Hej Eva.

Jeg har i flere tilfælde hørt, at detaljerne i selve ernæringsproblematikken, ifølge Martinus var noget for fremtidens videnskab. Martinus har dog løftet noget af sløret, blandt andet omkring kødspisning, og hvordan vi i fremtiden vil få masser af nye og sunde frugttyper og grøntsager.

Der er vist ingen tvivl om, at det hvide raffinerede sukker er helt unødvendigt for os. Jeg har ikke sukkersyge, men jeg kan nikke lidt genkendende til det du beskriver omkring sukker. Jeg har det bedst med at indtage sukker der optages langsomt af kroppen. Hvis jeg spiser slik gør jeg det derfor altid lige efter et hovedmåltid, ellers bliver jeg let "bims" af det. Selv bananer (som vist også optages hurtigt) kan jeg blive "bims" af, hvis jeg for eksempel nogle timer efter et måltid tager en banan som mellemmåltid, og så giver mig til at arbejde fysisk. Så går jeg meget hurtigt "kold", begynder at ryste osv. - noget lignende gør sig gældende, hvis jeg indtager andre hurtigt optagelige sukkerprodukter.

Kære Eva,

M. går ikke specifikt i detaljer med sukker, men fraråder dog at indtage søde sager og desserter efter måltidet,

Hilsen, Holger

...selvom han selv elskede søde sager og lækre desserter! Martinus udtalte derfor, da han af samme grund blev temmelig overvægtig, at hans krop var ret så overbefolket!

Kh

Christina B. 

Hej Eva

Jeg søgte gennem Den Ideele Føde - en av Martinus småbøger - som du sikkert kan få meget ud af, hvis du ikke allerede har læst den.
Bogen Den Ideelle Føde handler om hvordan vores mad tilpasses til vår åndelige udvikling. Mad, fysisk kropp og åndelig udvikling går nogenlunde hånd i hånd.

Martinus skriver ikke specielt om sukker i denne bog. Men, som Holger sier, skriver han om desserter. Og han gir en kort sammenfatning av sunde principper.

Kjærlig hilsen
Oscar

Kære alle, -tak for svar!

Ja, der er lige det med de søde desserter, som antyder indstillingen til sukker, omend det lyder som om Martinus ikke selv kunne efterleve sine principper 

Det med mælk, undrer mig lidt, for i alternative kredse siger man at mælk er slimdannende, og ser man globalt på mælkedrikning idag, så er det kun i vores del af verden, at man som voksen fortsat drikker mælk.

Så umiddelbart var Martinus vist ikke helt i stand til at gøre sig fri af sin opvæksts præg :-X

Oscar, ang. bogen "den ideelle føde", så har jeg ikke turdet læse den endnu, da jeg lige var nødt til at være afklaret med mig selv først, omkring nogle spørgsmål om føde. Det kan meget let vække dårlig samvittighed i én, når man bliver mindet om noget, som ligger dybt inde i én - og som er i overensstemmelse med ens sjæl/ånd - og nok meget i overensstemmelse med de ting Martinus kunne 'se'.
Men der er blevet sagt andre gode ting herinde, ang. at være i overensstemmelse med sine cellers vibrationsniveau - og desuden nåede jeg frem til, at det også handler om at se sig selv, som en del af evolutionen - og indplacere sig på 'rette hylde'.

Så nu er jeg nået så langt, at jeg går på biblioteket og låner bogen snart.

Hvad angår fremtidens føde...så må det være at leve af "kærlighed og kildevand"    (en personlige joke, må jeg lige tilføje, men der er jo altid alvor i spøg, så....who knows)

kh
Eva

Hej Eva

Lykke til med boken! Hvis de har den på biblioteket er det vel et tegn på at tiden er inne at læse den

Det du skriver om ’rett hylle’ støtter jeg till 100%. Man skall ikke forcere noget.

Martinus sa at han ikke skulle danne skole når det gæller spesifikke matvarer. Det hørte ikke med til hans mission. Så det arbejet står fortsatt igjen. Det er måske derfor han var litt uvøren med visse mattyper: kager, nescafe etc.

Jeg skjenner igjen det du skriver om dårlig samvittighed. Det går jo ofte en periode fra man får kunskab om noget, f.eks. om matvarer eller alkohol, til man i praksis får det gennemførd i livet. I den perioden er det lett at blive plaget av dårlig samvittighed. Jeg har følt det slik! Samtidig tror jeg man må gi seg selv litt tid på at ændre sine matvaner. Det er ikke lætt at gøre over natten. Det kræver undersøgelser, nye mattyper som skall købes, lære at tilberede ny mad, passe på at maden er sammensatt på en helhetlig og sund måde, kroppen skal tilpasse seg... Så det er naturlig at det tar tid.

Jeg oplevde selv at en slik periode var nyttig. Selv om dårlig samvittighed er ubehagelig, har det en positiv langtidseffekt, næmlig den at man gør seg grundig færdig med det man jobber med. Man blir så færdig med det, at man ikke længer kan nænne det. Da har man nådd et mål. Da vil det, tror jeg, også få en langtidseffekt. Suget efter disse madvarer vil ikke komme igen hverken i dette livet eller næste.

