Det bliver man heller ikke af at studere hr. Martinus' analyser, unge mand!

Og jeg ser, at De er lige så fast i Deres tro, som jeg i min.

De har fuldstændig ret. Det må man sande, som tiden går. Vi lærer alle i "livets skole". Det var kloge ord fra et så ungt menneske som Dem. Min kompliment!

Ja, ja, De har ret, vi har i sidste ende kun vores daglige erfaringer at falde tilbage på. Men er de ikke nok til at frelse os fra tungsind og mismod, så må vi ty til noget mere. Vi må danne os forestillinger om en dybere mening med det hele, en styrende hånd, som vi kun kan hengive os til i tillid til, at den véd bedre end vi selv gør.

Sådan har jeg det i hvert fald, og jeg tør vædde på, at også De må støtte Dem til noget større end Dem selv. Ellers ville naturvidenskaberne og darwinismen være nok for Dem.

Ærlig talt, jeg ser ikke andet end en gradsforskel mellem Deres tro og min tro. En gradsforskel mellem den ny og den gamle verdensimpuls.

Deres P. Bandbulle

Hej Frank

Dette får mig til at tænke !  Hvis ikke M opfattede Jesus som den der tog vores syndere ? hvordan opfatter han ham så ?
Hvorfor led han så den død han gjorde ?
VH
asc

Hej Bandbulle ..... De har ret i at man bliver ikke et bedre menneske ved bare at studere kosmolologien/bibelen, det er jo kun teori, der skal praktik til. Nu er det jo heldigt at vi har masser af tid til at afprøve studierne rent praktisk, forstået på den måde at det vi ikke lige når at lære i dette liv, når vi nok i det næste. Vores lærer er meget tålmodig, han lader os lære i det tempo vi selv vælger.
Hvis Pastoren tror at jeg kan finde på at bruge ord som: reinkarnation, karma, osv. har han fuldstændig ret.

mvh. Frank Larsen.

Hej ASC

M. opfattede Jesus som modellen på fremtidsmennesket, sagt med andre ord: Vi vil alle udvikle den mentalitet som Jesus udviste.
Det var derfor Jesus var nødt til at demonstrere denne mentalitet (på korset), ved i sine værste pinsler at kunne tilgive sine bødler, ja - han bad endda for dem. Det er derved demonstreret at man også kan tilgive selv sine værste fjender. Når Jesus kunne ka vil vel også lære det - med tiden.

Mvh. Frank Larsen.

Tak Frank og hvor er jeg glad at du skriver med tiden..
VH
asc

Jamen det tror jeg gerne. Vi mennesker tror på så mange ting, og kan det hjælpe os, så er jeg helt med på den. Det vigtigste er ikke så meget, hvad vi tror på, men om det frelser os fra at gå rundt og hænge med mulen.

Ja, det er nu min mening, hr Larsen. Vi må holde humøret oppe hos hinanden. Det er meget vigtigere end al den dårskab, der kommer af at slås om, hvis tro der er den sandeste. Ved De hvad, unge mand, det har været rigtig fornøjeligt at disputere med Dem. Jeg tror, Deres hr. Martinus ville synes godt om Dem.

Deres P. Bandbulle

Hej P. Bandbulle ..... Jeg takker for opmærksomheden. Jeg er enig i at vi skal være der hvor vi selv føler er rigtigt, det er jo det der får os til at føle tryghed ved livet. Jeg vil ønske dem alt godt, samt en fyldt kirke.

Mvh. Frank Larsen.

Kære Pastor!

Der er højt til loftet i Deres kirke

Fred og Fryd ønskes.

Hej!

En fin fyr, den pastor Bandbulle. Men det er nu ikke alle, der synes det. Jeg talte i telefon med Birgittes mor (Birgitte, hende med ponyen) her til morgen, og hun var meget bekymret over, at nogen kunne finde på at tale om tro i forb. med Martinus' verdensbillede. Hun var heller ikke tilfreds med at få at vide, at der kun er en gradsforskel på den ny og den gamle verdensimpuls. Som hun sagde, så kunne hun jo lige så godt konvertere til kristendommen igen. Hun og hendes mand er kommet i Klint i masser af år.

