En presisering:
I følge Steiner kan vi ikke alltid vite om en lidelse har sin årsak fra tidligere liv eller at personen kanskje kommer til å få positivt igjen for sin lidelse i et SENERE liv.

Gunnar

Hej Gunnar,

Jeg ved ikke om det muligvis kan forholde sig således. Idéen er da interessant selvom den er modsat Martinus' analyser herom, da han siger at der er et formål med lidelsen, nemlig udvikling af kristusbevidsthed, at ingen kan lide uret og gøre uret, at alt hvad man oplever er man selv den eneste årsag til osv..

Hvordan forklarer Steiner lidelsen - hvad er formålet? Det kunne være interessant at vide, da det måske forklarer hans idé lidt bedre. Jeg undrer mig over, om det ikke er meget brutalt, hvis man skal lide uforskyldt? Hvordan skal man så kunne være beskyttet, hvis man kan rammes sådan lidt tilfædligt? Hvordan skal det kunne befordre ens udvikling... også selvom man får en "undskyldning" senere. Skaden er jo sket. :

Kærlig hilsen
Anette

Uden at kende til Steiners holdning, tænker jeg, at det måske kan forstås på den måde, at man iflg. Martinus i visse perioder gennemgår forceret udvikling og andre gange ikke.

Forceret udvikling vil sige intensiveret lidelse. Det sker fx når man begynder at længes intenst efter lyset, så aktiveres ens ufærdige sider, og ens mørkeskæbne kan intensiveres. Det er i første omgang ubehageligt, men betyder til gengæld, at man hurtigere kommer igennem lidelserne.

Så voldsom karma kan være udtryk for en forceret udvikling, og så giver den ikke et reelt billede af "gennemsnitskarmaen", hvis man vil kalde det sådan.

Personen kan godt hovedsageligt have meget behagelig karma til gode, men lige i øjeblikket får den altså et ekstra "nyk" - forceret udvikling - hvorefter det igen bliver væsentligt mere rart.

kh
Jan

Hei !
Da jeg selv har begått skjebnesvangre feil som jeg vet kunne vært unngått, så har jeg vært opptatt av hvordan det forstyrrer mine omgivelser, mitt barn og min kone.
Deres liv blir jo utrolig forskjellig alt ettersom jeg begår disse alvorlige feilsteg eller ikke. Har de forskjellige liv parat til å utleves , et hvis jeg oppfører meg bra og et annet hvis jeg "synder"?
Derfor synes jeg det er interessant at de kanskje lider "uforskyldt" og får det positivt igjen senere.

Vennlig hilsen Gunnar

Hej Gunnar!

Kosmisk set gør man altid sit bedste. Alle gør det, så godt de kan.

Vi er allesammen på toppen af vores udvikling. Alle er fuldkomne på det udviklingstrin de aktuelt er på. Og alle gennemgår alle udviklingstrin.

De fejl, du har gjort, kunne du ikke undgå at gøre, selv om det måske kan se sådan ud. Havde du kunnet undgå dem, så havde du ikke lavet dem. Men årsagen til fejlene er kosmisk set altid uvidenhed. Fejltrin giver den erfaring, der igen fjerner uvidenheden og dermed forebygger fremtidige fejltagelser.

De fejl, vi gør, som går ud over andre, er ikke noget, de påføres uskyldigt. Alt, hvad man udsættes for, er man selv den allerførste årsag til.

Ingen kan kosmisk set gøre uret og ingen kan lide uret. I et lokalt perspektiv ser det ganske vidst ud som om, at meget er uretfærdigt, men det er pga. det manglende evighedsoverblik.

Lokalt set ser det ud som om, der er skurke og ofre. Men set fra et evighedsperspektiv er vi alle lige uskyldige. Vi gør fejl mod andre pga. uvidenhed. Men de ting - behagelige som ubehagelige - vi udsætter andre for, har de selv tidligere sået. Vi kommer alle kun til at høste det, vi selv har sået.

Skæbnen kommer gennem andre. Men de andre er kun budbringere af den energi eller væremåde, man selv engang har sendt ud.

Man kan ikke blive offer for uretfærdighed. Den eneste "skurk" og det eneste man kan blive offer for, er sin egen uvidenhed om verdensaltets og dermed Guddommens og sin egen kosmiske natur.

