Hej alle
Da jeg var 27 fik jeg et kosmisk glimt.
Forud for det var jeg en tur i England hvor jeg blev initieret i en meditationsteknik, det var ikke noget jeg var taget til England for at opleve, jeg blev bare via omstændighederne virvlet ind i miljøet.
Jeg prøvede teknikken i et år hver dag på samme tidspunkt, jeg var blevet advaret om at
store ting kunne ske. Jeg lavede bare øvelsen hver dag ved sengetid og den havde en herlig
afslappende effekt så jeg tænkte ikke nærmere over at der skulle ske noget, det var bare rart at sove ind efter at have udført øvelsen så den var vel nermest blevet vane.
Men efter ca et års meditation...
Pludselig oplevede jeg at ryge ud af min krop med ekspresfart op til noget der visuelt kunne være et kæmpe vindrueklase system i rødt med sort baggrund, det kunne være ude i verdensrummet et sted hvor stjerner fødes...jeg har senere set billeder fra "deep space" der kunne sammenlignes med storheden og skønheden.
Under oplevelsen som jeg ikke kan sætte tid på følte jeg at jeg  var omsluttet af al viden i universet og ikke mindst den mest kærlige kærlighed jeg nogen sinde har og havde oplevet.
Jeg blev "trukket" ned i min tunge krop igen af en lyd og var i første omgang skræmt, jeg havde jo oplevet at være bevidst et sted uden for min krop.
Men jeg blev hurtigt opstemt for en stor længsel efter af vide om gud eksisterede var blevet opfyldt.
som barn var jeg kristen grundet en sådan opvækst, senere læste jeg om Darwin og blev kommunist men med en føelse af at miste noget, dette noget havde jeg nu fundet og den vished jeg fik har ikke forladt mig, i dag tror jeg ikke jeg ved og det gør at jeg ikke er angst for døden ..tværtimod...
Jeg gik igang med at læse alt hvad jeg kunne komme i nærheden af af literatur, for dette krævede en forklaring...yoga literatur en yogis selvbiografi er god, Herman Hesse, Steiner men ingen beskrev til min fulde tilfredstillelse hvad der var sket med mig, før selvfølgelig Martinus, først med mødet med det tredje testamente faldt min oplevelse helt på plads... og nej jeg mediterer ikke i dag og har ikke gjort det i de 23 år der er gået siden min oplevelse, jeg lever livet og oplever det og det skulle jo være godt nok siger M og vi skulle jo få hvad vi skal bruge for at udvikle os i livets direkte tale.
Ja det var ikke for at "prale" at jeg fortalte min historie men fordi det blev efterlyst af en anden skribent, jeg har brugt mange år på at analysere min oplevelse og er endda ikke nået helt til erkendelse af alt den viden jeg modtog, feks det at den anden verden er den primære og denne den sekundære!
Håber at jeg har bidraget med noget positivt...
Venlig hilsen Pipia

Hej Pipia.

Tak for en spændende beretning. Jeg kender ikke nogen der har haft kosmiske glimt, men en kvinde i min familie var engang tæt på at dø i forbindelse med en vanskelig fødsel. Hun fortalte senere, at hun havde haft den lystunneloplevelse som mange andre også har haft i forbindelse med nær-dødsoplevelser. Men hun havde især bidt mærke i, at hun så længe denne oplevelse varede, havde en fornemmelse af, at hun havde svaret på alle spørgsmål. Det er vel noget lignedende du beskriver, at du var omsluttet af al viden i universet. Hun ærgrede sig selvfølgelig meget over, at denne alvidende tilstand forsvandt da hun kom tilbage til livet igen . Men hun glemte aldrig denne særprægede oplevelse. Når jeg skriver glemte, er det fordi hun så nu er "gået over på den anden side".

