Hej Kasper,

Endnu en gang tak for dine bemærkninger..

For hvem har brug for at vide at man er til.
Bare et bud, måske alle dem som får at vide og bliver behandlet af mange som om de ikke er. Ukendte, åndelige, Guddomelige, aliens og alle dem som generelt allerede er stemplet, ofte uden hold. Uden indsigt, uden viden, uden kendskab, uden forståelse, uden oplevelse.

Ja men ingen har i virkligheden brug for at for at vide at de findes, alle ved at de findes.

Måske er der nogle der føler sig overset, men det bekræfter jo virkeligt den kendsgerning at de eksistere. De behøver jo ikke at føle andet end deres egen sorg og bitterhed over at blive behandlet som nogen der ikke eksistere for at netop at føle intenst at de virkeligt lever livet. Selvom det godt ikke er nogen behagelig følelse.

Ulykkelig kærlighed, jeg siger dig hold da op hvor kroppen og sindet bliver vagt til live under sådanne oplevelse. Hjertet trækker sig sammen, følelserne tynger, tankerne plager, hele kroppen savner og lider og man svælger i melankoli og billeder...

Det er da virkeligt en stor oplevelse. En oplevelse af at være til. Vidunderligt. Jeg er til.

Hvis nogle sagde til mig at jeg ikke eksisterede, så ville jeg blive ked af det, og med det samme jeg mærkede min ulykke ville jeg blive glad igen, fordi at den mindede mig om at jeg lever at jeg virkeligt eksistere.

Det eneste der betyder noget er en selv og hvad man mener om sig selv. Alt andet brænder man af.

It's time to get real.

kærligst
Jacob

Krig indenfor sagen, konklusion.

"Krigen indenfor sagen"

Markere endnu et af de mange områder i Verden hvor at universet stadigvæk er i konflikt med sig selv og ikke kan finde ud af sig selv. Det ser ikke sig selv, og derfor er det modstand overfor sig selv.

Og paradoksset er, at menneskerne involveret netop skulle være fortropperne for fred og fordragelighed.
Ligesom at vi her på MF altid burde udtrykke tolerance og forståelse for individuelle perspektiver. Men så længe der er individuelle perspektiver, er der anslag til krigsførsel.

Instituttet, dets tilhængere eller kritikere er i krig med hinanden.
- Det viser at ragnarok er Eminent. Det viser at der er hårdt arbejde at tage fat på.

Og det viser at vi er mennesker og at det er helt ok.

Den eneste ting der ikke er i krig, er sagen i sig selv.
Den er fuldstændigt upåvirket af al den vold der foregår/forgår omkring den.

Den hviler, og afviser intet eller ingen, hverken kærlig opførsel ej heller intolerant opførsel.
- Den er et stort velkommen. Et stort ja til alt hvad der sker.
Selv dets nej, viser sig i dybden, som et rungende JA.

Den føre sig selv frem, som livet føre sig selv frem. Fuldender og fuldkommengøre sig selv, i sig selv, af sig selv, med sig selv, for sig selv. Den har absolut ingen andre at se til, der er derfor ingen konflikt, men absolut flow og ekspansion.

Fordi at sagen kun referere til sagen, er den udenfor fare. Den er alene, solitær, urokkelig, ustoppelig, kærlig.

Alt hvad der ikke er i harmoni med "sagen" jævnes med Jorden. Ikke af nogen dom eller hensynsløshed. Men simpelthen fordi at "sagen" i dens egen natur og måde at være på elsker alt og alle ting så højt, at den er ude af stand til at gå på kompromis. Sagen er opslugt af virkeligheden og kærligheden og de af den. Den er ude af stand til at gå med på menneskenes tåbelige egoistiske ideer, og intolerante lege. Fordi at den elsker.

Den gør det menneskene ikke gør, den elsker ubetinget og hensynsløst. Kun det og den der elsker hensynsløst kan bevæge sig absolut kærligt, upåvirket og autentisk.

Krigen indenfor sagen, og krig i verden, er fantastisk i den forstand, at man kan se at uanset hvor grov eller idiotisk disse voldshandlinger er, så er virkeligheden fuldstændigt upåvirket af den, den lader alt komme frem og stå fuldstændigt urørt, upoleret og uspoleret i sin udfoldelse, uden et eneste krav om forandring eller at noget skulle være anderledes end det er. Og den lader alt forsvinde på samme måde, uden at sige: "vent på mig", "bliv her", "gå ikke".
Se alt hvad der sker af grufulde, mørke og tåbelige ting i verden, og virkeligheden har aldrig dømt det, ikke en gang, der har aldrig været modstand på det som sker, ikke i et sekund eller øjeblik. Virkeligheden lader alt ske som det gør. Byder alt velkommen, ingen friktion, ingen konflikt, ingen modstand, alt sker lige præcist som det sker. Alt er som det er. Hele tiden... VIRKELIGHEDEN har aldrig afvist en eneste ting....

Min Gud, min Gud, du er kærlighed!