Er der nogen af jer her på forum, der har et par trøstende ord til hende.

Severinus

Pastor Bandbulle vil måske ikke synes om mit svar, men det vil nok både Birgitte og hendes mor  

Kristendommen er slet ikke en religion, men en vejledning i væremåde!!!  At være kristen er en betegnelse for en næstekærlig og tilgivende adfærd. Dette er værdier man "træner" på Klint. Så Birgittes mor behøver ikke konvertere til noget hun allerede er  

Hvad siger pastoren til at 2 + 2 = 4? Er det viden eller tro for ham?

Hvis det er viden, så må det jo være fordi hans erfaringer efterhånden har belært ham om, at 2 plus 2 altid er 4. Han kan altså acceptere det som et automatisk facit, uden at skulle analysere det i detaljer?

Men da pastoren var en lille dreng, da kunne han ikke bare acceptere at 2 plus 2 var 4. Dengang måtte han have en intelligensmæssig udredning først, før han kunne acceptere det som et endegyldigt facit, f.eks. "Vi har to bunker æbler, der er to æbler i hver. Nu flytter vi de to bunker sammen, så ligger der fire æbler i samme bunke".

Erfaringer og intelligens har efterhånden lært pastoren at 2 plus 2 altid er 4. Hvis han hele sit liv kun havde troet på at 2 plus 2 er 4, så havde han ikke viden om det, og en ondsindet regnelærer kunne have bildt ham ind at 2 plus 2 er 7.

vh,
VH

Tak Virgilius!
At 2+2 = 4  er en erfaring, som alle mennesker kan være fælles om, fordi alle mennesker på forhånd går ud fra, hvad 2 er.

Men nu forstod jeg den kære pastor på den måde, at ikke alle mennesker går ud fra det samme. Folk fra den gamle verdensimpuls har en anden opfattelse af værdien "2" end dem, der kommer i Klint, hvor min mand og jeg nu er kommet gennem mange år.

Det er jo klart, at hvis man ikke forstår det samme ved "2", så vil man heller ikke få det samme resultat, selv om man følger logikkens regler. Både dem fra den gamle og dem fra den nye verdensimpuls kan lystigt lægge 2 og 2 sammen og stolt henvise til resultatet 4 og kalde det "viden". Og dog vil de ikke være enige.

Hvem ved så bedst og hvorfor?

Åh, nu river min datter i mig og siger, at jeg er dum og gør mig til grin. Jeg skynder mig at sende dette her.

Birgittes mor   ???

Hej Birgittes mor,

Det tror jeg ikke de har. Forskellen er bare at den gamle verdensimpuls "tror" på, at to plus to er fire, mens folk der interesserer sig for den nye verdensimpuls er begyndt at regne efter, eller at "ligge æbler sammen i bunker". De sætter sig frivilligt på "skolebænken" i "tillid" eller "tro" på, at det giver mening at lære at regne :

Hvornår ved man så at 2 og 2 giver 4? Tjah, når man selv er i stand til at regne opgaverne?

Håber vi ses på Klint engang, om ikke andet kan vi da spise lidt god mad!

vh,
VH

Det var en god forklaring, Virgilius. Og den passer jo også fint med, hvad Martinus siger. Både den ny og den gamle verdensimpuls går ud fra det samme, dvs. en mening med livet, bevidsthed bag det hele, Guds eksistens osv.

Men er dette så en tro, som man får bekræftet, når man regner efter? Jeg mener bare, at man jo kan regne sig til så mange ting. Darwinisten tror på tilfældighed og får den bekræftet gennem Darwins lære. Martinus-fans som os tror på det dér med mening, bevidsthed og Gud - og får det bekræftet gennem analyserne.