Kjærlig hilsen
Oscar

dårlig samvittighed ja  ??? , apcetere det , man er ikke kloger end på det trin man er nu,  :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" /> tilgiv dig selv fordi du ikke vidste bedere .
og vær glad for det trin du nu er kommet på,  :-X og apcetere dem der enu ikke er nået dertil , det burde man gøre for man har selv lige været der.
er det ikke et råd der fremmer humanitet , eller er det bare bla bla bla  en løve kan da ikke gøre for at den er sulten, men lad dog vær med at gå ind til den. 

bon appetit 

Martinus' bøger er i Magasin på biblioteket, så de har vist haft den længe  

Ja, det er jo ikke sådan, når nogle ting pludselig står klart for én. Men så er det godt med jordforbindelse og give sig tid til at lære det ny - omend det ikke er helt fremmed for mig, da jeg altid godt har kunnet lide 'grønne retter'.

Lucifer, "den faldne engel"   ....tak for de 10 'julemænd'      Lucifer er også lysbæreren/lysbringeren 

kh
Eva

hej eva s.
pas på med at læse martinus bøger , de forandre en  .
hvad kost angår er mine erfaringer at man ikke behøver kød , og ellers prøver jeg at gå på kompromi med  hvad maven fortæller mig,
sukker er ik det bedste.

lucifer wrote:

hej eva s.
pas på med at læse martinus bøger , de forandre en  .

ja, det opdagede jeg hurtigt 

Og det med sukkeret kan jeg tydeligt mærke på min krop - bare ærgerligt, når andre virkelig kan nyde det, at jeg så må undvære for det meste.

kh
Eva

Hej Jacob.

Jeg giver dig helt ret. Mange er afhængige af sukker, så på den måde er det lige så svært at kvitte som tobak og alkohol. Når det så endelig lykkes at blive fri for skidtet, eller i hvert fald komme af med afhængigheden af det, og få et mere naturligt forhold til det så er det en helt befrielse.

Efter jeg er holdt op med at spise gluten, er der mange der har sagt, at de synes det er synd for mig. Tvært imod, jeg har fået det langt bedre, og mine mavesmerter er forsvundet. Det er da en herlig ting, jeg har aldrig haft det bedre. De fleste, der skærer ned på det hvide sukker, alkohol og tobak, vil også opleve et heldbredsmæssigt løft, når de første abstinenser er overstået.

jep og de smerter vi går igennem  gir os forståelse for andre.
som martinus skriver smerte viser vejen.

Jeg spiser meget lidt sukker - men synes det går ud over noget socialt, når jeg ikke kan spise et stykke hjemmebagt kage til kaffen sammen med andre. Og jo, jeg synes det smager godt  - men faktisk betyder det sociale ligeså meget eller måske endnu mere...dette at hygge sig fælles om noget som andre har stået og tilberedt. Og ofte er der ikke andet end kage på bordet - og så skal man i stedet bede om "særforplejning" i form af et stykke brød el. lign. - eller bare drikke te/kaffe. Det er ikke så ligetil at lade være, det synes jeg ikke.

At fortælle mig selv, at det ikke smager godt   ...ja, du har da en pointe dér, Jacob. Ved ikke lige, hvordan jeg bærer mig ad. :

kh
Eva

"Hvad man kan gøre er jo at forsøge at se på tingende som de er, i stedet for at hænge sig i det gængse, det normale eller traditionerne."

Tja...jeg er ikke vild med traditioner, men jeg ønsker heller ikke at undvære dem allesammen, så måske et afbalanceret 'mix' mellem at gøre sig fri af dem og beholde nogle af dem.

"Og selv når folk ryger en smøg og får en bajer, kan jeg sjældent kort tænke ov! hvor er de heldige, men jeg ved hvad der venter dem og jeg ved hvad der står bag deres handlinger. Men på alkohol området er jeg heldigvis blevet mættet, så det er er ikke det store arbejde for mig. Men det kan kagerne være"

Jeg har aldrig røget, og øl har heller aldrig været min favorit - men kan godt lide et glas rødvin. Og det giver jeg stadig mig selv lov til i begrænset omfang. Hvad angår kager (og sødt) så må jeg give dig ret i at jeg har også har et 'problematisk forhold' til kager.   Har forsøgt at spise lidt sødt de sidste par dage - og vupti, så kom sukkerhungeren !  Og med den 'afhængighed' - hvor det er trangen til det søde, der styrer mig - og det gider jeg ikke, så frem med selvdisciplinen, for at få styr på mig igen  

"Man kommer ikke langt ved at forbyde sig selv noget eller sige nej til det hele og sige at det er noget lort."
Det er jeg enig i, for så bliver det hele så fanatisk. Og det har jeg vist nok afprøvet tidligere - og gider det heller ikke.

Ja, at lege med det - det er en god indfaldsvinkel 

kh
Eva

Eva S. wrote:

Hvad angår kager (og sødt) så må jeg give dig ret i at jeg har også har et 'problematisk forhold' til kager.  

Så længe der er nok, har jeg absolut ingen problemer med kager eller søde sager!

vh. Petersh

Petersh wrote:

Så længe der er nok, har jeg absolut ingen problemer med kager eller søde sager!

vh. Petersh

Hej Petersh
Jamen, sådan vil jeg også gerne have det med kager og søde sager    - min krop vil bare ikke  :-[
(og jeg kan endda tåle det vægtmæssigt, da jeg trænger til at tage et par kilo på  :o)

Kærlig hilsen
Eva