Det er gennem denne forståelse, man kan se det vise og kærlige i at tilgive andre og sig selv for enhver fejltagelse. Det er på den måde man vikler sig ud af sin smertefulde skæbne og stille og roligt bliver mere og mere et med alkærligheden.

mange hilsener
Jan

Hei Jan
og takk for fint svar selv om jeg stadig er forvirret over at åndsforskere ikke er enige (Martinus / Steiner)

"Vi er allesammen på toppen af vores udvikling. Alle er fuldkomne på det udviklingstrin de aktuelt er på. Og alle gennemgår alle udviklingstrin.

De fejl, du har gjort, kunne du ikke undgå at gøre, selv om det måske kan se sådan ud. Havde du kunnet undgå dem, så havde du ikke lavet dem. "

Kommentar til sitat:
Er det ikke noe som heter FALL i kosmologien. Hvis man etter å ha kommet ut i virkelig svære vanskeligheter og ender som åndsvak i neste liv, er man da ennå på toppen i sin utvikling??
Jeg mener selv at en "engel" prøvde å advare meg før jeg "falt". Nå er jeg viklet inn i diverse onde sirkler og vet ikke hvor det ender.
Har jeg ikke hatt noen fri vilje oppi dette og Martinus skriver vel litt om en sådann (fri eller ufri)?

Vennlig hilsen Gunnar

Hei !
Hvis også noen andre enn Jan vil kommentere foregående innlegg så hadde det bare vært fint.

Vennlig hilsen Gunnar

Hej!
Gunnar:
"Er det ikke noe som heter FALL i kosmologien. Hvis man etter å ha kommet ut i virkelig svære vanskeligheter og ender som åndsvak i neste liv, er man da ennå på toppen i sin utvikling??"
--
Som addering til Jans gode text må jeg
måske sige, at "åndsvakhed" menneske samtidigt med den manifeste svaekkelsen har en visavi andre omanifestered, indre, "forcered" aspekte av udvikling.
"Alt er ikke, hvad de synes vaere."
--
kaerlig hilsen
gm

Til Gunner!

Du har bedt om nogle kommentarer og du skriver i et af dine indlæg:

”Hei !
Da jeg selv har begått skjebnesvangre feil som jeg vet kunne vært unngått, så har jeg vært opptatt av hvordan det forstyrrer mine omgivelser, mitt barn og min kone.
Deres liv blir jo utrolig forskjellig alt ettersom jeg begår disse alvorlige feilsteg eller ikke. Har de forskjellige liv parat til å utleves , et hvis jeg oppfører meg bra og et annet hvis jeg "synder"?
Derfor synes jeg det er interessant at de kanskje lider "uforskyldt" og får det positivt igjen senere."

Min kommentar:
Vi kommer alle sammen til at begå fejltagelser, som også virker ind på andre mennesker; men disse mennesker er kosmisk set ikke uskyldige, da disse mennesker jo også må høste af de fejltagelser, de har begået mod deres næste, og som de kan have udløst i tidligere liv mod andre.

Det er her bønnen kommer ind og kan hjælpe os. I Fadervor, som har en stor magisk kraft, står der i en af linjerne ”Forlad os vores skyld som også vi forlader vores skyldnere” Denne sætning er utrolig stor hjælp til at komme videre i sit liv, der hvor man er kommet til at gøre skade på andre.

Der er mennesker, der ved færdselsulykker er kommet til at slå andre ihjel og bagefter har fået store samvittighedskvaler, selv om det måske var den anden, der var den egentlige årsag til ulykken. Her kan man gennem sætningen ”Forlad os vores skyld som også vi forlader vores skyldnere” kommer fri af den samvittighed og skyldfølelse man fik. Det er ikke meningen at man skal gå i stå, for det er vores fornemste opgave at komme videre i livet.

Vi er alle redskaber i Guds skaberkraft, vi skal alle tilslibes: De fejl vi gør, er nødvendige, for at vi alle kan udvikles og blive omskabt til det rigtige menneske. Men for at undgå at begå den samme fejl flere gange, bruger jeg altid ordene ”led os ikke ind i fristelser”.

Mange mennesker synes, at Fadervor er gammeldags, men den er tidløs, idet den indeholder evige kosmiske sandheder, og det er den bøn, der sikre at man ikke kommer til at bede om noget ”forkert”.

Den har også den magiske kraft, ifølge Martinus, at den vil føre os frem mod kosmisk bevidsthed.

Vi kommer alle samme til at påvirke hinanden, men det er denne måde Gud undervise og underholde os. Ingen kan rammes uskyldigt, selv om man synes, det kunne have været gjort anderledes. Ingen kan gøre uret og ingen kan lide uret.

[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

HEI!

Prøver en gang til å få en kommentar til begrepene FALL og FRI VILJE og med et eksempel: Åndsvakhet.

JAN skriver:

"Vi er allesammen på toppen af vores udvikling. Alle er fuldkomne på det udviklingstrin de aktuelt er på. Og alle gennemgår alle udviklingstrin.

De fejl, du har gjort, kunne du ikke undgå at gøre, selv om det måske kan se sådan ud. Havde du kunnet undgå dem, så havde du ikke lavet dem. "

Kommentar til sitat:
Er det ikke noe som heter FALL i kosmologien. Hvis man etter å ha kommet ut i virkelig svære vanskeligheter og ender som åndsvak i neste liv, er man da ennå på toppen i sin utvikling??
Jeg mener selv at en "engel" prøvde å advare meg før jeg "falt". Nå er jeg viklet inn i diverse onde sirkler og vet ikke hvor det ender.
Har jeg ikke hatt noen fri vilje oppi dette og Martinus skriver vel litt om en sådann (fri eller ufri)?

Vennlig hilsen Gunnar

Til Gunner!

Martinus siger, ”at al oplevelse beror på genkendelsens lov” og det vil sige, at der, hvor det enkelte menneske endnu ikke har gjort tilstrækkelige erfaringer, kan det heller ikke beskytte sig mod en evt. ubehagelig skæbne.

At stå på højdepunktet af sin udvikling, er ikke det samme som at være absolut fuldkommen, men derimod, at man ikke kan handle anderledes end det, man ud fra sit udviklingstrin står på lige nu. Ligesom et menneske der fødes, må det først gennemgå barnestadiet og senere voksenstadiet. Man kan altså ikke springe nogen stadier over, ligesom man heller ikke kan springe fra 2 år og op til ti år.

At have sin absålutte frie vilje, forudsætter altså, at man kender ”vejen”, sandheden og livet”. Da vi mennesker her på jorden, ikke er nået så langt endnu, må det forsat betyde, at vi må ”falde” mange gange endnu, inden vi kommer til at kende ”vejen, sandheden og livet”. Der er mennesker, der er kommet meget langt i deres udvikling, men på et tidspunkt, er de måske blevet overmodige og tror, der ikke kan ske dem noget. Judas, der forrådte Jesus, forstod ikke sin mesters hensigt, Judas troede, han kunne forcere udviklingen, men opdagede, at han begik en stor fejltagelse efterfølgende, og han endte med at begå selvmord. Ethvert udviklingsforløb har sine "fald", det er disse "fald", der med tiden modner os til, ikke at gøre det sammen fejltagelser igen.

I Fadervor, i linjen ”led os ikke ind i fristelser” er en hjælp til, at vi ikke bliver ved med at begå de samme fejltagelser.
[align=center]
Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]

Hej Gunnar!

Jeg er ikke sikker på at de to er uenige. Jeg har ikke læst ret meget Steiner, men har et fint indtryk af ham. Det kan måske forholde sig sådan, at de kun tilsyneladende ikke er enige, men at de blot beskriver tingene fra forskellige perspektiver. Steiner går fx ind i nogle detaljer, som Martinus ikke nævner, men derfor kan de jo udmærket være korrekte.

Hvis et menneske bliver åndsvagt, er der set ud fra et tidsmæssigt begrænset perspektivdet naturligvis et fald i forhold til før åndsvagheden. Men i det kosmiske/evige perspektiv er der iflg. Martinus aldrig tale om et fald. Da enhver oplevelse er en erfaringsberigelse og dermed visdomsberigelse - og da de mest smertefulde oplevelser er dem der giver den største visdom - så vil der altid kosmisk set være tale om et fremskridt.

Det set man også i spiralkredsløbets struktur, som består af sinuskurver på højere og højre niveauer: Man går skiftevis fremad (ind i lyset/viden/det livgivende princip) og "tilbage" (ind i mørket/indviklingen/det dræbende princip), men tilbagegangen er samtidig er led i et større kredsløb, så derfor er en såkaldt tilbagegang i sidste ende til gavn for personen og derfor dybest set et fremskridt, et gode. Og dermed bliver ordene "alt er såre godt" atter bekræftet.

I et vist tidsrum eller perspektiv kan man altså godt tale om et fald, men i det evige/kosmiske tidsrum eller perspektiv er alting fremgang eller goder - behagelige og ubehagelige.

