En tanke har bidt sig fast - må have kvalificeret hjælp af nogen af de "tunge" drenge 
Vi ufærdige mennesker kan have kosmiske glimt og jorden kan have kosmiske glimt (fx da Jesus døde på korset), men så kan væsener fra underliggende spiralkredsløb (væsener i vores mikrokosmos og mellemkosmos) vel også have kosmiske glimt?
Kan en celle i vores krop, fx. vores organer, eller livsenheder i endnu "lavere" spiralkredsløb, fx blodcelle, mitokondria eller måske et æg i æggestokken, kan de have kosmiske glimt? Og hvis ja, hvordan mon væsenet så oplever det? Og hvor i LB, DEV eller artikler, kan jeg læse om det? Hvad skal jeg søge under?
Er meget spændt på svar.
KnuSøs
Kære Søs,
Ja, ligesom Jorden er ved at opnå kosmisk bevidsthed, så oplever også dens celler, Os, i stigende grad glimt, og det er jo meget konkret for den enkelte oplever, uanset arten, perspektivet,
der er også repetitionsprincippet at tage i betragtning, mht. 'æg',
det korte svar,
Kærlig hilsen
Holger
Kære Søs! 
Kosmiske glimt: â€Som det er foroven, er det også fornedenâ€
Ser vi på jordkloden som et eksempel, har den haft flere kosmiske glimt og den er jo et makrovæsen i forhold til os. Hver gang den har haft kosmiske glimt, har det haft store virkninger for os mennesker.
For ca. 2000 år siden fik den et stort kosmisk glimt, som var starten på Kristusbevidstheden her på jorden (via Jesus) og i 1921 fik den endnu et stort kosmisk glimt og her opstod DTT. (Martinus hvide og gylden ilddåb i påsken 1921 og som havde sin kosmiske bevidsthed frem til sin død i 1981). Men også Buddha og Muhammed kosmiske indvielse har medført store forandringer her på jorden, men naturligvis ikke lige kraftig over for hele menneskeheden. Virkningerne af Martinus kosmiske bevidsthed er jo ikke afsluttet endnu, men venter på frigørelser af forsynet til at komme ud til hele verdenen, når tiden er inde (DTT).
Men sådanne kosmiske glimt for jordklodens vedkommende, har det jo skulle transformeres ned til særlig egnede mennesker som Buddha, Muhammed, Jesus og Martinus for at nævne nogle af de mest â€kendte†store indviede væsener, der har levet her gennem tiderne. På samme måde må der være for organer, celler og nervetråde, der kan transformatere de kosmiske glimt til de underliggende spiraler i de væsener, som modtager de kosmiske glimt.
Alle levende væsener, uanset om de befinder sig i mikrokosmos, mellemkosmos eller makrokosmos, vil de kosmiske glimt forplante ned gennem alle lag af kosmos (spiralkredsløb) i deres kroppe, når de modtager et kosmisk glimt. Det vil dog altid være særlige højtudviklede væsener i de enkelte spiralkredsløb i kroppen, som kan modtage og omsætte disse kosmiske glimt. Hermed er det gamle ord en evig sandhed â€Som det er foroven, er det også fornedenâ€.
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]
Hej Søs
Jeg er ikke en af de tunge drenge i kosmologien - jeg har bare taget hvad jeg kan bruge og
ikke en bid mere - med risiko for advarsel fra moderatorer oplyser jeg med hvad jeg kan huske
uden side no. fra bøgerne -
men et kosmisk glimt kan jo være kærlighedsagten mellem to kærster og kan udløses i et kosmisk glimt nedefra det vi kalder orgasmen - det er naturligvis noget vi skal gennemleve inden vi bliver mætte heraf muligvis det foregår hos kvinden gennem æggestokken ved det ikke men forventer da også du får et svar herpå med side no. ect
Dette kærligsheds glimt vi får nedefra mener jeg må være fra kosmiske bevidste væsner i underlæggende spiralkredsløb.
mvh
lars
Tak for jeres svar, jeg har et par kommentarer og opklarende spørgsmål.
Fra Holger:
Jeg er med på at vi som mennesker repeterer vores tidligere udvikling indtil ca. vores 30 år. Men jeg forstår ikke hvad du, i relation til mit spørgsmål, mener med sætningen "... der er også repetitionsprincippet at tage i betragtning, mht. 'æg', ..." . Vil du være sød at forklare?
Fra Svend Erik:
Ja, det er jeg med på.
Men ..
Alle levende væsener, uanset om de befinder sig i mikrokosmos, mellemkosmos eller makrokosmos, vil de kosmiske glimt forplante ned gennem alle lag af kosmos (spiralkredsløb) i deres kroppe, når de modtager et kosmisk glimt. Det vil dog altid være særlige højtudviklede væsener i de enkelte spiralkredsløb i kroppen, som kan modtage og omsætte disse kosmiske glimt. Hermed er det gamle ord en evig sandhed "Som det er foroven, er det også forneden."
Altså … Hvis jeg i min nuværende inkarnation oplever et kosmisk glimt, så vil mine mikrobasser også blive påvirket – ok klart nok. Men … Og nu bliver det svært, for mig, de af mine mikrobasser som er langt fremme i deres udvikling, i deres spiralkredsløb, vil så samtidig med mig opleve et kosmisk glimt … er det sådan? Hvis ja, hvordan oplever de det? Hvor kan jeg læse om det?
