MartinusForumDk

Del:
Notifications
Clear all

Kosmiske glimt

12 Indlæg
6 Brugere
0 Likes
1,328 Set ialt
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Hvordan er oplevelsen af et kosmisk glimt?

Er der nogen der har oplevet noget ud over det
sædvanlige, som måske kunne være det Martinus
beskriver som et kosmisk glimt?

Det kunne være interessant at høre om nogen har
oplevet noget i den retning. :)

Knus Ejby

 
Lagt op : 11/04/2007 15:41
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Ejby,

Det er absolut meget individuelt hvordan den enkelte oplever kosmiske glimt, (KG)
der er lige så forskellige og unikke som Dem der oplever dem/det,
Martinus taler også om forløbere for 'KG',
der som så meget andet forekommer i grader, fra de fineste, spæde og umærkelige impulser, til meget markante, intense og kraftige ind/ned-slag,

i seneste Nr. af 'Ny Impuls',(nr.1 marts 2007) beretter en gammel Martinus-kender om en markant lysoplevelse,
i artiklen er der ikke nogen beskrivelse af at der fulgte nogen indsigt med,
hvilket er typisk for glimt,
det mest markante 'KG', (som Jeg kender til) er oplevet af og beskrevet af Walter Russel, gengivet i Ny Impuls ? 2006,

der er mindst to tidl. emner her, om samme, senest 2005,
hvor bl.a. Jeg fortæller lidt om min historie, og 'KG' i mit 30'ste år, 1-2 år inden Jeg vidste noget om Martinus, åndsvidenskab og 'KG',

Kærlig hilsen
Holger

 
Lagt op : 11/04/2007 17:17
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
Topic starter
 

Hej Holger :)

Da jeg ikke har været med fra starten og ikke har læst
alle indlæg der har været 😮 Er det muligt at jeg bringer
spørgsmål og emner på banen, der allerede har været
disskuteret og belyst :)

Kunne du evt henvise til emnets titel :) Vil da gerne læse
om den oplevelse du havde som 30 årig :)

Holder desværre ikke Ny Impuls. Kan disse artikler også
læses på nettet?

Men tak for svaret....selv om emnet åbenbart har været
oppe tidligere.

Knus Ejby

 
Lagt op : 11/04/2007 17:53
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Ejby,

Der er en del emner, det Jeg henviser til er fra 14. nov. 2005.
Jeg søgte på 'kosmiske glimt holger',
jo, at de samme begreber/titler fremkommer under nye emner, kan vel næppe undgås,
og det er jo en frisk og ny vinkel, der udvider og supplerer det der er i forvejen,
og søge-anordningen samler det let og elegant,

det er jo også en ordentlig omgang, hvis man skulle læse alt igennem her i MF.
Jeg har været meget med her kort efter begyndelsen, det er langtfra alt som Jeg har læst,

ja, http://www.nyimpuls.dk   (Tidsskriftet Den Ny VerdensIMPULS) der findes også en artikeloversigt, 

Kærlig hilsen
Holger

(rettelse, Jeg var lidt for hurtig til at bekræfte, at artiklerne kan læses på nettet, Ny Impuls, det er 'kun' artikeloversigten,)

 
Lagt op : 11/04/2007 19:06
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Det ser ikke ud til at de seneste års udgivelser er på Ny Impuls' artikelliste,
i nr 4 dec 2006. er en artikel, 'Kosmiske Glimt', Interwiev med Nona Coxhead,
der kort fortalt, giver et billede af at 'KG' er mere almindelige end man umiddelbart tænker sig,
her er også medregnet 'forløbere',

Kærlig hilsen
Holger

 
Lagt op : 11/04/2007 21:51
(@Pondus)
Indlæg: 272
Medlem
 

Kære Ejby

Jeg vil da godt prøve at medvirke med min oplevelse, om det er det der menes med kosmisk glimt skal jeg ikke kunne sige men jeg oplever nok nærmest at der på en måde var "hul igennem" til en større bevidsthed end den jeg til daglig har adgang til, men der skete som følger i forbindelse med, at jeg var ved at "vænne mig til" et liv med en kundalinirejsning men ellers var ret forvirret omkring min rolle og det det`indebar.

Jeg var gået i seng omkring midnat og havde sovet omkring 1½ time da jeg vågnede helt udhvilet og med en ro og harmoni som jeg aldrig har oplevet bare en snært af. Uanset hvad jeg tænkte på kendte jeg svaret uden på nogen måde at føle nogen form for "JUHU" blot en selvfølgelighed og væren i nuet.
Alle de mennesker og hændelser der var sket og lige nu og fremover ville ske omkring mig var i en fuldendt balance og alt var netop sådan som det skulle være, alt var i ordets bedste forstand "såre godt"
Denne tilstand varede i ca. et par timer da jeg "følte" at nu var det fint at gå i seng hvilket jeg gjorde hvorefter jeg hurtigt faldt i søvn.

Næste morgen kunne jeg huske det hele men alle svarene og det jeg havde set var i sig selv væk eller nærmest lukket ude, men selve oplevelsen og roen husker jeg stadig og det har ofte når alt syntes håbløst eller for svært været nærmest hvad jeg vil kalde en vision om det vi en dag alle vil opleve permanent og dermed givet det overskud der i perioder lige manglede. For mig var det en stor gave og et løfte om at "der vil komme en dag" måske ikke i dette liv men engang....når tiden er til det.

Skal jeg sætte navn på oplevelsen vil jeg sige at jeg nærmest oplevede at være et med det jeg er i en hel anden bevidsthed.

Jeg håber det kan give en brik mere.

Kh.Pondus

 
Lagt op : 12/04/2007 01:03
(@larskrog)
Indlæg: 1267
Medlem
 

Det er ca. en 6-7 år siden, et par år efter jeg var gået igang med martinus og havde læst alt hvad der var i Lb - jeg var vældig focuceret
på at kloden var et levende væsen - kunne aldrig selv have tænkt den tanke - alt er levende utroligt - dette kombineret med sfinksen
og danmarkskortet gik jeg til et martinus - møde og besluttede at bringe det på bane hvis kom mulighed for det - i spørge runden var der en spørge som kom ind på emnet og jeg fulgte glad op med min udlægning og halsskov -  knudshovede - og snakken begyndte,
men lige så snart vi var godt igang - blev det afbrudt af foredragsholderen "det tror vi ikke på" blev der sagt han havde jo også planlagt
noget som vi skulle igennem.

Noget slukøret gik jeg i seng den aften - jeg vågnede senere ved jeg talte i søvne på et sprog jeg aldrig før har hørt, talte bare også
selv og jeg nu var vågen - ved ikke hvorlang tid der gik med det, i begyndelsen var det som at blive vugget, men jo mere vågen jeg blev eller kom til min egen bevisthed så blev jeg forskrækket - Husker jeg løb ud i badeværelset for at bare at gøre noget - da jeg stod
i badeværelset var der elipsiformet lys ved min side - bestående af kugler på størrelse med bordtennis bolde måske var der ti talte
dem ikke ligefrem, de var i bevægelse.

mvh

larskrog   

 
Lagt op : 12/04/2007 11:41
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Jeg kan osse berette om harmoniske stunder hvor jeg ikke har fokuseret på noget nærmere bestemt, men bare har ladet bevidstheden "sløre" sammen, med alt hvad jeg sansede i et gyldent skær.
Jeg har følt glæde ved livet, mennesker, episoder og livsbekræftende ting der har været i livet og reflekteret over alt det der gør godt. Samtidligt skinner solen fra en klar himmel. Så kommer den der inderlige uforklarlige men intense og ophøjede samhørrighedsfølelse af at vi alle er forbundet med noget uendeligt meget større - smukkere og lysere.

En anden gang fik jeg den samme oplevelse engang jeg sad i toget og så ud af vinduet. Det var op til jul og man kunne se små tændte lys pyntet på træerne i den ene have efter den anden. Denne stemningen gav mig osse et indre lysglimt. ;-)

 
Lagt op : 12/04/2007 21:28
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Ja, som Vi kan se, så er oplevelserne meget forskellige, og opleves meget forskelligt, og det er også meget forskelligt hvad der kan medvirke til at fremkalde oplevelserne,
for ca. 3 uger siden var en 'religions-psykolog', i et af P1's kirkeprogrammer,
han fortalte at den absolutte topscorer m.h.t. at fremkalde 'åndelige' oplevelser er Bach's musik,
langt foran naturoplevelser, og andre emner, Jeg ikke husker,

noget i Jimi Hendrix musik og tekster tyder på et 'glimt', formentlig fremtvunget af LSD,
det advarer Martinus meget stærkt imod, at eksperimentere med,

en anden musiker Jeg holder meget af er Mose Allison, han synger om 'kosmiske åbenbaringer kommer bestadig igennem, Du er en del af organisationen, begynd showet', hans originale stil og tekster, peger i retning af et intuitivt indslag,

Kærlig hilsen
Holger

 
Lagt op : 13/04/2007 22:07
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære alle
Min oplevelse … jeg ved ikke, om den kan klassificeres som et kosmisk glimt, måske nok snarere som en oplevelse af intens glæde og samhørighed og at nogen passer på mig – jeg kalder det min lys-engle-oplevelse.

Jeg var i starten af tyverne – og jeg kendte til kosmologien.
Jeg stod i mit køkken og vaskede op sammen med en veninde. Pludselig ”ser” jeg små sorte prikker for mine øjne, de små prikker bliver større og flere – det går hurtig, men tilstrækkeligt langsomt til, at jeg når at tænke ”nu besvimer jeg”. Jeg skal måske lige fortælle, at var glad, var udsovet, havde spist og drukket fornuftigt – og jeg lider ikke af epilepsi. 

Jeg mærker, at alt sortner for mig mens jeg slowmotion-agtigt falder om på gulvet og alt er sort.
Men, så skete det. Jeg oplever, at jeg ”kommer til mig selv”, men jeg befinder mig ikke på mit køkkengulv.

Jeg ligger et sted med lys – jeg ligger eller svæver PÅ lys, badet i lys, et blødt, varmt, skinnende og helt vidunderligt lys – ja, jeg oplever mig selv som værende en del af alt dette skønne lys; jeg lyser. Og rundt om mig, bøjet over mig, står 2-3 lys-skikkelser. Men skulle tro, at i alt det lys, ville jeg ikke kunne skelne hvor skikkelserne og jeg begyndte og sluttede, men det kunne jeg. De var der og de var der for mig. Følelsen var så stærk – de VAR der for at være der FOR mig og passe på mig og give mig en helt igennem strålende oplevelse af at være et med dem; de gav mig, sendte til mig en saglighed af lys og glæde og omsorg og lod mig opleve at være en del af dem; de var i mig og jeg i dem.

Jeg lægger mærke til, at lidt længere borte er der andre lys-skikkelser, som er optaget af noget andet.
Jeg ved ikke hvor længe oplevelsen varede, fornemmelsen af tid var borte.

Men da jeg rigtig fysisk kommer til mig selv, fortæller min nu forskrækkede veninde mig, at jeg har været væk, været bevidstløs et par minutter og at jeg havde ligget og spjættet lidt med arme og ben og vendte det hvide ud af øjnene – jeg kan godt forstår, at hun så forskrækket ud!  😮
Jeg selv var helt rolig og meget afslappet, glad og lige som udhvilet efter en god naturlig søvn, men da jeg forsøgte at rejse mig op, vaklede jeg lidt, så hun hjalp mig ind i seng for at ligge og slappe lidt mere af – selvom jeg aldrig har følt mig mere afslappet  :)

Den oplevelse har jeg siden kunne genkalde mig, ikke sådan, at jeg har ”mærket” lys-skikkelserne igen, men mere fornemmelsen af at være passet på at være en del af noget større end mig. Det har været og er en god erkendelse at genkalde mig, især i perioder hvor jeg har oplevet et større eller mindre mørke ... 

Kort forinden jeg havde oplevelsen, havde jeg læst i Tor Nørretranders på det tidspunkt nye bog ”Mærk Verden” og på bagsiden af den var der følgende citat: ”What is done by what is called myself is, I feel, done by something greater than myself in me”, sagt af fysikeren James Clerk Maxwell 1831-1879. Og det citat havde jeg gået og tænkt over og så kom lys-oplevelsen af at være en del af noget større end mig selv, i mig. Det var fantastisk. Jeg er meget taknemlig at have fået lov til at opleve det.

Og når min dreng spørger mig om der findes engle, så vil jeg sige JA, de findes og de passer på os; og hvis vi er heldige så kan vi få lov til at opleve, at de er del af os og vi en del af dem; at vi selv er lysende engle.

KnuSøs

 
Lagt op : 14/04/2007 12:39
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Holger>>

Nu du er inde på at berøre musikkens univers kan jeg ikke lade være med at tænke på en poinerånd som Jean-Michel Jarre der er den elektroniske musik's konge.
Jeg tænker tit på om kilden til hans ideer og temaer til hans storslåede musikprojekter mon beror på en særlig kanal og kontakt opad. Jeg har til tider  haft fornemmelsen af at Jarre har kontakt til en noget smukt og guddommeligt.
Når man taler om at producere speciel musik må det i særdeleshed være Jarre.
Mange mennesker/fan ved at hans musik er storslået - tidsløst og universielt. Alle uanset kulturel baggrund kan relatere til det og (især hans gamle numre) kan spilles igen og igen alt efter lyst og humør.

Blot lidt tankestrø fra mig.

 
Lagt op : 16/04/2007 18:17
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære 2mas,

Jeg kender ikke Jarre (endnu), men det Du skriver, passer jo fint med både Bach, Jimi, og mange flere,

Kærlig hilsen
Holger

 
Lagt op : 16/04/2007 23:33

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: