Martinus nævner mange gange at Kunstrere og andre med kreativt
islæt er noget af dem man forventer får kosmisk bevisthed og eller
kan beskrive det.
Men Martinus nævner også at den målestok man måler mennesker udvikling på
er på Moralen.
Her er det jeg tænker at mange kuntnere ikke har nogen særlig høj moral ?
Så er det ikke en omgåelse eller en modstigelse ?
Vi kender jo mange af vores kunsteres provatliv fra bøger og film og ser
at de ofte er til alt det sjove (vin/kvinder og sang) og meget andet.
Kære Steen 2
Så længe mennesker er enpolede, interesserer de sig ikke for meget andet end Ægteskab/børn/bjerge føden/rage til sig.
Kunstnere er kendetegnede ved, at deres interesser (skabende) fylder mere i bevidstheden end familie m/v. De er næsten dobbeltpolede,, hvilket
deres "familieliv" i nogen grund lider ved, "noget værre rod i de fleste alm. menneskers øjne". Det er også den gruppe i samfundet med de fleste
homoseksuelle, noget som også peger på dobbeltpolethed.
Kunstnere har derfor mange problemer med at finde ud af hvem de er, og hvor de er på vej hen. Det er det der giver dem inspirationskraften
til at udøve "deres kunst", som vi jo alle er glade for og lader os inspirere af, indimellem "skejer" nogle af dem kraftigt ud i fortvivlelse.
Privatlivet som er sekundært, bliver derfor let "noget rod". De behøver nødvendigvis ikke at have en særlig høj moral son kunstnere.
Håber ikke det blev for rodet, svaret. 
Karsten
Skriv et svar