Martinus kan sige nok så meget, men det virker ikke som om han har noget at have det i. Og så har han en hel del ting han skal bevise, før han kan kalde det en videnskab. Mon ikke I skulle kalde det for åndsfilosifi, i stedet for åndsvidenskab?

Ifølge Åndsvidenskaben selv kan beviserne kun opstå i hjerterne på levende væsener.
De kan ikke vejes, måles eller ses. Ligesom at kærlighed ikke kan ses.

Det er inde i lidelserne beviserne i virkeligheden findes.

Hvis du eksempelvis har fået sprunget armene og benene af, eller blevet lam i hele kroppen og skal ligge med ble resten af livet, eller du har gået og skreget på en psykopat anstalt, så ændre verdenssynet sig, så betyder videnskab om det ene og det andet ikke så mere for folk.

Når smerterne er blevet virkelige, er de ikke længere blot reaktioner på andre reaktioner som udgør et simuleret og ikkeeksisterende jeg.
Smerte er ikke bare døde reaktioner imellem partikler hvis du får flået din hud af kroppen, jeg tror at du vil føle det hele er ret levende, bare for at give et stille og roligt eksempel.  
Ubærlig smerte og martyrium, vil bringe alle mennesker ind i virkeligheden og væk fra illusionerne, men lige nu er det hele lidt mekanisk og tilfældigt.

Men det skal nok gå.

Ikke at jeg tror at du skal opleve lidelse, du har allerede nok i dig.

Men Gud kommer frem når mennesker bliver rigtig alene, når de forlades af alt.
Man føler sig alene når uheldet er ude, når man bliver ramt af en lastbil eller køre galt og man ligge på vejen og ingen ting kan og verden stirre på en, er man alene.

Når man har prøvet at være alene, så vil man fortsætte med at være alene, for det er hvad der skal til for at se Gud.

Derfor kan vi ikke bevise noget over for dig.  

Men ja..
Åndsfilosofi burde vi ha kaldt det hvis at Ånd stod for sandhed.
Altså hvis at det hed Sandhedsvidenskab.

Men Ånd står for den tomhed som at vi har prøvet at forklare dig om.

Det hedder altså ligeså meget Tomhedsvidenskab.
Og noget der er tomt kan hverken kræve eller have beviser for sig selv, det er jo ikke
nogen steder så det har ingen beviser. Derfor må vi godt kalde det Åndsvidenskab, fordi det er en viden om "ikke noget".

Jeg slutter lige af med nogle Kristus Citater(Åndsvidenskaben er det samme som kristi lære):

Jesus sagde: Når I ser noget, der ligner jer selv, er i glade. Men når I ser jeres billeder, som blev til, før jer selv, og som hverken dør eller bliver synlige, hvor meget vil I da kunne bære!

Disciplene sagde til Jesus: Fortæl os, hvordan vores afslutning vil være. Jesus sagde: Har I da fundet begyndelsen, siden I leder efter afslutningen? For hvor begyndelsen er, der vil afslutningen være. Velsignet er den, der tager sin plads ved begyndelsen; han skal kende afslutningen og skal ikke smage døden.

Jesus sagde: Vid, hvad der er inden for din synsvidde; og det, som er skjult for dig, vil blive åbenbaret for dig. For der er intet skjult, som ikke vil blive synligt.

Jesus sagde: Lad den, der søger, blive ved at søge, indtil han finder, og når han finder, vil han blive forvirret, og når han er blevet forvirret, vil han undre sig, og han vil herske over alt.

Jesus sagde: Hvis de, der leder jer, siger til jer: “Se, riget er i himlen,” så vil himlens fugle komme før jer. Hvis de siger til jer: “Det er i havet,” så vil fiskene komme før jer. Men riget er inden i jer, og det er uden for jer. Hvis I kender jer selv, da vil I blive kendt, og I vil vide, at I er sønner af den levende fader. Men hvis I ikke kender jer selv, dvæler I i fattigdom, og I er fattigdom.

Jesus sagde: Mange står ved døren, men det er de, der står alene, der, vil træde ind i brudekammeret

Jesus sagde: Manden gammel af dage vil ikke tøve med at spørge et syv dage gammelt spædbarn om livets sted, og han vil leve. For mange, som er de første, skal blive de sidste, og de vil blive en og den samme.

Jesus sagde: Denne himmel vil forsvinde, og den oven over vil forsvinde, og det døde er ikke levende, og det levende skal ikke dø. I de dage, da I fortærede de døde, gjorde I det levende. Når I kommer i lyset hvad vil I da gøre? På den dag, da I var en, blev I to. Men når I er blevet to, hvad vil I så gøre?

19. Jesus sagde: Velsignet er den, som var til, før han blev til. Hvis I bliver mine disciple og lytter til mine ord, vil disse sten adlyde jer. For I har fem træer i Paradis, som forbliver uforanderlige sommer og vinter, og deres løv falder ikke. Den, der har kundskab om dem, vil ikke opleve døden.

Jesus sagde: Den, der har noget i sin hånd, vil få mere, og den, der intet har, vil endog få frataget den smule, han har.

Hej V.

For mig personligt er det ikke så afgørende hvad man kalder det, for mig er indholdet det væsentlige. Martinus påstod jo, at det han har beskrevet ikke er noget han har udtænkt, det er noget han har kunnet sanse. Så vidt jeg ved, har Martinus selv besluttet, hvad hans værk skulle hedde, uanset hvad folk så måtte mene om det. "Det tredje testamente" og "åndsvidenskab" er selvfølgelig titler, der vil virke som en rød klud på mange, men de fleste, der bliver skræmt af disse titler, ville alligevel aldrig blive fanget af hans værk, for de kan ikke erkende den årsagsløse årsag.

Den årsagsløse årsag er umulig at påvise med den gængse videnskab. JR beskriver det så glimrende. Den årsagsløse årsag kan man kun komme frem til ved at indse manglerne i den gængse videnskabs virkelighedsbeskrivelse, samt via lidelseserfaringer. Den gængse videnskab ender hele tiden op ved død, død og atter død. Der er intet liv i den, alt er kunstigt og midlertidigt - alt er blevet til ved et "vupti". "Vupti", så er der bevidste væsener, hvor der før kun var kemi. "Vupti" så er livet opstået, hvor der før kun var død. "Vupti" så blev jeg lige født, og mine evner er tilfældige, for det er tilfældigt hvem mine forældre er, og hvilke gener jeg bliver udstyret med. "Vupti", så dør jeg, og alt hvad jeg har foretaget mig betyder intet, det er slettet af tavlen. I bund og grund det eneste der findes er nul og niks, et stort miskmask af tilfældige, betydningsløse handlingsrækker. Ikke så underligt, at depression er et udbredt fænomen i vores såkaldte videnskabelige del af verden. Depressionerne og sindsygen kan så klares midlertidigt med kemiske stoffer, men det skaber jo enorme katastrofer.

At kunne indse den årsagsløse årsag kræver intuition, også af Martinus kaldet intellektualiseret følelse. Intellektualiteten kan udvikles via den gængse videnskab, udviklingen af følelsen kan kun ske via selvoplevede lidelseserfaringer gennem mange liv. Den gængse materielle videnskab er uundværlig, men den kan ikke stå alene.

Hvis du har mod på det, giver Martinus en beskrivelse af udviklingen af 3 former for religiøsitet i foredraget "Den religiøse verdenssituation" på denne hjemmeside: http://det-tredie-testamente.dk/web/Forfatteren/Martinus-holder-foredrag.html

Han beskriver her, hvordan den totale Gudløse materielle videnskab er et uundværligt led i udviklingen, men udviklingen vil ikke stoppe her. Det kan godt være, at du mener at meget af det han siger er noget vås, men du kan jo give det en chance og prøve at lytte det igennem.

hej jr svend og v
v du skriver du ikke kan tro , så du ateist , så kan jeg kun sige velkommen i klubhuset .
jr tak for de smukke ord , jeg har aldrig læst biblen og hørt meget lidt om det er heller ikke døbt
jeg har aldrig troet at jeg ville kommen til at forstå det , region, folk siger et og gør noget andet
men de ord af den såkaldte mand der var her for lang tid siden som er skrevet så meget om
virkede lidt salig på mig, og den ære vil jeg gi martinus .
svend jeg synes du er fantastisk til at sætte ord på martinus værk ,så jeg ser det som du  forstår du det , men jeg forstår så ikke hvorfor du ikke er vegetar .

lh lu 

Hej V

Jeg er selv naturvidenskabeligt uddannet, og arbejder som naturvidenskabsmand, så det er ikke selve naturvidenskaben jeg er efter, den er god nok...til at måle og veje fysisk stof. Der hvor naturvidenskaben ikke dur, er når det eksempelvis er problematikken om bevidsthed der diskuteres. Alt er nemlig subjektivt i sidste ende, men problemet er, at det anerkender naturvidenskaben ikke. Subjektivitet placerer naturvidenskaben i afdelingen for epifænomener.

Jeg har nedenstående igen lagt mit senere indlæg i tråden "Udfordring til naturvidenskaben". Her argumenteres for at naturvidenskaben mangler at bevise, at de tankebilleder (og dermed bevidstheden) der er tilknyttet til oplevelser i den fysiske verden også er fysisk stof.

Så man kan sige at vælger man at tro på at alt er fysisk stof, også bevidstheden, så vælger man netop....at tro......og dermed sidestille sig med en religiøs der vælger at tro på den ene eller anden religion.

Det er super at du stiller skarpt på naturvidenskaben i på MF...det giver en god debat

kh.
Kenneth

Hvad er det egentlig vi oplever, når vi studere noget ? En naturvidenskabsmand som vil studere en rød postkasse bør virkelig tænke over hvad det er han er vidne til.

Lad os starte udefra fra postkassen og føre studiet videre ind til naturvidenskabsmandens hjerne. Men først nogle definitioner :

X er postkassen i sig selv (an sich)
x er den måde postkassen sanses af naturvidenskabsmandens sanser
Y er naturvidenskabsmandens oplevelse af postkassen (für mich)

Indledningsvis kan man sige at postkassen i sig selv X (an sich) består - når man zoomer ned i detaljerne  - af molekyler og atomer. Zoomer man længere ned, når man den yderste målegrænse, og her kan naturvidenskaben kun beskrive den som bestående af energi. Det er alment anerkendt og ligningen E=MC2 bekræfter dette. Dette forhold i sig selv gør, at der er noget optisk bedrag på spil, når vi oplever postkassen som en tredimensionel ting i rummet !!

Nuvel, lad dette ligge og lad os zoome ud igen, til postkassen tredimensionelle form. Før postkassen kan opleves af naturvidenskabsmanden skal den først vekselvirke med sollyset (hovedagligt den røde del af spektret) og omdannes til elektromagnetisk energi. Allerede her begynder X at ophøre med at eksistere. Dette er trin 1.

I trin 2 vekselvirker sollyset med naturvidenskabsmandens øje (sanseredskab) og X forvandles til x, og X slutter endegyldigt med at eksistere. Nu er informationerne, der blev båret med sollyset forvandlet til nogle billeder (endda omvendte) på øjets nethinde.

I trin 3 omdannes nethindebillederne til elektro-kemiske impulser, der ledes til naturvidenskabsmandens synsnerve.

I trin 4 føres impulserne via synsnerven over i hjernens synscenter, som er lokaliseret i forhjernes nakkelap.