Tak Svend
for din kommentar... jeg havde en fornemmelse af at måske ikke alle.. men de fleste her i forummet havde haft en lignende oplevelse men af ren og skær ydmyghed ikke ville berette om deres "glimt".
De fleste af jer virker så kærlige i jeres svar og jeg tog changen for ikke at "blive til grin", fordi jeg  her føler at jeg bliver "set og hørt", den der har øjne...
KH Pipia

Hej Pipia,

Tak for beretningen

Jeg tror at du har ret i at der sidder en del folk med oplevelser som ligner din der ikke kommer frem. Det er muligvis fordi folk ikke vil være til grin, men det kan også skyldes risikoen for at blive misforstået og måske ligefrem bagtalt. Personligt synes jeg at det nogle gange kan være svært at gennemskue det folk beretter, så jeg forstår godt at der kan opstå misforståelser. Men mon ikke vi får et balanceret forhold til det når kosmiske oplevelser bliver mere almindelige? Og at det bliver noget med man taler om på linie med hvad man har fået at spise eller noget i den retning?

kh
Lasse

Hej med jer 

Jeg har haft to stærke intuitive oplevelser (det vælger jeg at kalde dem). Den ene er min centrumsoplevelse, som jeg har beskrevet her: http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=4802#p480 2" class="bbcode_url">Klik.

Episoden skete i den periode hvor jeg bare læste og læste, hvert ledigt minut jeg havde - og en periode, hvor jeg også i mine drømme om natten oplevede karmalov m.v. i visuelle farverige billeder. 

Den anden oplevelse varede kortere endnu, men gik ud på at jeg pludselig i et kort øjeblik - helt uden forvarsel, så det levende væsen med guds øjne (sådan analyserede jeg det bagefter, så det er min subjektive oplevelse heraf). Oplevelsen var en følelsesmæssig og visuel meget stærk konstatering og sansning af, at mennesket, hver eneste ene, er så helt og aldeles ufattelig smukt, fantastisk og elskværdigt. Jeg følte en slags forbindelse til alle - og igennem den strømmende en kærlighedskraft så stærk, at jeg måtte lægge bånd på mig selv, for ikke at fare ud af døren og kysse og kramme alle, der gik forbi ude på fortorvet. :-*

Da oplevelsen stoppede og mine følelser blev normale igen, tænkte jeg gudskelov, at jeg ikke havde det sådan altid, for det føltes alt for stærkt og som om min krop ikke vil kunne holde til det.

Kærlig hilsen
Anette

Kære Allesammen,

I dag er Jeg tilbage på nettet, efter at have været væk i mere end et år, min mail er dog ikke på plads endnu,

I den ny verdensIMPULS  (NI) nr 4.  dec. 2004. er et lille indlæg med overskriften
'om at opleve Jeg'et',
hvor Jeg 'forsvarer' E. Tolle, der fik nogle 'prygl' i nr 3 2004
Jeg skriver bl.a. at det er tydeligt at han har haft 'et mildt glimt', (NI) har dog indføjet 'kosmisk' mellem mildt og glimt,
grunden til at jeg valgte 'mildt glimt' er at der er forløbere for kosmiske glimt,
Jeg har ikke læst Tolles bøger, men kan forstå at det var stærke selvforståelses-kvaler/lidelse,
og pres på følelseslegemet der fremprovokerede hans glimt,
og deraf hans bizzare udsagn, som tænkning er sygdom,
det skal bemærkes at tænkning/bevidsthed, er ikke noget man kan standse, det er helt umuligt,

Jeg har et par gange antydet her i MF, at Jeg har haft det Martinus kalder 'et kosmisk glimt',
men så vidt Jeg husker ikke uddybet det nærmere,
Jeg har også været igang med en længere 'historie' om emnet, men slettet det igen,
nu vil Jeg lige tænke lidt mere over det, før Jeg skriver noget mere om det, i nær fremtid,

Kærlig hilsen
holger

Hej Alle

Jeg vil godt give mit bidrag til denne tråd selv om jeg har gået noget privat med det, ting har det ofte med at blive misforstået.

I 1990 var jeg midt i en krise efter en skilsmisse og en fuld kundaliniopstigning. Jeg var alene med mine børn og oplevede en spirituel "opvågning" som jeg havde særdeles svært ved at følges med rent forståelsesmæssigt, jeg måtte opgive mit arbejde og hus og flyttede i et kollektiv hvilket gav en hel del ro på flere fronter især da andre i kollektivet var forstående og medlevende i processerne og mulighederne for at få sat ord på meget af det der skete med og omkring mig var til stede.

En nat efter en rolig og rar dag vågnede jeg efter et par timers søvn med en dyb indre ro som jeg aldrig før har oplevet, jeg kunne "se" jordens og solsystemets fortid og fremtid og også min egen, jeg forstod mine egne relationer både i dette og tidligere liv, "så" de relationer livene havde til hinanden og de mennesker der var "indblandet".

Alt dette jeg så indebar ingen form for følelsesmæssig påvirkning blot en dyb dyb accept af at ALT er såre godt, alt var som det skulle være og alt var på plads på bedste måde, følelsen af at være i centrum af mig selv og altet var en følelse af en så dyb væren lige her hvor jeg var, at det ikke kan beskrives, det samme med følelsen af, at alt sker på bedste måde.

Denne oplevelse holdt sig i et par timer og derefter kom følelsen af, at nu var det ok at gå i seng igen, børnene sov godt og alt åndede ro, gradvist var det som at dale gennem en række filtre som hver opfangede noget af oplevelsen, ikke oplevelsen som sådan men mere enkeltheder nærmest som om det jeg ikke skulle bruge lige nu blev tilbageholdt lag for lag for senere at kunne hentes igen.

Jeg sov til normal tid, udhvilet og fik børnene i skole og brugte en del tid på, at få oplevelsen på plads, alt var lige så tydeligt som om natten men facit var, at alt hvad der sker har sin årsag og sin værdi i det samlede billede, intet er tilfældigt, især vigtigheden af, at være hvor man er når man er det, oplevelsen af indre væren uden astrallegemets storme og mentallegemets tankekaos, der er vi i stand til at nå til himlen. Billedet af guds finger der mødes med menneskets finger får en ny betydning, i alt fald for mig.

At leve med en galoperende kundalini er som en forceret udvikling uden mulighed for at hoppe af eller tage på ferie men den indsigt jeg fik den nat har været den afgørende støtte når det har været værst, støtten til at holde ud og holde ved, det der venter er det værd.

Jeg håber dette kan bruges af nogle og de filtre jeg oplevede har jeg oplevet i mange tilfælde under meditation som under arbejde med andre og de kan måske være en forklaring på at vi ind imellem får en "aha" oplevelse når vi læser et brudstykke af en bog, hører en bestemt sætning under et foredrag etc.

Kh.Pondus

Noget af det Jeg skriver her, har Jeg før skrevet her i MF,
Richard Maurice Burke, født 1837. skrev en bog 'Cosmic Consciousness' første udgave 1901. hvor han opregner 36 navne på kendte historiske personligheder der har 'kosmisk bevidsthed', efter at han selv havde haft et kosmisk glimt,
for RMB var et kosmisk glimt = kosmisk bevidsthed,
hans glimt begyndte da han var på vej i en hestekaret, han syntes at der var en brand igang, så var det pludselig kareten, og så ham selv, 'der brændte',

Svend Åge Rossen bruger i sin bog 'Livets Mening', to eksempler, det ene hvor Yoganandas 'afdøde' guru kommer og siger nu er Du klar, og tager ham 'med', og et andet hvor en svensk kvinde (Dalen)
uforberedt under et ophold i skoven, fæstner sit syn på en grannål, der 'tænder' som en stjernekaster, så hele træet, og så hende selv,
både hos RMB og Dalen er det indledningen til en større oplevelse,
men Dalen's religiøse lokalsamfund, får lavet oplevelsen om til 'djævelens værk',
og hun får stærke samvittighedskvaler,
muligvis bl.a. det Svend Erik henviser til i svar #1,

i en af 'Erindringsbøgerne', fortæller Martinus, at Rudolf Steiner havde haft nogle kosmiske glimt,
Per Bruus Jensen, beretter i en af hans bøger, om hans eget kosmiske glimt, der så vidt Jeg husker, begynder med en dråbe fra en fiskers net der funkler i solen,
i PBJs seneste bog 'Mennesket og den seksuelle revolution', (11 maj 2006) er en beskrivelse/eksempel på en normands kosmiske glimt,

