Hej Gunnar

Du har helt ret i at udtrykket "alt er såre godt" kan være meget svært at forstå i den verden vi lever i, hvor der er så meget ondskab. Martinus brugte også meget energi og spalteplads på at beskrive ondskaben og det er efter min mening vigtigt at vi er opmærksomme på denne ondskab, så vi kan forstå den og se den for det den er. Martinus skriver flere steder om "tossegodhed" f.eks her:

Tossegodhed er at understøtte eller hjælpe "svindlere" og "bedragere", der under en camoufleret nød, sygdom eller elendighed søger at udnytte mennesker med stor sympatifølelse og således uberettiget eller under falsk foregivende søger at leve højt på disses gavmildhed.
Livets Bog 7, stk. 2658, pkt. 29.

For at forstå hvordan nogle mennesker kan være så fantastisk onde er det vigtigt at forstå at det ikke er noget de bliver, men det tværtimod er noget de altid har været (i dette menneskerige). De er således under udvikling på vej væk fra ondskaben, men er så ikke noget så langt endnu.

For mennesker der har udviklet sig længere frem mod næstekærligheden kan det være vanskeligt at fatte hvordan det kan være muligt for andre at være så onde, og denne "tossegodhed" er faktisk en stor del af årsagen til at de onde mennesker kan slippe afsted med det. Det vigtigste argument mod ondskab er netop ofte at det ikke kan være rigtigt (tag 9/11 som eksempel).

På denne baggrund mener jeg at der er god grund til at gøre sig opmærksom på det onde, men samtidig er det vigtigt ikke at blive en del af dette og ikke lade sig opsluge, så man selv bliver gal, hævngerrig, negativ o.l. De onde kan jo ikke gøre for det, så det giver ingen mening at ønske dem noget ondt eller endog blot at være sure på dem. Selv at have medlidenhed med dem er der ingen grund til for de er netop så onde som de netop har behov for at være og kun kan være på dette trin i deres udvikling.

Når det er sagt er der altid grund til at udvise så meget næstekærlighed som man magter både overfor de onde og overfor deres ofre - for næstekærlighed er netop betingelsesløs kærlighed. Udtrykket "alt er såre godt" kan kun give mening, når man ser at ondskaben er en nødvendig del af selve livet og ondskaben er således vores læremester, således at vi kan forstå ondskaben og gennem lidelsesoplevelserne udvikle den nødvendige medfølelse, der sammen med den intelligente forståelse af hvordan tingene hænger sammen, netop er forudsætningen for ægte næstekærlighed.

Med kærlighed

Lars

Hej Glenn

Prøv at læse artikelen af Søren Olsen om Victor Frankl ,der overlevede koncentrationslejren Auswitz,som jo nok må være det højeste ondkab der er sket i nyere tid.

https://www.martinusforum.dk/portal/index.php?option=com_content&task=view&id=356&Itemid=1&limit=1&limitstart=1

Det han skriver, giver mening og angiver en vej ud af meningsløsheden....

Kærlig hilsen Cai

Det er jo gængs indenfor den traditionelle (dogmatiske) kristendom, at mene at det såkaldte onde er absolut ondt og absolut meningsløst. At forsøge at finde en mening i forfærdelige ting opfattes derfor som absurd.

Men dels er der mennesker, der har oplevet en eller anden form for helvede, der samtidig har en følelse af, at Gud må have en mening med dette.

Dels er opfattelsen af noget absolut meningsløst ikke logisk foreneligt med en Guddom, der er alkærlig, alvidende og alkærlig.

Hvis der ingen mening er med det, der opleves som meningsløs, hvorfor tillader Gud det så? Hvis han ikke ved, det forholder sig sådan, er han ikke alvidende. Hvis han ved det, men ikke kan forhindre det, er han ikke almægtig. Og hvis han ved det, og kan forhindre det, men ikke ønsker at forhindre det, er han ikke alkærlig.

Den logiske konsekvens bliver, at hvis der eksisterer en Guddom, der er almægtig, alvis og alkærlig, så er der også en mening med galskaben uanset hvor forfærdeligt den end må opleves i øjeblikket.

Og det er præcis dét, Martinus' analyser viser: At der ikke bare er en mening med alt det lidelsesfulde, men at meningen ovenikøbet er oplevelsen af kulminerende kærlighed, visdom og salighed; umindelige tider i fuldkommen paradisiske livsvilkår. Det er Guds' mening med lidelserne.

kærlig hilsen
Jan