MartinusForumDk

Karmaenergien/tilgi...
 
Notifications
Clear all

Karmaenergien/tilgivelsen?

10 Indlæg
5 Brugere
0 Reactions
1,064 Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 
[#1366]

  Hej.

Jeg tænker lidt over hvordan man skal betragte karmaenergierne, har kigget lidt på symbol nr 20, og ser der at det afbilledes at man på et givet tidspunkt har opnået så stor humanitet at man kan "neutralisere" sin tidligere karma, og leve i lyset.

  Men det afføder den tanke i mig, at hvis man opfatter karmaenergierne som årsag og virkningsenergier, og udsagnet om at alle energier er i kredsløb og skal vende tilbage til deres udgangspunkt, hvori består så "tilgivelsen" og hvor bliver den karmaenergi af som "tilgives"?

  Da energierne jo er konstante i størrelse, og hverken kan opstå eller forsvinde, så må der vel være nogle energier også karmamæssigt, der ikke bliver "neutraliseret" da de ikke vender tilbage til afsenderen og udløses som de skulle.?

  Der tales jo om at man får "slettet" sine overskydende handlinger, så snart man har opnået den fulde lærdom af sine handlinger, på et givet område, altså, har man slået ihjel 100 gange, men kun selv behøver at opleve at blive slået ihjel 30 gange, for at opnå lærdomme nok til at forlade "Det dræbende princip", så behøver man ikke blive slået ihjel de "sidste" 70 gange, ja man er faktisk så beskyttet mod at blive slået ihjel igen, fremover.

  Dette skulle så udgøre "tilgivelsesprincippet", men den karmaenergi der er sendt ud i de "overskydende" 70 tilfælde, må vel skulle "aflades" et sted, den kan jo ikke forsvinde?

  Er der nogen der kan få det på plads i mit hoved? ??? ;D

                      Hilsen Avatar.


 
Lagt op : 10/10/2007 14:20
(@larskrog)
Indlæg: 1267
Medlem
 

Hej Avatar

Ja hvor bliver den overskydende karma af - hvis jeg feks har spidst 5 grise
pr. år i tusinde år, er det ikke meningen, at jeg skal spises af 1000 grise i 5 år
eller omvendt -

Når man opfatter eller ændre kurs kommer tilgivelsen, der er
ikke længere nogen straf når forståelsen er der, sådan virker det, men lige hvor
den overskydende karma går hen ved jeg ikke ! den er der selvfølgelig stadigvæk -
måske det er som når man springer fra et spiral til et andet, og der er andre
som får brug for ens oversprunget karma, som jeg tidligere har brugt andres
oversprunget karma.

nb. men det hele bliver jo meget nemmere at overskue når det 3. øje kan
    belyse det ! vi kan ikke blive enige i analyserne, men den skaber sult.

   


 
Lagt op : 10/10/2007 14:56
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

  Hej Larskrog.

  Jo, intuiativt ved jeg jo godt at også karmaenergierne bliver udløste/ophævede på et eller andet plan, men jeg kan blot ikke se logikken i at disse "negative" karmaenergier der ikke lige vender tilbage til den der har udsendt dem, skulle på retfærdig vis tilføjes et andet individ, som ikke selv har forårsaget dem.

  Så jeg tænkte på om der kunne ske en omformning af karmaenergi til en anden slags energi som så kunne bruges på helt anden måde, som eksempelvis omformningen af kinetisk energi til statisk eller omvendt, altså at f.eks bensin indeholder en mængde af "statisk" energi som gennem en mekanisk motor kan omformés til "kinetisk" energi, (bevægelse).

  Kan man forestille sig at "overskydende" karmaenergi på samme måde kan laves om til en anden form for energi, som så kan "forbrændes" i en helt anden og ikke karmamæssig forbindelse, og har Martinus sat ord på en eventuel sådan proces?

                        Hilsen Avatar


 
Lagt op : 10/10/2007 15:54
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
  Jo, intuiativt ved jeg jo godt at også karmaenergierne bliver udløste/ophævede på et eller andet plan, men jeg kan blot ikke se logikken i at disse "negative" karmaenergier der ikke lige vender tilbage til den der har udsendt dem, skulle på retfærdig vis tilføjes et andet individ, som ikke selv har forårsaget dem.

Hej Avatar

Så vidt jeg har forstået "tilgivelsen", betyder den reelt blot, at man først vil høste de karmiske tilbageslag af sine handlinger, når man kommer til næste spiralkredsløbs fysiske sfære. Og så skulle regnestykket vist gå op?

Venlige hilsner fra

Petersh


 
Lagt op : 10/10/2007 16:21
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 

Hej Avatar.

Lige netop dette spørgsmål med, hvor energien fra de karmabuer
man selv har opnået beskyttelse imod, bliver af......havde jeg
også svært ved at få på plads.

Det er det man i kosmologiske kredse kalder "græskarma" ;D

Et eksempel som drejer sig om, at græsset jo ikke kan have gjort
noget forkert og aligevel bliver det "slået".....det hænger sådan
sammen, at overskydene energi fra uforløst karma...bliver overført
fra et foregående spiralkredsløb.
Græsset føler ingen smerte ved græsslåningen....men denne påvirkning
er med til at udvikle græssets anelsesevne. Kun ved fysiske påvirkninger
som vejr og vind, varme og kulde kan planter efterhånden komme
fremad i udvikling......Martinus har udtalt, at græsset føler græsslåningen
som en "kildrende" fornemmelse.
Græsslåning er med til at stimulerer græssets udvikling.

På samme måde, vil den uforløste karmaenergi fra dette spiralkredsløb....
komme til udløsning i et efterfølgende spiralkredsløb.
Altså ingen spild af energi. Energien findes stadig på en slags standby...
indtil der opstår en mulighed for at komme til udløsning.

Kan huske, at Ole Therkelsen også beskriver dette i et af sine foredrag.

Håber det gav mening!

Knus Ejby


 
Lagt op : 10/10/2007 17:52
(@larskrog)
Indlæg: 1267
Medlem
 

Hej

En god måde at se hvordan vi slipper gammel karma på, er en gennemgang af
fadervor, hvor vi kan se at vi bliver forladt vor skyld i samme takt som vi
forlader vore skyldnere.

Sov godt

mvh
lars


 
Lagt op : 10/10/2007 22:52
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Avatar,
Vel mødt,

Bag ved det hele, er 'Palle alene i Verden', (der er kun Livet, Os Selv)
den eneste der kan gøre noget, er Palle, det eneste Palle kan, er at 'gøre', (=gerning=karma)
der er kun Palle til at gøre og tilgive,
dybest set en ganske neutral affære,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 11/10/2007 01:35
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

  Kære Alle.

  Jo, svarene bringer mig da afgjort en smule nærmere en forståelse, jeg har jo selv brugt fadervor meget, og ser derfor også i denne bøn, og i den måde man (forhåbentligt) selv behandler andre på, en mulighed for "aflad" for overskydende karma, på andre områder end lige præsist det område ,man måske har oparbejdet en given karma på.

  Og det med at noget overskydende karma overflyttes til andre spiraler, kan jo også forklare sammenhængen, og som jeg forstår dette, så kan man f.eks ved ikke at skulle betale sidste "afdrag" i forbindelse med karmagæld for "det dræbende princip", komme til at "betale" /få lærdomme på et helt andet område, i et helt andet "princip", i en helt anden spiral, vedhjælp af denne gemte overskydende karma.

  Og da karmaen jo står for mig som læreren/udvikleren af mig selv, ville jeg jo gerne have det hele tilbage, så ingen lærdom gik til spilde.(også selvom det gør ondt af og til :-)

  Så takker for svarene, der blev da lidt mere orden i mit hovede på grundlag af jeres udsagn i denne forbindelse. ;D

                    Hilsner fra Avatar

 


 
Lagt op : 11/10/2007 03:16
(@Anonym)
Indlæg: 0
Topic starter
 

  Kære Holger.

Palle alene i verden, ja sådan kan man jo godt som individuelt "jeg" føle sig, der er jo mig og så er der gud (alle og alt andet), men sådan som du lige udtrykker det, så må jeg vist til at lære at tilgive den eneste jeg endnu har haft svært ved at tilgive, nemlig mig selv. ;)

                            Hilsen Avatar


 
Lagt op : 11/10/2007 03:44
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Avatar,

Ja, man må ikke glemme at tilgive sig selv,

min point er, at der er kun det samme JEG, som Vi Alle kender som 'jeg',
Ja, Palle er alene i Verden, men Palle kan et trick, et rigtigt trylle-nummer,

Kærlig hilsen
Holger


 
Lagt op : 12/10/2007 22:20

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: