Hej og Godt nytår til alle!
Jeg har lidt problemer med at placere makrokosmiske væsener, særligt kloder, i reinkarnationsprincippet.
Ifølge Martinus har klodevæsenet, på lige fod med mennesket, en kosmisk udviklingsspiral, hvor kloden skal igennem de 6 riger (Ret mig venligst hvis jeg tager fejl) før den begiver sig ind i en ny kosmisk udviklingsspiral som solsystem, for så videre som mælkevej etc.
Mennesket skal igennem utallige inkarnationer på sin rejse igennem rigerne, for på et tidspunkt at opnå kosmisk bevidsthed.
Hvordan hænger reinkarnationsprincippet sammen med klodevæsenet?
Jeg har svært ved at forstå hvordan kloden i sin nuværende inkarnation skulle kunne bevæge sig helt fra livløs klode og op til sit nuværende udviklingsstadie på bare én inkarnation.
Den eneste logiske forklaring kan være, at kloden netop nu er ved sin sidste inkarnation i en lang række, og befinder sig lige ved "målstregen" for kosmisk bevidsthed. Men dette virker igen usandsynligt, da hverken plante- dyre- eller menneskeriget eksisterede ved klodens fødsel og hele klodens udvikling derfor må have foregået på bare én inkarnation.
En anden mulighed kunne være at menneskhedens kosmiske bevidstheds komme, ikke nødvendigvis medfører klodens kosmiske bevidsthed, og at det nuværende klodeliv derfor kun repræsenterer et enkelt afsnit i en af klodens 6 riger. Men igen virker dette ikke særligt sandsynligt da menneskene ifølge Martinus er klodens hjerne organ.
Er der nogle der kan lede mig lidt på rette vej?
KH.
Rune
Hej Rune...
Klodevæsenerne har - så vidt jeg husker Martinus korrekt - et anderledes forløb end vores og derfor kan det ikke helt sammenlignes. Jeg mener, at det var et af de punkter Martinus mente det førte for vidt at forklare os specifikt, men jeg kan ikke helt huske det.
Dog skal de - på samme måde som os - igennem udviklingsspiralens 6 riger. Hvis vi skal prøve at sammenligne, så foretil dig hvorlidt vi efter undfangelsen ligner mennesker. Først skal æg og sædcelle dele sig fra én celle til millioner og dette sker i den første måneds tid !
bagefter sker der dette:
Hvis vi i snit lever i 80 år, er vores embryo/frostertilstand ca 0,95 af vores levetid. Skulle det omregnes til klodens 4 milliarder år (hvad jeg ikke mener man kan, fordi klodeliv og menneskeliv ikke kan sammenlignes), ville det svare til, at kloden lignede et "foster" i de første 38 millioner år, hvis vi regner BigBang for undgangelsen :
Kan det evt hjælpe dig lidt ???
kh
Tina :0)
Hej Rune.
Solsystemet opstod af en roterende tåge af luftarter og kosmisk støv. Kernen ophedes og bliver til Solen, medens hirvlerne omkring kernen bliver afkølet og bliver til planeter og måner. Begyndelsen til Jorden begyndte for mellem 4,5 og 5 milliarder år siden. Lidt efter lidt gennem flere hundrede millioner år har Jorden fortættet sig til den faste kugle, som vi ser idag.
Videnskaben mener, at livet opstod for omkring 1,5 til 2 milliarder år siden. Livet udviklede sig meget langsomt, da betingelserne herfor var til stede, således at både urhavet og uratmosfæren plus Solens stråling, lyn og sikkert andre faktorer, gjorde det muligt for levende væsener at inkarnere sig på Jorden. I begyndelsen har det været meget primitive væsener, som gennem de mange hundreder af millioner af år har udviklet sig til den mangfoldighed, vi ser i dag.
Da Jorden er en fysisk klode, er den som sådan ligesom andre fysiske væsener underlagt reinkarnationsprincippet, men da den er så langt fremme i sin udvikling, skal den opleve kosmisk bevidsthed i sin nuværende inkarnation. Denne proces er først afsluttet o. 3000 år fra nu. Den tog sin begyndelse o. år 1900 med den moderne videnskabs begyndelse, og hvor de socialistiske ideer blev udbredt til flere lande. Men før den tid havde Jordkloden haft flere kosmiske glimt. Således skulle Jesu fødsel og Kristendommens komme være et typisk indledende kosmisk glimt, som blev efterfulgt af flere med Muhammed og Islams opståen og i Renæssancen, hvor man satte Solen i centrum for solsystemet, og de store opdagelsesrejser. Da Jordkloden får kosmisk bevidsthed, er vi mennesker, dens hjerneceller, nødt til at følge med, og derfor sker der en sådan forceret udvikling for os mennesker i dag, som bliver hurtigere og hurtigere på mange områder. Jordklodens udvikling og menneskenes udvikling går altså "hånd i hånd" .
Da Jorden tilhører "planet"-princippet, har den ikke menneskets bevægelsesfrihed, hvorfor dens tilværelse er overvejende psykisk betonet. Således udveksler den tanker med de andre planeter gennem tankeoverføring. Desuden hører Jordklodens magnetosfærer, også kaldet Van Allen-bælterne, med til dens sanser.
Måske det, jeg har skrevet, har besvaret lidt af dine spørgsmål, Rune?
Kærlig hilsen,
Kjeld.
Tak for jeres svar.
Tina: Det giver mening at Jorden ligesom os skal igennem en fostertilstand, heraf af den hastigt udvikler sig og på bare én inkarnation skal alle stadierne igennem, blot i forhastet udgave.
Du har ret, klodeliv og menneskeliv er ikke sammenlignelige, jeg var nysgerrig efter hvorvidt klodevæsenet var underlagt reinkarnationsprincippet på samme vis.
Kjeld: God forklaring, det giver også mening at menneskenes og klodens udvikling går hånd i hånd.
Hvis jeg forstår Jer ret betyder det at kloden, efter adskillige inkarnationer, nu er nået til den sidste i hvilken den opnår kosmisk bevidsthed. (Som Kjeld nævner)
Igen, det bliver ikke lettere at forstå, når man absolut vil sammenligne makromoskiske væsener med hvad vi kender fra vores mellemkosmiske univers, det har jeg ihvertfald lært nu. 
Tak for hjælpen!
KH.
Rune
Hej Rune...
Velbekomme 
Martinus beskriver klodernes udvikling i LB II. Prøv at søge på "klode" på linket her så kan du se hvilke kapitler / sider.
kh
Tina :0)
Kære Rune,
Når levende væsener opnår kosmisk bevidsthed,
begynder en 'ny tid',
det er først længere fremme i den 'nye tid', at væsenerne vokser fra, at inkarnere i fysiske legemer,
Kærlig hilsen
Holger
Skriv et svar