I trin 5 må der - ud fra et logisk ræsonnement - ske en overførelse af sanseprocessen x til naturvidenskabsmandens oplevelse Y (für mich) af postkassen. Hvordan dette sker er en stor gåde for naturvidenskaben. Problemet er nemlig, at denne oplevelse ikke kan lokaliseres i hjernen. Jo, man kan sikket måle impulserne i hjernens synscenter, men selve billedet af postkassen kan ikke findes/måles. Dette er jo et særdeles godt argument for, at oplevelsen er af en anden type materie - åndelig materie - end den fysiske, da det jo ellers ville kunne måles. I praksis og i mangel af bedre sætter naturvidenskaben X = x = Y, altså siger at det hele er fysisk materie. DETTE ER NATURVIDENSKABENS ALLER, ALLER STØRSTE UDFORDRING, og bevisbyrden er på naturvidenskabens side, da den jo påstår, at alt er fysisk materie...........vi åndsvidenskabsmennesker - og jo det er en videnskab - afventer med spænding Smiley

Ud fra ovenstående kan man yderligere aflede, at naturvidenskabsmanden - der jo bekender sig til objektivitetspostulatet - faktisk ikke kan observere den røde postkasse (an sich) uden at anvende subjektivitet, da forvandlingen fra X til x jo i høj grad er betinget af hans sanseevne x. Og det gælder i endnu højere grad forvandlingen x til Y. Og selv om man kan tænke sig, at naturvidenskabsmanden opfinder et måleapparat der aflæser helt objektivt, ja så er viderebearbejdningen af data jo den samme proces som med studiet af postkassen. Måledataene skal aflæses og tænkes igennem og sammenlignes med allerede indsamlet empiri. Som kan lokaliseres i Y.

Og hvorfor kan man kalde Martinus kosmologi for videnskab, jo det kan man, fordi vi arbejder med det der hedder livsytringer, som er selve indholdet i livets direkte tale til os. Det er forskelligt fra stofdata, der er formen. Men det er en helt anden snak, som jeg meget gerne vil tage også Smiley

kh.
Kenneth

PS. Lige en tilføjelse. Hele det kompleks/område som Martinus kalder for det indre (den åndelige verden) er identisk med Y i ovenstående.

Hvis det er som du forklare, at ånd står for tomhed og sandhed, så burde i netop kalde det for filosofi. Netop fordi man ikke kan efterprøve noget, man har ingen beviser for noget, og man har kun sin egne oplevelser at gå ud fra. Så er det filosofi.
Hvis det skulle være videnskab, så har man et stort problem allerede ved starten, hvor Martinus hævder at det har noget med intuition at gøre. Intuition er ikke særlig videnskabeligt. Dernæst kommer, at han ikke fremlægger sin metode særlig videnskabeligt, og hans teorier ikke kan efterprøves. Så det er ikke videnskab.

Som sådan er det også ret naivt, at anerkende en årsagsløs årsag, ikke alene fordi det er et paradoks, men også fordi det der ikke er nogle beviser for det, andet end Martinus ord. Der kan være nok så meget filosofi omkring det, men det er ikke det samme som videnskab.
Vi falder tilbage til, hvem der har bevisbyrden. Hvis en årsagsløs årsag eksistere, så må det være muligt at fremlægge den, så den kan anerkendes. Hvis ikke den kan det, så ville du jo heller ikke selv have kunnet anerkende den, medmindre det kun er et spørgsmål om tro.

Hej V.

Jeg går ikke så meget op i hvem der har byrder for at bevise noget, og hvem der er naive. Vi er frie væsener og kan vide og tro hvad vi vil. Jeg skal ikke bevise rigtigheden af at kalde noget for "åndsvidenskab", dette ansvar ligger hos forfatteren. Men det står enhver frit for at kalde forfatteren naiv eller tåbelig.

Med hensyn til den årsagsløse årsag, så er det for mig ikke et spørgsmål om tro. Jeg kan indse, at verden kun kan hænge sammen på den måde. Men du må gerne kalde holdningen naiv eller tåbelig fordi du kan indse, at det forholder sig anderledes.

Den materielle videnskab er på sporet af den årsagsløse årsag når den siger, at energien er konstant. Energi kan ikke skabes af ingenting, og den kan ikke forsvinde. Energien er bare til stede. Den må derfor være evig og uden årsag.

V wrote:

lucifer wrote:

hej jr svend og v
v du skriver du ikke kan tro , så du ateist , så kan jeg kun sige velkommen i klubhuset .
jr tak for de smukke ord , jeg har aldrig læst biblen og hørt meget lidt om det er heller ikke døbt
jeg har aldrig troet at jeg ville kommen til at forstå det , region, folk siger et og gør noget andet
men de ord af den såkaldte mand der var her for lang tid siden som er skrevet så meget om
virkede lidt salig på mig, og den ære vil jeg gi martinus .
Klap hesten. Citaterne er taget fra Thomas evangeliet, og er ikke en del af den kanoniske bibel. Som sådan er det mere gnostisk end det er kristendom.
Men selvom man er ateist, så synes jeg religion har haft en stor indflydelse på verden, og derfor virker det relevant at læse de religiøse skrifter. Og her må jeg give religion mere ære end åndsvidenskab. Religion ved trods alt, at de er baseret på tro og filosofi, og prøver ikke puste sig op som noget andet. Åndsvidenskaben prøver ret forgæves, at spille sig ind på den videnskabelige halvdel.

svend jeg synes du er fantastisk til at sætte ord på martinus værk ,så jeg ser det som du  forstår du det , men jeg forstår så ikke hvorfor du ikke er vegetar .

lh lu 

Du må gøre et eller andet med din citat brug?

Jeg syntes at du skriver godt og klart om din holdning.

Jeg tror det du skriver ville komme bedere ud hvis at hvis du satte din egen tekst uden for "citatet"
At skrive dine egne ord omkring andres indlæg selvom du markere dem med grønt tror jeg at kan være lidt stressende at læse.

Du ville gå mere klart igennem hvis du benyttede citat brug ved at holde dine ord ude fra boksen.

Ellers skriver du godt.

Kærlig hilsen
Jr

Hej V

Citat:
"Hvis en årsagsløs årsag eksistere, så må det være muligt at fremlægge den, så den kan anerkendes."

Det er muligt, at fremlægge den så den kan erkendes med logikken. Det er det Martinus gør.

Men så må man nok læse og studerer hans værk.

Kh. Ejby

Ja det er et kæmpe bevis.

Hvis noget kan være konstant eller uendeligt, så vil det levende verdensalt opstå af sig selv.

Man behøver ikke at læse Martinus for at se det.

Jeg tror jeg vil holde mig fra, at kalde ham naiv og tåbelig, men bare ikke helt gennemført til at kunne kalde sin filosofi for videnskab.

Det er jo ikke et argument, det er en logisk fejlslutning. Folk påstår de har indset en masse ting, men har taget fejl. Hvad med folk, som har indset, at Ahura Mazdā er den eneste sande gud? Får det dig til at skifte mening på nogen måde, blot fordi de siger, at de har indset, og det har du ikke? Nej, vel? Hvorfor skulle jeg så tro dig, når du siger du har indset? Det er ikke et argument.

Hvis vi tager ud fra BigBang teorien, så kan man jo overvejen, at tid og rum ikke eksistere før det. Hvordan kan alting opstå af ingenting? Godt spørgsmål, det ved man stadig ikke. Men den manglende viden er ikke bevis for en åndsvidenskab, eller en årsagsløs årgsag. At energi er evigt gælder kun i det omfang vi ser på vores eget univers levetid. Hvad der var før det, det ved vi simpelthen ikke.
Men selv hvis energi altid eksistere, også før bigbang, så er det ikke bevis for noget åndelig.

Ja, jeg sprang bare over hvor gæred var lavest, og skrev med grønt. Men jeg skal nok gøre det anderledes i femtiden.

Hej V.

Du skal ikke tro på noget. Vi kan argumentere for det vi mener, men vi kan ikke overbevise andre om noget de dybest set ikke selv har erfaret via egne oplevelser. Som jeg skrev så er vi frie væsener.

Hej V

Kender du den metode, hvor man tager fra det kendte og slutter i det ukendte?

Kh. Ejby

Shit jeg har kogt med min pasting i går nat, mit indlæg var jo fuldstændigtigt fucked.
Nåh pyt!

Men JA,
V du siger at jeg skal klappe hesten fordi jeg benytter Thomas Evangeliet.

Hahahahahaha,
det forstod jeg ikke, DET SGU DA PISSE LIGEGYLDIGT!

Jeg kan godt lide at du koncentrere dig mere om hvor citaterne kom fra end hvad de indeholder.
Det viser noget fundamentalt i dig.  
Hvordan ser kassen ud, hvordan ser gave papiret ud, hvad med gaven, Bh'en er vigtigere end brysterne?

Eller måske ikke, jeg kender dig ikke.

Men skænkede du indholdet en tanke? Forholder du dig til indholdet?

Når Kristus siger at det levende ikke kan dø, er han så en sindssyg fanatiker?
Muligvis ja det er han måske. Men det betyder jo ingen ting. Er det sindssygt at sige at man skal tilgive sine fjender og elske sine næste?
Uden at ha læst et ord om noget som helst og som at jeg var født i dag, kunne jeg sige til et menneske som sagde disse ord, at det måtte være livets mening. Hvad er livet ud over at elske sine
omgivelser? Uanset om det er dyrisk eller menneskeligt?

Angående tomhedsvidenskab, er det jo det samme ord for filosofi.

Og begge vil være filosofi. Det er rigtigt nok.

Men Tomheds "filosofi" peger udfra filosofi
Og filosofi, "altså kærlighed til videnskab" peger ind mod sig selv.

Forstået at Tomhedsvidenskab forsøger at være aftagende i sit filosofiske element.
Hvilket måske er lidt oppustet. Men pisse modigt. Altså for den studerende.

Ophavet til Åndsvidenskaben har jo ment at han havde sandheden hos sig. Hvorfor skulle han kalde det andet.

Selvfølgelig vil det jo være filosofi og antagelser for de studerende. Det er klart.

Åndsvidenskab er for den studerende også Religionsfilosofi, vi ved jo ikke om det er sandt, MEN mange af Åndsvidenskabens studerende har en logik og en filosofi der lå så tæt op af Åndsvidenskaben før de mødte den og mange af dem har haft det man kalder kosmiske glimt eller en jeg oplevelse.
Hvilket de mener eller føler er absolut viden som kommer indefra dem selv.
De ved godt at deres videnskab er filosofisk, men de føler jo i kraft af deres væsen, at det har store videnskabelige elementer i dem selv.
De er måske alle sammen psykopater og selvbedragere og Martinus i den største grad, og på baggrund af at de mener at kunne se at næstekærlighed er videnskab.

Når at jeg kærtegner et andet væsen, så føles det jo ikke som en hypotese at jeg for det godt i min krop af at kærtegne. Selvom dopamin udløser følelsen, er det jo ikke teori for praktik.

Når du omfavner en elsket, føles det jo ikke heller ikke som en teori.
Selve følelsen og omfavnelsen føles jo ikke som filosofi, eller noget du har behov for at stille spørgsmål tegn ved. Men du vil aldrig kunne bevise overfor mig eller nogen andre at du elsker din kone eller kæreste, mor eller far.
Du kan kramme dem og kysse dem, men du kan ikke komme med et håndgribeligt videnskabeligt bevis for at du elsker dem overfor om verdenen, du FØLER IKKE DIN KÆRLIGHED SOM TEORI, hvis du gjorde ville du jo være abnorm eller psykopat.
Du kan godt gøre den til teori, og det bliver også til teori. Men alle bliver så forbandet praktiske i det virkelige praktiske liv.
Du elsker når du elsker, det er ikke noget du kan bevise uanset hvor meget du sagde eller gjorde? Uanset hvor meget du kysser og knalder din kone eller mand, så er der intet bevis for at din kærlighed er ægte, på trods af at alle faktorer og fysiske sammenhænge er foran dig, er åbenbaret i kød og blod, er klargjort i tid rum og sted, JA det er noget du kan tage med til dommerne og advokaten og fremvise! Men du kan ikke femvise din oprigtige og følte kærlighed, den er der jo også tilstede når du har mistet alle dem du elsker og holder af, det hele er jo inde i dig og noget du ikke kan bevise.

Jeg kan ikke bevise er Åndsvidenskaben er ægte, det kunne Martinus heller ikke.

Derfor er han når alt kommer til alt en religionsfilosof, set udefra.
Men sådan så han det ikke selv. Der er mennesker som er begyndt at føle og mene at han er ægte.
MEN HVORDAN?
Det kan sammenlignes med ligesom at når at en videnskabelig teori er ved at løse sig i laboratoriet til praktisk viden, eller i hovedet på videnskabsmanden, altså den optrappende resonans der foregår i hovedet på ham.
Ligesom  lige før at man har lært en ny ting, matematik, eller fysik eller når brikkerne til et puslespil i den sidste fase på trods af at de ikke er sat sammen endnu, men hænderne og sindet er indstillet på de bevægelser der skal til, altså de har ”opklaret” mysteriet og ser hvordan det hele skal gå sammen og hele kroppen og hjernen ivrigt siger ”AHAa!” og uden tvivl gør det!  

Kulminations resonans følelse kan vi kalde det.

Kulminations resonans følelse oversat til en stillestående følelse, altså den følelse man kan have lige før at man føler at man løser en gåde, uanset om den er løselig eller ej.
Men som en permanent følelse i forhold til verden er hvad Åndsfilosofen føler hvilket gør at han noglegange føler sig som Åndsforsker eller Åndsvidenskabsmand, ud fra nutidens samfunds kulturelle begrebstermer, kan han ikke kalde sig det..  
Men man føler altså at man indeholder en slags stillestående kulminations resonans følelse i kroppen, man føler at gåden er gået op for en, men man VED det bare ikke endnu, fordi det endnu ikke er blevet til praktisk viden eller realitet . Puslespillet er en praktisk realitet når brikkerne er samlet, men de bliver til en teoretisk realitet i sindet før at de samles.
Inden sidste brik er sat, er sindet sikkert på realiteten. Det kan ikke være sikkert, for det umulige kan altid ske. Og sådan må alle leve indtil brikkerne er sat sammen.    

Alt er filosofi.  

Men sådan er der en slags mere eller mindre permanent følelse i Ånds filosoffen.
Om den er rigtig kan vi ikke sige.

De kan muligvis være sindssyge, men de ser jo det hele inde i dem selv, det er jo videnskab om deres egen krop. .  

Men når alt kommer til alt hvad angår navne, må jeg må jo kalde det jeg læser ved navn når at jeg skal omtale det. Jeg kalder jo heller ikke dig for F når du kalder dig V.

JR

Hej Lucifer.

Tak for roserne. Når jeg ikke er vegetar så må det skyldes, at jeg på det område endnu ikke har oplevet livets egen direkte tale tilstrækkeligt. Jeg har ikke fået tæsk nok endnu, så det har jeg nok til gode.

Hvor er det smukt, fast og modigt udtalt. Wow! Kuldegysninger på den gode måde.

JR