Ang. viljen
Viljen er fri. Dvs. man altid i princippet kan gøre, hvad man vil. Men hvis man med sin vilje fratager andre deres frie vilje, så medfører skæbneloven, at man også selv for en tid får en begrænsning i sin egen frie vilje, svarende til den begrænsning, man har påført andre.

Dette bliver således livets undervisning i, hvad man skal gøre og hvad man ikke skal gøre for at have absolut fri vilje. Det er altså undervisning i alkærlighed, som er livets inderste natur, universets grundtone.

kh
Jan

"Kosmisk set gør man altid sit bedste. Alle gør det, så godt de kan.

Vi er allesammen på toppen af vores udvikling. Alle er fuldkomne på det udviklingstrin de aktuelt er på. Og alle gennemgår alle udviklingstrin.

De fejl, du har gjort, kunne du ikke undgå at gøre, selv om det måske kan se sådan ud. Havde du kunnet undgå dem, så havde du ikke lavet dem. Men årsagen til fejlene er kosmisk set altid uvidenhed. Fejltrin giver den erfaring, der igen fjerner uvidenheden og dermed forebygger fremtidige fejltagelser."

Til Jan eller dere andre.

Det er et fint svar Jan gir i #5-innlegget. Men jeg klarer ikke helt å tro på at noen av feilene vi gjør ikke kunnet vært unngått. Hvor er det da blitt av den frie viljen? Jeg har en sterk følelse av at livet mitt kunne sett ganske annerledes ut, hadde jeg bl. a  hørt på en advarende "engel" som forsøkte å stanse meg i å falle.

Forts.

Består ikke livet av uttaligge valgmuligheter?

Vennlig hilsen
                      Gunnar

Den frie vilje er ligesom alt andet, der kan opleves, underlagt de evige rytmiske love, herunder kontrastprincippet. For at man skal være i stand til at opleve, at man har fri vilje, må der være en kontrast, en periode hvor man er i en livssituation, hvor den fri vilje er mere eller mindre begrænset.

Den fri vilje er således en dynamisk størrelse, der er betinget af hvor lidt eller meget viden man har - og dermed på hvilket udviklingstrin, man befinder sig. Da denne uvidenhed, som er den inderste regulerende faktor for graden af fri vilje, er et resultat af de evige loves virkninger, er uvidenhed altså ikke noget, som nogen kan gøre for. Uvidenhed er en nødvendig konsekvens af at være et evigt, levende væsen. I visse perioder må man være mere eller mindre uvidende. Dermed må man også opleve at have tilsvarende mindre fri vilje og følgelig lave tilsvarende fejl.

Det er derfor, den eneste logiske holdning til folk, der laver ukærlige ting, er "tilgiv dem, thi de vide ikke hvad de gør". Fejltagelser skyldes uvidenhed og uvidenhed kan man ikke gøre for.

Men heldigvis fører uvidenheden og fejltagelserne netop til den viden og erfaring, der afskaffer uvidenheden og fører een frem til den livsoplevelse hvor ens vilje ikke længere er skæbnemæssigt bundet, men 100% fri.

kh
Jan

Den frie vilje, viljeføringen..

I denne måneds Kosmos 2-2005 er der en artikkel af Martinus "Viljeføring og Guds vilje", hvor der bla. omtales tre former for ødelagt viljeføring, altså forhold som også er med til at bevirke, at man ikke har en fri vilje.

Martinus nævner her:

1. Hvis begæret er vokset over viljen, så menneskets vilje er en kastebold for begær. Som eksempler nævnes bla. dranker, morfinister, tobaksryger eller nydere af andre stimulerende midler. Begæret efter fejlagtige nydelsesmidler kan altså bemægtige sig menneskets viljeføring og i sidste ende føre til livsnedbrydelse og abnormalitet.

2. Begæret efter at albue sig frem på andres bekostning, begæret efter at besidde andres ejendom, andres livsstilling og materielle goder. Begæret efter berømmelse og andre menneskers beundring kan være af så stærk natur, at menneskets viljeføring er slavelænket heraf - og man kan ende som fanatiker.

3. Religiøse begær i form af begær efter at straffe eller udrydde anderledes tænkende mennesker, ønske evig pinsel og helvede for mennesker med en anden religiøs opfattelse etc. Deres viljeføring er blevet en kastebold for eller slave af sataniske eller stærkt livssaboterende begær.

... Og ellers gælder tommelfingereglen om at i samme omfang som man nægter andre deres frie vilje og frihed, i samme omfang vil ens egen frie vilje blive forringet.

I artiklen "Har det jordiske Menneske en fri Villie?" fra 1933, som kan læses her, står bla. at en 100% fri vilje opnår vi først i den guddommelige verden (intuitionsriget):

Kærlig hilsen
Anette

hej gunner! jeg har selv i lang tid tænkt på samme paradoks: hvor er den frie vilje hvis alting er forudbestemt! Jeg tror dette paradoks - sammen med alle de andre paradokser -, har deres svar i evigheden/uendeligheden og det er derfor det er så svært at fatte!(men det er en anden historie)

  Tror du ikke du må; slippe fortiden, lade være at fortryde; og prøve at gøre det godt igen dennem handling!...NU!! Hvis gud har en mening med dit liv tror jeg ikke det er at spekulere på om noget kunne være undgået, men derimod at se hvad du kan gører nu og her! kom videre!
(du ved det nok i forvejen, men det er altid godt at få en reminder! ...)

Hvorfor tror du alt er tabt, kan du ikke nå det endnu? Du skriver du har en fornemmelse af at livet KUNNE have set anderledes ud. Ryk perspektivet op til NU og sig at livet KAN se anderledes ud - du kan ikke gøre andet!

Hvis jeg skal give et seriøst svar på sidste del i dit svar nr 13:
du kan jo ikke snakke om "mening med livet" eller "åndelige lovmæssigheder", hvis noget kunne have været undgået! begreber som tilfældighed, mulighed, chance, sandsynlighed osv. er jo blot illusionistisk produkt af vores kosmiske ubevidsthed! I en verden af tilfældighed ville begrebet vilje fuldstændig miste sin værdi! - eller hvad!
bare fordi alting er bundet i love, er du jo ikke fanget! det er dig selv der er lovgiveren!!!

Men det du med sikkerhed ved er at du ikke vil begå den samme fejl igen i en lignende situation, det er det der er det vigtige!!! det er det der er den åndelige udvikling! frugten af din smerte! Du burde takke gud(eller dig selv) for at nu er kommet et skridt tættere på gud (eller dig selv!)

Mange kærlige hilsner "Freeman"

PS. jeg kender godt følelsen!

Til Jan

Du skriver godt i dine svar, men svarer ikke virkelig på dette mitt spørsmål : Kunne jeg ikke ha unngått mine feil?

Til Freeman
Det er på sin plass med din formaning. Det er bare det at jeg har kommet ut for noe som helt har ødelagt mitt liv og det blir bare verre(en kundalini-reisning). Jeg ser ingen lyspunkter,dessverre.

Vennlig hilsen
                      Gunnar

Hej Gunnar.

Det gør mig ondt for dig, at du har fået en kundalini-rejsning, som har ødelagt dit liv.

Jeg har en bog af Gopi Krishna, som hedder "Kundalini. The Evolutionary Energy in Man". Jeg vil gerne sende bogen til dig. Den handler om en inder, Gopi Krishna, som skriver om sin egen kundalini-rejsning, efter at han havde mediteret i flere år, og hvilket helvede det var for ham i flere år efter, og hvordan han langsomt fik det bedre og bedre. Da han var kommet over det, oprettede han et forskningsinstitut omkring kundalinini-energien, så vidt jeg ved. Og han skrev også en del bøger omkring emnet.

Det er ikke for at være nysgerrig, men hvordan har du det nu efter din kundalini-rejsning. Skriv gerne i detaljer også for at advare andre om ikke at begynde på åndelige øvelser. Så kan vi måske også her på forummet bedre svare dig.

Er det gennem yoga og meditation, du fik din kundalini-rejsning, så stands med dette, hvis du ikke allerede har gjort det, og i det hele taget alle åndelige øvelser. Begynd med praktiske ting som dyrke sport (løbe eller andet), dyrke grøntsager når det er sæson til dette, gør det som giver jordforbindelse, og som du synes om. Bed også til Gud om hjælp.

Skriv her om du er interesseret i bogen og din adresse, så sender jeg den til dig. Den er som du ser på engelsk, men den kræver et godt kendskab til det engelske sprog.

Et af de bedste hjemmesider omkring kundalini er kundalini.se.

Gunnar, jeg ønsker meget for dig, at du må få det godt igen.

Kærlig hilsen,
Kjeld.