der er en del beskrivelser af 'ild', ('tornebusken der brændte',) og 'stjernekastere', ifm. kosmiske glimt,
beskrivelserne er meget forskellige/personlige/unikke,
der er svage forløbere, milde glimt, og stærke glimt,

der er eksemplet med C. G. jung og hans ledsagerske, der sammen i en kirke længe dvæler over nogle store betagende billeder, der senere viser sig ikke at findes, og Jung har stort besvær med at overbevise ledsagersken om det, det er det mærkeligste han har oplevet, der var også et blåt lys uden kilde, (Jung's drømme, tanker og erindringer)
Mozart's kompositioner 'der stod i luften', og så var det bare om at få dem skrevet ned,
Nikola Tesla's apparater og maskiner der stod i 'tåge-materie', som han kunne koble sammen, afprøve og justere, og hans hjælper der stod ved siden af, og ingenting kunne se,
det er intuitive indslag, der er båret af en særlig stærk interesse,

noget der er karakteristisk for 'glimt' af en vis styrke, er visheden om Ens egen udødelighed,
og mere eller mindre erkendelse af et eller flere af 'Livsmysteriets tolv Grundfacitter',

nu dvæler Jeg lidt ved det, og fortæller om min egen oplevelse i næste indlæg,

Kærlig hilsen
Holger

Ja, også i dette indlæg forekommer noget Jeg tidligere har skrevet her i MF,

Da Jeg som 5-årig gik hjem fra børnehaven, og en meget høj mand krydsede min vej, tænkte Jeg,
mon man er det samme Jeg, når man engang bevæger sig rundt i en stor voksen-krop,
en anden dag også på vej hjem fra børnehaven, vidste Jeg at det var/er tankens kraft der er bag kroppen, får håret til at vokse, selvom Jeg godt vidste at det ikke var noget man sådan lige gjorde på kommando, min næste tanke var, at det ikke lige var sådan noget mine forældre talte om, eller lærte mig,
Jeg var lige fyldt 15 år, da Jeg kom i lære som kok, i mit 16 år, syntes en to år ældre frygtet og berygtet fyr fra kvarteret at Jeg skulle læse en 'antikvarisk' bog, som han havde, (han drak en liter kogesprit om dagen, og boede ovre på marken i et telt) Jeg læste bogen, 'Bag Indiens lukkede døre',
samme år holdt en lille gruppe venner lørdag aften, hos En hvis forældre var i sommerhus, Vi havde lidt vin og hash, og hørte Frank Zappa, i storesøsterens værelse med sivmåtter på gulvet, så Jeg en bog i reolen, Yoganadas selvbiografi', og tidligt om morgenen da Jeg havde læst den, var de alle forlængst faldet i søvn,
det var meget interessant, men Jeg skulle gøre mig færdig som kok, og tjene penge, flytte hjemmefra,
Jeg havde ikke tid til at sidde i skrædderstilling og meditere,

i begyndelsen af 20'erne, begyndte Jeg at interessere mig for at forstå mig selv og livet,
Jeg var stærkt anti-religiøs, og meldte mig ud af folkekirken,
bøger interesserede mig ikke, og Jeg forholdt mig til det Jeg hørte fra andre, så i naturen, og i fjernsynet, m. m.
lidt efter lidt voksede min forståelse, Jeg røg en del hash, og Jeg kunne se at det var en fordel for mig at Jeg som 17-årig havde taget LSD 20-25 gange, og havde et syn på, og oplevelser, som var langt fra det folk almindeligvis oplevede og tænkte,
på trods af et hektisk/aktivt liv, havde Jeg stunder hvor Jeg i enrum kunne filosofere over livet og dets tildragelser,
en sagde om en anden, at han var 'begærlig', det var tydeligt at han mente grådig, det fik mig til at tænke over fænomenet begær, og på et tidspunkt, indså Jeg at det var livets 'drivkraft',
En sagde at der er ikke noget der tilfældigt, alt er forudbestemt, det fik mig til at tænke over begrebet 'tilfældighed', og efter længe at have grublet og analyseret, indså Jeg at der ikke er noget der er tilfældigt, men at ikke alt er forudbestemt, selvom Jeg, dannede begrebet, 'tilfældighedernes forudbestemthed',
telepati fangede min interesse, da Jeg var 28 år købte Jeg min første bog, Freuds Drømmetydning 1-2,
på det tidspunkt havde Jeg fået styr på en hel del facitter, som Jeg vidste var intellektuelt/matematisk urokkelige,
Jeg havde indset at man ikke får noget forærende, øvelse gør mester, hvis man vil lære at spille violin så må man øve sig, og den der har øvet sig mest er i princippet bedst, og at ingen i princippet kunne være stærkere eller bedre end andre uden at have de rette forudsætninger,
i mit 30'ste år, ræsonnerede Jeg, 'Alt er Alt, og intet er intet', underforstået, at der 'kun' er Alt, og 'intet' findes ikke,
Det var mit kosmiske glimt, og da så Jeg ind i evigheden , min egen udødelighed, og altings sammenhæng, hvorfor telepati ikke var begrænset af tid, hvorfor det var/er muligt at se ind i fortid og fremtid, mit eget usynlige centrum, og hvorfor det nødvendigvis måtte være sådan, og meget mere,
og hvad der gemte sig bag begrebet Gud,

Jeg vidste nu at at det kun var/er en voldsom måde at 'dø' på der ville være ikke ønskelig,
og kom straks i tanke om to eksmpler, en mild og en hård,
og Jeg var parat til at gå på TV med Einstein, og hvis hans viden ikke rummede den samme logik så,
ja, sådan tænkte Jeg blandt meget andet,
det var jo en kæmpe tilfredsstillelse at alle ens facitter og analyser med et, faldt urokkeligt på plads,
men for mig var det et resultat af logisk tænkning, og Jeg bankede min omgangskreds med begrebet logik, Jeg var af den overbevisning at hvis de bare tænkte logisk, så kunne de regne det ud på samme måde,
men Jeg vidste også at nogle af facitterne havde taget mig lang tid og mange tanker at nå frem til,
og at Jeg havde gjort visse observationer, og havde interesser som ikke alle syntes var lige så interessante,
1-2 år senere 'stødte' Jeg på 'martinus Kosmologi', Jeg var allergisk overfor de 'religiøst lignende' symboler, men logikken, var lige noget for mig, og Jeg havde det fint med at den første bog i rækkefølgen hedder 'Logik',
selvom Jeg meget hurtigt var klar (og overrasket) over at her var en ægte autoritet, så kom det meget langt hen af vejen på en prøve, for hvis det ikke stemte med mine urokkelige facitter, så ville Jeg hurtigt havde kasseret det,
noget Jeg ikke havde den ringeste anelse om, var grundenergierne, (selvom Jeg havde gennemskuet intelligensen, uden dog at kunne se at Jeg allerede havde facit) og grundenergiernes indbyrdes forhold,
det trøster mig dog at også Martinus havde stort bevsær, med at få det rigtigt på plads,

omend Jeg langtfra kan uddybe det så omfattende og i detaljer som Martinus, så havde Jeg arbejdet mig frem til min. 3/4 af 'grundfacitterne',
det lyder måske flot, men der er meget Jeg ikke forstår, og har stort besvær med at gøre rede for,
og det er jo ens for alle, enten forstår man det, eller også forstår man det ikke,
og ingen kan være mere eller mindre end andre, uanset hvor gode De er til at spille på violin, Alle er i princippet lige,

Jeg ser mit 'glimt' som et 'matematisk' glimt, et 'koldt' glimt, men lige nøjagtigt tilpasset til min egen bevidsthed,

det er vist bedst at holde inde her,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger

Jeg syntes det er spændende hvad du skriver og din slutning falder mig meget "for brystet": Jeg ser mit 'glimt' som et 'matematisk' glimt, et 'koldt' glimt, men lige nøjagtigt tilpasset til min egen bevidsthed,[/i]

Kh.Pondus

Kære Pondus

Dejligt med nogle reflektioner,
min pointe er, at Jeg følte det (min oplevelse) som resultat af intelligens/analyse, og sammenholdt med de mange beretninger om 'ild' og funklende 'stjernekastere', mere oplevedes som et
'køligt ræsonnement',
jo, Jeg ville have formuleret de 'tykke' ord lidt anderledes, men kunne ikke lige finde ordene,
men Jeg synes alligevel det dækker meget godt,

Jeg vil meget nemmere opfatte mig selv som matematiker, end som intuitiv,

Kærlig hilsen
Holger

Hjertelig velkommen tilbage Holger, skønt igen at kunne blive beriget af din store indsigt 

Det er inspirerende at læse om jeres forskellige intuitive oplevelser. Ingen tvivl om at den efterlader en forandret for altid. Man glemmer den aldrig igen, men bærer oplevelsen rundt som en skat i sit hjerte.

Mon ikke også H. C. Ørsted har haft et kosmisk glimt? Noget i hans artikkel "Noget om Menneskets indre Væsen" kunne tyde på det :

"At tænke, jeg mener at være i fuld aandelig Virksomhed, er den højeste Salighed paa Jorden eller rettere den eneste Salighed. At tilbagekalde sig de salige Timer, hvor Aanden hæver sig til en højere Kreds, hvor Idéen som Lynglimt gennemkrydser Sjælen og befrugter den til ny Frembringelse er den sødeste Erindring".

Eller hvad med denne beretning! Klik her...    " ... at jeg for min skyld godt kunne være død på stedet"

Kærlig hilsen
Anette

Kære Holger

Det er noget spændende det med at du opfatter dig selv som matematiker og dermed har tilgang til viden den vej, jeg selv er praktiker eller måske intuitiv som du udtrykker det.
Jeg har ikke før opdelt det sådan men det virker rigtigt, jeg bliver præsenteret for en mulighed men først når jeg forstår sammenhængen med udviklingen, eller udviklingsvejen kan jeg bruge det til noget og det er her mine "aha" opstår.
Jeg ved hvad min opgave er og det passer fint i din opdeling.
På en måde kan man sige at jeg henter et "værktøj" eller viden men skal selv bearbejde og forstå dets plads i det at arbejde med andre (og mig selv).

Kærlig hilsen Pondus

Kære Anette S

Det er nyt for mig at "se" H.C.Ørsted i dette lys, spændende...

Kærlig hilsen Pondus

Kære Anette, mange Tak, ja det er en stor glæde at være tilbage, og se Du/I stadig er her,
og også tak til Pondus,
Harry Rasmussen, åndsforsker, skribent og Martinuskender, har skrevet en bog, - 'H. C. andersen, H. C Ørsted, & Martinus' - et sammenlignende studie,- (Kosmologisk Information)
ja, de har alle haft kosmiske glimt, H. C. Ørsted, har skrevet noget med titlen 'Ånden i naturen',
Jeg husker ikke om det er en bog,
ja, selvom min oplevelse, udfra Martinus analyser er et umiskendeligt kosmisk glimt, intuitionens indslag, så vil Jeg være meget forsigtig/tilbageholdende med at omtale mig selv som en intuitiv person,
fordi det er et 'fænomen' der er svært at 'forstå',
ofte når man hører det i daglig tale, er det tydeligt at folk i almindelighed ikke aner hvad intuition er, og at der snarere er tale om instinkt, (automatik) eller et par andre mulige,
men at Jeg er analytiker, logiker, matematiker, det er meget konkret, det tør Jeg roligt sige om mig selv,
og intelligensen er Vort vigtigste redskab, når Vi skal forstå Vore oplevelser 'Følelse',
Vi oplever,(føler) og analyserer (intelligens) det oplevede,
(i korthed)

Kærlig hilsen
Holger

Kære Holger

Som jeg oplever og bruger begreberne er intuitionen den højeste form for clairvoyance, den udspringer fra det vi kalder Budhilegemet, altså legemet over Sjælens niveau. Dette betyder at intuitionen er fri for lavere tankestof og følelsesstof men tilgår vor bevidsthed gennem astrallegemet, så der er måske en grund til at kvinder siges at have en bedre intuition end mænd idet de jo er "hjemme" her, vi mænd er først ved at skulle generobre dette legeme i fuld udstrækning.