Starter det hele i grunden ikke med en tro? Altså noget, som man ikke kan overbevise alle og enhver om? Jeg tror nok, at det var sådan den gode pastor mente.

Birgitte siger, at jeg er politisk ukorrekt, når jeg stiller den slags spørgsmål. Og min mand siger, at jeg er en kætter. Jeg håber virkelig ikke, at jeg bliver smidt ud af sagen pga. af alle de fjollede spørgsmål? Men det kan man da ikke, vel?    😮

Birgittes mor

Ja, og nok derfor valgte Martinus at kalde hans værker "Det Tredje Testamente", idet de er "overbygningen" på religionerne (tror jeg ).

Det er ikke nok kun at læse "regnebogen", man skal prøve det af i praksis og lære at regne selv.

Jo, hvis det er både din og pastorens definition af tro: At det er noget, som man ikke kan overbevise alle og enhver om?

Men er menneskelig erkendelse ikke baseret på andet end intelligens? Der hører også livserfaringer med. Så man kan sige, at ens livserfaringer kan få en til at "tro" eller "fatte tillid" til Martinus analyser. Disse livserfaringer er naturligvis subjektive og skjult for andre.

Hvornår forvandles tro til viden? Er det ikke en gradvis proces? Regneeleven lærer gradvist at regne jo mere han studerer :

Hvis der overhovedet var noget man kunne smides ud af, så var det måske også det bedste at blive smidt ud

vh VH

P.s. I den nye verdensimpuls er kættere velkomne.

Jeg glemte iøvrigt at sige, at viden om at to plus to er fire er en viden, der er opstået ved andet end intelligensmæssig analyse, der kræves erfaringer også. På samme måde med Martinus analyser eller åndsvidenskaben - det var lidt min pointe

Måske andre har lyst at tage tråden op her?

Tak for snakken, hils Birgitte og Ponyen

vh VH

Hej alle

For den troende kirkegænger er de facitter der kommer fra præsten sandheden.
 "kosmologerne"derimod vil se/analysere alle mellemfacitterne, og regne efter, det kalder jeg ikke tro.

Mvh. Frank Larsen.

Det var den pointe, Birgittes mor ventede på!

Ja, hej Virgilius og Frank og hvem der ellers er med på linien!

Jeg har lige talt med Birgittes mor i telefonen. Hun er "godt mør i bolden nu", siger hun, men hun er glad for svarene. Hun vil meget gerne høre, at Ms kosmologi ikke bare er noget med intelligens, for det siger hendes mand. De har et lille spil gående indbyrdes.

Jeg synes, det er vældig svært dette med tro og viden. Da jeg læste Livets Bog første gang, syntes jeg, at jeg vidste det hele i forvejen. Eller rettere sagt, jeg vidste ikke, at jeg vidste det, - men NU vidste jeg det! Det var én stor genkendelsesproces.

Kan man iøvrigt erkende uden at genkende? Er det ikke genkendelsen, der betinger, at man siger - aha!

Eller på græsk: Heureka!

Dog, jeg slutter med romersk patos
Severinus Gallus

Ps. Severinus = den strenge, Gallus = hane

Det kan jeg godt genkende

Jo det mener jeg også. Det står der forøvrigt noget om i LB1, stk.222: "Enhver form for forståelse af en ting er således identisk med eller baseret på genkendelse. Hvis et individ bliver bliver vidne til en realitet, som det ikke har noget tilsvarende erindringsmateriale til, vil en genkendelse ikke kunne bygges op i dets bevidsthed og en forståelse af nævnte realitet dermed være en absolut umulighed."

Virgilius Hafniensis = "Den årvågne Københavner" (pseudonym brugt af Søren Kirkegaard)  

En lille bonus sagt af en på det svenske forum (STT): "At tro på noget som stemmer, gør det sværere at vide"