Hej Michael-Ole,

du skriver:

Det er svært at sige, om vi er.

Iflg. Martinus får vi i hvert fald ikke nogen karma, som vi ikke har behov for. Vi tiltrækker lige nøjagtigt den karma, som er allerbedst for os set ud fra Guddommens perspektiv.

Men fra vores eget begrænsede perspektiv kan det tit se meningsløst og uretfærdigt ud.

Det er nok af stor betydning at tænke på ubehageligheder, som nyttige erfaringer, der gør os bedre til at forstå andre. Hver gang vi har haft en ubehagelig oplevelse, har vi fået et lidt bedre grundlag for at forstå andre, der kommer ud for lignende lidelser.

Det kan ofte være svært at gennemskue årsagen til en ubehagelig karma. Men det behøver vi nok heller ikke. Det, der er vigtigere, er, hvordan vi reagerer på det.

At vi gør os klar, at vi ikke får ubehaget, fordi vi er mindreværdige eller upopulære hos Guddommen (for det er vi nemlig aldrig),  men for at blive virtuoser i at elske sin næste som sig selv.

Det er altså kærlig undervisning, selv om det ikke altid ser sådan ud.

Jeg tror godt, vi kan komme ud for noget vi ikke umiddelbart kunne finde på at gøre mod andre. Men hvem ved, hvis vi kom i en mere ubehagelig situation end vi er nu, om vi så måske godt kunne gøre det?

Men hvad, der er mere vigtigt, er, om vi kan reagere hensigtsmæssigt på ubehaget. Kan vi tilgive? Forstår vi, at den der har forvoldt os skade, ikke kan gøre for det, men er nødt til i øjeblikket at handle sådan? Hvis vi ikke af hjertet forstår dette, så er det oplagt at det bl.a. er det man får mulighed for at lære ved ubehaget.

Og kan vi tilgive os selv? Det er også vigtigt, ikke at blive utilfreds med sig selv, fordi vi får ubehageligheder. Vi er allesammen pragtfulde, guddommelige væsener.
Vi skal lære ikke at blive sure på hverken os selv eller andre, selv om vi ikke handler fuldkomment. Vi skal lære at forstå, at vi ikke kan handle fuldkomment, før vi er fuldkomne. Og vores ufærdighed derfor er fuldkommen normal og tilgivelig.

Man kan godt sige, at det på et vidst tidspunkt i vores udvikling er en "hemmelighed", ligesom den totale viden der er til rådighed gennem kosmisk bevidsthed, sådan set er hemmeligholdt for os så længe vi ikke har kosmisk bevidsthed.

Det er nødt til at være sådan, ellers var der ingen fri vilje. Hvis karmaen kom tilbage øjeblikkeligt, så kunne du ikke få mulighed for at gå imod lyset. Fordi du så hver gang du gjorde noget ukærligt øjeblikkeligt ville blive stoppet gennem karmaen. Men så havde du reelt ikke mulighed for at udøve det dræbende princip. Og hvis du ikke havde denne mulighed, ville du heller ikke have muligheden for at udfolde det livgivende princip.

Uvidenhed er altså kosmisk set noget der er ligeså vigtigt at skabe i det evige kosmiske kredsløb som viden er.  Og det foregår ved at man får lov at "synde" et stykke tid. Men efterhånden som man udvikler sig mere og mere, bliver tidsfristen kortere og kortere.

Det er iflg. Martinus også derfor, at personer, der er ret humane, ofte må mange lidelsesfulde kriser igennem. De længes så stærkt efter lyset, at de får de sidste rester af mørk karma koncentreret på forholdsvis kort tid - det giver øget lidelse, men til gengæld bliver den hurtigere overstået.

KH
Jan

Hej Jan...

Det er faktisk nogle rigtig gode kommentarer og svar. Tusind tak for det...

kh,
Michael-Ole

Selv tak, da  

KH
Jan

Hej Jan,

Jeg vil bare supplere dit meget flotte og uddybende svar med "....ligesom den totale viden der er til rådighed gennem kosmisk bevidsthed, sådan set er hemmeligholdt for os så længe, vi ikke er moralsk udviklet nok til at bruge den retfærdigt og kærligt - men vil bruge den til at opnå magt eller tilfredsstillelse af selviske/egoistiske interesser.

KH...Anette

Kan I så komme i gang med af skrive noget mere om dette emne, det er jo monster spændende