Et problem er så hvor meget vi hver især har udviklet forbindelsen gennem astral/mental legemerne da det er her de store "storme" raser og hermed også det der kommer "igennem". Er der ro i astrallegemet er det der kommer igennem tydeligere, det svarer til at stå på en badebro og kigge ned i vandet, er vandet i ro kan vi se bunden og hvad der sker i vandet, er der derimod bølger og uro ser vi ikke andet end overfladen.

Det at være clairvoyant kan foregå på mange "planer" og gennem mange centre og vil umiskendeligt smitte af på etik og evner.

Noget andet er de "skoler" der "tvinger" vore evner igennem, her sker det oftest at vore legemer prøver at "vække" gamle tilstande og muligheder og på en måde kan man sige at vi dermed går modsat evolutionen, at vække gamle tilstande i stedet for at søge højnelse til stor fare for os selv da der dermed vil blive skabt en cellulær modstand eller friktion.

Jeg må nok indrømme at jeg ikke mener at intilligens er vort vigtigeste redskab, set udfra den holdning at vi snakker (generelt) om flere intilligenser hvorimod visdom og empatii/indføling som jeg oplever det er vigtigest for at forstå vore egne som andres følelser og "fæstet" (udspringet) af disse følelser.

Tak for oplysninger omkring H.C.Ørsted og Harry Rasmussen, jeg er stadig ret overrasket da jeg kun kender H.C.Ørsted fra skolen.

Ved eftertanke er det at sidde i en behandlings-situation en blanding af mange ting i forskellige "facer" af processen men analysen er helt klart "tankestof" uden brug af følelses-stof og intuitionen er uden indblanding af andet end at lytte/se, læsning af de personlige optegnelser er blot læsning. Så jeg må lige tygge lidt på det at være det ene eller det andet, kunne det være en hindring vi lægger på os selv ved at mene at vi er sådan eller sådan ???

Kærlig hilsen Pondus

Kære Holger og Pondus

For at intuitionen kan bruges skal der hærske en ligevægt mellem følelse og intelligens, og det ser ud til at I begge er klar over det. Men hvad er der så der er det vigtigste af intelligens og følelse? Det er jo to ting der begge er uundværlige og de holder hinanden i skak.

I løbet af vores udvikling er det meget svært at holde intelligens og følelse i perfekt balance hele tiden, så for de fleste af os vil en af delene blive udviklet hurtigere end den anden, og vil derfor være den vigtigste evne til at trække den anden evne i den rigtige retning.

For mit eget vedkommene vil jeg placere mig i den gruppe af mennesker hvor intelligensen er den der driver og kontrollerer følesen, eller nærmere er i overvægt i balance forholdet. At der er mange hvor dette forhold er omvendt, og at det måske er en bedre tilgang til udviklingen er jeg helt klar over, og derfor er der ikke nogen grund til at diskuterer hvilken evne der er det vigtigste værktøj, da det jo i høj grad afhænger af den enkelte person.

Med kærlig hilsen
Casper

Hej Holger og Pondus  

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt I i jeres indlæg taler om de åndsvidenskabelige grundenergier og tilhørende evner (instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions-og hukommelsesnergi), når I nævner intelligens og følelser etc., eller om I mener de almindelige brugte definitioner, hvor man taler om bla. flere intelligenser??  :

Men ellers fortæller åndsvidenskaben, at alle grundenergier altid er tilstede (mere eller mindre latent), og af disse hører både følelse, intelligens og intuition til de højere åndelige energier. Bla. skriver Martinus:

• at tanker fremtræder som både instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsestanker (stk 1095).[/*:m]
• at det rigtige menneskerige eller fredens hjemstavn er kendetegnet ved væsener, som har en overlegen følelse, intelligens og intuition (stk 127)[/*:m]
• at forudsætningen for intuitionsevnens indpas i vores dagsbevidsthed er højintellektualitet, dvs. ligevægt eller balance mellem intelligens og følelse, eller som der står i stk 195, at intuitionslegemets begyndende udvikling og funktion er betinget af en i individet forudgående fremragende udviklet evne til at opleve og manifestere kærlighed eller en harmoni af forædlet følelse og intelligens"[/*:m]
• at den nye verdensimpuls bla. har til formål ikke kun at tilfredsstille menneskets følelse (som den gamle verdensimpuls i form at symbolik), men også vores nu hurtigt voksende intelligens og gryende intuition.[/*:m]
• Visdom vil kun kunne udgøres af ren intelligens reguleret af ren følelse, og kærlighed af ren følelse reguleret af visdom (stk 123).[/*:m]
• at det er intelligenslegemet der gør os i stand til at tænke over en ting, til at udrede, analysere og forstå de kosmiske love og evige facitter.[/*:m]
• at det er fordi de kosmiske analyser nu er blevet iklædt intelligensmaterie, at de er gjort tilgængelige for almindelige intellektuelle sanser som logisk kontrolabel videnskab[/*:m]
• at med udviklingen af intelligensen og igennem oplevelserne af de mange lidelser eller mørke skæbner, som det ufuldkomne eller ulogiske liv indvikler mennesket i, hvorved også følelses- eller medlidenhedsevnen efterhånden udvikler sig, bliver mennesket mere og mere intellektualiseret i sin mentalitet eller tankegang. Medlidenhedsevnen i forbindelse med intelligensevnen drejer påny væsenets mentalitet imod moral, humanitet eller forbedret væremåde (stk 2034-2036).[/*:m]
• at vores udvikling går fra instinkt- til følelses- til intelligens- til guddommeligt (intuitions-) væsen.[/*:m][/list:u]

  På vej mod den store fødsel hælder vi lidt til forskellige sider og vores tilgang til livet vil for manges vedkommende være præget af enten mere intelligens end følelser, eller af mere følelse end intelligens (læs Livets bog 1 om de forskellige kategorier). Nogle af os er således hvad Martinus kalder følelsesvæsener og nogle af os intelligensvæsener - og som en naturlig konsekvens deraf gør vi mere brug af den ene frem for den anden evne. Men målet er en balance, højtudviklet intelligens & næstekærlighedsevne

  Kærlig hilsen
  Anette

Hej alle!

Jeg vil gerne knytte en kommentar til intelligensen.

Martinus' analyser er for mig fyldt med genialiteter, der for mig er "bevis" nok for, at han har ret i sine analyser. En af disse genialiteter er det forhold der er mellem den første grundenergi, instinktet, og den fjerde grundenergi, intelligensen. Når den ene er fuldt udviklet er den anden latent, og vice versa. Instinktet er den energi, der får væsenet til at "gøre det rigtige", helt uden intelligensmæssig indblanding. Disse væsener kan således "overleve" helt uden intelligens overhovedet. Væsener der er præget af instinkt er babyvæsener rent kosmisk set, der ikke finder på at skeje ud, og lave alverdens eksperimenter. Intelligensen derimod, er den evne, der giver væsenet evne til at prøve nye ting, altså at lære at finde ud af "hvad der er godt og hvad der er ondt - akkurat lige som Gud selv." Slangen i paradiset er således billedet på det skift der sker i et levende væsen, nemlig det tidspunkt hvor instinktet begynder at aftage, og intelligensen gør sit indtog. Instinktet er således på en måde Gud, der tænker for det levende væsen, mens intelligensen er det levende væsens redskab til at forsøge at tænke ligesom Gud. Hvorvidt det lykkes for væsenet, er derimod afhængig af de øvrige grundenergier.

Kære Allesammen,

Jeg har kun lige tid til en kort og foreløbig reflektion,
Intelligens er i korthed evnen til at analysere, uden de øvrige grundenergier (evner) ville den ikke være noget,
bevidstheden ville ikke kunne fungere, hvis bare en af grundenergierne manglede,
enten er det intelligens eller også er det ikke intelligens, intelligens er intelligens og ikke noget andet, fx. følelse,(sansning)
intelligens'ens eneste begrænsning, er at det er intelligens,

orgasmen er dyrenes "kosmiske glimt", (intuition) lidt firkantet sagt,

'sjælen' er 'Jeg'et og bevidstheden', Jeg'et er bag bevidstheden, (inkl. overbevidstheden)

Kærlig hilsen
Holger