Inspireret af Harry Rasmussens artikel Om at spå eller forudsige - kan mennesket forudsige kommende begivenheder? kom jeg til at tænke lidt over den besnærende tanke, det er, at kunne spå om fremtiden.
De fleste jordbundne ikke-spirituelle mennesker vil benægte det og slå det hen som fantasier, ønskedrømme, tankespind og manipulerende skræmmescenarier, hvis nogle hævder at kunne spå om fremtidige begivenheder.
Men sandheden er, at vi spår hver eneste dag - og vores spådomme bliver endda ofte til virkelighed. Hvis jeg kigger i min kalender, kan jeg se, at solen står op i morgen tidligt omkring klokken kvarter 7.45. Lur mig, om det ikke viser sig at holde stik.
Vi er altså i stand til med meget stor sandsynlighed at beregne, hvornår lyset bryder frem i den fysiske verden, og også hvornår mørket tager over!
Som alt andet i livet - fysisk såvel som åndeligt - er det underlagt et princip, der rytmisk skifter mellem kontraster. Vi er i stand til at foretage denne beregning, fordi vi har erfaringsgrundlag og evner til at overskue de faktorer, der påvirker solens frembrud, fx jordens rotation om sin egen akse og bane rundt om solen.
Men hvad nu, hvis nogle mennesker har en kosmisk evne, der gør dem i stand til at se åndelige fænomeners fremkomst og indflydelse på vores fysiske verden. Vil det gøre dem i stand til at beregne, præcist hvornår et åndeligt lys tager over? Kan de derved forudsige, hvornår en folkestemning vender, hvornår en nation eller måske en hel klode vil vælge kærligheden frem for selviskheden?
Det tror jeg. Det er jo blot et spørgsmål om evner, og evner udvikles jo og skaber løbende et større overblik over tilværelsen, så dens uransagelighed bliver mindre og mindre udtalt. Jeg kan sagtens forestille mig, at et kosmisk bevidst væsen, som fx Martinus og sikkert også andre har haft og vil blive i stand til at benytte denne evne i fremtiden.
Indtil vi selv får evnen til at forstå og forudsige konsekvenser af vores handlinger og deres baner ud i fremtiden, er vi nødt til at forholde os til virkeligheden her og nu - og ikke mindst bære et fromt håb og et ønske om at bidrage med det bedste, vi har lært - så vi hver især gør vores for at vores fremtidige skæbne vil tegne sig så lys som muligt. Forudser jeg... 
Hilsen
Petersh
Lige nu forestiller jeg at få handlet
Lidt ind hos købmanden - vi får se
Om det går i opfyldelse 
Det martinus skriver om har han jo
Set i ånden - jo selv johannes åben
Baring er sand - men skønt martinus
Har skrevet den i en nutidig form.
Grader af profetier og i tiltagende
Styrke for den enkeltes normal
Bevidsthed.
Hej Peter,
Det tror jeg. Det er jo blot et spørgsmål om evner
Hvordan skulle dette være muligt på andet end de områder, hvor der ingen fri vilje hersker?
Hvis noget kan forudsiges med 100% sikkerhed, må det jo betyde, at der ikke er andre muligheder. Men hvor der ikke er andre muligheder, kan der heller ikke være nogen som helst grad af fri vilje.
Men ifølge Martinus har vi jo netop fri vilje, og den eneste form for ufri vilje , der eksisterer, er den som vi selv skaber med vor frie vilje. Og denne skabte ufrie vilje, er i øvrigt også af midlertidig karakter, idet den netop uundgåeligt fører til en fornyelse af den fri viljes muligheder.
Så der, hvor der er en eller anden grad af fri vilje, må fremtiden blive tilsvarende uforudsigelig: jo friere vilje, jo større uforudsigelighed.
venlig hilsen
Jan
Martinus har vel som sådan ikke forudsagt noget, som vi kan iagttage idag?
Han har talt om at der skulle komme en 3. verdenskrig "omkring starten af det næste århundrede" (bl.a. sagt til hans 90 års fødselsdag - måske citerer jeg ikke helt korrekt). Der er vi vel ved at være?
Kære Peter
Interessant indlæg.
Jeg tror også at fremtidsforudsigelser kan være 100 procent nøjagtige. Det betyder nødvendigvis ikke at man kender dagen og timen. Men det betyder at man kan vide at det og det vil ske, og at det vil se sådan og sådan ud.
Samtidigt kan man vel sige at forudsigelser basere sig på tre ting
Et syn/ Åndeligt klarsyn.
Erfaring og udregning.
En kombination af de to.
Jeg tror at fremtid er et spørgsmål om placering og perspektiv, da alt dybest set foregår på samme tid.
Hvis vi har et tårn. Så vil en person placeret i toppen kunne se længere ned ad vejen end et individ som befinder sig på vejen.
Hvilket betyder at fremtidige begivenheder allerede er placeret som faste og realistiske og eksisterende punkter, i form af ”bjerge”, ”vandløb”, ”skove”, ”oaser”, og ”ørkner” i horisonten. Spørgsmålet er ikke om vi møder og udfolder os med dem, spørgsmålet er hvornår? Det afhænger jo af vores egen bevægelse, placering og perspektiv.
Men selvfølgelig er ”hvornår” også indenfor en realistisk margin.
Når Titanic eksempelvis støder på et isbjerg, så kan ingeniøren sige at om ca 3 timer så ligger hele pragten på bunden af havet, og det kan måske ske lidt før eller lidt senere. Grunden til at han må cirkusse tiden og situationen lidt, er fordi at han kun har ét perspektiv og at omkringliggende perspektiver til dels er lig hans og til dels afvigende fra hans.
Den eneste grund til at vi ikke kan forudsige formen med nøjagtighed er fordi vi ikke ser igennem alle universets øjne på samme tid, og det er som sådan jo kun det absolutte ophav der gør det, vi vil først komme til at opleve dette syn i den absolut yderste del af kredsløbet, men det en anden sag.
Men alt i alt betyder det jo ikke at vi ikke kan være 100procents nøjagtige i vores forudsigelser. Det er jo nøjagtig at sige præcis hvor en komet lander, selvom vi ikke har det nøjagtige promille mæssige tidspunkt. At kometen måske var lidt mere brun end vi havde regnet med, er bare virkeligt ærgerligt.
Det er sagt sådan, at alt det vi ser frem til, er allerede sket.
Som jeg ser denne udtalelse, har det en ”spirituel” form i at det referere til alle de ting vi savner og trænger til og at det allerede er med os og i os.
Og i en helt teknisk form i at alt det vi trænger til, eller det som kommer, faktisk allerede er ”sket”.
Kærlig hilsen
Jacob
Jeg er meget enig i Jacobs udlægning.
I evighedsperspektivet er der ikke forskel op fortid og fremtid. Alt eksisterer hele tiden, det er gudesønnen selv der bestemmer, hvad han vil opleve i hvert enkelt øjeblik. Det vi kommer til at opleve i morgen eksisterer allerede nu, men vi oplever det ikke, fordi vi ikke er tilstrækkeligt modtagelige endnu. Energierne for i morgen findes, men først i morgen kan vi modtage disse energier.
Kendskabet til de evige love kan ikke erhverves ved viljen, men kun ved udviklingen. Når man har kendskab til disse love, så vil man kunne forudse fremtiden for så vidt angår det evige kosmiske åndedræt i disse love. Man kan derefter i store træk forudse udviklingen for alle gudesønner.
For så vidt angår vor egen fremtid, så kan vi forudse den via kendskab til disse love, men også ved kenskabet til, at vi former vores egen fremtid ved hjælp af vor nuværende udviklingstrin, samt den frie vilje. Når vi ved, at vi kun kan få en skæbne (og skæbne er jo det samme som fremtidige hændelser), som vi selv er årsag til, så kan vi forudse fremtiden ved at skabe i nuet, som vi ønsker fremtiden skal forme sig for os.
De evige love betinger, at vi ikke med den frie vilje kan bestemme, at vi vil gå imod udviklingen, og for eksempel udvikle os fra mennesker til planter. Men vi kan med viljen være med til at bestemme, hvor hurtigt vores udvikling kommer til at gå fremad i henhold til de kosmiske love. Og når man kender grundloven for udvikling og samtidig ved, at man selv påvirker sin egen fremtid, så kan man også forudsige sin egen fremtid.
Øvrige væseners fremtid kan man ikke sige dagen og timen for, men via kendskabet til de evige love kan man forudsige de store træk.
Kendskabet til de evige love kan ikke erhverves ved viljen, men kun ved udviklingen. Når man har kendskab til disse love, så vil man kunne forudse fremtiden for så vidt angår det evige kosmiske åndedræt i disse love. Man kan derefter i store træk forudse udviklingen for alle gudesønner.
Det er også sådan jeg forstår det. Man kan forudse de store træk. Koloritten af det som skal ske, er ikke nødvendigvis underlagt de samme love, som de store træk er og derfor kan de afvige i det lokale. Forestiller jeg mig... 