Og, kan man forestille sig, at en eller flere af mine mikrobasser kan opleve kosmiske glimt â€uafhængigt†af mig; eller måske at en/flere celler i fx mit hjerte kan opleve kosmiske glimt uafhængigt af hjertet og mig - altså at hverken mit hjerte eller jeg får et kosmisk glimt, men måske blot oplever de underliggende spiralkredsløbsvæseners kosmiske glimt som …. en behagsoplevelse – eller? Og igen hvor kan jeg læse om det?
Eller er det altid sådan, at det er makrovæsenet som får et kosmisk glimt og virkningen af det forplanter sig så nedad til væsenets mikrobasser? Og at det kosmiske glimt opleves forskelligt af makrovæsenets mikrobasser, dvs. afhængig af deres egen udvikling, hvor langt de er nået? Og igen hvor kan jeg læse om det?
Tænkte lige på at da fx. jorden fik den stærke kosmiske impuls omkring 1921 (var det at betegne som et kosmisk glimt?) så var og er virkningen for os mennesker, en inspirationskilde til ny skabelse/ny erkendelse af en højere åndelige ... noget ...! Ja?
Fra Lars Krog:
Dette kærlighedsglimt vi får nedefra mener jeg må være fra kosmiske bevidste væsner i underlæggende spiralkredsløb.
Skal jeg forstå det sådan, at du mener, at når jeg oplever en orgasme, så er det fordi mine mikrobasser i form af mine kønsorganer får et kosmisk glimt?
... Sejt! - men ... øh … til de ud i kosmologien mer-vidende m/k’ere … er det rigtigt?
Det er sgu spændende det her ..
KnuSøs
Hej Søs!
Du har vist sat noget i gang! 
Angående jordklodens kosmiske glimt.
Martinus fik sin kosmiske bevidsthed i 1921 og da han døde i 1981 havde han haft kosmisk bevidsthed i hele 60 år. Hvis vi omregner de 60 år i klodetid vil det svarer til, at kloden har haft et kosmisk glimt i 15 sekunder (60:4=15) og det er faktisk lang tid. Da Martinus samtidigt oplyser, at om ca. 3000 år vil hele menneskeheden stort set have kosmisk bevidsthed, så vil det for kloden egen tidsopfattelse ske omkring 12 – 13 min. Her har vi altså forklaringen på, hvorfor menneskene skal så grueligt meget igennem. Kloden er simpelthen i gang med den store indvielse og det vil altid medfører store fødselsveer (kriser), ifølge Martinus.
Et tankeeksperiment
Hvis et menneske har lever i 90 år, så vil det for jordkloden svarer til ca. 22 sekunder. Det er jo en meget kort tid set fra jordkloden egen synspunkt, at et menneske lever i. Hvis vi nu forestiller os, at et menneske får et kosmisk glimt der varer 5 sek. så vil det næppe give indtryk i jordklodens egen tidsfornemmelse - og på samme måde vil det heller ikke være for os, hvis en celle i vores krop fik et kosmisk glimt. Vi vil næppe kunne opfatte denne celles kosmiske glimt; men hvis vi tænker os, at vi lige har fået en lys ide, så må det omvendt betyde, at flere celler i vores organisme er bærer af intuitionsenergien (min egen teori) og at der så vil være et samspil mellem vores jeg og de mikrovæsener, der ligger os nærmest.
Det er svært at svarer på, hvad der sker i de underliggende spiraler, men nogle individer lever måske i brøkdele af sekunder og dør, for så at genfødes og inden for måske få minutter (omregnet i mennesketid) gennemlevet de så et helt spiralkredsløb og starter så efterfølgende på et helt nyt i en overliggende spiral. Men jeg tør ikke give dig en endegyldig svar på det her, og Martinus har jo mest beskrevet de store kredsløbsprincipper, men ikke et detaljeret samspil mellem vores jeg og de jeger som måtte befinde sig fx 12 spiralkredsløb under os og heller ikke dem der ligger fx 12 spiralkredsløb foran os. Dog ved vi fra Martinus, at uanset hvilken spiralkredsløb det så end måtte være, vil der være et stadie, hvor de kosmiske glimt vil kunne indfinde sig. Dog vil jeg tro, at jo længer ned i spiralkredsløbene de kosmiske glimt indfinder sig, jo mindre indvirkning vil det have på os og på sammen måde med de spiralkredsløb som er langt foran os. På den anden side, vil alting virke ind på hinanden, da det jo i sidste instans er Guddommens egen oplevelse af sig selv via alle sine gudesønner.
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]
Kære Søs,
Jeg foreslår, at 'Den' der kommer 'ud af ægget', kan være prædestineret for glimt,,,
Af de beskrivelser om glimt her i MF og som Vi Selv har medvirket til, ser Vi at de er meget individuelle og forskelligartede, og dog er det former for glimt, og det samme gælder jo for de enkelte atomer, celler, osv. 'forskellen er ens',
som så meget andet, fx. 'at dø', så er det en individuel affære, og dog det samme,
ja, LarsKrog har ret, det skal forstås 'dyrets glimt',
(hvis 'mikrobasserne' har hjemme på intuitionsplanet så har de forlængst passeret glimt-fasen,)
så vidt Jeg husker spiller saglighedsvæsener også med her,
Jeg husker ikke hvor det står,
Kærlig hilsen
Holger