis der er en anden løsning, som I i â€panelet†kan foreslå, er jeg meget åben for gode råd!
Bare til orientering: Jeg er helt klar over, at da alt er fuldkommen retfærdigt, møder jeg kun mig selv i hende, idet jeg tidligere (men forhåbentlig ikke mere) selv har været en tidsrøver, for ellers tror jeg ikke, at man kan tiltrække den type. 
Kærlig hilsen
Christina B. 
Jeg kan sagdens sætte mig i dit sted.
Livet kan virkelig være svært at fatte, fra tid til anden. Du ved - "hvad skal jeg lære af dette"? 😮 Jeg har det med at gå i selvsving, når disse meget svære problemstillnger kommer. Så hvad gør man?
I dit tilfælde, kan du forsøge at fortælle denne kvinde, hvordan du har det med hende, og at du er meget "tyndslidt" som du selv siger. Du skal jo også være kærlig, ved dit eget univers.
Martinus siger rigtig nok, at man skal tilgive, tilgive og tilgive. Men jeg tror, at man skal vurdere den enkelte situation, og prøve at sende nogle bønner ud i æteren, om styrke, til at gøre "det rigtige"
Men hvis jeg skal se lidt firkantet på det, så vil jeg kort og godt sige, at du skulle tale med dette menneske, og fortælle om det du oplever, vedrørende dette problem.
Du får ihverfald et stort "held og lykke" herfra 
Hej Christina B.
Du har flere muligheder - her er nogle:
- Anskaf en nummerviser.
- Vær ærlig, og afslut samtalen, når du har andet, du skal bruge din tid til.
- Lad være med blot at være et lytteøre. Hun efterlyser jo åbenbart også noget fra dig, som du endnu ikke har være i stand til at give hende. Måske dit oprigtige modspil eller råd? Din ærlige mening?
- Måske skulle du "tvinge" hende til at høre om dine problemer og tanker? Fx det du lufter hér. Hun bliver sikkert overrasket, hvis hun pludselig bliver mødt af en anden rolle, end den du igennem de mange år er vokset fast i - måske så overrasket, at hun bliver mundlam til en forandring...
- Tag en snak med forsynet. Bed om hjælp til at løse din venindes problemer. Vær forberedt på, at en del af løsningen kan være, at I ikke skal ses eller snakkes ved (så tit, som I plejer).
Venlig hilsen
Petersh
Martinus siger rigtig nok, at man skal tilgive, tilgive og tilgive. Men jeg tror, at man skal vurdere den enkelte situation, og prøve at sende nogle bønner ud i æteren, om styrke, til at gøre "det rigtige"
Men hvis jeg skal se lidt firkantet på det, så vil jeg kort og godt sige, at du skulle tale med dette menneske, og fortælle om det du oplever, vedrørende dette problem.
Du får ihverfald et stort "held og lykke" herfra
Hej Claus 35!
Tak for dine gode ønsker! Det er altid dejligt at høre, hvad andre synes, da de bedre kan se klart, fordi de ikke er følelsesmæssigt involveret i situationen, men jeg vil helt sikkert forsøge at fortælle hende, hvordan jeg oplever alt dette, så må vi se. Men i hvert fald tusind tak, fordi du huskede mig på, at jeg også skal være kærlig ved mit eget univers - det havde jeg lige glemt! :
Kærlig hilsen
Christina B.
- Anskaf en nummerviser.
- Vær ærlig, og afslut samtalen, når du har andet, du skal bruge din tid til.
- Lad være med blot at være et lytteøre. Hun efterlyser jo åbenbart også noget fra dig, som du endnu ikke har være i stand til at give hende. Måske dit oprigtige modspil eller råd? Din ærlige mening?
- Måske skulle du "tvinge" hende til at høre om dine problemer og tanker? Fx det du lufter hér. Hun bliver sikkert overrasket, hvis hun pludselig bliver mødt af en anden rolle, end den du igennem de mange år er vokset fast i - måske så overrasket, at hun bliver mundlam til en forandring...
- Tag en snak med forsynet. Bed om hjælp til at løse din venindes problemer. Vær forberedt på, at en del af løsningen kan være, at I ikke skal ses eller snakkes ved (så tit, som I plejer).
Hej Petersh!
Tak for alle dine gode råd! Jeg må hellere indrømme med det samme, at jeg netop pga. hende fik "vis nummer" på min telefon, men desværre fik jeg hver gang dårlig samvittighed, hvis jeg bare lod telefonen ringe, når jeg kunne se, at det var hende. 
Jeg har flere gange forsøgt at forestille mig, hvad Martinus ville have gjort i min situation, men jeg har endnu ikke haft fantasi nok til det! ???Jeg tror for øvrigt, at du har ret i, at en del af løsningen nok er, at jeg må skære ned på samtalerne, nu hvor hun ikke kan. Og som Claus 35 så rigtigt bemærkede, skal jeg jo også beskytte mit eget univers! Men tak Petersh - jeg vil lægge en strategi for den kærligst mulige måde at fordele sol og vind lige på overfor min veninde og mine egne mikrobasser, som Ejby så rigtigt kalder dem. 
Kærlig hilsen
Christina B.
Hej Christina B
Som de andre også er inde på så tror jeg det drejer sig om (k)ærlighed både overfor dig selv og din veninde.
At sætte grænser kan også være kærligt hvis det er ærligt ment og uden bebrejdelse.
Med kærlighed
Lars
Hej Christina.
Interessant emne.
Jeg oplever at nogen af mine livstemaer er ansvar, tålmodighed og tilgivelse.
Oplevelsen af svigt har gentaget sig igen og igen i mit liv. Jeg har været og følt
mig meget alene i dette liv....så på disse områder har jeg nok en hel del karma
der skal betales tilbage.
Kh. Ejby
.har købt en ny pc , efter at den gamle ga
håber der er plads til en der er helt grøn i at bruge pc, har købt en ny efter at den gamle gik itu,så nu prøver jeg lige at vende tilbage,har købt 4 symboler af martinus og i den forbindelse vil jeg gerne spørge jer alle om i har en erfaring med farven på rammeren,jeg tænker sort eller lilla.og så lige en lige kærlig beundring af moderatorenes evne til at bringe martinus på banen,tak for det .kærlig hilsen kell
Hej Kell
Du er ikke helt grøn siden du har logget på og skrevet innlegg. Måske kun lysegrøn? Øvelse gør mester!
Jeg støtter din ros av moderatorene!
Spørgsmålet om rammen til symbolene har jeg også! Har ikke køpt noen symboler ennu men ønsker å skaffe dem. Da er det godt at have en god og passende ramme på. Spent på svar fra noen med erfaring ...
Kærlig hilsen
Oscar
Skriv et svar