Hej Mibro.

Hvis hjernen sanser jeget, siger du jo hermed, at hjernen er det primære, og jeget det sekundære. Ifølge Martinus er jeget det primære, og jeget kan ikke sanses - det er jeget der sanser. Når vi dør har vi ingen fysisk hjerne længere, men jegfornemmelsen er der stadig.

Kære Mibro,

Først må Vi gøre Os klart, at der ikke er tale om et 'fast punkt' i fysisk forstand,
dernæst er Jeget uløseligt bundet til bevidstheden, der virker gennem hjernen.
Det er velkendt at hjerneskade kan medføre mere eller mindre afbrydelse bevidstheden, men også at udbedring af skader, genskaber kontakten, ligesom med en radio der bliver repareret, igen kan modtage.
Programmerne er ikke inde i radioen, ligesom bevidstheden ikke er i hjernen.
De højerestående planter og laverestående dyr, skal først ha udviklet et sansesæt, før en intelligensudvikling kan komme igang, men de er instinktvæsenser, og i en begyndende fase af nervesystemets udvikling, de er i den spæde begyndelse af en helt ny bevidsthedsudvikling.
Når Hr PC mister forbindelsen til sin harddisk, (hukommelse) er der ikke kontakt til bevidstheden,
Vandmanden skal først til at opbygge en hel ny harddisk.

Jeget er på en måde, samtidigt både det sværeste og nemmeste at erkende, det sværeste fordi det altid har været, det samme, og det nemmeste fordi, der er det man ikke kan se, det der ikke er bevægelse. Jeget er altid Her og Nu, Vi ER Jeget.

Jeg siger bare, at sansen af at være et jeg, at kunne sige du er et jeg fra din kognitive og subjektive vinkel, er en zone af din hjerne, så hvis jeg afbryder dette, vil du ikke have denne sans. Jeg vil kunne se dig som et jeg, men du vil ikke kunne se dig selv som et jeg, fordi du har mistet sansen af at være et jeg håber du forstår.

Okay, jeg forstår. Der er vel bare tale om semantik, at kunne sige at man er jeg og føle det, i modsætning til at alt er jeg, eller misforstår jeg?

-

Jeget er noget Vi er, Jeg-følelsen er noget Vi har, to klart umiskendelige realiteter,
uden følelse kunne Vi ikke føle noget, og følelse uden 'jeg', hvad skulle det gøre godt for ?
Nej, man må skelne mellem retorik og matematik.
Men en ting er at tilegne sig facitter, et andet er umagen med at regne dem efter.
Da Jeget er det evige uforanderlige noget, så ligger det jo ligefor at se om man kan ændre ved denne realitet, det er den store øvelse, som Alle med lethed kan udføre,
og at benægte sin egen eksistens, det er heller ikke nemt,

Forskellen på os, og en avanceret supercomputer,
er "groft sagt" vores følser, og jeg følsen ???

Sansningen af jeget er ikke detsamme som jeget... Sansningen af den faste el blinde punkt kan man miste men man mister ikke for den skyld jeget... Man kan miste forskellen mellem jeg og det (den mystiske oplevelse) vor det oplevede og den der oplever bli'r et... Det er når X1 og X3 sammenstråler i X2...

Hej

Ja, dette er et stort mysterium hvordan Jeg-oplevelsen fungerer rent praktisk. Jeg kan ikke si at jeg forstår helt ennå hvordan det går til...

Når vi snakker om selve "jeget" med stor J så er jo det noget immaterielt. Altså hverken fysisk eller åndelig. Det fysiske og åndelige består af energier, men det immaterielle består ikke af noget. Så hvordan kan da Jeget sanse noget? Ja se, det kan det da heller ikke. Jeget bare er der.

Min opfattelse af mitt jeg, og jeg er Oscar, det er noget andet. Det er ikke Jeget med stor J som jeg opfatter eller kjenner. Det jeg kjenner er min selvoplevelse, og det er en del av mine åndelige energier i overbevidstheden.

Hjernen er som kænd kun en antenne. Det er mennesker som har kun 5% av hjernen der fungerer, der fortsatt fungerer normalt. Det er en gåde for dagens biologer. Ligevel kan vi "måle" at jegfølelsen sidder måske et sted i frontallappen, for personer hvor denne hjernedel tas bort, mister sin jegfølelse og blir zombieaktige. Det betdyer ikke at "Jeget" med stor J sidder der, eller jegfølelsen fra overbevidstheden. Men det betyder måske at denne hjernedelen er mottagscentret for jegopfattelsen fra overbevidstheden.

Ifølge Martinus bygges stadig nye mottagsorganer op i hjernen. I forbindelse med at vi udvikler os mot dobbelpolighed, udvikler hjernen seg. Man kan se udviklingen frem til nå i de tre store hjernedeler som vi har: innerst inne ligger reptilhjernen med instinktet, det limbiske system som ligger følelser, og i cortex ligger intelligensen - forenklet fremstilt. Med dagens hjerne kan vi ikke tåle kosmisk bevidtshed. Det bliver som kortslutning, eller at sende for sterk strøm gennem en elsikring så at den går i stykker.

Kjærlig hilsen
Oscar

Jeg-oplevelsen er den punkt i livsoplevelsen man ikke oplever, den blinde piunkt. Så hvis man kan finde noget i det man oplever man ikke oplever er det jeget som gi'r sig til kende. Men hvad jeget gi'r sig til kende som er noget andet end jeget selv. Jeget er ikke selv en blind punkt - tvärtimod - det er den altseende punkt!